Forfatterarkiv: admin

Første skoledag i vores allesammens folkeskole

Udgivet den af
1

Det er idag første skoledag under den nye folkeskole-ordning, som er meget udskældt fra mange sider.

Emner som inklusionen og dens konsekvenser, lærernes arbejdsforhold og elevernes indlæring har alle været diskuteret op af stolper og ned af vægge.

Alle – både forældre, lærere og alle mulige andre – har nemlig en mening om folkeskolen og dens måde at køre på – og især om hvordan det kunne og skulle være i folkeskolen, hvis det skulle foregå optimalt.

For sådan er det nemlig med de institutioner, som vi opfatter som vores allesammens: Sygehusene, børneinstitutionerne, plejehjemmene, folkeskolen og nogle stykker endnu.

De er vores, som vi via skatten betaler til – og som vi kender og bruger i løbet af vores liv, og som vi derfor føler os knyttet til – og derfor også har en holdning til.

Og det, mine damer og herrer, er i virkeligheden et stærkt sundhedstegn i vores demokratiske velfærdssamfund.

For så længe vi føler ejerskab og har en holdning til vores allesammens institutioner, så har de også en chance for at overleve som hjørnestenene i vores fælles velfærdssamfund. Et samfund, hvor vi tager os af hinanden og ikke blot tænker på os selv.

Så lad endelig debatten om folkeskolen i dens nye form flyde frit og langt: Dét er mere end sundt for folkeskolen, demokratiet og velfærdsstaten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Er Arla drevet af grådighed?

Udgivet den af
Svar

Rusland har – for foreløbig et år – stoppet al import af frugt, grønt, kød, fisk, mælk og mejeriprodukter fra USA, EU, Australien, Canada og Norge.

I kroner og ører betyder det, at mejerigiganten Arla mister en milliard kroner om året – hvilket for langt de fleste virksomheder ville være et astronomisk beløb, men for Arla er det blot cirka én procent af virksomhedens omsætning.

Alligevel varsler Arla fyringer på baggrund af den manglende produktion til Rusland – og det vil især gå udover de danske mejerier: Holstebro Mejeri, Holstebro Flødeost, Nr. Vium, Taulov, Troldhede, Kruså, Bislev, Rødkærsbro og Høgelund, da smørret og osten (som er de primære varer til russerne) produceres her.

Danmarksbloggen undrer sig derfor over, hvor hurtigt Arla er ude med raslen af fyringssablen.

For en stor gigant som Arla, der er tilstede på nærmest alle eksportmarkeder, burde uden nævneværdige problemer kunne omlægge produktionen, således at alle ansatte stadig bevarer deres job.

Man kunne derfor få den tanke, at Arla er drevet af grådighed i sit ønske om, at resultatet på bundlinien bliver endnu større. Noget som kan opnås ved at skille sig af med danske medarbejdere på danske lønninger.

Det bliver derfor spændende at se 1) om fyringerne bliver en realitet og 2) hvis det sker, om så arbejdspladserne genetableres i Danmark, når handlen med Rusland går i gang igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Venstre er mere konservative end de konservative

Udgivet den af
1

Ingen havde set det komme.

Men i går meddelte Lars Barfoed, at han stopper som formand for Det Konservative Folkeparti – og at afløseren skal findes udenfor Folketinget, nemlig Viborgs borgmester Søren Pape, som har massiv opbakning i sit lokalområde, hvor han ved efterårets kommunalvalg blev genvalgt med et stort personligt stemmetal.

For den danske befolkning som helhed er Søren Pape derimod ukendt. Danmarksbloggen har heller ikke megen viden om manden, udover at han er 42 år, bor alene, er uddannet lærer og er borgmester i domkirkebyen og det gamle tingsted Viborg.

Danmarksbloggen vil derfor heller ikke komme med et bud på, om Søren Pape kan redde Det Konservative Folkeparti. Men spændende bliver det at følge – og man kan ihvertfald konkludere, at de konservative er mindre konservative end Venstre, når de tør vælge en formand, der ikke er medlem af Folketinget.

Hos Venstre går man som bekendt den modsatte vej med at opstille regionsrådsformand fra Sønderjylland Carl Holst til Folketinget – formentlig som første led i vejen til en kommende formandspost hos Venstre.

Men hos de konservative vælger man altså at satse på Søren Pape istedet for fx en Brian Mikkelsen, der – ihvertfald officielt – siger, at han glæder sig til samarbejdet med Søren Pape, som omtales som en mand med talegaverne i orden og stor karisma.

Dét tegner til et meget spændende efterår i dansk politik. Danmarksbloggen glæder sig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danmark – set fra Berlin og Paris

Udgivet den af
1

Undertegnede har på sommerens rejser til henholdsvis Berlin og Paris prøvet at kigge nordpå mod Danmark med udgangspunkt i de kommentarer og holdninger, som kom fra de tyskere og de franskmænd, som vi mødte undervejs.

Og der er to ting, som i dén grad skilte sig ud, når talen kom på Danmark:

Den første var vores statsminister Helle Thorning-Schmidt, som mange både tyskere og franskmænd kender, og som nyder megen respekt i de to store EU-lande – og også mere end hun gør det i Danmark.

Den anden var Dansk Folkeparti og den fremmedfjendskhed, som bliver stadig større i Danmark. Dén bryder man sig ikke om i Berlin og Paris, omend man qua sin historiske arv er lidt mere afdæmpet i sin kritik i Berlin, end man er det i Paris. I Paris er franskmændene så også til gengæld mere end klar over, at de selv slås med Front Nationale.

Enighed er der ihvertfald om, at fundamentalismen og fremmedhadet er et stigende problem både i Berlin, Paris og København – både i Tyskland, Frankrig, Danmark og alle andre europæiske lande.

Danmarksbloggen vil også tilslutte sig – og tilføje: Det sociale aspekt og hensynet til de svage i samfundet. For rummelighed og tolerance trives bedst med tryghed og solidaritet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Sommerferien er forbi – og nu skal Danmark på rette vej

Udgivet den af
1

Hedebølgen er tilsyneladende definitivt ovre – og det samme er mange danskeres sommerferie … eller også så synger ferien på allersidste vers.

Hverdagen er med andre ord startet – eller skal til at begynde igen lige om lidt. Det er derfor nu – mens sindet er fuld af dejlige sommerminder, og sjælen er frisk og genopladet – at det giver mest mening at spørge sig selv: Har jeg den hverdag, som jeg ønsker mig – eller kunne jeg tænke mig noget anderledes? Og hvis ja, så finde ud af, hvad der skal ændres, og hvordan det ønskede kan opnås.

Det samme gælder Danmark. Det er også nu, at det giver mest mening at spørge, hvor Danmark er på vej hen – og er det mon den rette vej, vi som samfund er slået ind på?

De politiske partier lader også op til diverse sommermøder med tilhørende politiske budskaber og vælgerflæsk. Men Danmarks fremtid er for vigtig til at lade politikerne – og andre magthavere – råde uden at vi allesammen er aktivt med.

Vi skal nemlig alle sammen tage et ansvar og ikke kun for os selv og vores egen hverdag, men også for alle de andre og for Danmark, som land og som samfund. Og vi skal sigte højt og ønske os det gode samfund.

Men hvad er det gode samfund? Ikke de liberales junglesamfund eller de angstes sikrede fort, hvor der kun er plads til én slags mennesker – og slet ikke Venstres forskelssamfund.

Nej, det gode samfund er et samfund, hvor vi kerer os om hinanden og hjælper hinanden, hvor vi giver plads og rum til forskellighed – og hvor vi er 100% bevidst om, at kun sammen kan vi nå alle de gyldne mål.

Et samfund, hvor solidaritet er et adelsmærke.

Danmarksbloggen vil i hvert fald fortsætte med at bidrage til netop sådan ét samfund, hvor fællesskab, næstekærlighed, rummelighed og tolerance er i højsædet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ordsprogenes ukendte fader: Peder Låle

Udgivet den af
Svar

Skolerne skal snart til at begynde igen – og dermed også læren om ord.

Ord er også ordsprog. Og når man siger ordsprog, tænker mange på sprogforskeren Peder Syv, der i 1600-tallet samlede og udgav omkring 15.000 danske ordsprog. Derudover var Peder Syv kendt for sit arbejde med den danske grammatik, med at samle danske viser og meget andet. Læs mere om ham her: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Peder_Syv

Men der er en anden og tidligere Peder indenfor ordsprogenes verden i Danmark. En Peder, som de færreste kender. Nemlig Peder Låle – eller Peder Lolle. Helt præcist, hvem han var, vides ikke, omend meget tegner på en kirkelig person, der primært levede i Danmark i 1300-tallet, men som også opholdt sig ved pavehoffet i Avignon i Frankrig et års tid.

Læs mere om Peder Låle her: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Overs%C3%A6tter/Peder_L%C3%A5le

Men altså: Denne Peder Låle formodes at stå bag en middelalderlig samling af ca. 1200 latinsk-danske ordsprogspar, som lige siden ihvertfald 1450 (men nok også tidligere) har dannet grundstammen i mange af de ordsprog, som vi stadig kender og bruger idag.

Eksempler på ordsprog fra Peder Låle er:

Du kan ej både spinde og rende
Liden tue vælter ofte stort læs
Af liden gnist vorder ofte stor ild
Mange bække og små gør en stor å
Nød bryder ret
Øl gør store ord
Ingen er så rig, at han ej mere vil have
Man skal slå jernet, mens det er varmt
Kan du ej over komme, da kryb under
Få haver lykke, og alle haver døden

Sjove og livskloge er ordsprogene ofte – også for dem af os, som ikke skal i skole igen her om en uges tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Den lille mariehøne skal flyve igen

Udgivet den af
1

Husker I Ib Schønbergs skønne vise: Se, der er en mariehøne …

Det er den, hvor man synger. Se, her er en mariehøne, husker De den gamle skrøne, den er kendt af hver en lille dreng og lille pige, denne lille kære bille kan skønt den er bittelille, skabe underværker, blot du smiler og vil sige: Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr, flyv op gennem skyerne, imens jeg venter her, flyv op efter alt det vi ønsker hver især, flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

Men nej, visen handler ikke blot om dejligt sommervejr, selvom det altid er noget, som vi ønsker her til lands om sommeren (og har fået i år). Den handler også om et Danmark i 1950´erne, der var godt og grundigt klemt mellem de to stormagter USA og det daværende USSR, som man kan høre det senere: Tordenskyer går frem fra øst og vest, åh smut forbi …

Det var håbet om at slippe for den kolde krigs atomtrussel. Det var at føle – og være – det lille land, der ikke kunne gøre ret meget, når stormagterne på hver side rustede op. For sådan var det under den kolde krig, der først endte med Berlinmurens fald for snart 25 år siden d. 9. november 1989.

Siden hen har Danmark været med i diverse FN-aktioner samt krigene i Irak og Afghanistan.

Vi føler os altså ikke længere specielt små og magtesløse i Danmark. Faktisk føler vi os store og mægtige igen, som dengang vi var vikinger. Og især i årene efter årtusindsskiftet har denne følelse spredt sig i samfundet.

Og på nogen måder er det godt, men på andre skidt. For samtidig med at vi igen begyndte at tro på, at vi kan spille en rolle på den store verdensscene, smed vi også tilliden til alle andre end os selv overbord.

Troen på og tilliden til at vi kan få godt vejr, til at en lille mariehøne kan bede selveste Vorherre om fred i verden, er væk.

Og ja, det er en lidt naiv tillid til verden, til livet. Det er en barnlig og uskyldsren tillid. Men også og især en tillid, som vi mangler nu i et Danmark, der er blevet så koldt og hårdt, at ingen idag sender små mariehøner til vejrs med gode ønsker.

Heller ikke selvom der er desperat brug for det i et Danmark, der igen trues af sorte tordenskyer, nu blot skabt af vores eget fremmedhad og manglede rummelighed overfor samfundets svageste …

Tordenskyer går frem fra øst og vest, åh smut forbi …

Så send en mariehøne til vejrs. Tro på det. For Gud lytter, også til små mariehøner.

Ja, Han lytter især til små mariehøner. For den mindste iblandt jer …, som også Nyt Testamente skriver det om de små.

For det gør ikke noget at være lille.Tværtimod, så kan de små mariehøns flyve over mure og skel og mellem tordenskyerne og lige op til Vorherre med bud fra os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvor er Løkke, mens Venstre laver Danmark om til en banan-republik???!

Udgivet den af
1

Sommerferien er ved at rinde ud, og Venstre er allerede på banen med diverse forslag, der i umenneskelighed kun kan konkurrere med Dansk Folkeparti´s uhyrligheder. Læs Danmarksbloggens indlæg om emnet her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=5215

At Venstres ideer om forskelsbehandling er direkte i strid med Grundloven og diverse internationale konventioner, siger sig selv. Det har Venstre – iflg. et lækket internt dokument – så også tænkt sig at gøre noget ved: Danmark skal nemlig ikke længere skal tilsluttet de internationale konventioner!!!

Det var selvsagt så også noget, som Venstres politiske ordfører Inger Støjberg ikke kunne forklare i går aftes i DR´s nyhedsudsendelse kl. 21.30.

For hvordan forklarer et demokratisk valgt folketingsmedlem, at hun og hendes parti vil forvandle Danmark til en banan-republik?!!!

Det kan ikke lade sig gøre.

Danmarksbloggen kunne så også godt tænke sig at vide, hvor Venstres leder er? Og hvad Lars Løkke siger til det her?

Men manden, der gerne vil være statsminister i Danmark, er endnu engang fraværende på den politiske scene.

Mon Løkke holder ferie istedet for at passe sit arbejde? Måske er han endda ude og rejse?!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Venstre og Dansk Folkeparti kappes på umenneskeligheden

Udgivet den af
1

Et grimt kapløb er i disse dage igang mellem Venstre og Dansk Folkeparti, der indædt kappes om, hvem der kan være mest umenneskelig.

Dansk Folkeparti gør og siger ikke noget, som de ikke har gjort eller sagt før. Det er 100% intolerance og manglende rummelighed, som det plejer at være.

Men hos Venstre er retorikken skærpet betydeligt med opfordringerne om forskelsbehandling.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg startede kapløbet med at hævde, at viljen til at integrere sig hos muslimske indvandrere ofte ikke var tilstede, og derfor skulle Danmark stille større krav til netop muslimske indvandrere. De truer nemlig sammenhængskraften i det danske samfund, var meldingen fra Støjberg. (At Venstres egen asociale politik overfor de svage grupper i samfundet truer sammenhængskraften meget mere, nævnte Støjberg selvfølgelig intet om.)

Og i går fulgte Venstres retsordfører Carsten Lauritzen så op med, at der også skal forskelsbehandles i danske fængsler, således så udlændinge får markant dårligere forhold i fængslerne. For diverse udlændinge, fx fra Østeuropa, kommer jo nærmest kun til Danmark for at komme i fængsel, var holdningen fra Lauritzen.

Retfærdigvis skal også siges, at der findes Venstre-folk, som ønsker, at alle behandles lige. Men de sidder bare ikke ved magten i Venstre – det gør derimod de DF-inspirerede typer.

Hvem vinderen i umenneskelighed bliver, kan først aflæses ved næste folketingsvalg.

Hvem taberen bliver – hvis ikke danskerne gennemskuer umenneskeligheden og uhyrligheden – er derimod sikkert: Nemlig det danske samfund i dets gode version.

Det er Danmark i dén version med respekt for menneskerettighederne, med fællesskab, solidaritet, rummelighed og forståelsen af at Danmark er et lille land, der kun kan gro og trives, både menneskeligt og økonomisk, når vi lukker op for omverdenen, for mennesker, ideer og inspiration fra resten af kloden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danske perler: Nyborg og Nyborg Slot

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen slutter idag serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

I dag skal det handle om:

NYBORG OG NYBORG SLOT

For mange danskere er Nyborg en by, som man hurtigt kører forbi – enten når Storebælt lige er blevet krydset – eller når Storebælt skal passeres.

Mange tænker også på Nyborg Strand, som er navnet på det velrenommerede hotel i udkanten af Nyborg, der ofte danner rammen om store konferencer, partikongresser m.m.

Men Nyborg er andet og mere end et kendt hotel og Storebælt, selvom placeringen ved netop Storebælt altid har været noget centralt for og ved Nyborg.

For det var op gennem Storebælt, at såvel ledingsflåderne i vikingetiden som middelalderens krigsskibe samt senere tiders flåder stod, både vores egne og de fjendtlige skibe. Og her tænkes primært på venderne, som især op gennem middelalderen fra tid til anden hærgede de syddanske kyster. Man byggede derfor også vagttårne – og borge mange steder i Syddanmark – og således opstod det første Nyborg Slot allerede på vej fra vikingetid til middelalder, selvom det egentlig slet ikke hed Nyborg Slot til at starte med og ikke var ret meget andet end en fæstning.

Op gennem middelalderen blev Nyborg Slot først en borg og senere et slot. Og flere gange blev Nyborg Slot bygget både større og bedre – til gavn for såvel slottet som for byen, der oplevede vækst og velstand med et for hele Danmark så essentielt et slot i sin bymidte.

For der foregik vigtige ting på slottet kulminerende med, at man engang i 1200-tallet begyndte at holde Danehof på Nyborg Slot. Danehof var et møde mellem kongen og rigets førende mænd, der helst skulle finde sted minimum en gang om året. Og disse Danehoffer, også dem hvor kongen underskrev sin håndfæstning, som var en slags konge-kontrakt, foregik i reglen ved midsommertide på Nyborg Slot frem til engang i 1400-tallet, hvorefter Nyborgs betydning som by blev markant mindre.

Omkring 1520 var der dog snak om at gøre Nyborg til kongelig residensstad – og der blev foretaget massive arbejder på slottet. Men det blev aldrig til noget med at få kongen tilbage til byen. Kongens residens lå nu i København.

Og da svenskerne kom og hærgede hele Danmark – og også Nyborg – midt i 1600-tallet, og enten stjal eller brændte alt inventaret på Nyborg Slot – så var løbet endelig kørt. I de næste århundreder blev Nyborg Slot brugt til adskillige ting, blandt andet kornmagasin og tøjhus. Sten fra slottet blev også anvendt som byggemateriale andre vegne, blandt andet til huse i Nyborg efter den store by-brand i 1797.

Til sidst havde garnisonen det meste af slottet, men endelig i 1913 forlod militæret slottet, og Nationalmuseet overtog. Slottets kulturhistoriske værdi stod alle klart, og arkitekt Mogens Clemmensen restaurerede det, så vi i dag kan aflæse ikke kun middelalderen, men en stor del af slottets bygningshistorie, når vi går rundt i den historiske bygning.

For at besøge Nyborg Slot for bagefter at gå på de omkringliggende volde og i de små gader ved slottet og omkring den lille sø er derfor i dén grad at føle historiens vingesus – hele Danmarkshistorien.

Og med sin bekvemme placering midt i landet kan et tur til Nyborg både være et udflugtsmål i sig selv og en hyggelig pause på turen tværs over Danmark. Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769
Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4771 Ribe, domkirken, marsken og Vadehavet: http://danmarksbloggen.dk/?p=4807
Smålandsøerne:http://danmarksbloggen.dk/?p=4818

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk