{"id":6547,"date":"2015-03-16T12:54:38","date_gmt":"2015-03-16T11:54:38","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547"},"modified":"2015-06-12T07:39:54","modified_gmt":"2015-06-12T05:39:54","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-grevinde-danner-og-europas-svigermor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Grevinde Danner og Europas Svigermor"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om to royale markante kvinder i sidste del af 1800-tallet, to kvinder hvor den mest sp\u00e6ndende, mest markante og hende der gjorde mest godt ikke havde en dr\u00e5be bl\u00e5t blod i \u00e5rerne. Nemlig:<\/p>\n

Grevinde Danner og Europas Svigermor<\/strong><\/p>\n

I alle andre lande end Danmark har det op igennem historien v\u00e6ret tradition at forskellige sl\u00e6gter har siddet p\u00e5 landets trone. Men ikke hos os. Fra Gorm d. Gamle til Frederik d. 7. \u2013 eller gennem n\u00e6sten 1000 \u00e5r \u2013 pr\u00e6sterede kongesl\u00e6gten det utrolige: Hele tiden at producere en arving.<\/p>\n

Men nu stoppede det. Frederik d. 7. fik ikke \u2013 officielt \u2013 arvinger. Til geng\u00e6ld var han gift tre gange, de to f\u00f8rste gange i arrangerede og fyrstelige \u00e6gteskaber, der gik i vasken n\u00e6sten liges\u00e5 hurtigt, som de var blevet indg\u00e5et.<\/p>\n

Men tredje gang i 1850 giftede Frederik d. 7, som i \u00f8vrigt var ham, der gav danskerne Grundloven, sig af k\u00e6rlighed med den borgerlige Louise Rasmussen <\/strong>(1815-1874), datter af en tjenestepige og dennes gifte arbejdsgiver. Det var et \u00e6gteskab til venstre h\u00e5nd, s\u00e5 Louise blev ikke dronning.<\/p>\n

Alligevel kunne d\u00e9t n\u00e6sten ikke v\u00e6re v\u00e6rre set med datidens moralske \u00f8jne: Danmarks konge gift med et u\u00e6gte barn, som b\u00f8rn f\u00f8dt udenfor \u00e6gteskabet hed dengang. Og s\u00e5 tilmed en borgerlig \u2013 og en tidligere balletpige.<\/p>\n

For Louise Rasmussen, der senere blev det, som man kalder en frodig dame, der kun med besv\u00e6r bev\u00e6gede sig rundt, startede med at v\u00e6re slank som et siv og meget graci\u00f8s, n\u00e5r hun dansede p\u00e5 Det Kgl. Teater. D\u00e9t var der ikke prestige i. Datidens balletpiger blev opfattet som noget n\u00e6r prostituerede.<\/p>\n

S\u00e5 nej, kredsene omkring kongehuset br\u00f8d sig ikke om Frederik d. 7\u00b4s valg af kone. Befolkningen, som generelt elskede Frederik d. 7. for hans folkelige stil, br\u00f8d sig heller ikke meget om kvinden, der f\u00f8rst havde v\u00e6ret balletpige og siden haft en modebutik p\u00e5 Str\u00f8get. Adskillige sm\u00e6deviser handlede om hende, der steg fra \u201dDybet\u201d.<\/p>\n

Frederik d. 7. var til geng\u00e6ld ligeglad. Han kunne lide Louise \u2013 og hun ham, ogs\u00e5 selvom hun i \u00e5revis havde en romantisk aff\u00e6re k\u00f8rende med Frederik d. 7.\u00b4s bedste ven, avismanden Berling, med hvem Louise ogs\u00e5 fik et barn, som dog voksede op andetsteds. S\u00e5 hun kunne godt f\u00e5 b\u00f8rn. Det var Frederik, der ikke kunne, selvom den nyeste forskning tyder p\u00e5, at han m\u00e5ske alligevel havde et barn et sted i Jylland.<\/p>\n

Men alts\u00e5 Louise, der blev adlet og derfor fik navnet grevinde Danner, og Frederik havde det dejligt sammen \u2013 og is\u00e6r n\u00e5r de var v\u00e6k fra K\u00f8benhavn og hoffet, der ligesom alle andre behandlede grevinde Danner skidt.<\/p>\n

Deres favoritslotte var Frederiksborg og J\u00e6gerspris slotte i Nordsj\u00e6lland, hvor de kunne have de g\u00e6ster, som de \u00f8nskede, l\u00e6se og tale sammen, hvis ikke han fiskede eller gravede efter oldtidsfund.<\/p>\n

Det var et dejligt \u00e6gteskab, der kun blev sk\u00e6mmet af kongens alt for store alkoholforbrug, som grevinde Danner i \u00f8vrigt var den eneste, der kunne d\u00e6mpe \u2013 bare lidt.<\/p>\n

Frederik d. 7. d\u00f8de i 1863, og straks var grevinde Danner forvist fra det s\u00e5kaldte gode selskab. Det har hun formentlig set komme, og hun gik da ogs\u00e5 i gang med at sikre, at hendes store formue gik til velg\u00f8renhed.<\/p>\n

I 1873 (to \u00e5r f\u00f8r hendes d\u00f8d) oprettedes\u00a0derfor \u201dKong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og tr\u00e6ngende Fruentimmer af Arbejderklassen\u201d<\/em>\u00a0<\/i>i Gyldenl\u00f8vesgade i K\u00f8benhavn og\u00a0\u201d<\/i>Kong Frederik den Syvendes Stiftelse\u201d<\/em>\u00a0<\/i>(et b\u00f8rnehjem for unge piger) p\u00e5\u00a0J\u00e6gerspris slot.<\/p>\n

I dag er Danner-huset i Nansensgade krisecenter og asyl for voldsramte kvinder. Noget som blev muligt pga den store Grevinde Danner-indsamling i 1979.<\/p>\n

Men tilbage til 1800-tallet og den n\u00e6ste p\u00e5 tronen, Christian d. 9. \u2013 og nej, han var netop ikke en oldenborger som forg\u00e6ngerne, men dog alligevel af samme sl\u00e6gt, nu blot den gl\u00fcckburgske gren, der siden har siddet p\u00e5 Danmarks trone.<\/p>\n

Christian d. 9.<\/b> er ogs\u00e5 kendt som Europas svigerfar, da han og hans <\/b>dronning Louises<\/strong> b\u00f8rn<\/strong> i h\u00f8j grad satte sig p\u00e5 Europas troner<\/b>:<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n blev selvf\u00f8lgelig konge af Danmark under navnet Frederik d. 8. Han blev dermed ogs\u00e5 oldefar til den nuv\u00e6rende Dronning Margrethe d. 2. af Danmark.<\/p>\n

Den n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n Wilhelm blev under navnet Georg d. 1. konge af Gr\u00e6kenland \u2013 og er dermed ogs\u00e5 stamfar til den gr\u00e6ske eks-konge Konstantin, som er gift med Dronning Margrethes s\u00f8ster eks-dronning Anne-Marie.<\/p>\n

Den yngste s\u00f8n Valdemar fik tilbudt Bulgariens trone, men sagde nej, tak. Han risikerede at skulle g\u00e5 i krig med sin egen bror, kongen af Gr\u00e6kenland. I stedet blev han i Danmark og blev gift med franske Marie, der var efterkommer af den franske konge.<\/p>\n

Den \u00e6ldste datter Alexandra blev gift med den engelske konge Edward d. 7. og blev dronning af England \u2013 og er dermed oldemor til den nuv\u00e6rende dronning Elizabeth d.2. af England.<\/p>\n

Den n\u00e6st\u00e6ldste datter Dagmar blev gift med den russiske zar og blev dermed zarina af Rusland og mor til zar Nicolai, der senere blev henrettet sammen med sin kone og b\u00f8rn. Selv overlevede hun revolutionen og boede til sin d\u00f8d igen i Danmark.<\/p>\n

Den yngste datter Thyra blev gift med hertugen af Cumberland, den tidligere kronprins af Hannover.<\/p>\n

Endelig skal ogs\u00e5 n\u00e6vnes barnebarnet Carl, der under navnet Haakon d. 7. blev konge af det igen frie Norge i 1905.<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r Christian d. 9 er Europas svigerfar, er dronning Louise ogs\u00e5 Europas svigermor \u2013 og det er en overset faktor, at is\u00e6r somrene p\u00e5 Fredensborg slot, hvor hele den store familie fra Europa samledes i \u00e5rene op til og lige efter \u00e5r 1900, har v\u00e6ret styret af hendes evne til at f\u00e5 alle til at f\u00f8le sig godt tilpas. For sammenkomsterne p\u00e5 Fredensborg handlede – stik imod hvad den tyske kejser troede – om hygge og ikke om politik.<\/p>\n

Nutiden og det skels\u00e6ttende \u00e5r 1915 n\u00e6rmer sig. Men inden skal vi h\u00f8re om de kvindelige kunstnere, malere og forfattere, der markerede sig omkring 1900-tallets start. <\/b><\/p>\n

Disse markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,29],"tags":[172,988,2448,2447,563],"class_list":["post-6547","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-dronning-louise","tag-grevinde-danner","tag-kvinder"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6547","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6547"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6547\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7044,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6547\/revisions\/7044"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6547"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6547"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6547"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}