Et godt og trygt samfund

If nothing changes in another 30 years, the top 1% will share 36-37% of income and the bottom 50% will share 6%. That´s not a capitalist economy anymore, that´s a feudal economy. This is just math. It ´s very simple math.

Ordene er sagt af den amerikanske millionær og iværksætter Nick Hanauer.

Situationen i Danmark er ikke ligeså slem – men vi nærmer os dag for dag, så længe vi har en regering som den nuværende V-regering.

Der er to ting, der kendetegner et godt og trygt samfund:

1)    At man ikke skal frygte at blive syg, arbejdsløs eller gammel – fordi man betaler skat (og også en del i skat), mens man er rask og i arbejde. Altså: Man deles om goderne.

2)    At forskellen på rig og fattig ikke er særlig stor – og at man kender hinanden og hinandens liv – dvs. ens børn går i skole sammen, man bor i de samme områder osv.

Sådan var Danmark engang.
Sådan er Danmark ikke længere.
Sådan kan Danmark blive igen.

Der er nemlig ingen naturlove, der bestemmer, om vi kan skabe et samfund, der er godt for alle. Det bestemmer vi helt selv – via de politiske beslutninger, der træffes.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ulige jobvækst

Jobvæksten er essentiel, når en region skal udvikle sig. Men den er – som så meget andet – ulige fordelt.

Læs her hvad formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller skriver:

Min første tanke – da jeg så i Ugebladet A4, at jobvæksten går uden om Vordingborg – var at fryde mig over, at Venstres politik i kommunen ikke levede op til de løfter, de gav ved kommunevalget i 2013.

Men dette er alligevel for alvorlig en sag til, at vi kan stå på hver vores side og råbe, hvis skyld det er.

Væksten går nemlig udenom Vordingborg – ja, i det hele taget går den udenom hele det sydlige Sjælland og øerne. Væksten i region Sjælland er den laveste i hele landet. På landsplan er væksten 1,6 %, men i regionen Sjælland blot 0,7 %, og det end ikke i vores område.

Til sammenligning buldrer Hovedstaden frem med 2,1 %.

Derfor er tiden ikke til at slås om, hvem der er skyld i hvad, men om at finde løsninger. Vi skal satse på den vækst, der vil komme med en Fermern-forbindelse i fremtiden – og forhåbentligt snart med byggeriet af en ny Storstrømsbro.

Derudover har Vordingborg så meget andet at byde på og lægger kun1 time fra København og snart 1 time til Hamborg.

Lad os sætte visioner på dagsorden og helst i samarbejde med resten af regionen. Vi har de bedste muligheder – den skønneste natur – de bedste fødevarer – masser af plads. Derudover har vi en arbejdsstyrke, der ligger nummer et, hvis vi læser statistikken bagfra. Så der er plads til forbedringer, og der er brug for de hænder og de hjerner ude på arbejdsmarkedet, der skriger på uddannet arbejdskraft.

Sæt i gang – lad os gøre det sammen for Vordingborgs skyld og for region Sjællands skyld. Det er nu, mulighederne er der!

Danmarksbloggen er enig. Det er grotesk, at der er så store forskelle i et så lille land som Danmark. Men det er der – og det går stærkt den gale vej i øjeblikket.

Skrevet af: formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Uligheden dræber

Så er det bevist: Uligheden dræber.

DR har lavet et stort og flot stykke arbejde, der viser, at fattige danskere i snit lever 10-13 år kortere end mere velhavende danskere.

Der handler om ressourcer til at leve det sunde liv. Et liv i en god bolig, hvor der er råd til både medicin og rigelige mængder nærende mad – og hvor det er overskud til at vælge en sund livsstil med motion og netværk.

Nøglen til det hele handler om PENGE. Og det er derfor, at det er så essentielt at gøre op med den stigende økonomiske ulighed i Danmark, hvor de rigeste bliver rigere og rigere, mens en stadig større del af danskerne synker ned i fattigdom.

Så det handler ikke om det frie valg, som de blå gerne vil gøre det til. For nej, en kontanthjælpsmodtager kan ikke bare vælge at købe økologisk eller investere i et par løbesko. Det rækker pengene slet ikke til. Ja, de rækker altfor ofte ikke til nødvendig medicin og tre måltider om dagen.

Se første del ud af fire om den syge forskel på DR i aften – det er kl. 20.45.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så er svinehunden HELT ude

I går i Debatten på DR2 tonede Dansk Folkeparti rent flag, da udlændinge- og integrations-ordfører Martin Henriksen sagde:

“Problemet er, at der er for mange i Danmark med muslimsk baggrund. Det er derfor, vi har disse diskussioner, konflikter, frustrationer og spændinger og diskussionen i Folketinget om religionsfrihedens grænser.”

Væk var alle tidligere forsikringer om, at der skal være plads til alle – og at Dansk Folkeparti ikke har noget imod muslimer. Her kom ord for ord det, som alle ved, at Dansk Folkeparti mener.

Den indre svinehund kom altså HELT ud, hvad også bekræftes af flg. udtalelse fra Martin Henriksen: “Vi bliver nødt til at forstå problemet for at løse det. Problemet er, at islam spiller en stor rolle i Danmark og har potentiale til at spille en endnu større rolle. Det er, hvis ikke det største, så et af de største samfundsproblemer vi har i landet. På lange stræk mener jeg, at de værdier, der er i islam, er uforenelige med de værdier, vi har i det danske samfund.”

Så kan det ikke siges tydeligere, hvad Dansk Folkeparti mener. Se artikel med link til udsendelsen her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-der-er-mange-muslimer-i-danmark

Spørgsmålet herfra er så, om Dansk Folkeparti får lov til at slippe afsted med at gøre en hel religion til syndebuk. Det bør de ikke få – men måske er tonen og stemningen i Danmark allerede så hadsk og fremmedfjendtlig, at danskerne blot trækker på skuldrene – hvis ikke de ligefrem giver Dansk Folkeparti ret.

Og dét er fanme uhyggeligt for alvor, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Find sommerhumøret frem, Dansk Folkeparti

Danmarksbloggen synes, at Dansk Folkeparti skulle til at komme i sommerhumør. Det er Danmarksbloggen i hvert fald.

Ja, lige præcis. For nu hvor gråvejret igen har indtaget landet, kan man sidde og more sig over flg. indslag fra TV2, hvor Søren Espersen anbefaler danskerne at komme i sommerhumør i stedet for – med rette – at angribe Dansk Folkeparti, deres dobbeltmoral og nederdrægtige menneskesyn: https://www.facebook.com/tv2nyhederne/videos/1471814396167529/?pnref=story

Men ret beset er det jo Dansk Folkeparti, der skal se at komme i sommerhumør og få ja-hatten på. Partiet er landets største i blå blok. Alligevel tager de ikke ansvar og sidder i regeringen. Ja, nu er de endda begyndt at stille spørgsmålstegn ved deres venner i Venstre, når Venstre hævder, at det er svært at få en parallelaftale ang. Europol.

Kan hænde det er sandt, at Venstre bare spiller det politiske spil. Løkke render i hvert fald rundt sammen med EU-formand Donald Tusk oppe på indlandsisen i Grønland og hygger sig med at tale om DET POSITIVE i klimaforandringerne – hvad det så end er.

For længere og varmere somre får vi næppe i Danmark af dén grund. Tværtimod vil Golfstrømmen formentlig ændre sig og give os koldere og længere vintre. Men det tager man sig ikke af hos hverken Venstre eller Dansk Folkeparti, som er ganske fakta-resistente, når det kommer til klima, miljø, mennesker og sociale forhold.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kvinder leverer …

Women deliver – Kvinder leverer, hedder den store kvindekonference, som i går åbnede i Bellacentret i København. En vigtig konference, som netop sætter spot på kvinder – og kvinders på verdensplan store og voldsomt uudnyttede potentiale.

Ja, faktisk er kvinder jordens mest uudnyttede ressource …

Dén er værd at tænke over – og tage med, når man diskuterer, hvad der kan gøres mod fattigdom og sygdom – og for bæredygtig vækst, miljø og sundhed.

MEN der var noget, som ikke blev sagt – og som skal være på plads, hvis det store, uudnyttede kvindepotentiale skal have lov til at blomstre og folde sig ud.

Nemlig dette enkle: At nogen med magt og/eller penge skal give kvinderne muligheder for at lære, forske, arbejde – i det hele taget virke.

For selv den mest dygtige har ikke en chance for at levere, hvis ikke vedkommende har en platform at gøre det på. Selv en klog kvinde behøver dette.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pandoras æske

Der er ikke engang gået et år siden folketingsvalget – og meget slemt for både miljø og mennesker er allerede gennemført i Danmark. Alligevel bliver der ved med at komme nye rædsler op af dén Pandoras æske, som blev åbnet sidste år i juni måned, da V-regeringen kom til.

Senest afskaffelsen af kystnære hav-vindmøller, der skal bruges til at finansiere de besparelser på PSO-afgiften, som Venstre har bestemt skal gennemføres.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-droppe-planer-om-kystnaere-vindmoeller

Det er direkte absurd. For grøn energi er det, som vi skal leve af fremover – og som kan skabe vækst for dansk erhvervsliv – og masser af arbejdspladser.

Det er også i modstrid med god praksis i dansk politik om at overholde de forlig, som man én gang har indgået – og hav-vindmøllerne var en del af det store energi-forlig i 2012.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Politik er det muliges kunst

Siden Murens Fald i 1989 har fire nye partier etableret sig i dansk politik: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet.

Fælles for dem alle er en stærk profil. Dansk Folkeparti kan ikke lide indvandrere og muslimer, og vil have så få af dem som muligt i Danmark. Enhedslisten ønsker fokus på miljø og på social retfærdighed, og at vi deles om goderne. Liberal Alliance taler til mig-holdningen i deres insisteren på minimalstaten og de lave skatter. Og endelig tror Alternativet på, at det er muligt at skabe en ny måde at lave politik og samfund på.

Budskaberne er altså meget forskellige, men krystalklare. De går derfor også direkte ind hos danskerne, hvor mere end 4 ud af 10 til folketingsvalget sidste år stemte på et af de fire nye partier. Og hvor alle målinger viser, at endnu flere ville stemme på et af de fire nye partier, hvis der var valg i dag.

For her ved man, hvad man får – eller hvad?

For problemet er OGSÅ, at de nye partier i mange sammenhænge IKKE har vist sig istand til at indgå i politiske forhandlinger, som de gamle partier gør det uafladeligt – og som er det, der reelt binder Danmark sammen, også selvom de store politiske forlig og partierne bag som regel kritiseres voldsomt. 

Men i praktisk politik er det sådan, at ingen får ingen ALT, hvad de vil have. Man må gå på kompromis, hvis tingene skal fungere – fremfor at stå og råbe i hvert sit hjørne. Den slags kompromiser forklumrer selvfølgelig også ens klare budskab. Men ingen kan få ALT – og slet ikke i politik, der om noget er det muliges kunst.

Så skal de nye partier for alvor på banen med andet end deres mærkesager (og det skal de, hvis demokratiet skal give mening), så skal de til at smøge ærmerne op og få hænderne ned i dejen – og lave reel politik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Det sorte tårn i Basel styrer DIN økonomi

DR havde i går aftes i 21-nyhederne et interessant indslag om det såkaldte sorte tårn i Basel i Schweiz, der huser den såkaldte Basel-komite. En gruppe IKKE-DEMOKRATISK-VALGTE mennesker, der formelt ikke har nogen juridisk magt, men som reelt bestemmer vilkårene for store dele af verdens økonomi efter ikke nærmere definerede gentlemans-regler.

Se mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/magtfuld-og-lukket-bankklub-bestemmer-prisen-paa-dit-boliglaan

Og her: http://www.bis.org/bcbs/about.htm?m=3%7C14%7C573

I Danmark synes man så også – fra erhvervsministeren til Finansrådet – at det er et problem med det demokratiske underskud. Så langt, så godt. MEN ingen – heller ikke indslaget og artiklerne fra DR – besvarer spørgsmålet: HVORFOR skal vi i det hele taget gøre, som en flok mennesker i et sort tårn i Basel vil have det?

Basel-komiteen har ingen juridisk magt, så de danske banker kan vel bare sige nej – eller hvad?

Det giver ihvertfald på ingen måde mening blot at nikke og neje, bukke og skrabe, mens vi deponerer vores lands udvikling i lommen på en flok udenlandske mænd og kvinder, der sidder i et sort tårn i Basel – uden at være underlagt nogen form for demokratisk kontrol.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om en moder: Irena Sendler reddede 2500 børn

Danmarksbloggen bragte også denne historie sidste år på mors dag – og normalt genbruger Danmarksbloggen ikke indlæg. Bloggens natur og formål er at være aktuel og ny. Men lige denne historie, historien om en moder, der reddede 2500 børn, er langt mere spændende og inspirerende end nogen blomster og nogen chokoladeæsker nogensinde kan blive det. Danmarksbloggen har derfor besluttet at fortælle denne historie hver eneste mors dag. For den er vigtig – også i nutiden og i fremtiden.

Historien, som er 100% autentisk, handler om en enkelt kvinde, en enkelt moders utrolige mod, udholdenhed og styrke. En kvinde, som mange ikke kender, og som endnu flere har glemt navnet på. En kvinde, som levede i en tid og under nogle vilkår, som så altfor let kan komme igen, hvis ikke vi husker.Så her kommer – som sidste år og som til næste år og året efter – historien om Irena Sendler:

Befrielsestiden var mange ting. En af dem var Folke Bernadotte og de hvide busser, der kom hjem med de overlevende fra kz-lejrenes rædsler. Senere hen hørte en overvældet verden om nogle af de helte, der med fare for eget liv havde arbejdet for og iblandt tyskerne for at redde jøder og andre, som var forfulgte. En af disse helte er Schindler og hans berømte liste, som Steven Spielberg lavede en film om.Men der er en heltinde, som de fleste ikke kender, men hvis navn burde stå med flammeskrift:

Hendes navn er Irena Sendler

http://www.auschwitz.dk/sendler.htm

Hun døde i 2008.

Irena Sendler var småbørnsmor og kristen. Hun arbejdede i krigens første år som socialarbejder i Warzawas ghetto, hvor mere end 5000 jøder hver måned døde af sult eller/og sygdom. Dén gru og dén nød kunne Irena Sendler ikke bare stå og se på. Hun måtte gøre noget.

Så hver dag kørte hun ind i lejren i sin lille bil, hvor hendes hund altid var passagerer. Irena havde lært hunden at gø højt, når den så en tysk uniform, så hendes bil blev aldrig undersøgt. Der var ingen, der ønskede at komme i nærheden af den gale hund.

Det var smart. For i en sæk i hendes bil kunne der ligge et større barn eller to, mens Irena havde et mindre barn i hendes store, specialbyggede taske, der var lavet, så den passede lige til et lille barn. Så hver gang hun kørte ud, havde hun mindst to børn med sig – skilt fra deres forældre, men på vej ud i friheden og livet.

Og på den måde gik ugerne og månederne. Irena Sendler smuglede barn efter barn ud, men efterhånden fattede tyskerne mistanke til hende. Og i oktober 1943 slog de til og arresterede den unge mor, som blev sat i fængsel.

Her var hun i flere måneder, men til trods for at nazisterne brækkede hendes ben og fødder og lavede andet tortur på hende, sagde hun ikke en lyd. Fortalte ikke med en eneste stavelse, hvad der var sket med børnene. Nazisterne dømte hende derfor også til sidst til døden.

Men i sidste sekund lykkedes det den polske modstandsbevægelse at bestikke en tysk soldat, så Irena Sendler blot kom på listen over henrettede. Mens hun i virkeligeheden kom ud og levede skjult under resten af krigen, hvor hun dog stadig hjalp så mange jøder, som hun kunne.

Så da krigen sluttede, kunne Irena Sendler tage tilbage til naboens have og grave de syltetøjsglas op, som hun under krigen havde gravet ned. Syltetøjsglas med lister i, hvor hun omhyggeligt havde noteret hvert eneste barns jødiske navn og familie sammen med barnets nye kristne navn.

De efterfølgende måneder brugte hun så på at opsøge alle børnene og forene de familier, hvor forældrene stadig var i live. Det var ikke mange, og det smertede hende dybt.

Præcis som det havde været frygteligt at tage børnene fra deres forældre. For som Irena Sendler selv fortalte det: Jeg vil for altid høre skrigene og gråden, når jeg adskilte forældre og børn.

Men for alle børnene sørgede hun for en god opvækst hos kærlige familier eller på tilsvarende kærlige børnehjem og klostre. Jeg oplevede aldrig, at nogen sagde nej til mig, når jeg spurgte, om de kunne tage et barn, fortalte Irena Sendler, da hun som en ældre dame endelig fik verdensomspændende anerkendelse for hendes enestående bedrift.

For hun var en helt. En af de få. Men selv opfattede Irena Sendler sig ikke som helt:

“Jeg kunne have gjort mere, men jeg gjorde det ikke. Det fortryder jeg, og den fortrydelse vil følge mig til min dødsdag,” sagde kvinden, der reddede 2500 børn fra nazisternes umenneskelige djævelskab.

Kvinden, der udførte en bedrift, der er større end det kan siges med ord. Og så alligevel. For nobelprisvinderen og holocaust-overleveren Elie Wiesel skrev om dén tid og de få modige, der var:

“Dengang var der mørke alle steder. I himlen og på jorden. Alle åbninger ind til medfølelse så ud til at være lukkede. Dræberne dræbte, og jøderne døde – og den omkringliggende verden var enten ligeglade eller medskyldige. Kun få havde modet til at gøre noget.”

En af de få var Irena Sendler. Ære være hendes minde.

Ps. I 2007 var Irena Sendler indstillet til Nobels fredspris, men fik den ikke. Den gik i stedet til Al Gore og hans snak om klimaforandringer. Information, som alle vidste i forvejen contra at redde 2500 børns liv med fare for sit eget liv.

Dén lader vi lige stå et øjeblik!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk