“Jeg nominerer” er det rene vås og bavl

En såkaldt nominerings-dille har grebet Danmark. Unge, yngre og middelaldrende mennesker “nominerer” familie, venner og bekendte på de sociale medier. En typisk tekst fra én ven til en anden kan lyde:

Jeg nominerer XX til indenfor syv timer at hoppe i havet, og hvis du ikke gør det, så skylder du mig en biograftur med ligeså mange popcorn, som jeg kan spise.

XX skynder sig så ud i det kolde vand efter at have sikret sig, at nogen kan filme XX´s tur i de kolde bølger. Filmen lægges så efterfølgende på de sociale medier med nye “nomineringer” til XX´s venner om selv at gøre det samme. Og hvis ikke så skylder de XX en burger, en kasse øl … osv.

Allerførst: Så er der tale om en sprogfejl af format, når det kaldes “nomineringer”. For nej, der er ikke tale om en nominering. Når man nominerer nogen, så udpeger eller indstiller man dem til en pris, en stilling eller tilsvarende. Se link her: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nominere

For det andet: Så giver det ingen mening at pådutte et andet menneske et væddemål, som der reelt er tale om her. Væddemål – også dem, der er baseret på udfordringer som disse “nomineringer” – er noget, som man indgår i fællesskab. Ikke noget man påtvinges.

“Jeg nominerer” er derfor det rene vås og bavl, som måske nok kan virke uskyldigt. Men som for især unge mennesker kan være et gruppepres, der ikke gør noget godt for nogen eller noget.

For ja, selvfølgelig skal der være plads til sjov og ballade. Men det her er ikke sjovt overhovedet.

Og så skal sjov i øvrigt være noget, som man finder på i fællesskab. Ikke noget som man bliver presset til uden selv at have noget at sige, førend opfordringen – bang – står på de sociale medier.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En tanke om "“Jeg nominerer” er det rene vås og bavl"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *