Forfatterarkiv: admin

Anmeldelse: “Ø” – et gys af Steen Langstrup

Udgivet den af
Svar

At være strandet på en øde tropeø med kridthvidt sand, svajende palmer og et så langt øjet rækker azurblåt hav – det er da drømmen, ikke? Og allerbedst er det, når det sker i selskab med den, som man elsker. Ja, det lyder unægteligt som det rene Paradis, om at vinde både kærligheden og den store gevinst i Lotto.

Eller nej, måske ikke – i hvert fald ikke, hvis scenen er som i Steen Langstrups nye bog Ø, hvor kæresten, som hovedpersonen Noa endda lige har friet til, ender som et lig på Bounty-stranden. Et lig,  der går både myrer, fluer, almen rigor mortis og forrådnelse i.

For så er Paradiset lige pludselig ikke nær så paradisisk, men snarere et løfte om en langsom og pinefuld død.

Og det hele bliver kun værre af, at Noa er en indadvendt it-nørd, der er uden nogen som helst overlevelsesevner ude i den frie og vilde natur, hvori han er havnet – og hvor både brændende sol, dehydrering, solskoldning og et forrygende og dagslangt uvejr er hverdagskost.

For nok har Noa, der ellers er et ægte barn af Danmarks velordnede samfund, sammen med hans noget mere eventyrslystne, udadvendte og nu afdøde kæreste Selina backpacket over det meste af kloden. Men alligevel kender han åbenbart ikke til verdens farer og til at passe på sig selv og tage de nødvendige forholdsregler, inden man foretager sig noget som helst.

Så ja, Noa er bange – og tør hverken vove sig ud i det store blå på den anden side af de koraller, som han hævder gjorde det af med hans kæreste – eller ind i den sorte urskov, hvorfra de mange lyde ellers fortæller ham, at der er dyr – og dermed mad. Men det skal Noa med den veludviklede fantasi ikke nyde noget af.

Så hellere blive på Bounty-stranden (hos det efterhånden ret stinkende lig, som han ikke kan tage sig sammen til at få begravet), selvom det er en beslutning, der med sikkerhed havde slået ham ihjel på den ene eller anden måde, hvis altså ikke det var, fordi han blev fundet og havnede i et thailandsk fængsel, hvor vi møder ham sammen med ambassadens udsending Line, der er sendt hen for at assistere sin landsmand.

For ja, Selina blev ikke kun fundet død. Hun havde skader efter et voldsomt slag i hovedet, så Noa anklages selvsagt for drabet på hans kæreste – en anklage, der kan føre til en dødsstraf i Thailand. Og selvom Noa hævder, at det ikke er ham, og at parret er blevet svigtet og forladt på øen, så er der ikke nogen, der tror på ham. Heller ikke Line fra ambassaden. Ikke at det overrasker Noa.

”Jeg er jo en udlænding, en fremmed her,” som Noa også selv konkluderer det.

For sådan er det åbenbart i alle paradiser, både dem i troperne og dem i velfærdslandene. En mase usagte regler, interne ting som udefrakommende intet ved om … og hvor kun tilfældet og en god portion penge kan redde den ulykkelige – i Thailand som i Danmark

Om det så lykkes, eller om Noa skal rådne op i et thailandsk fængsel som Selina rådnede op på tropeøen – og om hvem der har ret: Slog Noa Selina ihjel, eller var det en giftig koral derude i det azurblå hav, skal Danmarksbloggen ikke røbe.

Læs selv ”Ø” og find ud af det hele. Virkeligheden har måske også mere én form, et svar. Bogens slutning overrasker ihvertfald voldsomt.

Og som altid hos Steen Langstrup læser man bogen i et eneste stræk, og som altid fanges man først af den snigende uhygge, senere af erkendelsen af at det måske også kunne ske for en selv – og endelig til sidst af at det her ikke kun handler om Noa og Selina – og måske en selv. Men også om samfundet og de myter og forestillinger, som vi render rundt med om os selv – og som der helst ikke skal rokkes ved.

Og læg så mærke til titlen Ø. Danmarksbloggen kom til at tænke på det gamle ord om, at intet menneske er en ø.

For ja, ja. Intet menneske en ø, men alligevel opfører vi os – både individuelt og nationalt – som om vi er det, og vi gider ikke engang lære den mest nødvendige overlevelseshjælp. Vi bliver på de stande, der slår os ihjel i stedet for at vove os ind til de vilde dyr i junglen eller ud på det blå hav.

Vi tør nemlig ikke (længere) miste fodfæstet – eller tro på det, der er udenfor vores egen forestillingsverden. Vi henlægger det og lader som om det ikke eksisterer. Men ved ikke at vove, så taber vi det hele.

For som Kierkegaard sagde det: ”At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”. Den Kierkegaard, der også talte om de 70.000 favne vand, som den troende kaster sig ud på.

Det gør bogens Noa ikke, men han er heller ikke troende som den bibelske Noa, der byggede en ark og hentede dyrene fra junglen ind på arken, inden de alle sammen sejlede ud på det blå ocean. Bogens ateistiske Noa kan ikke engang lave et bål.

Og spørgsmålet, som vi som læsere må stille os selv, er: Er det kun bogens Noa – eller er det hele vores civilisation – der er på vej ned, fordi vi ikke længere tror på noget, der er større og bedre end os selv?! Fordi vi ikke længere tør miste fodfæstet og kaste os ud i livet og verden.

Danmarksbloggen giver 5 ud af 6 næringsrige kokosnødder, som dem Ø´s Noa overlevede på, mens han sad ude på øen med sin døde kæreste som eneste – ret stinkende – selskab.

Steen Langstrups nye bog “Ø” udkommer på mandag d. 22. august hos forlaget 2 Feet Entertainment. Den koster 269,- og kommer i første omgang kun på papir som en hyldest til papirbogen.

Regnbuen lyser igen

Udgivet den af
Svar

Så er det dén tid på året: Priden er i gang igen – og Danmarksbloggen bakker som altid 100% op om regnbuen – og om den mangfoldighed, som den repræsenterer.

Det startede faktisk allerede i går, og det fortsætter i dag, i morgen, på fredag og på lørdag, hvor den store parade foregår – og lidt på søndag.

Paraden og Drag Night, som er på fredag, trækker altid mange tilskuere.

Men der er også mange debatter, film og andet, der sætter fokus på, at accept og opnåelse af seksuelle rettigheder stadig er noget, som der skal kæmpes for mange steder i verden – også i Danmark, hvor vi ellers roser os af vores frisind.

Men her i Danmark findes der også hatecrimes med seksuelt motiv. Der er fundamentalistiske religiøse kræfter, både indenfor islam og kristendom, der er imod alt andet end heteroseksualitet, som de opfatter som “det normale”.

I Danmarksbloggens øjne er det normale at være et menneske – så man kan ligeså godt spørge om “HVORNÅR FANDT DU UD AF, AT DU VAR HETERO?” som man kan spørge om alt muligt andet.

Det gør de så ikke. Heller ikke dem, der bare har et generelt snævert sind og en manglende rummelighed, selvom de ikke er hverken særlig religiøse eller politiske.

Så der er stadig en kamp at kæmpe – også i Danmark. En kamp, der heldigvis får masser af næring, masser af kærlighed i de her dage. Kom og vær med. Det er en fest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok fortsætter med rædselshistorierne

Udgivet den af
Svar

Mediernes fokus i weekenden var på OL- og især den sympatiske svømmekvindes Pernille Blumes overraskende guldmedalje i 50 meter fri. Og et stort tillykke til hende. Det var rigtig flot.

Men så er der heller ikke så meget mere at glæde sig over. For der vanker ingen medaljer, hæder eller ros, når det kommer til de nylige politiske meldinger, som bedst kan beskrives som endnu en række rædselshistorier:

Pia Kjærsgaard, folketingets formand m/k, som vel ret beset burde samle partierne, valgte istedet at skabe splid, som hun plejer, da hun var ude og sige, at folk i byerne føler sig klogere og bedre end folk på landet – men at det er de ikke, men at det hovmod fra byboernes side vil føre til at landet brækker midt over. Tænk engang, her troede Danmarksbloggen at det var den stigende ulighed i samfundet (som Dansk Folkeparti støtter), der bevirker, at Danmark deles i to.

Kulturminister Bertel Haarder vil hæve priserne på kultur, således så det skal blive endnu dyrere at gå på museum og i teatret og blive beriget af kunst og kultur.

Ikke at mennesker på kontanthjælp i forvejen har råd til det, men nu får de det endnu mindre, når det nye kontanthjælpsloft træder i kraft, og flere tusinder landet over reelt vil ende på gaden. Den del rører så ikke blå blok, som mener, at kontanthjælpsmodtagerne bare kan tage et af de jobs, som ikke findes – eller et af de jobs, som gives til østeuropæere, der får altfor lidt i løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkemødet Møn – en lillesøster, der gerne vil være større

Udgivet den af
Svar

Om to uger – lørdag d. 27. august – løber Folkemødet på Møn af stablen.

Danmarksbloggen har interviewet formanden Lise Lotte Møller om folkemødet før, nu og fremover. Læs interviewet her.

Hvordan har I det med at blive kaldt lillesøsteren til Folkemødet på Bornholm?
Det har vi det rigtig godt med! Folkemøde Bornholm er Roskilde-festivalen, og vi vil i fremtiden gerne være Langelandsfestivalen 

Hvad forventer I af Folkemødet på Møn? Både i år – og på sigt? Vil I gerne være ligeså store som Bornholm?
Vi forventer flere folk, og vi forventer at udvide til to dage. Men det er ikke planen at blive større end Bornholm, omend der er plads til flere folkemøder.

Hvem kommer og taler til Folkemødet på Møn i år?
Vi lavede den aftale med de andre partier, at alle partier i Folketinget skulle have mulighed for at have en taler på hovedscenen = Ni debatter.
Det kniber så for de små partier at stille med en. Men Søren Gade fra Venstre kommer blandt andet. Og på scenerne er der mange forskellige som fx Dennis Christensen fra FOA, Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp, Rasmus Nordqvist fra Alternativet, Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet med flere.

Og hvad skal man som tilhører især glæde sig til?
Debatten mellem Anders Bondo og Pernille Rosenkrantz-Theil bliver spændende. Men også bare de mange mange organisationer og foreninger, der deltager – og så det flotte program på ungescenen.

Hvorfor, hvordan og hvornår startede Folkemødet på Møn i det hele taget?
Det startede d. 28. juni 2014, hvor vi var nogle socialdemokratier, der mødtes for at lave en sommerfest og endte med at have planlagt et folkemøde, som blev afholdt for første gang syv uger efter.

Så var der ikke noget med, at det i starten blev opfattet som et socialdemokratisk projekt – men at det siden har ændret sig og fået en mere bred politisk orientering?
Jo, men nu består bestyrelsen af flere forskellige folk. Men jo, det startede som et socialdemokratisk projekt, der prøvede at hive alle med ind. Dengang blev det også holdt hos Pernille Rosenkrantz-Theil, men siden har vi flyttet lokalitet af samme grund.

Og hvad med det lokale islæt – I gør meget for at få lokale kræfter til at stille op med en bod, hvordan bliver det modtaget?
Rigtig godt modtaget. Vi har en lokal scene med mange tilhørere, mange lokale foreninger og mange frivillige og god lokal økonomisk støtte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej, DF er ikke stuerene

Udgivet den af
Svar

Dansk Folkeparti har ikke ultimative krav før efterårets forhandlinger, siger de selv ifbm partiets sommermøde.

Nej, selvfølgelig ikke. Dansk Folkeparti er som altid til salg, hvis man kan stramme lidt mere på flygtninge- og indvandrerskruen. Så pyt med at den sociale ulighed øges, pyt med at de rigere bliver rigere og de fattige fattigere – selvom Dansk Folkeparti ellers gik til valg på at bevare velfærden.

Men den slags løfter er som altid varm luft, når de kommer fra Dansk Folkeparti, som uden problemer kan gå med til Liberal Alliances topskattelettelser, bare livet kan blive lidt mere umenneskeligt for indvandrere og flygtninge, som de i virkeligheden helst så smidt helt ud af Danmark.

Det er ligeså rystende som det er forventeligt … men hvad værre er, at mange danskere og også Socialdemokratiet overvejer at slå pjalterne sammen med disse ikke-stuerene.

For Dansk Folkeparti er ikke, har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det bekræfter de selv gang på gang med det, som de stemmer for i folketingssalen og aftaler på gangene og i møderummene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk penge-mageri flytter til Finland

Udgivet den af
Svar

Danske penge er – siden dansk penge-mageri startede med Svend Tveskæg for mere end 1000 år siden – blevet produceret i Danmark, men nu er det slut. De danske mønter og sedler skal laves i Finland, og Den Kgl. Danske Mønt og Seddeltrykkeriet lukker ved årsskiftet. Finnerne kom nemlig med et bedre tilbud!!!!

Danmarksbloggen er rystet, ja mere end det. For det siger sig selv, at et land producerer sin egen valuta. Noget så essentielt skal ikke ske udenfor landets grænser – om ikke andet så af sikkerhedsårsager.

Men sådan skal det åbenbart ikke længere være i discountens og liberalismens altødelæggende navn.

Og vi kan ikke bare lave det om senere, når vi fortryder. For det kommer vi til at gøre. Men man kan ikke bare tilmelde sig en uddannelse som penge-mager. Den kunst læres udelukkende ved sidemands-oplæring. Så det er nu, at dette tilbuds-vanvid skal stoppes, så vi kan beholde Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeriet, så danske penge også fremover laves i Danmark – og ikke andre steder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OL, DR, DF og LA

Udgivet den af
Svar

Er sport politik? Gu´ er det så, og jo mere behov et lands leder har for at markere sig overfor omverdenen, jo mere får sporten lov til at fylde og vise landet frem. SE OS. Se, hvad vi kan.

Man så det i Kina under OL i 2008 – og i Rusland under vinter-OL i 2014, men også alle andre lande er med på dén vogn. Også Danmark, selvom vi ikke har kapacitet til at have et OL alene, så prøver vi dog pt. at få en Tour de France-start, og vi er pløkkestolte hver gang et VM eller EM afholdes på dansk jord.

Og nu er det altså tid til OL igen – denne gang i Rio i Brasilien, som er et land på randen af både økonomisk og politisk sammenbrud, hvilket også viser sig ved, at OL-faciliteterne ikke er i orden, og at vandet er så bogstaveligt talt lorte-beskidt, at det er direkte sundhedsfarligt i én grad, så det overstiger europæiske grænseværdier med mere end en million gange.

Danmarksbloggen kommer ikke til at se meget OL. Dels pga tidsforskellen og dels fordi der sker meget mere interessante ting herhjemme som fx at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gøre Danmark dummere ved at beskære DR´s budgetter med 25%.

Det er den forkerte vej at gå, hvis man vil have et rigt og sammenhængende samfund – men det vil LA jo heller ikke. De er mere tilhængere af en jungle, mere grum og livsfarlig end den, der findes i det OL-ramte Brasilien – og i den er der ellers både anacondaer, piratfisk og alligatorer. Men de er ingenting mod LA.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkeafstemning betød farvel til danske palmer

Udgivet den af
Svar

Der var engang, hvor der også fandtes danske øer med krystalklart vand, viftende palmer og kridhvidt sand – og et behageligt sommerklima året rundt.

Det er nu længe siden, ja det er idag præcis 100 år siden, at Danmark solgte de vestindiske øer Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan til USA for den nette sum af 25 millioner dollars .

Det interessante er imidlertid ikke, at Danmarks kolonitid hermed ophørte – medmindre selvfølgelig man opfatter Grønland som en koloni, for så er Danmark stadigvæk en kolonimagt. Men derimod at der efterfølgende var en folkeafstemning om, hvorvidt vi skulle sælge de vestindiske øer eller ej.

Det stemte 64% af danskerne ja til at vi skulle, så d. 31. marts 1917 blev øerne officielt overgivet til USA og fik deres nuværende navn Virgin Islands.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når en bus tilkalder politiet

Udgivet den af
Svar

Bus 2A mod Amager var fuld af utilsløret nysgerrighed i går aftes ved 22-tiden.

På stoppestedet ved Thorvaldsens Museum midt i København stiger to kontrollører nemlig ombord, og nu står bussen stille lidt længere henne af vejen, nemlig ved Børsen, mens den ene kontrollør diskuterer med en yngre kvinde, der hævder, at hun altså har et gyldigt periodekort, men at hun bare ikke har det med – men at han kan se kvitteringen på hendes bærbare computer. Det er så ikke godt nok for kontrolløren, og diskussionen bølger frem og tilbage mellem dem, mens alle os andre i bussen opmærksomt følger med.

Historien får dog aldrig en rigtig afslutning. For lige pludselig lyder det i højttaleren: Politiet er tilkaldt, denne bus kører ikke videre, forlad venligst bussen gennem den forreste dør.

Folk er forargede og siger det også højt: Skal vi ikke bare se at komme videre? Og er det nødvendigt med så meget ballade bare for en skide billet? Er det ikke nok at give en bøde?!

Og det mener undertegnede da også at have set folk få tidligere, mens bussen kørte videre. MEN det er heller ikke hele historien. Kvinden uden (medbragt) periodekort står nemlig også af. Og bag i bussen sidder en yngre mand af anden etnisk herkomst (for nu at få det hele med af hensyn til alle læsere), og rundt om ham sidder de to kontrollører, mens chaufføren låser bussen grundigt af.

Manden på bagsædet er altså åbenbart eftersøgt eller noget … og nu venter de på politiet.

Politiets ankomst og det videre forløb når de færreste af os imidlertid at opleve. For nu kommer der en anden bus, som de fleste af os kan bruge, og den myldrer vi (trods nysgerrigheden) op i – og så fortsætter aftenen som en helt almindelig aften i august i København.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velkommen tilbage

Udgivet den af
Svar

Juli kom og gik – og rundt om Danmark stod verden i brand. Alt for meget og alt for mange steder. Tyrkiet, Nice, München, Saint-Etienne-du-Rouvray og alt for mange flere endnu. Og i USA blev en gal mand kåret til republikanernes præsidentkandidat. Det er vanvid med vanvid på.

Men hvad gjorde den danske statsminister midt i al dette? Jo, han holdt sommerferie – og så tog han til Frankrig for at forsøge at få Tour de France til Danmark – og det vil da være både herligt og spektakulært at få verdens største cykelløb til et af verdens største cykellande – og cykelbyer. Touren skal nemlig i så fald starte i København om nogle år.

MEN at landets leder fokuserer på et cykelløb med gule, grønne, hvide og prikkede trøjer istedet for på en verden, der mere og mere nærmer sig noget, der minder om kollaps og krig – dét er galimatias i én grad, så det er absurd for selv den nuværende V-regering.

Nye boller på suppen er det i hvert fald ikke. Danmarksbloggen lovede derimod nye boller på suppen efter sommerferien – og det skal I få.

I går – i utide – kom en anmeldelse og en reportage fra weekendens Harry Potter-udgivelse. Og fredag d. 12. august fx kommer der et interview med Lise Lotte Møller, der vil fortælle om det kommende Folkemøde på Møn, og hvorfor det kan regnes som en slags lillesøster til Folkemødet på Bornholm.

Og det er planen, at der kommer mange flere interviews med spændende mennesker fra hele Danmark. Samt reportager om stort og småt. Og selvfølgelig også stadig masser af kultur, kunst, historie – og holdninger.

For Danmark er et dejligt land – og det er skønt at være dansk i den oprindelige betydning, som handler om at danskhed er lig med åbenhed, mangfoldighed, tolerance og vidsyn – og ikke den falske danskheds mørke og angst, som især Dansk Folkeparti men også andre repræsenterer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk