{"id":6462,"date":"2015-02-23T09:13:55","date_gmt":"2015-02-23T08:13:55","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462"},"modified":"2015-02-23T11:54:52","modified_gmt":"2015-02-23T10:54:52","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-marie-grubbe-og-anna-sophie-reventlow","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Marie Grubbe og Anna Sophie Reventlow"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om to kvinder, der begge pr\u00f8vede faldet fra tinderne:<\/p>\n

Marie Grubbe og Anna Sophie Reventlow<\/strong><\/p>\n

Ren\u00e6ssancen var forbi. Barokken og enev\u00e6lden blomstrede. Forholdene for Danmarks kvinder var dog ikke v\u00e6sentligt \u00e6ndrede siden middelalderen. De var stadig underlagt m\u00e6ndene i stort set alt.<\/p>\n

Dog var der noget i gang, men endnu f\u00f8rte det ikke andet med sig end ulykke for de to kvinder, der \u2013 med meget forskellige bev\u00e6ggrunde \u2013 udfordrede et statisk og mandsdomineret samfund. Den ene gjorde det bevidst – og den anden fordi hun forelskede sig i en konge.<\/p>\n

Vi starter med hende, der gjorde det bevidst. <\/b>Hun hed Marie Grubbe og levede fra 1643 til 1718 \u2013<\/strong> og hendes sk\u00e6bne har fascineret forfattere gennem alle tider: Ludvig Holberg er interesseret i det moralske og omtaler hende i \u201dEpistel 89\u201d, Steen Steensen Blicher har hende som kvindelig hovedskikkelse i hans ber\u00f8mte novelle \u201dAf en Landsbydegns Dagbog\u201d, hos I. P. Jacobsen er hun hovedpersonen i hans store roman \u201dMarie Grube\u201d, H. C. Andersen tegner hende i det ret ukendte eventyr \u201dH\u00f8nsegrethes familie\u201d \u2013 og i nyere tid har Juliane Preisler skrevet om hende i \u201dKysse Marie\u201d og Lone H\u00f8rslev i \u201dDyrets \u00e5r\u201d.<\/p>\n

Marie Grubbe var datter af Erik Grubbe til Tjele, en adelsmand, der led h\u00e5rdt under svenskekrigene midt i 1600-tallet, men som alligevel form\u00e5ede at have en fin position ved hoffet og f\u00e5 sine d\u00f8tre godt gift, og bedst Marie Grubbe, der i 1660 blev gift med ingen ringere end Ulrich Frederik Gyldenl\u00f8ve, der som efternavnet indikerede det var en u\u00e6gte s\u00f8n af kongen, her Frederik d. 3.<\/p>\n

\u00c6gteskabet varede i 10 \u00e5r \u2013 og var en total fiasko. Ingen af de unge havde \u00f8nsket hinanden. Det var udelukkende en aftale mellem f\u00e6drene. Marie Grubbe h\u00e6vnede sig ved n\u00e6rmest med det samme at g\u00e5 i seng med mandens sekret\u00e6r Joachim Lambert og en franskmand ved navn Blanquefort.<\/p>\n

Dengang var der ellers ikke tradition for, at kvinder var s\u00e5 opr\u00f8rske. Det var mere stilen, at kvinderne fandt sig i tingene, led i stilhed og gr\u00e6d i smug, men alts\u00e5 ikke Marie Grubbe. <\/strong><\/p>\n

Da skilsmissen endelig var en realitet, tog Marie Grubbe ogs\u00e5 medgiften, som hun fik tilbage og stak af til udlandet, hvor hun br\u00e6ndte det, der svarer til mindst to millioner kroner i nutidsm\u00f8nt, af p\u00e5 kun to \u00e5r, inden hun fattig og helt til rotterne vendte hjem til faderen.<\/p>\n

Faderen fik hende gift igen i 1673, denne gang med adelsmanden Palle Dyre til Sindingg\u00e5rd. Det endte ogs\u00e5 galt. Palle Dyre kunne ikke styre Marie Grubbe, der hurtigt fik kontrollen over pengene og satte det hele over styr, s\u00e5 hun og manden m\u00e5tte flytte hjem til hendes far Erik Grubbe. Hjemme igen p\u00e5 Tjele fortsatte Marie Grubbe den diktatoriske adf\u00e6rd, ogs\u00e5 overfor den gamle far, som hun behandlede som en hund, som det er beskrevet af flere kilder.<\/p>\n

Faderen skrev til kongen om ikke han ville s\u00e6tte Marie i f\u00e6ngsel for hendes forargelige levned. Dengang kunne m\u00e6nd nemlig f\u00e5 sat b\u00e5de kvinder og b\u00f8rn i f\u00e6ngsel for meget lidt.<\/p>\n

I f\u00e6ngsel kom hun dog ikke. Til geng\u00e6ld fik Palle Dyre sin skilsmisse, faderen slap af med datteren – og Marie Grubbe? Ja, hun havde i mellemtiden forelsket sig i kusken S\u00f8ren M\u00f8ller p\u00e5 Tjele, og 48 \u00e5r gammel vandrede hun s\u00e5 sammen med ham ud af porten p\u00e5 Tjele.<\/p>\n

I de f\u00f8rste mange \u00e5r spillede parret formentlig til markeder og andet for at overleve, men i 1706 havnede de i Borrehuset ved Gr\u00f8nsund p\u00e5 Falster. Her holdt de f\u00e6rgekro og stod for f\u00e6rgefarten over Gr\u00f8nsund. De havde det ikke elendigt, men alligevel niveauer under Maries normale levestandard.<\/p>\n

Alligevel kan man sige, at der til sidst kom der lidt stabilitet i historien om <\/b>Marie Grubbe, adelsfr\u00f8kenen, der blev gift med en konges\u00f8n, men som endte som f\u00e6rgekone sammen med en kusk, som hun vistnok elskede som den f\u00f8rste af sine m\u00e6nd. \u00a0<\/strong><\/p>\n

En historie, som is\u00e6r tidligere tider selvf\u00f8lgelig elskede at sv\u00e6lge i for dens mange moralske pointer.<\/p>\n

Den anden kvinde, der udfordrede normerne, var som sagt styret af k\u00e6rligheden. <\/b>Hun hed Anna Sophie Reventlow og levede fra 1693 til 1743. <\/strong>Hendes far var kong Frederik d. 4\u00b4s storkansler, der oprindelig stammede fra Clausholm slot i Jylland. Og det var ogs\u00e5 til et maskebal i Jylland i 1711, at den purunge Anna Sophie og den yngre Frederik d. 4 m\u00f8dte \u2013 og forelskede sig \u2013 i hinanden.<\/p>\n

Kongen var gift og havde b\u00f8rn \u2013 og nok havde konger friller, som man kaldte elskerinderne dengang, men det var en ting. Noget andet var, hvis man ville gifte sig til venstre h\u00e5nd, som det hed, n\u00e5r man tog sig kone nr. 2. Noget, der for alle andre kongen var det samme som en d\u00f8dsstraf. Men kongen var jo enev\u00e6ldig og dermed lige under Gud, s\u00e5 kongen kunne godt.<\/p>\n

Frederik d. 4. havde ogs\u00e5 allerede gjort det en gang tidligere, men fr\u00f8ken von Vieregg, som dog d\u00f8de i barselsseng. Og nu var han alts\u00e5 forelsket i Anna Sophie og hun i ham. Moderen sagde dog nej og holdt dem fra hinanden. Men som altid fandt k\u00e6rligheden en vej, og en m\u00f8rk nat i 1712 bortf\u00f8rte kongen \u2013 med Anna Sophies velsignelse \u2013 hende fra Clausholm, og de blev gift ved en hemmelig ceremoni i Skanderborg.<\/p>\n

Kongens kone til h\u00f8jre h\u00e5nd og landets dronning tog det selvf\u00f8lgelig ilde op, og hun fortalte sine b\u00f8rn, og is\u00e6r s\u00f8nnen, den senere Kong Christian d. 6 om faderens nye kone, som han kaldte b\u00e5de en t\u00f8jte og en hore. Drengens sind mod Anna Sophie blev selvf\u00f8lgelig ikke mildere stemt, hvilket hun fik at f\u00f8le senere.<\/p>\n

Men i f\u00f8rste omgang gik \u00e5rene for kongen og Anna Sophie, der elskede hinanden hele vejen \u2013 dog ikke kun lykkeligt. <\/strong>Alle Anna Sophies og Frederiks otte b\u00f8rn d\u00f8de som sp\u00e6de \u2013 noget, som hun is\u00e6r tolkede som Guds straf over det, som de havde gjort ved at gifte sig, imens dronningen stadig levede.<\/p>\n

Helt galt gik det dog, da dronningen d\u00f8de i 1721. Hun blev bisat i Roskilde d. 3. april. Dagen efter d. 4. april var der om formiddagen s\u00f8rgefest \u2013 og om eftermiddagen blev kongen og Anna Sophie gift \u2013 og hun blev kronet som dronning. D\u00e9t vakte forargelse langt udover landets gr\u00e6nser. Alligevel elskede hun og kongen hinanden hele livet, og han pr\u00f8vede at sikre hende.<\/p>\n

Men forg\u00e6ves. Da Frederik d. 4 d\u00f8de, kunne s\u00f8nnen med den f\u00f8rste dronning endelig f\u00e5 sin h\u00e6vn. Og det fik han ved at forvise Anna Sophie til Clausholm og tage store v\u00e6rdier fra hende. Det var sm\u00e5ligt, men m\u00e5ske ogs\u00e5 psykologisk forst\u00e5eligt.<\/p>\n

Paradoksalt nok blev b\u00e5de den nye konge og Anna Sophie begge dybt grebne af pietismen,<\/strong> der fejrede triumfer landet over i de \u00e5r<\/b>, og som var en meget f\u00f8lelsesladet og inderlig kristendom, hvor mange af dens tilh\u00e6ngere is\u00e6r fokuserede p\u00e5 det syndige, som de selv og andre havde gjort. Livet var en jammerdal, mennesket var syndigt og kun troen p\u00e5 Jesus kunne frelse \u00e9n, var holdningen hos de pietistiske.<\/p>\n

Det var altsammen v\u00e6ldig trist, ogs\u00e5 for Danmark og danskerne, der oplevede, at Christian d. 6 lukkede teatre og dansesteder og forb\u00f8d kortspil og druk. Danskerne kunne f\u00f8rst tr\u00e6kke vejret igen, da den n\u00e6ste konge, alts\u00e5 Frederik d. 5 kom p\u00e5 tronen sammen med sin kone dronning Louise, som danskerne elskede for hendes milde og muntre v\u00e6sen. Tragedien lurede dog lige om hj\u00f8rnet for dette popul\u00e6re kongepars barn \u2013 og is\u00e6r svigerbarn.<\/p>\n

For den m\u00e5ske mest triste, mest tragiske sk\u00e6bne i Danmarkshistorien ventede en anden kvinde, en engelsk-f\u00f8dt prinsesse, der som dansk dronning oplevede at f\u00e5 sine b\u00f8rn taget fra sig, inden hun selv blev deporteret til udlandet, hvor hun d\u00f8de helt alene og ganske ung. <\/b><\/p>\n

Denne markante kvinde skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,25,29],"tags":[2395,172,1453,563,2394],"class_list":["post-6462","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-tro-hojtider","category-viden-teknologi","tag-anna-sophie-reventlow","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorien","tag-kvinder","tag-marie-grubbe"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6462","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6462"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6462\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6465,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6462\/revisions\/6465"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6462"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6462"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6462"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}