Kategoriarkiv: Demokrati & Debat

Islandske sagaer versus Se & Hør

Udgivet den af
2

Nogenlunde samtidig med at skandalen på Se & Hør begyndte at rulle, blev de islandske sagaer udgivet i en nyoversættelse, hvor det er første gang, at samtlige sagaer er oversat – her til dansk, svensk og norsk.

Læs mere om det her: http://island.um.dk/da/om-os/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=4F5A97EA-9B3A-4F90-BFFF-B544A66C1DAB

De islandske sagaer blev til i en tid uden overvågning, en tid hvor mellemværender blev afgjort hurtigt og i reglen meget konsekvent. Man kunne godt forestille sig, at nogle af de kendte kunne drømme sig tilbage til den tid, når de tænker på Se & Hør.

Det kunne Danmarksbloggen også – men ikke pga muligheden for blodhævn og andre brutale og primitive metoder, men pga det æreskodeks, som saga-tiden også – ihvertfald i nutiden – er et udtryk for.

Et æreskodeks, hvor man behandler mennesker ordentligt og med respekt.

For den kynisme, hvormed Se & Hør har behandlet mennesker, er bare ikke i orden. En ting er, at den er ulovlig – og det må retsinstanserne tage sig af. Men den er også uetisk og forkert og er med til at skubbe samfundet i en forkert og mere rå og umenneskelig retning.

Se & Hør er så ikke alene om at trække på den hammel, hvor fællesskabet og solidariteten latterliggøres. Den indre svinehund har desværre gode betingelser i disse år, hvor den bliver fodret af både medierne (også andre end Se & Hør) og visse politikere.

Men det er ikke vejen frem for nogen af os – eller for Danmark. Vejen frem er snarere det mod og den styrke, som man også kan læse om i de islandske sagaer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Respekt og tolerance over hele linien, tak

Udgivet den af
1

Muslimerne har det svært i Danmark – og det bliver ikke lettere i øjeblikket, snarere tværtimod. Men i modsætning til dengang, hvor det var jøderne, der var syndebukke, så er muslimerne ikke kun forfulgte uskyldigheder.

Et eksempel er Akkari-sagen, hvor imanerne talte med to tunger under Muhammed-krisen og dermed forværrede den. Og ja, det er også et problem, når en muslimsk beboergruppe som den i Kokkedal ikke vil bruge penge på den kristne julefest og et juletræ, men gerne på den muslimske Eid-fest. Æresdrab, tvangsægteskaber og andet er også et problem i et åbent, demokratisk land som Danmark.

MEN alle uhyrlighederne er ikke hele sandheden om muslimerne. Muslimerne er ligeså forskellige som alle mulige andre grupper, og der findes fundamentalister i alle lejre.

Det vigtigste er derfor, at vi stiller de samme krav til alle i Danmark – og giver alle i Danmark de samme rettigheder.

I praksis betyder det, at her i Danmark er de to køn lige – samt at alle religioner, alle politiske overbevisninger og såvel hetero- som homo-, bi- og transseksualitet er accepterede – og skal respekteres og tolereres. PUNKTUM.

Længere og mere besværligt er det ikke.

Så med andre ord:
1) Visse etnisk-danskere skal lære at tolerere muslimer
2) Visse muslimer skal lære at tolerere såvel kristne som måske især jøder
3) Visse både etnisk-danskere og muslimer skal lære at tolerere homo-, bi- og transseksuelle
4) Visse højrefløjs-danskere skal lære at tolere venstrefløjs-danskere – og omvendt
5) Visse mænd, både kristne, muslimske, jødiske, ateistiske osv, skal begynde at behandle kvinder – og især deres egen kone – med respekt
6) Og så de grupper, som ikke er nævnt, men som fortjener ligeså meget respekt som alle andre

Ingen skal nemlig kritiseres, forfølges eller blot være bange for at vise sin identitet og sine holdninger i Danmark. Vi skal være her allesammen – og dét i respekt for hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den usynlige valgkamp er godt igang

Udgivet den af
1

Den usynlige valgkamp er godt i gang – og nej, det er ikke valgkampen til Folketingsvalget i 2015, som der tænkes på. Den valgkamp er i øvrigt heller ikke spor usynlig, men er derimod dagligt nærværende i dansk politik og danske medier.

Nej, det er valgkampen til et valg, der kun ligger 1½ måned ud i tiden, som der tænkes på: Valget til EU-parlamentet og afstemningen om patentdomstolen.

Dén valgkamp ofres der ikke mange tanker på i den danske befolkning eller hos de danske medier.

“Herregud, der er så længe til – og det der EU-noget er så også langt væk,” kan man næsten høre både danskerne og medierne sige.

Men “det der EU-noget” har faktisk stor effekt på vores allesammens hverdag, så det er på alle planer en fordel at interessere sig for det europæiske samarbejde, uanset hvad man mener om EU.

For de emner, som man ved noget om, kan man også bedre forholde sig til.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle til at søge mere viden om, hvilke kandidater, der stiller op til EU-parlamentet, hvad de står for, hvem de er i valgforbund med, hvem de samarbejder med nede i Bruxelles – og endelig at finde ud af, hvad den der patentdomstol er for noget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Socialdemokratiets reelle problem er manglende vælgertilslutning

Udgivet den af
1

Medierne har i de seneste dage prøvet at gøre problemerne for Socialdemokratiet til et spørgsmål om ledelse – og helt konkret til et spørgsmål om Helle Thorning-Schmidts evne til at være formand.

Det lykkedes ikke. Snarere tværtimod så viser weekendens hovedbestyrelsesmøde med kredsformændene i Svendborg, at opbakningen til formanden er massiv fra alle dele af partiet.

Se indlæg fra Danmarksbloggen her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4212

MEN, for der er et men. Socialdemokratiet har et problem. Den engang suverænt største parti i Danmark er i dag kun det tredjestørste … og det kan man ikke på nogen måde være tilfreds med.

Så noget skal der gøres og gerne noget nyt. For bliver man ved med at gøre det samme, så fører det bare til det samme – og det er der, at man er i øjeblikket hos socialdemokraterne. Man gør det samme, som man har gjort i årevis – og resultatet er det samme: En konstant faldende vælgertilslutning.

For det skel, som medierne prøvede at lave internt i Socialdemokratiet, findes ikke, men det gør det imellem socialdemokraterne og den meget store gruppe af eks-vælgere.

Så hvis socialdemokraterne vil tilbage som landets største parti, så skal man tage det faktum seriøst. For Socialdemokratiets storhed kommer ikke af at være blå og liberalistiske – det klarer de blå meget bedre selv.

En kommende storhedstid for det gamle arbejderparti kræver, at partiet vender tilbage til sine røde rødder og filosofierne om “de brede skuldre, der bærer de tungeste læs” og “når få har for meget og færre for lidt.”

Og dér er der noget at komme efter. For Socialdemokratiets reelle problem er den manglende vælgertilskutning, hvor man har gået fra små 25% af stemmerne til folketingsvalget i 2011 til knap 20% af stemmerne, hvis der havde været valg 14. marts. 2014.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bilderberg: Skyggemagt eller børnehave?

Udgivet den af
1

Sig navnet Bilderberg – og folk deler sig som regel i to grupper:

Dem, der ikke ved, hvad der tales om – og så dem, som mener, at vi her har at gøre med en slags organisation, der er en skyggemagt, der styrer regeringer og ledere over hele verden, og som kan bestemme verdens gang og fx udløse finanskriser o. lign.

Og nu skal denne mærkelige og meget hemmelige klub holde årsmøde et sted i Danmark – præcist hvor og hvornår vides ikke, omend en Facebook-side hævder, at det sker på hotel Marriott i København fra d. 29. maj til d. 1. juni. For møde i Bilderberg i Danmark i 2014 skal der være.

Danmarksbloggen finder det tåbeligt, at Bilderberg holder informationerne så hemmelige.

Det er faktisk fuldstændig ligesom en flok børn i børnehaven, hvor nogle børn siger til nogle andre børn:

Æh – bæ – bu. I må bare ikke være med i vores klub, vi har hemmelige regler nemlig. Ja, I må ikke engang vide, hvor vi mødes – eller hvornår. Æh – bæ – bu. Men hvis I er rigtig søde ved os, kan det godt være, at I en dag må være med. MÅSKE!!!!

Barnligt, ikke? Men ikke desto mindre præcis hvad Bilderberg gør. Bilderberg, som af dem, der har været med til et møde eller to, omtales som et uformelt mødested for verdens ledere og andre af “en vis betydning”, der under konference-lignende forhold i de 2½ dage mødet varer kan netværke og samtale på en helt anden måde end normalt.

Men det er dog det værste vås.

For en ting er at mødes udenfor referater og dagsordner og snakke frit og åbent om sagerne. Det har alle brug for, også verdens ledere. Men hemmelighedskræmmeriet om HVEM der er med, HVORNÅR de mødes og HVOR de mødes er i bedste fald direkte barnligt. I værste fald ødelæggende for demokratiet.

Men det er altså det psykologiske niveau, som deltagerne til Bilderberg-møderne åbenbart er på. De samme deltagere, som for en dels vedkommende er verdens ledere, og dér ligger det rigtige problem.

For nej, der er ingen beviser på, at Bilderberg er en skyggemagt, der vælter regeringer, skaber finanskriser eller tilsvarende. Alt det er formentligt blot fantasi og konspirationsteori, når den er bedst (eller værst).

Men faktum er, at Bilderberg – i bedste fald – er en organisation, der med sit hemmelighedskræmmeri og sin lukkethed, virker som en klub for små børnehave-børn, der har brug for at få demonstreret, at de er de udvalgte. Og dét er fjollet, umodent og totalt latterligt.

Men det er desværre mere end det. Det er også et endog meget stort problem, at vi i den såkaldte frie og demokratiske del af verden har en sådan organisation, der er udenfor enhver demokratisk kontrol, og hvorfra der ikke må skrives eller på anden måde kommunikeres noget ud.

På den lange bane undergraver en organisation som Bilderberg derfor demokratiet og troen på demokratiet. Det er mere end skadeligt for det frie folkestyre, når lederne i de demokratiske lande tilsyneladende har brug for at mødes på denne måde.

Og så er det sådan set ligegyldigt, om de diskuterer verdensøkonomien eller deres egne livretter. Det er lukketheden, der er problemet.

Så derfor: Hvis Bilderberg er den diskussions- og konference-klub, som det hævdes, så sig det. Fortæl om behovet for blot et par dage at snakke frit og udenfor referat. Det kan godt gøres uden at bryde nogens fortrolighed.

Noget af det tætteste, som man i dansk presse har været på at høre, om hvad der sker i Bilderberg, er tidligere DONG-direktør Anders Eldrup, der til Videnskab.dk i 2012 medvirkede i nedenstående artikel:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/anders-eldrup-sadan-er-bilderberg-i-dag

En spændende artikel, der desværre ikke giver nogen entydige svar. Så endnu har vi ikke svaret på, om Bilderberg er skyggemagt eller børnehave.

Danmarksbloggen tror mest det sidste, men det er desværre utilpassede og opmærksomhedssøgende “børn” med altfor meget magt.

Læg dertil at disse “børnehave-børn” helt åbent vedstår, at de netværker med hinanden i de 2½ dage, som et Bilderberg-møde varer.

Så gad vide, hvor mange private job-tilbud det kaster af sig til kommende eks-statsledere? Og store ordrer fra staterne til de erhvervsledere, der deltager? Og mere af samme skuffe. Ja, det er der ingen, der ved. For der kommer jo ikke nogen information ud fra Bilderberg-møderne. Og netop dén slags aftaler er langt mere sandsynlige end mystiske teorier om skygge-regeringer og lignende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kender eks-udenrigsministeren NATO?

Udgivet den af
2

Den tidligere udenrigsminister og nuværende ordfører i Forsvarsudvalget for Det Konservative Folkeparti Lene Espersen mener, at Danmark skal til at opruste.

I en kronik i Berlingske foreslår hun derfor et styrket dansk forsvar, der er tilpasset de – i hendes verden – nye udenrigspolitiske trusler.

“Problemet er, at vi ikke i vores forsvars- og sikkerhedspolitik tager højde for den nye udvikling, der sker i Europa, ikke mindst med Ruslands meget aggressive adfærd,” siger Lene Espersen i nedenstående artikel fra DR´s hjemmeside med henvisning til udviklingen på Krim, der nu er blevet russisk (igen).

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/17/185404.htm

Lene Espersen vil derfor have en oprustning igang i dansk militær, hvis Rusland efter Krim skulle finde på at gå efter de baltiske lande og dermed også Østersø-regionen – og altså måske Danmark.

Efter sådan en udmelding fristes man unægteligt til at spørge om den tidligere udenrigsminister kender NATO?

Danmarksbloggen iler ihvertfald glad og gerne med information om, at Danmark er medlem af NATO, som er en forsvarsorganisation, hvor de enkelte lande har forpligtet sig til at hjælpe hinanden, hvis de angribes af et tredje land.

Lene Espersens egen tidligere chef, Anders Fogh Rasmussen, er endda chef for organisationen, der altså er forpligtet til at hjælpe Danmark, hvis vi angribes. Det bliver vi så nok ikke, da netop NATO er så stærk en militærmagt, at selv en stormagt som Rusland ikke ønsker at prøve …

Det er blandt andet også derfor, at Rusland holder så skarpt øje med og udøver så stor kontrol over de lande, der grænser op til Rusland.

Lene Espersens forslag giver derfor ingen mening, hvilket også er meldingen fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Se artikel fra DR med ham her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/18/073506.htm

I virkeligheden er situationen nemlig den, at såvel Rusland som Vesten er gensidigt mere end almindeligt afhængige af hinanden. Det er også derfor, at de vestlige sanktioner mod Rusland er så relativt begrænsede og kun af symbolværdi. Ingen ønsker i virkeligheden at få kliniket noget – ikke andre end en forvirret tidligere dansk udenrigsminister.

Måske skulle Lene Espersen istedet for at tale om oprustning af det danske militær tage en tur til Roskilde og se på nogle vikingebåde? Hun kan endda også selv – ihvertfald om sommeren – tage ud og sejle med en vikingebåd på Roskilde Fjord.

Så kan hun jo stå dér i stævnen og lege viking på togt mod Rusland …
Den lille, danske ælling på togt mod den store, russiske bjørn. You go, girl.

Gad vide om russerne overhovedet ville opdage det?!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nationalisme: Trussel eller løfte? Tre slags nationalismer

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen skrev i tirsdags om EU, de sociale ydelser og samhandlen: http://danmarksbloggen.dk/?p=3702

Et indlæg, hvor en hovedpointé var den manglende folkelige opbakning til ideen om Europas Forenede Stater – og dermed også til dét EU, som vi har idag, hvor EU efter mange europæeres mening mere og mere udvikler sig henimod at blive en overstatslig organisation med altfor stor politisk indflydelse på de enkelte landes indre forhold.

Nationalismen er som en konsekvens deraf også kraftigt voksende i Europa i disse år.

Men er det en trussel eller et løfte? Danmarksbloggen vil sige både-og. Nationalisme er nemlig ikke entydig negativ – eller entydig positiv. Det kommer an på, hvad nationalismen består af – og hvordan den manifesterer sig.

Groft sagt kan man tale om tre slags nationalismer, der alle fører til hvert deres samfund:

1) Den undertrykkende nationalisme
Den undertrykkende nationalisme er en nationalisme, der kun fungerer ved at undertrykke andre nationaliteter, kulturer, religioner, racer og så videre. Det er derfor heller ikke en nationalisme, der kan bruges til noget. Den vil kun sit eget – og vil på den lange bane gå i konflikt med sig selv og ofte også æde sine egne børn i processen.

Under alle omstændigheder er den undertrykkende nationalisme dømt til døden på den lange bane, omend dødskampen kan blive både sej og smertelig, også for dem, der mener noget andet end den undertrykkende nationalismes banner- og hærførere.

Historiske eksempler på den undertrykkende nationalisme er Hitlers nazisme og Den Franske Revolution, men også i vor tid har typen mange tilhængere, især yderst ude på højrefløjen med fx Danskernes Parti. Men også Dansk Folkeparti hører til her. Dansk Folkeparti, som buldrer frem i øjeblikket, hvor danskerne er pressede – og derfor griber til laveste fællesnævner.

2) Den rummelige nationalisme
Heldigvis findes der et alternativ til den undertrykkende nationalisme. Nemlig den rummelige nationalisme. Det er en nationalisme, hvor man er stolt af sit land og sit sprog og sin kultur, men hvor man også byder andre velkommen.

Den rummelige nationalisme er en nationalisme, hvor man ved, at vi som land, som mennesker, som samfund kun kommer videre, når vi beriges og udvikles, og det kræver et passende mix af egen opfindsomhed og udefrakommende input.

Men for at kunne bruge de nye input og de nye ideer og danne synergier, så samfundet kommer videre, kræver det, at man kender sin historie og sin baggrund, både historisk og kulturelt. Der skal altså viden til den rummelige nationalisme, hvor man nok er stolte af sit eget land, men også er i stand til med åbne arme at byde andre nationaliteter velkomne med ordene:

VELKOMMEN TIL. KOM BARE IND. HVEM ER I? HER ER VI.

Den rummelige nationalisme er også dén nationalisme, som Danmark engang var så berømmet for verden rundt. Og det er også dér, at vores fremtid ligger. For kun som et frit og åbent land med rummelighed og højt til loftet har Danmark som nation en chance.

3) Hverdagsnationalismen
Hverdagsnationalisemen er den nationalisme, som vi ikke tænker over, men som vi lever i hele tiden, og som er båret af vores sprog og nationale symboler som flaget, nationalsangen, mærkedage, kongefamilien, landsholdet, historier, personer og alle andre ting, som vi forbinder som specielle for vor nation, og som har mulighed for at give den der gåsehuds-fornemmelse af at være en speciel nationalitet, som handler om fællesskab og os-følelsen.

Hverdagsnationalismen i sig selv er – selvom den kan virke dramatisk og voldsom til fx en landskamp – ganske harmløs, og som regel indbringende for dem, der lever af at sælge souvenirs. Vi holder også meget af den til højtider og som underholdning, som når vi læser om os selv som folkefærd eller om kongefamiliens gøren og laden.

Hverdagsnationalismen kan dog også bruges politisk, hvad man fx så under 2. Verdenskrig, hvor en af de mest berømte modstandsgrupper kaldte sig Holger Danske med referance til legenden om og statuen af kæmpen oppe på Kronborg, der atter vil rejse sig og kæmpe for Danmark, den dag landet stander i våde.

I moderne tid har Dansk Folkeparti forsøgt at tage patent på hverdagsnationalismen – og dermed på danskheden – ved at definere den og bruge den udfra deres egne politiske motiver. Et forsøg, som desværre er lykkes et langt stykke hen af vejen, men som Danmarksbloggen er sat i verden for at bekæmpe med alle mider.

For ser man historisk og værdipolitisk på Danmark, så er det frisind og rummelighed, som sammen med en fantastisk evne til at opfinde og til at sælge, som kendetegner vores skønne land og ikke den mørke intolerance og begrænsende væren-os-selv-nok, som Dansk Folkeparti står for.

Hverdagsnationalismen i Danmark fortjener simpelthen bedre end en skæbne som politisk begrundelse for Dansk Folkepartis eksistens.

Hverdagsnationalismen er både historisk – og allerdybest nede i det danske folk – en rummelig nationalisme. Dét er Danmarksbloggen overbevist om. For nok vil cirka en fjerdedel af alle danskere stemme Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu – men tre fjerdedele vil IKKE.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

McKinsey, mennesker og det umulige match

Udgivet den af
Svar

Konsulentfirmaet McKinsey er udset til at skulle stå for implementeringen og opfølgningen på folkeskolereformen samt på erhvervsuddannelsesreformen.

Dét giver bare ikke mening. Ja, det er et umuligt match. Som formanden for skolelederforeningen Anders Balle siger det i nedenstående artikel fra DR´s hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/26/080800.htm

“Vi har ikke brug for en yderligere stramning af New Public Management-skruen i folkeskolen, siger Anders Balle, der er formand for skolelederforeningen.
Han frygter, at beslutningen om at lade konsulentfirmaet McKinsey implementere og følge op på indførelsen af folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen vil betyde, at der bliver målt på få mål med hårde facts.
Det er nemt at måle, om eleverne kan læse og regne, men om de bliver gode kreative og innovative mennesker, der kan blive aktive samfundsborgere, er svært at måle, og det er vist slet ikke med i målingerne, siger han.”

Citat slut.

Anders Balle rammer meget præcist med sin kritik. Det giver nemlig på ingen måde mening at bedømme mennesker og læring udfra de management-tanker, der ligger til grund for firmaer som McKinsey.

I det hele taget gælder, at en nyttefilosofi, som den McKinsey baserer sine analyser på med fokus på tal og økonomi, ikke kan bruges i forhold til mennesker. Desværre spreder netop samme nyttefilosofi sig med lynets hast i den offentlige sektor.

Men hverken skoler, børnehaver, vuggestuer, sygehuse, lægehuse eller plejehjem kan bedømmes på samme måde, som man bedømmer en virksomhed, der producerer x antal dippedutter, y mængde viden eller x mængde serviceydelser.

Mennesker er så meget mere og så meget større, end hvad der kan vises i skemaer og tabeller. Menneskets opfindsomhed og evne til at tænke og agere kreativt hænger heller ikke sammen med cost-benefit-analyser, og hvad management-firmaer som McKinsey ellers kan trække op af hatten med smarte ord og undersøgelser, der ser valide ud.

Men vi er – både som samfund og som individer – mere og andet end hvad de smarte drenge og piger kan få ind i deres strømliniede rapporter. Og netop derfor giver det ikke mening at hyre et firma som McKinsey til at lave noget som helst i den offentlige sektor i Danmark.

Men det har nogen glemt at fortælle især finansminister Bjarne Corydon, der overtog sin McKinsey-departementschef David Hellemann fra forgængeren Claus Hjort Frederiksen, der ansatte den unge McKinesy-mand i 2010.

Gad vide hvor mange andre McKinsey-mænd, der sidder på centrale poster i det offentlige Danmark? Nedenstående artikel viser ihvertfald, at konsulentfirmaet er ligeså indflydelsesrigt, som det er lukket i forhold til hvem partnerne i firmaet er – og hvad de laver: http://www.business.dk/raadgivning/millioner-mystik-mckinsey

Et samfund styret efter McKinsey´s management-metoder er derfor så langt fra det åbne, demokratiske og menneskelige samfund, som noget kan være. Det er på tide at få McKinsey tilbage til der, hvor de hører hjemme: Hos de private virksomheder hvor det er helt legalt udelukkende at fokusere på bundlinien.

Selvom man nu ret beset også kan tjene mange penge på innovation og andre såkaldt bløde værdier, som ikke kan måles af de smarte regnedrenge og fikse management-piger. Ja, det er formentlig især dér hos de bløde, at gevinsterne ligger: I miljøer uden kontrol og mål sat op af firmaer som McKinsey, men istedet miljøer hvor kreativiteten, anerkendelsen og troen på at mennesker vil berige og bidrage er i højsædet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU, sociale ydelser og samhandel

Udgivet den af
1

Danmark er medlemmer af EU – på godt og i disse dage også på ondt.

Det ser man blandt andet på den aktuelle debat om regeringens forslag om afskaffelsen af den to-årige optjeningsperiode for at opnå ret til den danske børnecheck. Et forslag, som ligger i direkte forlængelse af, at EU for et halvt år siden underkendte de danske regler på området.

EU mener nemlig, at Danmark diskriminerer de ikke-danske EU-borgere, når disse ikke får en børnecheck fra den første dag, hvor de arbejder i Danmark. Så det foreslås nu lavet om, således at alle ansatte i Danmark får en børnecheck fra arbejdsdag eet, uanset hvilket EU-land de kommer fra.

Og sådan skal det vel også være. Hvis man er med i en klub, kan man ikke nøjes med at rette sig efter de regler, som passer én. Eller kan man?

For i et EU, hvor der er stigende forskel på de nordlige medlemslande i forhold til de sydlige og de østlige medlemslande, øges debatten også om de sociale ydelser, om det rimelige i at et land skal tilbyde de samme ydelser til alle EU-borgere, der opholder sig i det enkelte land.

For Danmarksbloggen virker det som en relevant debat at tage. EU er et broget tæppe med meget forskellige lande. Men måske man skulle tage debatten et skridt længere og diskutere om, hvorvidt EU overhovedet skal være denne overstatslige organisation, som EU efterhånden har udviklet sig til.

EU startede oprindeligt som et fællesmarked, hvor man handlede på livet løs med hinanden uden toldbarrierer og andre forhindringer for fri handel. Og dét var en rigtig god idé, som alle medlemsstater nød godt af. Men desværre har EU med årene udviklet sig til at blive en slags overstat over nationalstaterne, en europæisk overstatslig enhed, som mange ikke ønsker og endnu færre forstår.

EU virker også for mange så langt fra europæernes hverdag og lokale demokratier, at organisationen for de færreste giver mening, selvom EU bestemmer rigtig meget både overordnet og konkret.

Så for en gangs skyld kan det måske betale sig at kigge tilbage – og endda gå tilbage til dengang, hvor EU kun drejede sig om at handle med hinanden, men stadig være suveræne stater. For nok er Europas forenede Stater en af de store drømme i Bruxelles, men der er ikke mange, der drømmer med ude i Europa. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg NU

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen ønsker Folketingsvalg NU.
For kun på den måde har Danmark – på den lange bane – en chance.

Danmarksbloggen nærer ingen illusioner om, at en kommende borgerlig regering vil vende på en tallerken og satse på at gøre samfundet til et bedre sted for de svage, til et sted med varme og medmenneskelighed og fællesskab i fokus. Højrefløjen fremmer kun egoismen og selvtilstrækkeligheden – den stærkestes ret. Sådan har det altid været.

I de sidste 2½ år har den såkaldte røde regering imidlertid gjort det samme, som de blå altid har gjort. Senest med finansministerens forslag om måske at udlicitere kernevelfærd som ældreforsorg, børnepasning og hjælp til handicappede.

Det er nødvendigt, hævdes det igen og igen fra Thorning, Corydon og Vestager, når de tager fra de fattige på overførselsindkomster og giver til de rige i form af skattelettelser.

Svaret på det er enkelt: Nej, det er ikke nødvendigt. Det, der er nødvendigt, er en forståelse af, at et samfund kun fungerer, når vi tænker på hinanden, på at hjælpe og være der for hinanden – også økonomisk.

Gør din pligt og kræv din ret, som et gammelt socialdemokratisk ord sagde det. Et andet var: De brede skuldre skal bære de største læs.

Det er en filosofi, som er glemt i Socialdemokratiets ledelse i dag – hvis ikke den ligefrem med vilje er smidt overbord. Det kunne man godt forledes til at tro.

Svaret på en bedre fremtid for Danmark er derfor en ny ledelse i Socialdemokratiet – og vel at mærke en ledelse, hvis hjerte er varmt og banker for fællesskabet og solidariteten – og ikke lader sig forføre af blå nytte-filosofier med egoismen i centrum.

Hvis en sådan ledelse skal på banen, kræver det, at centrale figurer i den nuværende ledelse går ud af dansk politik – og det kan tidligst ske ved et folketingsvalg. Men lad os bare komme igang. Hellere i dag end i morgen – også selvom det betyder fire år med de blå ved magten.

På den lange bane vil et farvel til Thorning og Corydon og deres meningsfæller nemlig være godt for Socialdemokratiet – og for Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk