Kategoriarkiv: Tro & Højtider

Men værst er dog ligegyldigheden

Udgivet den af
Svar

Søndagens angreb på Islamisk Trossamfund, hvor politiet i gåt arresterede en mand, der er mistænkt for at have startet branden (selvom der i lokalerne i København befandt sig en del mennesker, deriblandt børn) var et sygt, stygt og umenneskeligt angeb – præcis som angrebene på Krudttønden og synagogen var det tilbage i februar.

Men værst er dog ligegyldigheden fra store dele af de danske medier og det danske samfund, også og måske især det officielle Danmark som regering og kongehus.

For nok skete der heldigvis ingenting i denne omgang.

Men hvor er den fordømmelse af volden og hadet, som vi plejer at høre fra især de blås side, når det drejer sig om kristne og jøder? Hvorfor råber de ikke ligeså højt nu, hvor det er muslimerne, der er under angreb?

For vi er og bliver alle mennesker – og en påsat brand med det formål at skade, ja måske ligefrem dræbe mennesker er og bliver en forbrydelse, der skal fordømmes – uanset hvem angrebet rettes mod.

Så enkelt er det!!!!!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danskerne vil til krebsegilde

Udgivet den af
Svar

Krebsegilderne – eller som det hedder på svensk kräftskivor – er en af Sveriges mest elskede traditioner, som afholdes over hele Sverige i det meste af august måned, hvor man samles ved udendørs borde og spiser krebs, drikker snaps og synger snapseviser i den mørke augustaften, der lyses op af farverige papirslamper, der hænger i træer og på snore over bordet.

Men nu tyder meget på, at også danskerne er ved at tage denne ellers ærkesvenske tradition til sig. Ihvertfald når de besøger Nordens største fest, Malmøfestivalen, der løber af stablen fra idag og otte dage frem.

Læs mere – også om drop-in-bryllup – i undertegnedes artikel her: http://www.religion.dk/vielse/malmoefestival-drop-bryllup-i-sct.-petri-kyrkan

Og vær obs på at det store krebse-spiseri kun finder sted i dag og i aften på selve festivalens åbningsdag – og at du selv skal medbringe såvel krebs som snaps. Stemningen og lamperne – og en masse musik – har svenskerne dog sørget for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg og DF svigter medmenneskeligheden

Udgivet den af
Svar

“Jeg afviser ikke nogen krav om stramninger,” siger integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg i går i en artikel i Politiko, hvor det også fremgår, at Dansk Folkeparti presser regeringen til yderligere stramninger på flygtningeområdet. Læs her:

http://www.politiko.dk/nyheder/jeg-afviser-ikke-nogen-form-for-stramninger

Dertil er der kun to ting at sige:

1) Dansk Folkeparti kan tilsyneladende kun formå at bruge sin (store) politiske størrelse på at sparke til mennesker på flugt fra død og krig. Men intet andet – hvilket er en både politisk og medmenneskelig falliterklæring, der siger alt om, at partiet stadig er både racistisk og ikke-stuerent.

2) Det er mere end let at “presse” Venstre til samme umenneskelighed, da alle de toneangivende i Venstre er på samme rekordlave medmenneskelige niveau som DF.

Og meget apropos så handler søndagens prædiken i de danske folkekirker – og altså i dén kristendom som Dansk Folkeparti og Venstre bekender sig til – om at “på jeres frugter skal I kendes”. Læs den her:

http://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Ja, for DF´s  og Venstres vedkommende er det de hårde stenfrugter, dem uden næring, dem uden medmenneskelighed – det er ørkenens og ormeynglets frugter så langt væk fra den kristne medmenneskelighed, som man kan forestille sig.

Danmarksbloggen synes dog ikke, at regeringen skal kastes i ilden bogstaveligt, men symbolsk i form af nyvalg og en anden – mere medmenneskelig – regering, ja, tak.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Var Genforeningen en fejl?

Udgivet den af
Svar

Idag er det 95 år siden, at Christian d. 10 på sin hvide hest red over den dansk-tyske grænse, og Sønderjylland atter blev dansk efter at have været tysk siden 1864.

Men hvordan gik det egentlig med at blive dansk igen for det sønderjyske?

Ja, de første mange årtier så alt rosenrødt og idyllisk ud, når Dannebrog igen vajede over byer som Haderslev og Åbenrå, og beboerne valfartede til deres gamle land Tyskland for at købe billige øl, sodavand med mere.

Men et eller andet sted er noget trods alt gået galt. For idag er Sønderjylland en del af det såkaldte Udkants-danmark – og hvad værre er: Det er gult DF-land som ingen andre områder i Danmark.

Så måske var Genforeningen trods alt en fejl? Måske skulle Danmark kun gå til Kongeåen?

Eller også kunne vi afskaffe alt det der med udkantsdanmark og dem og os – og istedet satse på fællesskabet og åbenheden, på solidariteten – altså typisk det stik modsatte af det angste mørke-syn, som Dansk Folkeparti står for.

Dét er Danmarksbloggen tilhænger af. At være dansk er ikke at være hadsk og angst og have nok i sig selv. At være dansk er at være åben og tolerant og givende … 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Det er selvfølgelig H. C. Andersen, der har skrevet ordene til ”I Danmark er jeg født”.

Det skete i 1850, og oprindelig var sangen et digt med titlen ”Danmark”.

Og digtet skulle bruges til at samle penge ind til det monument, der blev til Landssoldaten i Fredericia, og som markerede den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Men teksten viste sig hurtigt at kunne mere end bare at være en lejlighedssang.

Digtet – og sangen – beskriver nemlig smukkere end noget andet steds i den danske lyrik Danmark, historien, sproget, kulturen og landskaberne. Og det handler – trods baggrunden – slet ikke om hverken krig eller sejr – eller til H.C. Ørsteds utilfredshed om videnskab og de store tekniske landvindinger, som også skete på dette tidspunkt i historien.

Men det er netop disse ”mangler” sammen med skønheden i ordene, der alle handler om dansk identitet, der gør digtet/sangen langtidsholdbar – og som har betydet, at mange gennem tiderne har ment, at ”I Danmark er jeg født” var Danmarks rigtige nationalsang.

Sangen har da også det hele, når vi taler om kærligheden til Danmark. Med sin fine lyrik kalder den på den store nationalfølelse, den der ligger helt nede i hjertets dyb. Det føles simpelthen godt at være dansk, når man synger ”I Danmark er jeg født”, som er vores nationale dna.

Teksten er desuden blevet populær med flere forskellige melodier af Henrik Rung, Poul Schierbeck og Sebastian.

De fleste foretrækker dog Rungs melodi, der kan spilles, så den lyder både højtidelig og pompøs – eller stille og følsomt. Det kommer helt an på anslaget og instrumenterne.

Læs her hele sangen:

I DANMARK ER JEG FØDT

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer –
Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! –
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder –
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Midsommervisen – og det ukendte 4. vers

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen indleder i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

Vi starter i dag med:

Midsommervisen – og det ukendte 4. vers

I aften er det Skt. Hans-aften, hvor vi i mere end 100 år har sunget Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers midsommervise, der oprindelig er skrevet som en del af syngespillet ”Der var engang” fra 1885, som handler om en dansk prins, der drager ud for at finde sig en prinsesse.

Og ja, han finder hende i et fjernt land. Men hun er arrogant og hovmodig, så der må både list, bedrag og forklædning til for at omvende hende. Da det endelig sker – hjemme i Danmark ved midsommertide – er hun blevet både stærk, modig og retfærdig – og stormende forelsket i den fattige stodder, som hun tror, at hun er gift med – men som i virkeligheden er den forklædte prins.

Så det hele ender selvfølgelig lykkeligt med midsommerbål og midsommervise.

En midsommervise, der faktisk har hele fire vers. Men hvor vi som regel kun synger de første tre, da det fjerde vers direkte handler om prinsen og prinsessen – og dét virker let lidt mærkeligt, når man står forsamlet om et bål med en heks på og har fokus på den nutidige danske sommer.

Læs her hele sangen – også det ukendte fjerde vers:

MIDSOMMERVISEN

Vi elsker vort land, når den signede jul 
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl, over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans, bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter, så varme, så glade.

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, 
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest, og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd over mark under strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land, og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyrslot kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra det sagnrige Nord, går en glans over Jord –
det er genskær af vidunderlandets fortryllende egne!

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Munden fri – og hånden bundet

Udgivet den af
Svar

Ukendte gerningsmænd har skrevet “Fuck Danmark” og “69” på H. C. Andersens gravsten.

En handling, der smerter og bekymrer Danmarksbloggen.

For ikke alene er det at skænde en grav, men måske er graffiti´en på H. C. Andersens grav også en hævn for de ødelagte muslimske grave i Brøndby, der igen måske var en hævn for en salafists rabiate udtalelser på tv i går aftes?

I så fald er vi inde i en vold- og hævnspiral, som ikke hører hjemme i Danmark – og som skal stoppes. NU. Ligenu inden det løber løbsk.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle – uanset religion og hudfarve og køn – til at bygge broer, men også at sætte foden ned og bekæmpe dem, der ikke er med på, at vi skal være her allesammen.

For nok sagde Grundtvig: Munden skal være fri og hånden bundet. Og det er rigtigt. Vi skal kunne mene og tro og tale frit uden at risikere overgreb – men vi skal også slå hårdt ned på dem, der ikke vil give andre den frihed, som de forlanger for sig selv.

Tilføjelse kl. 10.43: Danmarksbloggen erfarer, at grafittien er flere dage gammel. Så kan en voldsspiral måske undgås, men alt det andet gælder stadig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valget handler også om åndelighed versus egoisme

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen kommer ikke til at beskæftige sig med folketingsvalget hver eneste dag i de næste tre uger – men omvendt vil det fylde en del.

For det er et vigtigt valg, der venter os danskere d. 18. juni. Et grundlæggende valg, der går på menneskesyn og samfundsopfattelse – og som går dybere end blå eller røde sympatier.

Vi lever nemlig i en tid, hvor stadig flere mennesker søger efter varige værdier og gerne vil leve bæredygtige og ansvarlige liv, ikke kun i forhold til økologi, miljø og jordens ressourcer. Men også i forhold til andre mennesker og livet som sådan. Der er altså en åndelig søgen – og åndelig bevidsthed – som aldrig før.

Omvendt er der også en bevægelse, der går den anden vej. En bevægelse, hvor mennesker klynger sig til mere til materielle goder end nogensinde før. Hvor det kun at tænke på sig selv ikke blot legitimeres, men ophøjes til noget godt.

Så der er altså en grundlæggende kamp, som går langt dybere end politik. En kamp, som de fleste mennesker registrerer og agerer på, når de siger, at det her valg er det vigtigste i mange-mange år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pinse og nattergalesang

Udgivet den af
1

Pinse. Så er det ud i haven – eller i skoven. Til karneval eller måske maraton. Man kan også gå i kirke – endda udendørs. Eller grille. Eller … Der er så mange muligheder.

Man kan også vælge stilheden, som nogen gange høres bedst, når den akkompagneres af nattergalen, der synger ligenu.

Den lille fugl med de fortryllende triller synger i øvrigt døgnet rundt, men høres bedst ved solnedgang eller solopgang, når den som oftest synger i småkrat ved vandhuller ude i naturen.

Men som en person, jeg holder meget af, oplevede det, så synger nattergalen også i en baggård i den bruneste del af det bruneste København – og det er ganske vist.

For ja, sådan er nattergalene. De synger ligeså gerne for fattige fiskere som for magtfulde kejsere, og de bor ligeså gerne i baggårde som ved palæer …

Nattergale minder på den måde lidt om Helligånden, som kommer her ved pinsetide: Ånden, sangen, stemmen og kraften går igennem alt, bryder alle grænser, sprænger alle skel …

Og det er – også – ganske vist.

God pinse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Boganmeldelse: Spøgelserne (lever endnu) på Frilandsmuseet

Udgivet den af
1

I 2013 kom første version af Steen Langstrups bog ”Spøgelserne på Frilandsmuseet”.

Bogen, der hurtigt blev en stor succes, handler om de spøgelser, som både ansatte og besøgende gennem mange år har mødt på Frilandsmuseets gamle gårde, der ligger spredt ud over landskabet i Kgs. Lyngby nord for København.

Spøgelser, der kan være harmløse og blot tilstedeværende som ”den grå mand”, men også truende som ”den hvide dame” eller ligefrem direkte farlige som ”dødens arme”, der trækker dem, der kommer for tæt på, med ned i alkovens dyb og måske længere ned endnu.

For der er mange gårde på Frilandsmuseet – og mange spøgelser. Og vi møder dem alle sammen i bogen ”Spøgelserne på Frilandsmuseet”, der på fredag d. 15. maj udkommer i en revideret og udvidet version, hvilket er en rigtig god ide.

For 2015-versionen af bogen er opdateret med dugfriske – og særdeles nutidige – beretninger om mødet mellem almindelige danskere og genfærd. Og det gør en i forvejen rigtig god bog så meget bedre, når man kan læse, at de overnaturlige hændelser også skete så sent som i 2013 og 2014.

For så kan man – mens nakkehårene rejser sig – konkludere: Spøgelserne lever endnu på Frilandsmuseet – hvis man ellers kan bruge ordet lever om spøgelser, der jo i sagens natur må forventes at være døde!

Men vigtigst er, at det også betyder, at man selv – med lidt held – kan møde spøgelserne og genfærdene derude, hvilket appellerer til både fantasien og nysgerrigheden.

Et oplagt tidspunkt at prøve, om man selv kan se, høre eller fornemme et spøgelse er selvfølgelig i forbindelse med de meget velbesøgte ture, som Frilandsmuseet arrangerer i de mørke efterårsaftner omkring Halloween. Men også resten af året – selv en solrig sommerdag – kan et genfærd manifestere sig ifølge bogen.

Både mænd og kvinder har i hvert fald oplevet lidt af hvert på alle tider af året. Undertegnede er desværre ikke en af dem. Jeg var ellers med på en af første spøgelsesture i efteråret 2013 – og ja, det var skræmmende med mørket, lygterne, historierne og den sorte kiste.

Men desværre hverken så, hørte eller mærkede jeg noget. Jeg håbede det ellers. På den anden side, så har jeg det lidt ligesom bogens forfatter Steen Langstrup: Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg kan godt blive bange for dem alligevel.

Og så har jeg endda ikke engang været med på spøgelsesjagt med professionelle spøgelsesjagere, som Steen Langstrup har været det i flere omgange. For Steen Langstrup går hele vejen og har både besøgt kirkegårde i de egne af landet, hvor Frilandsmuseets gårde oprindeligt stammer fra – samt været med på spøgelsesjagt en midvinternat og en fuldmånenat.

Især den sidste tur rystede den garvede gyserforfatter – hvilket der også er kommet et spændende kapitel ud af i bogen, hvor man kan læse om både kuldefornemmelser, hvisken af stemmer, der ikke burde kunne høres i tomme rum samt mystiske skygger i vinduer med mere.

Der er også et kapitel, hvor Steen Langstrup har en spændende samtale med museumschef på Frilandsmuseet dr. phil Peter Henningsen om netop problematikken omkring spøgelser, videnskab og psykologi. Noget, der sætter bogens personlige beretninger og reportager i relief.

Endelig er der – selvfølgelig – også en opfordring til fortsat at rapportere det til Steen Langstrup, hvis man selv oplever noget usædvanligt. Der kunne altså med andre ord godt være lagt op til en version 3 af bogen, som Danmarksbloggen i så fald glæder sig til at læse til dén tid.

Indtil da vil Danmarksbloggen ile med fem genfærd ud af fem mulige for denne herlige anden version af en bog, der giver både masser af gys – og en stor lyst til selv at gå på spøgelsesjagt derude i de gamle gårde.

Undertegnede ved ihvertfald godt, hvor turen skal gå hen en regnvåd og mørk dag i sommerferien: Nemlig på spøgelsesjagt på Frilandmuseet.

Steen Langstrup: ”Spøgelserne på Frilandsmuseet.” Udgives af 2 Feet Entertainment. I samarbejde med Frilandsmuseet. Udkommer 15. maj.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk