Forfatterarkiv: admin

Erdogan laver en Hitler

Udgivet den af
Svar

Erdogan lavede en Hitler i går. Han brugte demokratiet til at afvikle demokratiet, og det på trods af, at selvsamme Erdogan ellers har været både glad for og flittig med at kalde europæerne nazister.

Men Erdogan er selv betragteligt tættere på, når han bruger terroren og et demokratisk valg til at indføre diktaturet. Hitler gjorde nemlig noget tilsvarende i 1930´erne ifbm. den påsatte Rigsdagsbrand og det tyske rigsdagsvalg i 1933 – og så var kursen sat mod stormagtsdrømme og verdenskrig.

Nu kan Erdogan nok ikke starte en verdenskrig, men han kan puste til ilden, og han har ihvertfald drømmene intakt om at genskabe Tyrkiet som i det gamle Osmanner-rige.

Så det er en farlig vej, som Tyrkiet er slået ind på, hvad også næsten halvdelen af alle tyrkere bosat i Tyrkiet vidste, da de i går stemte NEJ til at give Erdogan mere magt – og måske var de i virkeligheden mere end halvdelen. Udbredte rapporter om valgsvindel tyder i hvert fald på det. Og så har vi ikke engang talt om det uretfærdige i den måde, som valgkampen er blevet ført i tyrkiske medier på, hvor ja-siden har haft ti gange så meget taletid – og hvor Erdogan-tilhængere er blevet kørt ind i busser for at tiljuble ham til lukkede valgmøder i byer, der ellers var tilhænger af et nej.

MEN i Danmark har 6 ud af 10 tyrkere med stemmeret stemt ja til Erdogan. Der er altså tale om mennesker, der selv lever i et åbent demokrati og et frit samfund, men som stemmer til fordel for diktatur-lignende tilstande i deres oprindelige hjemland. Men i modsætning til i Tyrkiet risikerede ingen af de i Danmark bosiddende tyrkere hverken deres job eller at komme i fængsel, hvis de stemte nej. De har altså stemt ja, fordi de mener, at det er en god idé med denne centrering af magten, der på mange måder bliver et direkte diktatur.

Danmarksbloggen er derfor også ret bekymret for, hvordan disse mennesker mener, at Danmark skal udvikle sig. For demokratiet er en grundsten i Danmark – og hvis man ikke kan gå ind for demokrati, ligeret, åbenhed, plads til forskellighed og frihed, så bør man måske overveje, om man bor det rigtige sted. Det er så en sag for den enkelte, som vi andre ikke skal blande os i.

Hvad vi til gengæld både kan og skal fokusere på er at holde demokratiets fane MEGET højt, således så vi både kræver det samme af alle her i landet – og giver alle de samme muligheder, men ingen særbehandling af religiøse eller politiske årsager. For det må aldrig blive et problem at være muslim eller tyrker eller noget andet for den sags skyld i Danmark – men lige ret og lige pligt for både Per og Ali, for både Lise og Fatima. Sådan skal det være.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Omvendt Robin Hood: Rige skal betale mindre, når der skal arves

Udgivet den af
Svar

Sheriffen af Nottingham ville være stolt over hans danske arvtagere: VLAK-regeringen, der nu foreslår, at danske virksomheder skal betale mindre i arveafgift end alle andre.

Det betyder oversat til dansk, at der bliver indført et regressivt skattesystem i Danmark, hvor de rigeste familier betaler mindre (målt i procent) end alle andre.

Regeringens forslag går på, at disse mennesker skal beskattes med 5 procent, når der skal arves – mens alle andre fortsat skal beskattes med 15 procent.

I linket nedenunder, som er et interview med skatteminister Karsten Lauritzen (V), kan man læse, at der IKKE findes dokumentation for, at det ville have nogen beskæftigelsesmæssig effekt. Det ser man heller ikke i USA, hvor de rigeste familier betaler mindre i skat end alle andre.

Se mere her: http://politiken.dk/indland/art5909341/Minister-Der-er-et-moralsk-argument-bag-s%C3%A6nkningen-af-arveafgift

Det er absurd, og det skal stoppes. Et godt samfund er baseret på solidaritet og at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder – og ikke på den grådighed, som VLAK-regeringen arbejder for.

En grådighed, der i dén grad er en omvendt Robin Hood.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Nationalismens fremmarch

Udgivet den af
Svar

Globaliseringen har spillet fallit og skabt en verden, hvor de få har altfor meget og langt de fleste så lidt, at de kun lige kan klare sig – måske.

Vi burde havde sagt os selv, at menneskets grundlæggende grådighed ikke kan håndtere en globalisering med fri bevægelighed af arbejdskraft, kapital og varer. At det vil føre til at nogle få skraber til sig, mens alle andre enten kun lige har til dagen og vejen – eller slet ikke. Det er der ret beset også mange, som har forsøgt at sige og lave om på, lige siden liberalisme-racet for alvor startede med Reagan og Thatcher i 1980´erne – men de fleste politikere og kapitalfolk har villet noget andet, og nu står vi så i suppedasen:

Nationalismens fremmarch

En nationalisme, hvor skytset så desværre bare ikke rettes hen på de kapital-kræfter, der bærer skylden for den stigende ulighed, men mod de syndebukke, som det nu passer magthaverne i det enkelte land at skyde skylden på.

I Grækenland er det EU. I Trumps USA er det Mexico og Kina. I Rusland er det Ukraine – og Europa, som Putin basher på nutidsdansk. I mange europæiske lande er det muslimerne, der er syndebukkene – og i Tyrkiet er det Europa, hvor Erdogan har været ude at sige, at vi europæere ikke skal være sikre på at kunne gå i sikkerhed i vores egne gader, hvis vi fortsætter overfor Tyrkiet som nu. Den slags stemmer så heller ikke europæernes sind mildere mod muslimer, slet ikke efter fredagens terrorangreb i Stockholm – og i går fulgte Erdogan så op med at sige, at Europa er i gang med at kollapse.

Det er skidt, og dette misfoster, den globale nationalisme, bærer i sig kimen til krig og etniske udrensninger. For denne galskab, dette vanvid er en højrepopulisme, der i disse år går sin sejrsgang over hele verden, og også i Europa fra Brexit til Wilders fremgang og Dansk Folkepartis vej fra at være ikke-stuerene til at blive nogen, som Socialdemokratiet i dag laver store forlig med. Den allestedsnærværende nationalisme er en højrepopulisme, som også er et knudepunkt i Frankrigs og Tysklands kommende valg, og som enhver kandidat i alle lande i disse år er nødt til at tage i betragtning og ind i sit politiske program, hvis vedkommende vil have en chance.

For nationalismen blomstrer verden over i en højrepopulistisk udgave, og det er ikke velduft, der kommer fra de blomsters blade. Tværtimod er det en stinkende råddenskab skabt af lige dele had, uvidenhed og en leflen for det laveste i mennesket, det der gør os værre end dyrene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Terror i Stockholm

Udgivet den af
Svar

Kan man vænne sig til terror? Det håber jeg ikke – og dog så var undertegnede måske ligeved … London, slemt, men keep calm and carry on … Skt. Petersborg, jo, jo …

Men så i dag blev Stockholm ramt. En lastbil kørte tre mennesker ihjel og sårede otte ved stormagasinet Åhléns på Drottningsgatan i det centrale Stockholm.

MIT STOCKHOLM.
MIT ELSKEDE STOCKHOLM.
Den by, som jeg betragter som min anden hjemby, selvom jeg ikke er spor svensk.

Og så kommer tårerne … men først og fremmest vreden …

For de formørkede mennesker, som synes, det er i orden at dræbe andre, fordi de mener noget andet end dem selv, de skal stoppes – og vi må aldrig blive kuet …

Opgradering kl. sent: Både antallet af døde og sårede er desværre steget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Anmeldelse: “Svantes lykkelige dag – Søren Graversens Orkester feat. Lise Baastrup & Anders W. Berthelsen”

Udgivet den af
Svar

Når man siger Svantes viser, siger de fleste Benny Andersen og Povl Dissing. Men nu kan man også sige Søren Graversens Orkester, Lise Baastrup & Anders W. Berthelsen.

For d´herrer og den dame har nemlig på baggrund af den anmelderroste opsætning af ”Svantes lykkelige dag” på Nørrebro Teater været i studiet for at indspille tre sange fra forestillingen, som nu i anledning af 45-året for originaludgivelsen – er udkommet på iTunes og Amazon som et mini-album under titlen: “Svantes lykkelige dag – Søren Graversens Orkester feat. Lise Baastrup & Anders W. Berthelsen”.

De tre sange er:

1. Svantes sorte vise, som fremføres med netop den eksistentielle tristhed, som hører sig til teksten. Et meget indfølt, dæmpet og alligevel insisterende nummer, hvor man mærker livets grundlæggende smerte.

2. Svantes svanesang, som i teksten er tæt på at blive faretruende banal med sin indsigt om kærlighed og sange, når livet er ved at være forbi. Men alligevel rammer den netop den snor, som vi alle sammen har indeni af længsel efter mening og dybde. Dens melodiske og nærmest cirkus-agtige toner løfter også visen og gør den enkel og smuk.

3. Svantes lykkelige dag, som her synges af en lys kvindestemme (Lise Baastrup), hvilket er genialt. For på den måde får den ikoniske vise – som vist ikke behøver nogen yderligere præsentation – nyt liv.

For alle tre viser gælder også, at det musikalske er helt i top, både arrangementerne og udførelsen. Søren Graversen ved, hvad han gør. De tre viser er simpelthen til enhver playliste … for livet er stadig ikke det værste man har.

Danmarksbloggen giver fem varme kaffekopper for en både vokalt og musikalsk set meget flot måde at bære en vigtig del af den danske sangskat videre på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Oprør mod krænkelseskulturen

Udgivet den af
Svar

Det er på tide at sige NEJ og STOP.

For vi lever i et samfund, hvor det tilsyneladende er meget let at føle sig krænket – og det gælder hele vejen rundt.

Ateister krænkes af religiøse symboler som kors, davidsstjerner og muslimske bedekranse. HOLD JERES RELIGION FOR JER SELV, lyder det. Dertil kommer, at tolerancen overfor dem med en anden religion langtfra altid er stor hos en del religiøse.

Andre krænkes af religiøse-kulturelle symboler som muslimske tørklæder, jødiske kippa´er osv. Nogle endda i en grad, så de siger grimme ting – eller ligefrem spytter på andre – eller det, der er værre.

Nogle kvinder krænkes også af, at de selv eller andre kvinder ikke længere kan svømme alene i svømmehallen.

Der er også de forældre, som krænkes, hvis maden i børnehaven ikke er halal – eller som krænkes, hvis den er halal.

Og så videre – og så videre.

Det er skruen uden ende – og det fungerer ikke. Vi er nødt til at gøre oprør mod krænkelseskulturen.

For nok skal ingen finde sig i at blive direkte chikaneret eller angrebet. Det er også ulovligt og skal politianmeldes.

MEN vi lever i et demokratisk og åbent samfund, og her du´r det slet ikke, når stadig flere – som små, forkælede møgunger – vil have, at alt og alle skal indrette sig efter dem og deres måde at være og leve på.

Så JA, vi skal kunne gå med kors, davidsstjerner, rosenkranse og bedekranse, tørklæder og kippa´er – og ja, vi skal kunne svømme, løbe, danse osv sammen, både mænd og kvinder, børn og gamle – og nej, ingen kan forlange sær-mad. Kan man ikke lide menuen, så må man selv have madpakke med.

Krænkelseskulturen skal stoppes NU – den ødelægger sammenhængskraften i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Anmeldelse: “Historien om Danmark”

Udgivet den af
1

I går aftes rullede første afsnit af DR´s ”Historien om Danmark” over skærmen.

Det bedste var værten Lars Mikkelsen, som roligt og troværdigt guidede os igennem stenalderens forskellige faser og den del af Danmarks geologiske fortid, som fødte landet – minus Bornholm altså, som man desværre glemte trods at solskinsøen som den eneste lokalitet i Danmark rummer rester fra samtlige geologiske tidsaldre, også de tidligste kambrium og prækambrium.

Men Lars Mikkelsen var god – og det var mere end tydeligt, hvorfor han er så efterspurgt en skuespiller, også i udlandet. De forskellige eksperter, der udtalte sig om dna, levemåde, dyr, jægere, fiskere og landmænd, var også både vidende og spændende. Ja, en af dem kunne endda kaste en lille latter af sig, da han talte om, hvordan stenaldermenneskene havde siddet og hygget sig og fortalt historier – og at det med den danske hygge altså stammede helt tilbage fra stenalderen.

Det var sjovt, om end måske ikke helt historisk korrekt. Men ellers var mange andre ting historisk korrekte – ingen tvivl om det, og så alligevel. For de indlagte dramatiseringer af fx den måde, som landbruget kom til Danmark på, var tænkte og lavet for at fange folks interesse.

I det hele taget var den meget lækre produktion med flotte billeder og masser af lyd voldsomt drama- og personfikseret, og sådan er virkemidlerne i mange produktioner i vor tid. Desværre. For når man skruer så meget op for den slags, går det som regel udover substansen og kvaliteten, og således også her, hvor vi fik markant mindre at vide om Danmarks tidligste tider end man gør det, hvis man for eksempel ser Erik Kjærsgaards Danmarkshistorie, som nok er lidt langsom i tempoet – men til gengæld sprængfuld af viden.

I ”Historien om Danmark” derimod klippes der hurtigt mellem alting, og man keder sig ikke. Til gengæld bliver man heller ikke mæt. Men måske for den, der intet ved om historie, kan serien være en appetitvækker til at lære mere om Danmarks fascinerende historie. Om det land mellem sunde og bælter, som blev vores … danernes land … Danmark.

Danmarksbloggen giver fire landkort ud af seks mulige – mindst et af dem alene på grund af Lars Mikkelsens dygtighed. Gid han havde haft et endnu bedre manuskript – eller man måske trods alt havde taget en historiker, som kunne have øst af sin egen viden også. Det havde klædt DR, hvis de havde turdet været gammeldags og satset på kvalitet og viden – også på det indholdsmæssige område.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Private firmaer som navne på metro-stationer

Udgivet den af
Svar

Metrobyggeriet i København er dyrt og tager tid. Men nu kan der komme flere penge i kassen. Mange, mange penge. For nu kan private virksomheder og andre med pengepungen i orden købe retten til at navngive en af de metro-stationer, der ligger i nærheden af dem selv. Ideen kommer fra Stockholm, hvor private virksomheder skal kunne købe stationsnavne i den stockholmske tunnelbane. Se mere her:

http://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/m-salj-tunnelbanenamn-till-foretag

Så nu kan Kongens Nytorv bliver til Magasin Station eller måske Port d´Angleterre. Amagerbro til Amagercentret Station. Islands Brygge til Haraldsborg Bodega Junction. Kastrup bliver selvfølgelig til Den Blå Planet. Ørestad skal hedde Fields Gate. Nørrebro kan blive Shawarma Station. Christianshavn kan blive Christiania eller måske bare Hippie Town.

Marmorkirken kan beholde sit navn, men kan også – hvis Kongehuset ønsker at bruge apanage på det – komme til at hedde Amalienborg Central. Eller måske (med det franske islæt i kongehuset in mente) vil det være bedre med Place des Royales? Kongens Enghave kan skifte navn til Carlsberg Station. Hovedbanen bliver Tivoli Station, Rådhuspladsen bør hedde Pride Square året rundt – og hvem ved?

Måske Nørrebro Runddel så kan hedde 1. April Station? For i Danmark er vi kun April Fools én gang om året – i Stockholm er Moderaterna (nogenlunde svarende til de danske konservative bortset fra at de er det største borgerlige parti hinsidan) det åbenbart hele året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Anmeldelse: Josefine Ottesens “Vikingesagn”

Udgivet den af
Svar

Der er bøger, som nærmest læser sig selv. Josefine Ottesens ”Vikingesagn. De 20 allerbedste fortællinger fra Danmarks oldtid” er en af dem.

Bogen består af 20 gendigtede sagn og historier fra Danmarks oldtid (i denne forbindelse primært den sidste del af jernalderen og vikingetiden), og vi kender mange af dem i forvejen som for eksempel den om Kraka og den om Kong Skjold.

Ragnar Lodbrog, Rolf Krake, Uffe hin Spage og Hagbard & Signe er også navne, der som andre runer er ristet ind i vores kollektive hukommelse her i Danmark, for runer er gamle, og landets fødselsattest Jellingestenen fra slutningen af 900-tallet er den rene årsunge sammenlignet med disse herlige historier.

Men gode historier kan altid høres og læses igen, også fordi de her kommer i Josefine Ottesens version, der bygger på både de originale kilder som Saxo (altså historieskriveren), sagaerne og Axel Olriks ikoniske værk ”Danske Heltesagn” – men her i Josefine Ottesens udgave.

Og de 20 gamle sagn er bestemt ikke blevet dårligere af at komme en tur igennem hendes sind og hendes computer. Tværtimod så er de på alle måder saftige historier kommet ud igen i et moderne sprog, der er ligefremt og sprudlende og fortalt uden unødvendige detaljer, men alligevel med præcis den mængde forståelse, som også skal til, når man som nutidsmenneske skal rejse mere end 1000 år tilbage i tiden og historien.

Som en ekstra service gøres der endda først i bogen kort rede for begreber som sejde, bersærk, at sidde på høj og andet fra den tid. Det er nyttigt. For så er man klædt på til 20 historier, der står så knivskarpe og levende, at man ikke behøver at lukke øjnene for at se højilden på Samsø, da Argentyrs og hans brødres ånder viser sig for Hørveds datter, der kommer for at hente det magiske sværd, som hun mener er hendes fødsels-ret.

Man kan også næsten dufte drageblodet fra den drage, som Sigurd dræber – og man kan høre klangen af sværd og skjold fra de mange kampe og krige, som bogen er fuld af, og som næsten altid vækker ligeså megen hævntørst som tårer. For vi befinder os i den før-kristne æra, dengang æren var vigtigere end alt andet, dengang mænd var vikinger – og kvinder var skjoldmøer. For nok var der forskel på mænd og kvinder og deres liv, men langtfra så meget som senere hen. Og for alle var idealet såvel fysisk som psykisk styrke – især hvis man samtidig var sin slægt og sig selv tro.

For ingen af de gæve gutter og gutinder undskylder eller giver op i jagten på guld, ære, sejr og kærlighed. Tværtimod så kæmper, elsker, snyder og gør såvel mennesker som guder, hvad de i det hele taget kan for at nå deres mål. De kan derfor – trods eller måske netop på grund af deres fejl og mangler – være ganske inspirerende for os civiliserede nutidsmennesker med deres insisteren på livet i alle dets facetter uden unødig skelnen til moral og den slags.

For det er et fantastisk galleri af guder, mennesker og andre væsner, der rulles op i bogen – og selvom det i virkeligheden ikke er spor sympatisk med æresdrab, voldtægter, krig og tvang, så er disse personer og disse historier fulde af kraft og saft. For slet ikke at tale om, at de er en del af vores arv og vores historie, som vi med fordel kan tage med os ind i fremtiden. For det er som bekendt godt at kende sin fortid, hvis man skal forstå sin nutid og påvirke sin fremtid – også når den fortid er sagnbaseret.

Josefine Ottesen har i hvert fald sammen med tegneren Sune Elskær gjort sit til at denne mission bliver lidt nemmere, lidt sjovere og meget mere spændende. Sune Elskærs billeder er levende og supplerer med deres på en gange dunkle og klare farver Lorenz Frølich´s gamle illustrationer. Ja, det er næsten som om de synger til hinanden, de to slags illustrationer. Undertegnede kom til at tænke på Kai Hoffmanns ”Den danske sang”, hvor man synger om de tvende klange af blidt og hårdt. Frølichs billeder er så de blide, ophøjede illustrationer, mens blodet, ilden, mulden, tågen, mørket, guldet og bølgerne står levende og hårdt ud af Elskærs. Det er godt lavet – og næsten en historie i sig selv.

Danmarksbloggen vil gerne anbefale bogen til alle med interesse for historie – eller blot en god historie. De to ting går nemlig op i en højere og særdeles velskrevet enhed her. Bogen er derfor også velegnet til højtlæsning for de måske lidt større børn, om end også mindre børn har det med at blive revet med af historier om vikinger, sværd og andet gods fra vor oldtid. Og hvem ved? Bogen kan måske også vække historie-interessen hos en eller anden?

Bogen er også god som stillelæsning for det store barn, den unge og den voksne, og det gælder, hvad enten man er historie-nørd og nyder genkendelsens glæde – eller man bare kan lide en spændende fortælling.

Alle læsere og tilhørere er i godt selskab hos Josefine Ottesen og vikingerne m/k. Eneste anke er, at der godt måtte havde været endnu flere historier, endnu flere sagn og endnu mere kamp, magi og kærlighed. For man har det som læser med sagnene, som krigerne i Valhalla havde det med mjøden og flæsket – man kan bare blive ved og ved …

Danmarksbloggen giver seks store sværd ud af seks mulige. Bogen udkom midt i marts hos People´s Press.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Über out

Udgivet den af
Svar

Fællesskabet vandt en sejr i dag.
Über lukker i Danmark, hvilket Danmarksbloggen billiger.

For det er gift for samfundet, når egoismen sættes i system som det skete hos Über, hvor den, der havde bilen, tjente en ekstraskilling uden at betale skat, mens den, der hyrede bilen, slap billigere end med et normalt taxi-selskab.

Men nu er det altså slut … for denne model på denne måde. Desværre er kampen langtfra forbi. For egoismen og mig-mig-mig-mentaliteten lever stadig i bedste velgående, hvad man også kan se i den debat, som der kører pt.

Der er med andre ord nok at tage fat på for os, der stadig tror på fællesskabet og solidariteten – og som tænker, at kun sammen har vi en chance …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen