Forfatterarkiv: admin

Ytringsfriheden må være absolut

Udgivet den af
Svar

Vi skal kun tale den religiøse fundamentalisme imod , når det er nødvendigt, læste jeg i går på Facebook hos en vens ven – og så blev en masse ting remset op som kvindesyn, homoseksualitet, omskæring m.m., som noget af det, man åbenbart godt måtte diskutere med fundamentalister.

Men altså ikke retten til at sige, mene, skrive og tegne det, som man vil – nej, det var bare noget, som folk gjorde for at provokere, var holdningen på profilen. Fy-fy. Skamme!!!! At det så var dødelig alvor både i Paris og i København i vinters, var åbenbart allerede glemt.

Men: Undskyld lige et øjeblik. Hvis ikke vi må provokere og irritere og såre og oprøre hinanden med ord og tegninger, så har vi ikke et samfund med menings- og ytringsfrihed. Så har vi sådan et vattet alt-er-lige-gyldigt-og-derfor-også-ligegyldigt-samfund, som er kvælende at leve i, da det dræber alt, som afviger bare lidt fra den barre, som fundamentalisterne per definition altid sætter lige i gulvhøjde.

Nej, vi skal allesammen være hernede i støvet. Ingen må sige, skrive, gøre, tænke eller tegne noget!!! Så er vi glade, så tager vi hensyn, lyder det fra min vens ven på FB.

Men det giver jo ikke mening. Og desuden: Hvem skal bestemme, hvad der er godt nok til at blive diskuteret? Skal vi have sådan et slags debat-politi?

Nej, ikke rigtig, vel?

Vi skal have frihed – og vi skal insistere på frihed, også til dem, der vil fornærme os, grine af os, provokere os – eller når vi selv vil fornærme, provokere og lave grin med. Vi skal ikke gemme krudtet til noget som helst. Det skal fyres af hver eneste gang – og især når vi taler religiøs fundamentalisme – uanset religion – er det nødvendigt hver eneste gang!!!!!!!!

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jonatan Spangs Danmark

Udgivet den af
Svar

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE et lummert show … og så alligevel 

Mere skal ikke skrives her, men Dannebrog er rødt og hvidt, og det er også de farver, der på alle måder danner rammen om Jonathan Spangs nye show ”Jonatans Spangs Danmark”.

Og lad os også slå fast: Latteren ruller ligeså stærkt gennem showets to afdelinger, som klapsalverne runger efter en bevægende og klassisk dansk afslutning, som heller ikke skal røbes – men som alle kender. Om ikke andet så fra dengang man var til sølvbryllupsfest i forsamlingshuset, og morbror Jørgen havde fået lidt for meget, og faster Jette havde ladet bh´en gå rundt for at indsamle til giro 413.

Lige giro 413 bliver så ikke nævnt – men det gør stort set alt andet dansk arvegods fra Matador-mix over cykler og velfærdsstaten til kongehuset og nutidens udfordringer med terror og krig – og ikke mindst det sagnomspundne danske demokrati, som vi hylder og er så glade for. Men som måske ikke er et rigtigt demokrati, men mere et pseudo-demokrati, hvor ingen rigtig tager ansvar, ingen rigtig producerer noget.

Et demokrati, der i 2015-udgaven er et forkrampet system, som styres af æggehoveder fra DJØF, skrankepaver i borgerservice og politikere, som ikke tør sætte sig selv og eventuelle visioner i spil, men som i stedet som andre viceværter drejer lidt på hanerne, mens de indædt kæmper for at beholde magten på ganske uskønne, men grinagtige måder, som udstilles nådesløst og så helt igennem ustyrligt morsomt af Jonatan Spang, der under gårsdagens show – morsomt og professionelt – også fik flettet den nye ministerrokade ind, som var sket tidligere samme dag.

Så er man professionel, og det er Jonatan Spang – og dét i en grad, så han formentlig er landets dygtigste stand-upper ligenu, også fordi han gør mere end traditionel stand-up. For Jonatan Spang spidder sit land og især dets magthavere på fineste vis – og lever dermed som en af de få (og måske den eneste i sin generation) nutidige komikere op til humorens vigtige opgave som OGSÅ at være samfundsrevsende.

Og indimellem bliver det faktisk helt alvorligt, som når han forklarer, hvorfor vi ikke tager hjemløse mere seriøst – eller når han taler om ytringsfriheden som noget, der må være absolut. Eller nævner flygtningekrisen og ikke mindst de to måder, som danskerne i øjeblikket møder folk- af- anden-etnisk-herkomst- end-dansk på.

Men samtidig er showet også helt igennem ustyrligt morsomt, som når Jonatan Spang sammenligner Dansk Folkepartis vægren ved at tage ansvar og gå i regering med at den bedste mad selvfølgelig laves indefra stuen, mens man råber ud i køkkenet. En perle af en kommentar.

Eller når han snakker om det danske demokrati som et voksenbord og et børnebord, hvor magthaverne sidder ved voksenbordet og kun i forblommede vendinger forklarer alle os andre ved børnebordet, hvad der sker. Men vi kan godt forstå almindelig dansk voksensnak, mener Jonatan Spang, der på det personlige plan i øvrigt klarede sig igennem både NemID og e-boks.

Men rejsekortet, så stod hr. Spang af. Så ville han ikke mere. Så måtte samfundet køre videre uden ham – og han måtte gå til Svanemøllen fra Vesterbro. Måske vi andre skulle gøre det samme? Måske Danmark skulle gøre det samme?

Et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi fik arkitekterne tilbage, dem som lavede samfundet i 60´erne, og som Jonatan Spang gestaltede så var det, som om man så de gamle velfærds-arkitekter for sig, selvom man ikke engang var født dengang.

Men i så fald, så kunne vi måske begynde forfra med Grundloven og Biblen og den store, sorte tusch, som Jonatan Spang mente, var scenariet sidst, der skete noget på den front i magtens centrum: Statsministeriet. Dengang betød det, at Margrethe blev dronning og Ingolf ham, der aldrig blev konge. Nu kunne det måske betyde noget andet og (mere vigtigt)?

Danmarksbloggen synes det lyder forjættende – og er klart villig til at være med på forsøget. I selskab med hr. Spang kan det kun blive fornøjeligt, morsomt og berigende – og først og fremmest ikke messe- og DJØF-egnet.

For selvom Jonatan Spang gang på gang maner rygterne i jorden om, at han er jurist eller har andre lange uddannelser, så har manden både stor teoretisk viden og praktisk indsigt i samfundet. For kun sådan kan et show af den geniale og dybt oplysende kaliber blive til.

Ja, faktisk skulle hr. Spangs Danmarks-forestilling være fast pensum på alle landets ungdomsuddannelser – så ville de unge mennesker reelt lære noget om samfundet – og de vil endda gå glade hjem fra skole, ihvertfald lige dén dag.

Danmarksbloggen giver sex, nej undskyld – det er IKKE et lummert show – seks store Dannebrogsflag af seks mulige.

Showet spiller indtil 11. december over hele landet. Læs mere her: http://jonatanspang.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bøllen som forsvarsminister

Udgivet den af
3

Peter Christensen, der blev vraget af vælgerne til folketingsvalget, bliver ny forsvarsminister.

Er det overraskende? Næppe.

Løkke har brug for alle de støtter, som han kan skaffe sig. Og her er den tidligere skatteminister Peter Christensen en rigtig Løkke-mand: Brutal og uden moral – men til gengæld med masser af “målet-helliger-midlet”-adfærd, som også hans forgænger Carl Holst, Troels Lund Poulsen, Hjorten – og Løkke selv besidder i rigeligt mål.

Jo, det er en køn bande, der styrer Danmark – og nu kommer bøllen så tilbage i dansk politik. Desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tegninger er kun streger og farver

Udgivet den af
1

Idag er det 10 år siden, at Jyllandsposten bragte de famøse Muhammed-tegninger. Tegninger, som skabte den måske største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. Verdenskrig.

Idag – på 10-årsdagen – er der dog ingen medier, der viser tegningerne.

Vi kan altså konkludere, at dem, der ikke ønsker tegningerne bragt, har vundet. Det er trist og et knæfald for dem, der er imod ytringsfriheden.

For en tegning er bare en tegning – og gør ingen skade. Og det gælder uanset, om det tegnede er Muhammed med en bombe, Jesus på korset med et erigeret lem – og hvad kunstnere gennem tiderne ellers har fundet på.

Men det er kun tegninger!!!! Tegninger med streger, kurver og farver, og de gør ikke skade.

Bomber gør skade, våben gør skade – og mennesker gør skade på andre mennesker, når de gør andre mennesker ondt, fordi de ikke kan tolerere, at andre mener noget andet end de selv gør.

Men sådan er verden. Vi er heldigvis ikke ens – og vi skal kunne tåle at blive gjort grin med og nar af. Blive udfordret og provokeret og forarget. Det er ok. Det er våben, trusler og drab derimod aldrig!!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Troels Lund Poulsens manglende moral

Udgivet den af
Svar

Carl Holst kan sagtens fortsætte som minister, har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lige sagt i et direkte interview på TV2 News efter det er kommet frem, at en af regionsrådet ansat kommunikationsmedarbejder ulovligt har arbejdet med Carl Holsts valgkampagne.

Danmarksbloggen undrer sig så ikke over udtalelsen.

Troels Lund Poulsen er nemlig den samme mand, som lækkede fortrolige skatteoplysninger i Thornings skattesag, mens han selv var skatteminister.

Mandens moral er altså tilsyneladende: Målet helliger midlet – så pyt med om det er lovligt eller ej, sålænge vi bare skader modstanderne og gavner os selv.

Danmarksbloggen er rystet over en sådan arrogance og ligegyldighed overfor love og regler. Rystet, men ikke overrasket – ikke når det kommer til den gruppe af Venstre-mænd, der omgiver Lars Løkke, hvilket netop gælder Lund Poulsen og Holst. Men også andre, der ligesom Løkke har en moral, som man i bedste fald kan kalde anløben.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En finanslov uden visioner

Udgivet den af
1

Man skulle tro, at et parti som Venstre ville støtte op om erhvervsliv og vækst. Men det gør regeringspartiet ikke med sit forslag til finanslov, hvor der skal spares hele 1,4 mia på uddannelse og forskning – Danmarks eneste råstof og det, som vi skal leve af i fremtiden.

Det er mere end almindeligt kortsynet – men symptomatisk for en V-regering, der ikke er bleg for at ødelægge miljøet og klimaet, så landmændene kan få nogle flere penge. Eller skære i de sociale ydelser og samtidig give skattelettelser, så de rige kan blive rigere og de fattige fattigere. Fattigdomsgrænsen har V-regeringen også afskaffet, men derfor er der fattige i Danmark alligevel – og deres antal er stigende.

For der skal nemlig også spares på indvandrere og flygtninge – og på kontanthjælpen. Kulturen skal der også spares på – og pædagogerne. Men ikke bolig-job-ordningen, som genindføres.

Det kalder V-regeringen sund fornuft – og med det mener de, at det giver mere mening, at dem, der i forvejen har råd, kan få sat et nyt køkken ind – end at der er flere pædagoger til vores børn, rent drikkevand og at vi kan hjælpe de svageste i vores land – og i resten af verden!!!

Der er med andre ord tale om en forventet V-finanslov. En uden visioner og uden medmenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Lyset og lykkens edderkop

Udgivet den af
Svar

Kan en edderkop passe på en ulykkelig pige? Ja, i hvert fald i Anemoneteatrets nye forestilling ”Lyset og lykkens edderkop”

For Anemoneteatret har gjort det igen. Taget et af livets store emner og lavet en forestilling, som både børn og voksne kan få meget ud af.

En af de faste moraler i Anemoneteatrets forestillinger handler om at leve er at turde – samt at have hjertet på rette sted. Således også i ”Lyset og lykkens edderkop”, hvor sangen om lyset, hånden og hjertet endda er den forløsende kraft undervejs på den lange rejse, som pigen Ida og den kloge og glade edderkop Alfred tager ud på, da de skal finde øen, så Ida kan få sit store ønske opfyldt;

At blive i farmors hus, som hun ellers skal flytte fra, da farmor er død – og forældrene vil have Ida med ind til en fin lejlighed med eget værelse med både balkon og havudsigt. Men det vil Ida ikke. Og så tager den lange rejse sammen med edderkoppen Alfred over havet sin begyndelse. En rejse, der understøttes af musikken, der både kan være barsk og rå, men også munter og livlig – og altid passende til fortællingen.

Det bliver en rejse ud i det ukendte. En rejse, der inkluderer mødet med både tågen, en hval, en vagt – og den sidste store kamp mod heksen Hykla.

En rejse, der ligesom hele stykket er mere mørk, mere dyster og noget mere dramatisk end Anemoneteatrets forestillinger ofte er – men det gør slet ikke noget.

Tværtimod – i en tid hvor mange børn curles, pakkes ind i vat og sukkersøde forsikringer om happy ends og i det hele taget skærmes så meget mod verden og livet, at de bliver livsuduelige – er det både godt og rigtigt med en portion saltvand, tåge og farer. Alt sammen viser det de 5-10-årige, at bedstemødre dør, børn er ensomme og alene i verden med forstenede forældre, der holdes fangen af hykleriet og alt det andet grumme, som Ida møder på sin vej med de lige dele ærlighed og kærlighed, som hun besidder så meget, at hun forærer sit ekstra lys væk.

Lys, som hun ellers skal bruge for at sikre sig, at hendes elskede – og nu afdøde – farmor kommer i himlen.

Men Ida giver al sin kærlighed gennem hele forestillingen til alle og enhver, som hun møder. Og den, der giver, er også den, der får – og det gør Ida også i ”Lyset og lykkens edderkop”. Hun får selve livet tilbage – endda sammen med indsigt og modenhed – og en ny ven. Mere skal ikke røbes her – og slet ikke, hvor hun og edderkoppen Alfred ender med at bo – og hvem Alfred også kender.

Det skal nemlig selv opleves sammen med en opsætning, der er smuk og fuld af enkle, men effektfulde virkemidler som fx tågen og skiftene fra kælder til hav til ø – og tilbage igen, men på en ny måde.

For sådan er livet. Intet bliver ved med at være som det var. Livets natur er forandring – og farer også. Og som Astrid Lindgren sagde det, så er vi ikke sat på jorden for at undgå farerne. Det handler om – som Ida gør det i ”Lyset og lykkens edderkop” – at møde udfordringerne og farerne og overvinde dem. For kun på den måde kan vi vinde os selv og vores eget liv.

Danmarksbloggen giver 5 store glade, dansende edderkopper ud af 6 mulige

Forestillingen spiller frem til og med 17. oktober

Medvirkende: Maria LaCour, Peter Schlie Hansen, Kristoffer Rosing-Schow, Stine Michel
Manus og idé: Anemoneteatret og Stine Michel
Instruktion: Lisbeth Lipschitz

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fakta og flygtninge: 3 millioner på et år

Udgivet den af
Svar

FN anslår, at der i øjeblikket kommer 8000 flygtninge ind i Europa hver dag.

Hvis man laver lidt regning, bliver det til næsten 3 millioner mennesker på et år. Eller det, der svarer til 4 % af Europas nuværende befolkning på lidt over 740 millioner mennesker.

Det kan man læse i nedenstående, der oprindeligt kommer fra Ritzau: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/flugt/fn-8000-flygtninge-kommer-til-europa-hver-dag/5749551

3 millioner mennesker er mange at integrere – og nok også for mange, hvis Europa skal hænge sammen, især fordi mange af dem, som kommer, ikke er uddannede. Samt fordi Europa i forvejen har mange arbejdsløse med ingen eller kort uddannelse, som føler sig truet. Risikoen for sociale spændinger vil derfor kun stige.

Behovet for en løsning i Mellemøsten er derfor skrigende nødvendig. For slet ikke at tale om, at det også viser, hvor dårlig EU håndterer krisen, når alt de kunne blive enige om var, hvordan 120.000 flygtninge skal fordeles.

Og nej, vi kan ikke lukke grænserne og omdanne Middelhavet til en kirkegård. Vi skal hjælpe i medmenneskelighedens navn. Men skal det batte noget, skal Syrien, Irak og Afghanistan igen være til at leve i – og her kræver det en militær indsats samt opbakning fra de rige, arabiske lande.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bange for klovne og andre dumheder

Udgivet den af
Svar

Som barn synes jeg, at klovne var sjove … eller ihvertfald uskadelige og harmløse … en slags arv fra fortidens markeder og cirkus.

Sådan har jeg det ikke længere!!!!!

Idag er jeg bange for klovne – og især i versionen KLOVN med Casper Christensen og Frank Hvam, som lige har haft premiere på filmversion 2.

For KLOVN-universet repræsenterer ikke kun den moderne mand, som mange medier ellers hævder det. Det repræsenterer hele vor tids anglen efter berømmelse for berømmelsens egen skyld. Så pyt med om man kan noget, bare man viser pik eller patter!!!

Og en ting er, at kendis-kulturen med dens X-factor og iscenesatte og derfor slet-ikke-reality-virkelighed er dum og fladpandet. Talentløse landsbytosser har vi altid haft. Så det kunne vel endda gå an, hvis resten af samfundet lagde vægt på dygtighed, stræbsomhed og substans – og de dyder eksisterer da også endnu.

Men dumhederne og en konstant leflen for laveste fællesnævner breder sig i det politiske liv, i det kulturelle liv, i erhvervslivet – alle steder. Og det gør mig bange. For når dumheden går ind, går egoismen med – og så har fællesskabet og substansen trange kår.

Det vil Danmarksbloggen kæmpe imod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-afstemningen, der forsvandt …

Udgivet den af
Svar

Den er god nok. Vi skal stadigvæk til afstemning om retsforbeholdet d. 3. december … Men det er ikke meget, at vi hører om det – endsige at emnet debatteres i medier og i det politiske liv.

Lars Løkkes udmelding i forbindelse med udskrivningen af folkeafstemningen d. 21. august var ellers, at nu skulle en lang og konstruktiv debat i gang, således så danskerne vidste, hvad vi stemte om d. 3. december.

Men istedet har flygtninge-situationen fyldt det hele – og ja, den er vigtig. Men det er retsforbeholdet også … meget vigtigt endda.

Lige idag er der så en konference om emnet på Ørestad Gymnasium i København. Det er DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), der arrangerer – og regeringen glimrer ved sit fravær. Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet og Søren Søndergaard fra Enhedslisten kommer foruden en masse kloge hoveder, men ingen fra Venstre. Det siger måske også et eller andet.

http://www.deo.dk/eu-debat/2015/retsforbehold-hvad-stemmer-vi-om/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk