S\u00e5 er det fredag \u2013 og dermed tid til Danmarksbloggens serie:<\/p>\n
Fredagsopl\u00e6gget til en v\u00e6rdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger<\/strong><\/p>\n Denne fredags v\u00e6rdi-opl\u00e6g handler om noget, der er afg\u00f8rende for os alle sammen og vore planet:<\/p>\n Milj\u00f8et<\/strong><\/p>\n Danmark er \u2013 i hvert fald if\u00f8lge ministre og andre med interesse i Danmark som foregangsland p\u00e5 milj\u00f8omr\u00e5det – en rigtig klimaduks og et lysende eksempel for alle andre lande at f\u00f8lge, n\u00e5r det drejer sig om at leve gr\u00f8nt og b\u00e6redygtigt.<\/p>\n Danmarksbloggen tvivler s\u00e5 p\u00e5 det med den danske dukse-natur. Ord er billige \u2013 og meget lettere end handling.<\/p>\n Omvendt s\u00e5 vil vi \u2013 n\u00e5r havstigningerne kommer \u2013 v\u00e6re et af de lande, som rammes rigtigt h\u00e5rdt, da vi har meget kystlinie og mange lavtliggende omr\u00e5der som fx Roskilde og K\u00f8behavn.<\/p>\n S\u00e5 m\u00e5ske det er rigtigt nok, det med den danske duksenatur. I s\u00e5 fald skyldes det nok mere n\u00f8dvendighed end en h\u00f8j moral. Mennesket er som bekendt dovent og g\u00f8r f\u00f8rst noget, n\u00e5r der er grund til det.<\/p>\n Og nu er der grund til det p\u00e5 klimaets vegne.<\/p>\n Desv\u00e6rre s\u00e5 smelter indlandsisen p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn i takt med de gode intentioner, som politikerne kommer med i k\u00f8lvandet p\u00e5 meldingerne fra FN’s klimapanel (IPCC), der i \u00f8jeblikket er i K\u00f8benhavn for at afslutte og offentligg\u00f8re verdens klimastatus inden COP20-m\u00f8det i Peru til december.<\/p>\n L\u00e6s mere om det her: http:\/\/www.dr.dk\/Nyheder\/Vejret\/2014\/10\/24\/084726.htm<\/a><\/p>\n For skal det batte noget med milj\u00f8et, skal vi alle sammen v\u00e6re villige til at lave store \u00e6ndringer. Og det vil de store lande ikke, heller ikke selvom Danmark \u00e5benbart som en anden tapper landssoldat g\u00e5r forrest og svinger med en kvist fra et sygt kastanietr\u00e6 og synger en sang fra de varme lande, der i fremtiden ogs\u00e5 kan blive Danmark.<\/p>\n En udvikling som i \u00f8vrigt er blevet en anelse mere fremskyndet ved Olafur Eliassons nyeste installation: Indlandsisen p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen, som det har kostet un\u00f8dvendige br\u00e6ndstoffer at f\u00e5 transporteret til Danmark.<\/p>\n Men Eliasson har det \u00e5benbart med at lege skaber i disse tider, hvor han ogs\u00e5 har smidt diverse sten ind p\u00e5 en fl\u00f8j af Louisiana og d\u00e9r skabt hans s\u00e5kaldte \u201dRiverbed\u201d. En udstilling udelukkende best\u00e5ende af sten og lidt vand.<\/p>\n Men uanset om det er sten eller is, som den kendte kunstner har arbejdet med, s\u00e5 m\u00e5 jeg citere min datter Anna, der ved synet af Eliassons \u201dv\u00e6rker\u201d citerede fra Brorsons salme \u201dOp af al den ting\u201d, hvor man i strofe 2 synger: Gik alle konger frem p\u00e5 rad i deres magt og v\u00e6lde, de m\u00e6gted ej det mindste blad at s\u00e6tte p\u00e5 en n\u00e6lde.<\/i><\/p>\n Anna og Brorson har ret. Vi kan ikke skabe en ny verden. D\u00e9t har vi hverken magt, v\u00e6lde eller teknologi til. Men vi kan \u2013 og skal – passe p\u00e5 den verden, som vi har – uanset om vi tror p\u00e5 Gud, kunsten eller noget helt tredje.<\/strong><\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00e5 er det fredag \u2013 og dermed tid til Danmarksbloggens serie: Fredagsopl\u00e6gget til en v\u00e6rdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger Denne fredags v\u00e6rdi-opl\u00e6g handler om noget, der er afg\u00f8rende for os alle sammen og vore planet: Milj\u00f8et Danmark er \u2013 … L\u00e6s resten