Julehjælpen og Rene Husted Vahl tænder adventskransens andet lys

Medmenneskeligheden og fællesskabet i Danmark trues af mørket på en måde, som vi ikke har set det i mange årtier. Der er brug for at tænde lys. Danmarksbloggen beder derfor hver søndag i advent en person eller en organisation, der arbejder med og for andre mennesker om at tænde et lys og skrive et indlæg.

I dag handler det om Julehjælpen og dens stifter Rene Husted Vahl med følgende ord tænder adventskransens andet lys:

“Jeg vil gerne tænde et lys for de fattige børn i Danmark. De har brug for alt den støtte, som de kan få. Det ved jeg af egen erfaring. Jeg voksede nemlig selv op som et af de fattige børn. Vi var tre søskende, der boede sammen med vores mor i et lille rækkehus – og vi fire skulle klare os for hendes elevløn. Og den er som bekendt meget lille.” 

“Men min mor klarede det godt. For vi mærkede aldrig, at vi var fattige – eller hvilket dagligt slid og puslespilsarbejde, som det må have været for hende at få enderne til at mødes. Heldigvis havde vi også en farmor og en farfar, som havde råd til at give os så gode fødselsdags- og julegaver, at vi havde nogenlunde de samme ting som de andre børn. Så heldige er det ikke alle danske børn, der er.”

“Men alle danske børn har ret til en god og tryg barndom, hvor de har de samme ting og kan de samme ting i fritiden som deres kammerater. Derfor tænder jeg et adventslys for de fattige børn. Og derfor samler vi ind i Julehjælpen.”

Rene Husted Vahl startede nemlig Julehjælpen for syv år siden. Eller rettere: Han blev nærmest kastet ud i det, da han lovede at give et bidrag til en indsamling, som viste sig at være startet af en person, der ikke kunne fuldføre projektet, som på det tidspunkt var at give 20 familier tusind kroner pr. familie at holde jul for. Men de penge viste sig ikke at være der, ja faktisk var der ingen penge til nogen familier. Så Rene Husted Vahl betalte 20.000 af sin egen lomme, så de 20 familier kunne få deres jul.

Idag giver Julehjælpen ikke penge, men naturalier, gaver og gavekort til fx Føtex, Fona og Fætter BR. Gaver og gavekort, som alle er donationer, der gives af andre, heraf 95 % af private mennesker. Sidste år kunne Julehjælpen således sørge for, at 1.700 familier kunne fejre en bedre jul.

Håbet i år er at kunne hjælpe endnu flere, og det tegner lyst. I stedet for de typiske cirka 1.800 donationer har Julehjælpen allerede modtaget over 5.000 donationer i år.

“Men der er brug for meget mere. For desværre stiger antallet af fattige også i Danmark. Så al hjælp er mere end velkommen,” slutter Rene Husted Vahl.

Danmarksbloggen håber alt det bedste for Julehjælpen – og især for de familier, som Julehjælpen gør en forskel for.

Mere information fås på Julehjælpens hjemmeside: www.julehjaelpen.dk

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vikingeskibene reddet – nu mangler vi julen

Efter stormen kom vandet – og det i så store mængder at man i mange indre danske farvande, fjorde og ved kyster talte om en tusindårs-oversvømmelse. Altså en oversvømmelse så stor, at den kun finder sted en gang hvert tusinde år.

Dét tvivler Danmarksbloggen dog på med de forandringer, som klimaet gennemgår i øjeblikket. Meget tyder derimod på, at lignende – og også værre oversvømmelser – bliver noget, som kommende generationer skal forholde sig til som en fast del af årets gang.

Men uanset hvad, så steg vandet i går til over to meter over dagligt vande mange steder i den østlige del af Danmark. Og de kommende dage vil vise, hvor mange mennesker der har fået ødelagt hele deres hjem eller dele af det.

En ting blev dog reddet, nemlig de historiske vikingeskibe i Roskilde. Bølgerne slog ellers godt med museet, der også befinder sig lige i vandkanten, men der blev gjort meget for at sikre den historiske arv – og det lykkes.

Men en ting er bølger og vandstande. Noget andet er fattigdom og ensomhed. De kommer ikke farende med en storm, men er her hele tiden.

Så der forestår danskerne et endnu vigtigere arbejde end nogle historiske vikingeskibe, nemlig at sørge for at give en jul til de mange, der enten ikke har penge til at holde jul for eller/og ikke har nogen at holde højtiden sammen med.

I morgen er det anden søndag i advent – og der tænder stifter af Julehjælpen Rene Husted Vahl lys nr. 2 i Danmarksbloggens adventskrans. Læs endelig med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Storm nr. 2., Mandela og mediehysteriet

Dagen i går blev på flere måder en historisk dag – og medierne rendte med, bare ikke på den gode måde.

De første næsten 23 timer af døgnet handlede ALT i medierne om efterårets anden store storm, der først nu er ved at løje af. En meget langvarig og voldsom storm, der desværre også kostede menneskeliv.

Og medierne var selvfølgelig med time efter time i talløse ekstraudsendelser og med diverse reportere på første storm-række – og helt ude i strandkanten, også selvom politiet frarådede al unødig udkørsel og udgang.

Mediemøllen kørte i det hele taget i så lind og ukritisk en strøm, at det pludselig var en tv-nyhed at se en dame i strømpefødder feje vand af et gulv i Esbjerg eller at zoome ind på en bom, der hang lidt anderledes ved Storebæltsbroen.

Det var med andre ord altfor meget. For der skete jo andet (og vigtigere) i verden og i Danmark d. 5. december 2013 end stormen. Men det blev ikke fortalt. ALT handlede om stormen.

Men så – midt i det hele – kl. lidt i 23 kom nyheden om Nelson Mandelas død. Og vupti blev der intet mere sagt om stormen og dens konsekvenser, heller ikke selvom stormen fortsatte natten igennem. Alt drejede sig i stedet om Nelson Mandela og reaktionerne på hans død.

Og ingen skal være i tvivl om, at Nelson Mandelas død er en større begivenhed end en storm i Danmark. Han var en af denne verdens sande store personligheder, som Danmarksbloggen også skrev om det i går få minutter efter meddelelsen kom om hans død. Læs her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2244

Men stormen fortsatte natten igennem ude i Danmark. Nu hørte man bare ikke mere om den i medierne. For nu stod der Mandela på medie-himlen.

Danmarksbloggen mener ikke, at det giver mening at køre så ensidigt på nogen nyhed, uanset om det er en stor storm, Mandela er død eller nogen anden nyhed. Det er pop og overflade og gør, at medierne kommer til at virke som en flok groupies, der hylende og skrigende følger den i øjeblikket mest hotte nyhed.

Det er med andre ord rent mediehysteri.

Og den slags klarer de fleste mennesker så ganske godt selv, så det behøver medierne slet ikke at deltage i eller lægge op til.

Mediernes rolle er istedet – eller burde være – kritisk og fakta-orienteret at skabe perspektiv og fordybelse ved at beskæftige sig med hele samfundet og ikke kun dagens hotte nyhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nelson Mandelas lys vil brænde for evigt

Verden har mistet en af de sande store. Sydafrikas tidligere præsident og mest kendte apartheid-modstander og Nobelprismodtager Nelson Mandela er gået ud af tiden.

Den Nelson Mandela, der sagde:

Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion.
Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til menneskehjerter end dens modsætning.
Selv i de mørkeste tider i fængslet, da mine kammerater og jeg blev trængt til det yderste, kunne jeg se et glimt af menneskelighed i en af fængselsbetjentene, måske kun et sekund, men det var nok til at give mig sikkerhed og holde mig gående. Menneskets godhed er en flamme, der kan skjules, men aldrig slukkes.

Nu er Mandelas livsflamme slukket, mens hans ånd og hans ord vil leve for evigt.

Danmarksbloggen bøjer sig dybt i ære og i mindet om Nelson Mandela. Du og dit liv og dine ord vil for altid blive husket. Vil for altid være vigtige i Afrika – og i Danmark – og resten af verden. For vi hører sammen – allesammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julemarkeder – men hvor kan man købe lysten til at dele af sin overflod?

Det vrimler med julemarkeder i Danmark. Fra de højtprofilerede til de mere beskedne. Fra de kirkelige julemarkeder til de rent kommercielle og tivoliserede – og så er der dem med en historisk eller geografisk baggrund.

Og danskerne strømmer til. For vi kan tilsyneladende ikke få nok af ristede mandler, såkaldt hjemmestrikkede huer, specielle oste og hvad der ellers tilbydes i de bugnende boder på julemarkederne her i ugerne op til jul.

Men hvor kan man købe lysten til at dele af sin overflod? For vi lever i et samfund, hvor flertallet har så rigeligt af goder, at det næsten er til at kvæles i, samtidig med at et stigende mindretal ikke har til dagen og vejen, men må hutle sig igennem på bedste beskub.

Det giver ikke mening, og det er bestemt ikke vejen frem for os i Danmark at være delt op i dem, der kan gå hjem fra julemarkederne med alle mulige gode sager i tasken og så dem, der ikke kan.

Vejen frem er i stedet at dele.

Der er derfor heller ikke brug for flere boder med italienske sjaler, slikdamens karameller, slagterens udvalgte spegepølser, mosters hjemmelavede julenissefigurer eller andre nice-to-have-ting, hvis de da ellers kan skubbes ind i det fulde skab eller presses ned i den godt pakkede kommodeskuffe.

Der er istedet brug for en bevidsthed om, at vi skal deles om goderne i det rige, danske samfund.

For uanset hvad så-længe-jeg-arbejder-har-jeg-ret-til-at-have-det-bedre-end-dem-der-ikke-arbejder-mentaliteten ellers hævder, så er og bliver det grundlæggende forkert, når forholdene er, som de er i Danmark i dag, hvor de fleste kan forbruge langt udover kvalmegrænsen, mens et mindretal mangler de rent basale fornødenheder.

Så derfor er der i virkeligheden kun én bod, der for alvor er brug for på de danske julemarkeder. Nemlig boden, hvor man kan købe lysten til at dele af sin overflod.

For så vil alle – og ikke kun de fleste – have råd til at leve et anstændigt liv. Så behøver ingen at gå amok på diverse julemarkeder, men kan nøjes med at købe lidt, men godt, som man så for alvor kan gå og glæde sig over. Endda velvidende at alle har deres need-to-have-ting samt muligheden for at skaffe sig ihvertfald nogle af nice-to-have-tingene … hvis det ellers ønskes.

Så bliver det for alvor jul i betydning at tænke på andre end sig og at give af sin overflod. Og det er præcis, hvad julen handler om, når alt kommer til alt – også på et julemarked.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hiin Enkelte og kontanthjælpen

Kierkegaard-året kører på de sidste uger.

Det gør kontanthjælpsreformen IKKE. Tværtimod, så indføres der fra årsskiftet gensidig forsørgerpligt for samlevende par, således at kærestepar, der bor sammen, har pligt til at forsørge hinanden, ligesom gifte par har det i dag.

Det har rejst et protestbrøl fra de mere end 12.000, som tænketanken Kraka vurderer bliver berørt – nogle endda så meget, at de helt mister kontanthjælpen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/24/013633.htm

Debatten har derfor handlet om, hvor meget denne reform vil splitte familier og skabe (endnu mere) fattigdom og ulighed i Danmark.

Danmarksbloggen mener, at vi mangler at se sagen i det store perspektiv.

For hvorfor skal samboende kærester have bedre forhold end ægtefolk? For det er jo reelt det, som de har under den gamle lov, hvor gifte har gensidig forsørgerpligt, mens samboende ikke har. Men det er forskelsbehandling af familier, der i hverdagen lever under de samme forhold, men hvor nogle bare har valgt at gå papir på hinanden, mens andre ikke har.

Danmarksbloggen mener altså, at det er helt i orden at sidestille samboende med ægtefolk.

MEN Danmarksbloggen mener også, at kontanthjælp skal følge den enkelte uden hensyntagen til hvad en evt. ægtefælle/samboende kæreste tjener.

I Danmark er vi nemlig hver især juridisk ansvarlige for os selv og ikke for andre. En ret, der også bør gælde økonomisk, så kontanthjælp udbetales til dem, der ikke har job eller kan få dagpenge.

Danmarksbloggen er altså FOR medmenneskelighed og IMOD den gensidige forsørgerpligt. Vi er alle enkeltindivider og bør behandles sådan – også økonomisk.

Det kunne eventuelt skrues sammen på den måde, at alle uden job eller ret til dagpenge får et grundbeløb, men at der så er yderligere tilskud til dem, som ikke har en ægtefælle/samboende kæreste. Så ville alle danskere stå ens – uanset deres ægteskabelige/samboende status.

Så ville vi i Kierkegaards fædreland for alvor kunne tale om hiin Enkelte – også i forhold til det danske samfund af i dag. Så ville der være tale om gensidig respekt mellem samfund og individ.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Torben Hangaard tænder adventskransens første lys

Medmenneskeligheden og fællesskabet i Danmark trues af mørket på en måde, som vi ikke har set det i mange årtier. Der er brug for at tænde lys.
Danmarksbloggen beder derfor hver søndag i advent en person eller en organisation, der arbejder med og for andre mennesker om at tænde et lys og skrive et indlæg.

Vi starter i dag med sognepræst fra Vollsmose Torben Hangaard, der med følgende ord tænder adventskransens første lys:

Adventstiden bliver almindeligvis anvendt som tiden for de levende lys med al den hygge, der omgiver lysene og varmen i den dæmpede stue.

Imidlertid er levende lys noget ganske uhyggeligt, da kejser Nero i oldtidens Rom indførte skikken med at oplyse sin have med levende lys, når gæster indfandt sig til større fester. Levende lys for hans vedkommende var i sandhed levende lys. De bestod nemlig af slaver og krigsfanger, som blev overhældt med brandbar væske og derefter korsfæstet. Når gæsterne ankom, blev der sat ild til disse stakler, der brændte som levende lys i parken. Det er meget uhyggeligt, og det er egentlig besynderligt, at sådan en skik har bevæget sig gennem historien som noget positivt.

Vi husker alle den første kærlighed i stearinlysets skær og tænker ikke på grusomhederne, men lader dem erstatte af en positiv tilgang til de muligheder, det levende lys kan tilbyde. Det er også godt sådan. For der er ingen fremtid i det negative, og med en vis rimelighed kan det hævdes, at kærligheden har overvundet ondskaben ved den ændrede brug af lyset.

Det ses også tydeligt i Amnesty Internationals logo, hvor det levende lys er omgivet af pigtråd, men lyset lader sig ikke spærre inde. Det kan ikke bindes af de begrænsninger, der søger at standse næstekærligheden, men det lyser over ondskabens snærende pigtråd og oplyser verden med sit budskab om kærlighed og frihed.

I Vollsmose kirke, hvor jeg har mit virke, har vi lavet en messehagel med Amnestys symbol, og skønt vi er i besiddelse af alle messehagler til årets forløb, er det den eneste, der bliver brugt som et budskab om nødvendigheden af kærlighed og respekt.

Derfor vil det være på sin plads at tænde et adventslys til ære for Amnesty International og håbe, at organisationens arbejde vil få stor succes i sin kamp for menneskers rettigheder.

Skrevet af: Sognepræst og forfatter Torben Hangaard 

Fakta: Sognepræst Torben Hangaard er uddannet kirkehistoriker med mangeårige studier i Rom. Han har i mere end 20 år arbejdet med området kirke-integration. Torben Hangaard modtog Integrationsministeriets “Ildsjælpris” i 2005. Han har skrevet en lang række bøger om dels Rom og romerske historiske emner, dels jomfru Maria og dels om integrationsarbejdet.

Hvad betyder advent?

I morgen er det første søndag i advent, hvor Danmarksbloggen for første gang vil bede en person, der arbejder med og for andre mennesker om at tænde et lys og skrive et indlæg.

Det glæder vi os til, men i dag skal det handle om, hvad advent er for en størrelse.

Advent handler som ordet antyder det om at vente. At vente på at det lille Jesus-barn fødes i stalden i Betlehem. Første søndag i advent er også nytårsdag i kirkeåret. NU starter det hele forfra.

Advent er altså en vente- og forberedelsestid, der tolket teologisk er forbundet med – men ikke er en del af julefejringen. Jesus-barnet er jo ikke født endnu, så derfor er det endnu for tidligt til at fejre – hvis man ser teologisk på det. Det gør danskerne i reglen ikke.

Tilbage i tiden var advent også en faste- og bønstid meget a la den faste, der ligger op til påsken. Det vil altså sige en tid, hvor man forsagede bordets og livets glæder og i stedet brugte tiden til bøn og eftertanke. Altså lidt modsat af hvad vi gør i dag, hvor vi smovser os igennem decemberherlighederne.

Til gengæld gik man tidligere så amok i den fede julemad, de alkoholrige juledrikke og julestuernes – ofte erotiske – lystighed i dagene mellem jul og Hellig Tre Konger, altså det som vi idag gør fra 1. søndag i advent til 2. juledag. Så man kan godt anføre, at der er tale om en vis balance trods alt, bare forskubbet rent tidsmæssigt.

Tiderne skifter, og traditionerne med dem – det er helt normalt. Danmarksbloggen vil ihvertfald ønske alle rigtig glædelig advent og vender tilbage i morgen med det første lys i Danmarksbloggens adventskrans, der tændes af præst i Vollsmose Kirke Torben Hangaard.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Adventstid: Danmarksbloggen tænder lys

På søndag er det første søndag i advent, og rundt om i det ganske land vil juletræerne blive tændt på torve og pladser for så i de næste uger at stå og lyse op i den mørke tid.

Der er også brug for hvert og et af alle de mange lys i disse uger, hvor solen næsten går ned, før den er stået op. Heldigvis ved vi også, at det vil vende ved midvinter om godt tre uger. Altså fysisk. For i alle andre sammenhænge ved vi ikke, hvornår mørket besejres, så lyset kommer tilbage.

Det danske samfund er nemlig i øjeblikket inde i en vinter så lang, at man kunne frygte, at det var Fimbulvinteren, der var på spil. At tage fra de fattige og give til dem, der har så rigeligt i forvejen, egoisme, grådighed, fremmedhad og mere af samme skuffe florerer så altfor godt i disse år på bekostning af solidaritet, tolerance, rummelighed og ansvarlighed overfor hinanden og fællesskabet.

Medmenneskeligheden trues af mørket på en måde, som vi ikke har set i mange årtier. Der er brug for at tænde lys. Danmarksbloggen beder derfor hver søndag i advent en person, der arbejder med og for andre mennesker om at tænde et lys og skrive et indlæg.

Vi starter på søndag med sognepræst fra Vollsmose Torben Hangaard. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enkeltsagernes evne til at fylde

Vi lever i et mere og mere sammensat og kompliceret samfund. Derfor har enkeltsagerne også lettere og lettere ved at trænge igennem. En skarp afgrænset problemstilling er nemlig altid meget nemmere at overskue og forholde sig til.

Så enkeltsagernes evne til at fylde er bare blevet større og større.

Et eksempel er udsagnet om “Ytringsfrihed for enhver pris,” som har betydet, at enhver nuancering i debatterne om religion – og især islam – er blevet fejet af bordet til stor skade for alle parter.

Men det siger jo sig selv, at vi skal kunne ytre os frit, både i forhold til hvem vi er, og hvad vi siger. Det behøver vi slet ikke de i øjeblikket så populære og skingre korstog til at minde os om.

Det, vi derimod desperat behøver, er evnen til at skelne. Især i forhold til islam, der i øjeblikket mere og mere sættes i bås som noget udemokratisk. Men problemet er ikke islam. Det er i stedet den manglende evne til at kunne skelne mellem de få fundamentalister, der vitterligen findes, og så de mange ikke-fundamentalister.

Men vi skal kunne se forskellen. For kan vi ikke det, så er vi for alvor i problemer som samfund.

Et andet eksempel på en enkeltsags evne til at fylde er den tidligere radikale minister Uffe Elbæks nye parti Alternativet, der umiddelbart slår sig op på et bedre miljø. Og hvem kan være uenig i, at vi skal have et bæredygtigt miljø? Ingen, men igen er det en enkeltsag, der tegner billedet og gør, at det er let at engagere sig i sagen.

Går man ind på Alternativets Facebook-side kan man så se, at det også drejer sig om social retfærdighed, og så får projektet jo en dimension mere. Hører man ordentligt efter, hvad Alternativet siger, kan man høre, at bæredygtigheden og borgerinddragelsen skal gælde i alle sammenhænge, og så vokser dimensionerne. Og så er det nye parti måske alligevel netop nuanceret og komplekst.

https://www.facebook.com/#!/alternativet.dk

Læs og vurder selv. Danmarksbloggen følger ihvertfald sagen med interesse. For udvikler Alternativet sig, som det gerne vil, kan det blive mere end almindeligt spændende – og forhåbentlig noget andet end netop enkeltsagens ulidelige lethed.

Liberal Alliance kørte – og kører – også enkeltsagens princip. Her er det bare egoismen og grådigheden, som hyldes som det eneste saliggørende, og som altid når der tales til laveste fællesnævner, virker det. Desværre.!!!

Men hvor forståeligt det end er at gøre tingene enkle, så er det bare ikke sådan, at verden hænger sammen.

Verden er kompleks og nuanceret, og selvom det er svært, så skylder vi hinanden at se på den som sådan og prøve at forstå de dybere sammenhænge fremfor at presse endnu en one-liner igennem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk