Kategoriarkiv: Tro & Højtider

Anmeldelse: Dronningens Nytårstale

Udgivet den af
Svar

Dronning Margrethe d. 2. har tilbragt både julen og nytåret på Fredensborg Slot, hvorfra hun også holdt den traditionsrige nytårstale her kl. 18. Noget der normalt sker på Amalienborg, men altså ikke i år pga. restaurering.

Det blev en nytårstale, hvor Dronningen kom ind på vigtigheden af at tale op til mennesker fremfor at tale ned – og hvor det kunne gøre den store forskel at blive mødt med tillid og forventning fremfor et “du-dur-ikke”.

Danmarksbloggen er enig. Det drejer sig om at tale til det gode i mennesket – til at kere sig om hinanden her i samfundet – til at give plads til at vi alle kan være med i samfundet, både universitetsuddannede, håndværkere, de syriske flygtninge og de danske helte, der uselvisk drager ud for at bekæmpe ebola´en.

Lige netop at drage alle ind i dét fællesskab, som samfundet kan være, skal vi med Dronningens ord gøre os meget umage med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens nytårstale 2014-15

Udgivet den af
1

Undertegnede skrev i sidste års nytårstale, at Danmarksbloggen håbede, at 2014 ville blive året, hvor danskerne fandt hjem igen til de værdier, som engang var – og igen skal blive – kendetegnende for vores skønne land. Nemlig:

Tolerancen, vidsynet og omsorgen for de svage og udsatte.

For Danmark er bedst, når det at være dansk handler om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed.

Sådan kom det desværre ikke til at gå, når man ser på de store linier – og på den politiske virkelighed på Christiansborg.

Men ude i det ganske danske land spirer det – og nok er der mange, der stemmer på Dansk Folkeparti og kun tænker på sig selv, men det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry.

For ja, der ER noget nyt på vej. Det må – og skal – vi tro på, og arbejde for. Danmarksbloggen er i fuld gang og inviterer alle andre til at være med også.

For skal det nytte noget det hele, så skal vi løfte i flok. I fællesskab og med forståelsen af at det at være dansk ikke er et spørgsmål om hudfarve, tro, seksuel orientering eller andre kendetegn, som bruges til at lave skel mellem mennesker.

At være dansk er et spørgsmål om sindelag. For nok er vores flag rødt og hvidt, men vores sindelag er regnbuefarvet.

Godt nytår.

Venlig hilsen
Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Spøgeri ved juletid

Udgivet den af
Svar

Spøgelser er noget, der i nutiden hører til Halloween. Men sådan har det ikke altid været.

Traditionelt set er det ved juletid, at spøgelserne huserer i Danmark.

Helt konkret fra midvinter d. 21. december til Hellig Tre Konger d. 6. januar.

Netop her, når det er allermørkest, og menneskene fejrer Jesusbarnets fødsel, er Himlen og Jorden åben for, at allehånde væsner og gespenster kan flyve rundt i de lange nætter og skræmme livet af folk og fæ.

Læg dertil genfærd, gengangere, helheste og andre, der har med død og dødsvarsler at gøre – og det er let at forstå, at mange i en tid uden elektrisk lys og fjernsyn nemt blev skræmt fra vid og sans.

Læs evt. også undertegnedes artikel om emnet her: http://www.kristendom.dk/jul/den-uhyggelige-jul

Allerværst er spøgeriet efter sigende julenat, hvor de døde holder messe, ihvertfald i de protestantiske kirker –  og det er en messe, man skal holde sig fra, hvis man har livet kært.

Men selvom det efterhånden er et par dage siden, at det var julenat, så skal vi ikke vide os for sikre her 3. juledag – hvor de fleste i nutiden ellers tænker mere på gave-ombytninger, arbejdsoptagenhed og nytårsmenuer end på spøgelser og det overnaturlige.

For spøgeriet, der startede til solhverv d. 21. december, varer ifølge overleveringen helt indtil Hellig Tre Konger d. 6. januar.

Så der er altså mere end en uge endnu, hvor det spøger – og hvor man i gamle dage stadig holdt jul i betydningen: Intet arbejde, intet stress. Men dage og nætter med frihed, fest og julestuer, med æbleskiver, pebernødder, kortspil – og spøgelseshistorier, mens mørket lå rugende udenfor.

En sådan juletid, hvor stikket trækkes fra 21. december til 5. januar, kunne nutiden med dens stress- og præstations-spøgelser (både ved juletid og resten af året) også have stor gavn og glæde af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen ønsker Glædelig Jul

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen ønsker alle en rigtig glædelig jul i håbet om, at vi vil åbne vores hjerter, både for dem, der står os nær og dem, der er længere væk – og endda måske dem, som vi ikke kan lide.

For julen er næstekærlighedens store højtid. Det er her, at vi fejrer, at glæden blev født på Jorden i form af det lille barn. Og enhver, dér har stået ved et barns vugge, ved, hvordan man pludselig får foræret alverdens visdom bare ved at se ind i det lille barns øjne. Se den lille stjerne som tindrer og blinker derinde.

Det er også derfor, at vi ved juletid skal blive som børn igen – i betydningen naivt og uden forbehold at tro på det gode i livet, i mennesket og på kærligheden, på næstekærligheden.

Som den engelske forfatter C.S. Lewis sagde det: Fødslen af Guds Søn, der gjorde Ham til menneske, giver også os mennesker muligheden for selv at blive Guds børn.

Så lad os blive som børn igen … og gå på stjernetæpper lyseblå og se mildt til hinanden ned i denne søde juletid, hvor vi os ret fornøje.

Danmarksbloggen vender tilbage mellem jul og nytår med indlæg om blandt andet juleuhygge og julespøgelser – men også om aktuelle emner.

Glædelig jul til alle.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Juletraditioner – en oversigt

Udgivet den af
Svar

Nu er der ikke længe til årets største aften: Juleaften.

Danmarksbloggen iler derfor med en oversigt over de mest kendte og elskede danske juletraditioner:

Danske juletraditioner er overordnet set tyske: Mange af de danske juletraditioner kommer fra Tyskland, som indtil 2. verdenskrig havde den rolle, som USA har i dag som førende kultur-eksportør. Så ligesom at det i dag er helt naturligt, at vi overtager den amerikanske Halloween, var det fra middelalderens start og helt indtil 2. verdenskrig en selvfølge, at vi overtog tyske traditioner. Også til jul, hvorfra vi i 1800-tallet og 1900-tallet hentede mange af de juletraditioner, som vi i dag anser for ærkedanske.

Julekalenderen: Julekalenderen kom fra Tyskland i 1932 og var i starten af papir. I dag laves der også chokolade-, hobby- , parfume- og mange andre julekalendere. For slet ikke at tale om tv-julekalenderne, hvor DR sendte den første ”Historier fra hele verden” i 1962.

Adventskransen: Adventskransen kom fra Tyskland under 1. verdenskrig (1914-18), indført af Christian d. 10´s tyskfødte dronning Alexandrine. Den blev for alvor udbredt under 2. verdenskrig, hvor adventskransens lyssymbolik gav god mening i den på alle måder mørke tid i årene 1940-45.

Juletræet: Det første danske juletræ kom fra Tyskland og stod på godset Holsteinsborg i 1808. Men det var det første juletræ i København hos familien Lehmann i 1811, der vakte størst opsigt. Og derfra gik det stærkt med at få juletræet udbredt til hele landet. Salmedigteren B.S. Ingemann var fra starten vild med juletræet, mens Grundtvig kaldte det en forvandet form for kristendom – og først senere overgav sig til det grønne træ, men så mente han også, at det var sendt fra Gud. Årligt produceres der mere end 10 millioner juletræer i Danmark. Det flettede julehjerte på juletræet er i øvrigt opfundet af selveste H. C. Andersen – og var i starten uden hank.

Julemaden: Nutidens andesteg, flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs stammer fra 1800-tallet, hvor dansk landbrug blev omlagt til at handle om dyr fremfor om korn. Samtidig blev ovnen allemandseje. Så ud med de klassiske julespiser som den røgede skinke, fisken og grønlangkålen. Grød har man dog altid spist, både til hverdag og fest – selvom ris á la manden er en ny variant fra slutningen af 1800-tallet, der trods det franske navn er en ren dansk opfindelse.

Julegaverne: Danskerne køber julegaver for millioner. Sådan har det ikke altid været. Op gennem 1800-tallet var det kun overklassen, der havde penge til fx dukker til pigerne og små kanoner til drengene. Alle andre måtte lave deres julegaver selv. I løbet af 1900-tallet fik alle råd til julegaver – men især børnene laver stadig fine sager til forældre og bedsteforældre.

Julegudstjenesten: Hver tredje dansker går i kirke juleaftensdag – og tallet er stigende. Tilbage i den katolske tid holdt man midnatsmesser, som det stadig ses i den katolske kirke og især kendt fra Peterskirken i Rom. Efter Reformationen i 1536 blev den store julegudstjeneste flyttet til 1. juledag kl. 7 om morgenen, inden den midt i 1900-tallet blev rykket tilbage til d. 24. december, men nu om eftermiddagen.

Julemanden: Julemanden var oprindelig en katolsk helgen ved navn Nicolaus, der levede i Tyrkiet ca. 300 e. Kr. Han er blandt meget andet også børnenes helgen. Måske fordi han iflg. legenden reddede nogle piger fra slaveri ved at smide pengesække ned gennem skorstenen til deres fattige forældre. Fra Tyrkiet rejste historien om Nicolaus til Holland og derfra til USA, hvor den mødte historien om den engelske Father Christmas. De to – Nicolaus og Father Christmas – smeltede sammen og blev til Santa Claus, altså den nuværende julemand, der iflg. amerikanerne bor på Nordpolen. Men heldigvis ved vi danskere bedre. For Julemanden bor jo på Grønland.

Hvid jul: Vi drømmer om den hvide jul, men den kommer sjældent i Danmark. I 1900-tallet var det således kun landsdækkende hvid jul 7 gange ud af 100 mulige, mens vi siden 2000 allerede har haft hvid jul 2 gange.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Juleteater – del 4: “Jul i Nøddebo Præstegaard”

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen slutter sin adventsserie om juleteater i Danmark med juleklassikeren over dem alle:

”Jul i Nøddebo Præstegaard.”

For mere dansk teaterjul bliver det ikke end historien om de tre studenter-brødre, der i sne og med kane drager afsted til præstegården, hvor der udover det charmerende præstepar og en masse andre herlige skikkelser er to døtre, som er mere eller mindre hemmeligt forlovede med de to ældste brødre. Det forhindrer dog ikke den yngste bror i at forelske sig i begge de to søstre – men han må som bekendt nøjes med at lave løjer og stjæle alles hjerter på en lidt anden måde.

“Jul i Nøddebo Præstegaard” er det mest spillede teaterstykke i Danmark. Sidste år spillede forestillingen også i sin klassiske version i Folketeatret. Se anmeldelse fra Danmarksbloggen her: http://danmarksbloggen.dk/?p=2562

Og i år har forestillingen spillet som ballet med Peter Schaufuss-balletten, der har danset til både Hartmanns velkendte musik og til moderne rockmusik.

Rør blot ikke ved min gamle jul, siger man ellers. Men det tør Peter Schaufuss godt – og han og resten af balletten har i december rejst Danmark tyndt fra nord til syd og fra vest til øst med forestillingen.

For dem, som ikke fik set stykket i balletversionen – eller som foretrækker ”Jul i Nøddebo Præstegaard” som teater, vil Danmarksbloggen derfor også ile med at henvise til filmversionerne.

Her hvor især lydsporet fra den seneste version (dén fra 1974) let genlyder for ens indre øre, når man genkalder sig Poul Bundgaards dybe og stærke stemme, der synger den smukke ”Børn og voksne i kærlig krans”, der smukt og poetisk fortæller, hvad julen handler om: At invitere alle med ind i kredsen – både den om juletræet og den i samfundet.  

Eller hvad med ”Turen går til Nøddebo” eller ”Velkommen velsignede drenge”? Den sidste er i øvrigt en Bellman-melodi, der på svensk handler om en sommeraften i Gamla Stan i Stockholm med både slåskamp og knas i kærligheden.

Men på dansk handler det om jul, de tre studenter og de gode juledrømme.

Og nu vi er ved juleønskerne, så drømmer Danmarksbloggen om en filmisk genindspilning af ”Jul i Nøddebo Præstegaard”, hvor man med lige dele fornyelse, sangtalent, humor og respekt for oplægget og traditionen fører klassikeren op til vor tid.

Dét kunne blive en herlig juleoplevelse …

For nok handler juleteater om traditioner, som vi også har set det nu gennem årets fire adventssøndage. Men der skal også fornyelse til … og sker det med respekt, humor og ømhed, så kan det kun blive en god jul – også i teatret.

Læs de tidligere afsnit her:
Juleteater – del 1: “Når du ser et stjerneskud”: http://danmarksbloggen.dk/?p=5854
Juleteater – del 2: “Et juleeventyr”: http://danmarksbloggen.dk/?p=6024
Juleteater – del 3: “Nøddeknækkeren”: http://danmarksbloggen.dk/?p=6030

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vintersolhverv og julefred

Udgivet den af
1

På mandag er det vintersolhverv – altså årets allerkorteste dag.

SÅ går det mod lysere tider igen – ihvertfald i naturen.

For politisk tyder det desværre stadig på, at mørkemændene og -konerne (qua deres appel til den indre svinehund og angsten for det ukendte) har godt fat i danskerne.

Men det skal ikke slå os, der tror på lyset og fællesskabet, ud. Tværtimod så skal vi – og netop her ved solhvervstide – tro på, at det nytter at kæmpe.

Og det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry …

Så lad nu blot julefreden sænke sig, og så starter vi kampen igen i 2015, der ovenikøbet bliver et valgår.

Danmarksbloggen udkommer dog adskillige gange endnu op mod jul – og også mellem jul og nytår. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-politiker vil have mere Jesus i politik

Udgivet den af
1

Mennesket har brug for håb og perspektiv i sin tilværelse, hvis livet skal være et liv med mening og ikke blot en overlevelse. Der er derfor brug for autenticitet. Og her kommer Jesus ind i billedet iflg. den afgående EU-præsident Herman Van Rompuy, der for nylig sagde:

“Jesus Kristus er det bedste eksempel. Som uskyldig døde han på korset. Det er autenticitet.”

At politikerne taler om religion er ikke hverdagskost i Europa, men erkendelsen af at mennesket er mere end en forbruger, og at livets mening ikke kan vedtages politisk, breder sig i disse år, hvor værdikampene bliver mere intense (også i Danmark), end de har været det i mange generationer.

Iflg. Van Rompuy har kirkerne meget at bidrage med, når det gælder solidaritet og fattigdom. I skyggen af finanskrisen kan de fx bidrage med et nyt perspektiv på menneskelivet. Kirkerne skal turde engagere sig bredt, mener han.

Vi kan kun forandre, når vi er involveret i samfundet, lyder det fra den tidligere EU-præsident.

Læs evt. mere her: http://www.kristendom.dk/synspunkt/jesus-kan-blive-den-autencitet-vi-laenges-efter

Danmarksbloggen er enig. Kristendommen har med sit næstekærlighedsbud meget at tilbyde en verden, der bliver mere og mere jungle-agtig og egocentreret.

Men andre religioner skal vi også have med. Der er mange veje op af bjerget – og alle store verdensreligioner betoner vigtigheden af, at vi skal være gode ved hinanden.

For det er som bekendt på vores handlinger, at vi skal kendes – og på det, som vi gør eller ikke gør for vores medmennnesker. Så betyder det mindre, om vi tror på Jesus, Muhammed, Buddha – eller måske Tyggegummikongen eller sågar “The Flying Spaghetti Monster.”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Juleteater – del 3: ”Nøddeknækkeren”

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen fortsætter sin adventsserie om teater og juletid med en af de mest elskede juleforestillinger i ikke kun Danmark, men i hele verden:

Nemlig juleballetten: ”Nøddeknækkeren”

”Nøddeknækkeren” er skrevet af tyske Hoffmann og har musik af den russiske komponist Tjajkovskij.

”Nøddeknækkeren” er med sine mange spændende skikkelser og universer det ultimative fantasi – og juleeventyr om den magiske julenat, hvor pigen Clara kommer på en eventyrlig rejse mellem snefnug og stjerner – og overværer en drabelig kamp mellem det gode og det onde i Nøddeknækkeren og Musekongens skikkelse. Samt tilbringer en fortryllet tid i Slaraffenlandet og oplever diverse dansere fra hele verden underholde hende og hendes Nøddeknækker, inden Clara i den store romantiske finale skuer ud i fremtiden og ser sig selv danse kærlighedsdansen med sit livs kærlighed.

Og selvfølgelig slutter eventyret med, at Clara ender hjemme i barndommen og i sengen julemorgen, tæt knugende Nøddeknækkeren ind til sig, men nu i visheden om alt det spændende, der venter.

Sådan er ”Nøddeknækkeren” desværre ikke sat op i årets version i Tivoli. En del af den oprindelige handling er gået tabt til fordel for en Tivolificeret version af balletten, som dog har en masse andre gode elementer, bl.a. er H.C. Andersen og hans eventyr kommet med, og det er især for ”Snedronningen”s vedkommende lykkes ret godt, da netop dette eventyr er flettet sammen med snefnugenes hvirvlende dans.

Og heldigvis for Tivoli er ”Nøddeknækkeren” også en meget rummelig forestilling med masser af plads til fortolkning.

Se Danmarksbloggens anmeldelse af Tivolis ”Nøddeknækkeren” her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5922

Den store anke mod Tivolis version er dog ikke Tivolificeringen, men det at den levende musik mangler.

For når musikken er så fortryllende og magisk som den er det i Nøddeknækkeren, så er det helligbrøde at sætte forestillingen op UDEN at sørge for levende musik for slet ikke at tale om, at det gør det ekstra svært at være danser.

Ja, Nøddeknækkeren uden levende musik svarer til at danse om juletræet uden at synge en eneste julesang eller julesalme, men i stedet have en playliste kørende i baggrunden.

Julestemningen bliver derefter.

Læs de tidligere afsnit her:
Juleteater – del 1: “Når du ser et stjerneskud”: http://danmarksbloggen.dk/?p=5854
Juleteater – del 2: “Et juleeventyr”: http://danmarksbloggen.dk/?p=6024

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Rødes Første Jul”

Udgivet den af
3

Den hurtigste julekalender, kalder TV2 Zulu selv deres julekalender “Rødes Første Jul” om den gæve viking Røde, der efter 4 år i England vender hjem og opdager, at danskerne i mellemtiden er blevet kristne.

Se julekalenderen her: http://zulu.dk/roedes-foerste-jul

Og julekalenderen “Rødes Første Jul” er også hurtig – og morsom.

Cirka et minut varer hvert afsnit, der indtil videre udelukkende har bestået af dialoger mellem Røde og hans kone Signe, der er meget begejstret for kristendommen – og især for de 10 bud, som hun ihærdigt og gerne med diverse slag af grydeskeen prøver at få Røde til at forstå – og efterleve.

Men det kniber for vikingen Røde, der på sit skind-cv har både titlen banemand og livsgnist-udslukker, og som i al fredsommelighed holder af at myrde, plyndre, stjæle, voldtage –  og i det hele taget være en rigtig viking, der gerne ror hele vejen t/r England.

Som tv-seer storgriner man, samtidig med at man føler med Røde, der slet ikke ved, hvad han skal stille op med sig selv, sit sværd og sin vikingeidentitet imellem konens guirlander, julelys og snak om, at der kun er en Gud – og at han hedder Gud.

Danmarksbloggen giver derfor “Rødes Første Jul” fem store vikingehjelme ud af fem mulige – og vel at mærke af den rigtige slags, nemlig den, som Røde havde på, da han vendte hjem i afsnit 1.

“Rødes Første Jul” er optaget i Sagnlandet Lejre ved Roskilde – og er på flere måder markant mere historisk korrekt end DR´s famøse “1964”. Om det siger mest om DR eller om Zulu – og Sagnlandet Lejre – må det være op til læserne at bedømme.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk