Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
OPLYSNINGSTID, DET FLORISSANTE EVENTYR OG STORE NORDISKE KRIG<\/strong><\/p>\n Ved 1700-tallets start var enev\u00e6lden endnu ung. Kun cirka 40 \u00e5r var der g\u00e5et siden Frederik d. 3.\u00b4s ublodige statskup, der gjorde ham og hans efterkommere i de n\u00e6ste sm\u00e5 200 \u00e5r til enev\u00e6ldige konger i Danmark.<\/p>\n Salvingen af de enev\u00e6ldige konger l\u00e5 dog\u00a0hurtigt fast. Den fandt sted i Frederiksborg Slotskirke ved Hiller\u00f8d – langt v\u00e6k fra folket og var derfor omg\u00e6rdet af meget mystik og konger\u00f8gelse. Det var ogs\u00e5 en salving og ikke en kroning, da kongen i enev\u00e6ldens selvforst\u00e5else\u00a0var udvalgt af Gud selv, var Guds stedfortr\u00e6der p\u00e5 Jorden. S\u00e5 enev\u00e6ldens konger blev alts\u00e5 salvede ved storsl\u00e5ede ceremonier, hvor kun de mest betydningsfulde personer i Riget var med.<\/p>\n Enev\u00e6lden var s\u00e5 ogs\u00e5\u00a0lidt et paradoks. For nok bestemte kongen alt i teorien, men i praksis var rigets styre blevet s\u00e5 komplekst, at det ikke l\u00e6ngere kunne\u00a0lade sig g\u00f8re, at en mand skulle\u00a0se alle papirer og forholde sig til alle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som fx Christian d. 4. gjorde det.<\/p>\n Men de store linier og de afg\u00f8rende beslutninger var dog alene kongens, og det stillede store krav til kongens habitus og evne til at lede og regere. Det var dog noget, som man tog for givet, at kongen magtede. Det skulle s\u00e5 senere vise sig, at det var kongen ikke altid istand til. Regenter er nemlig som andre mennesker forskellige, og har hver deres evner – og s\u00e5dan var det ogs\u00e5 i 1700-tallets Danmark.<\/p>\n Men endnu var det ikke noget problem. Kongen hed Frederik d.\u00a04. (konge 1699-1730)\u00a0\u00a0En dygtig konge, der var med til at bygge Danmark op igen efter nedturen midt i 1600-tallet.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 under ham, at Store Nordiske Krig fandt sted. Det var den krig med s\u00f8heltene Tordenskiold og Niels Juel, der ganske effektivt bankede svenskerne gule og bl\u00e5 i perioden 1709-20. Men desv\u00e6rre fik\u00a0vi ikke Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge tilbage. Det burde vi ellers have haft if\u00f8lge normal krigs-logik. Men Europas stormagter ville ikke risikere, at \u00d8resundstolden blev genindf\u00f8rt, s\u00e5 Sk\u00e5nelandene forblev svenske.<\/p>\n Kong Frederik d. 4. accepterede og fik\u00a0ogs\u00e5 andet at t\u00e6nke p\u00e5, da store dele af K\u00f8benhavn br\u00e6ndte i 1728. Mange mente, at det var Guds straf over kongens ugudelige levned. Frederik d. 4.\u00a0giftede sig nemlig flere gange til venstre h\u00e5nd med kvinder, som han – i mods\u00e6tning til sin dronning – forelskede sig i.<\/p>\n Mest opsigt vakte hans \u00e6gteskab med adelsdatteren Anna-Sophie Reventlow, som han i 1712 “bortf\u00f8rte” fra Clausholm Slot. Bortf\u00f8relsen skete nemlig kun mod hendes mors vilje, hvorimod\u00a0den unge adelsdame var liges\u00e5 forelsket i kongen som han i hende. De levede\u00a0ogs\u00e5 sammen gift til venstre h\u00e5nd, indtil dronningen d\u00f8de i 1721. Allerede dagen efter dronningens d\u00f8d giftede de sig s\u00e5\u00a0lovformeligt, og kort tid efter blev\u00a0Anna-Sophie kronet til dansk dronning.<\/p>\n Det var en skarp cocktail for danskerne, der derfor ogs\u00e5 s\u00e5 det som Guds retf\u00e6rdige straf over parret, at ingen af deres syv b\u00f8rn overlevede sp\u00e6db\u00f8rnsalderen.<\/p>\n Pietismen, en inderlig, f\u00f8lelsesbaseret, men ogs\u00e5 streng fortolkning af kristendommen havde meget belejligt ogs\u00e5 holdt sit indtog i landet, og den greb\u00a0tilsidst ogs\u00e5 kong Frederik d. 4. og dronning Anna-Sophie, der efter sin mands d\u00f8d af sin pap-s\u00f8n, den nye konge,\u00a0blev sendt tilbage til Clausholm Slot, hvor hun d\u00f8de kun 50 \u00e5r gammel.<\/p>\n Den nye konge Christian d. 6. (konge 1730-46)\u00a0og hans dronning Sophie Magdalene var ogs\u00e5 i det hele taget meget moralske og religi\u00f8se, ja s\u00e5 religi\u00f8se, at livet ved hoffet blev et stille og\u00a0religi\u00f8st liv uden baller, maskerader, teateraftner\u00a0og musikaftner.<\/p>\n Ja, teaterbes\u00f8g og\u00a0tobaksrygning i hele landet blev fra tid til anden forbudt. Til geng\u00e6ld blev der indf\u00f8rt obligatorisk kirkegang hver s\u00f8ndag – og ve den, der faldt i s\u00f8vn under pr\u00e6stens nogen gange to timer lange pr\u00e6diken. Vedkommende fik straks en i gokken med de lange stave, som kirketjenerne gik rundt med under gudstjenesten. Men ikke alt var trist livsforn\u00e6gtelse. Pietismens optagenhed af gode gerninger sig ogs\u00e5 udslag i fx oprettelsen af det f\u00f8rste Kgl. Vajsenhus, der tog sig af for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn.<\/p>\n Det kan derfor ogs\u00e5 virke paradoksalt, at det samtidig var dette fromme kongepar, der s\u00f8rgede for\u00a0at f\u00e5 bygget det f\u00f8rste Christiansborg foruden andre slotte. Men det var dem, ligesom at det ogs\u00e5 var den grundige og arbejdsomme Christian d. 6., der\u00a0gjorde\u00a0meget for videnskaberne og i det hele taget passede godt p\u00e5 firmaet “Danmarks Kongehus”, indtil han d\u00f8de, og hans s\u00f8n kunne overtage.<\/p>\n S\u00f8nnen, Frederik d. 5 (konge 1746-1766). var af en helt anden st\u00f8bning: Livlig, vellidt og gift med den engelske prinsesse Louise, som danskerne elskede. At hun s\u00e5 ogs\u00e5 bragte psykisk sygdom ind i sl\u00e6gten – og gav den videre til hendes s\u00f8n, den ulykkelige Christian d. 7., vidste man endnu ikke noget om. Danskerne elskede bare\u00a0deres livlige kongepar, der bragte festen tilbage i Danmark, selvom pietismen med en salmedigter som biskop Brorson fra Ribe\u00a0i spidsen stadig stod st\u00e6rkt, men nu ikke l\u00e6ngere tegnede det officielle billede.<\/p>\n Enev\u00e6lden blev det, der hed den oplyste enev\u00e6lde, og mennesket kom i centrum – som sig selv og ikke som udf\u00f8rer af Guds vilje.\u00a0Det enkelte menneske og det enkelte menneskes liv og verden – privatsf\u00e6ren om man vil – begyndte\u00a0at betyde mere og at fylde mere, b\u00e5de i det politiske liv og i teatrets verden.<\/p>\n Vi var ogs\u00e5 midt i oplysningstiden – en tid, hvor der var fokus p\u00e5 ord. Men ikke kun de religi\u00f8se. Verden blev nu anskuet\u00a0OGS\u00c5 udfra ikke-religi\u00f8se betragtninger, og det bevirkede store \u00e6ndringer og forbedringer. Fx at de ord, der kom fra videnskaberne og som bragte viden,\u00a0skabte\u00a0de forbedrede produktionsforhold, som igen stod for grundlaget for den samfundsudvikling, der lagde grunden for den moderne tid.<\/p>\n Andre\u00a0ord var de ord, der\u00a0blev sagt\u00a0fra scenen – og her var vi midt i den tid, hvor Danmarks mest kendte skuespilsforfatter skrev, nemlig Ludvig Holberg, der stadig spilles hver eneste \u00e5r p\u00e5 de danske teatre med stykker som “Maskerade”, “Jeppe p\u00e5 Bjerget”, “Den stundesl\u00f8se” og mange flere.<\/p>\n Folket ville have br\u00f8d og skuespil – og det\u00a0fik de.<\/p>\n Danmark blev ogs\u00e5\u00a0mere og mere rigt – prim\u00e6rt pga det florissante eventyr, som man kaldte de rigdomme, der blev sejlet hjem fra hele kloden.<\/p>\n Nordp\u00e5 fra Gr\u00f8nland, som\u00a0Hans Egede ankom til i 1722, og hvor han udover at etablere handel ogs\u00e5 missionerede i en grad, s\u00e5 det mildest talt ikke var s\u00e6rlig smart.<\/p>\n Vestp\u00e5 fra Vestindien, alts\u00e5 de tre caribiske \u00f8er, som engang var danske, og hvorfra der kom sukker. D\u00e9n historie er s\u00e5 heller ikke et sk\u00f8nmaleri, da handlen foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at skibene sejlede til Guldkysten p\u00e5 Afrikas vestkyst for der at s\u00e6lge h\u00e5ndv\u00e5ben og f\u00e5 slaver, som s\u00e5 blev sejlet til Vestindien og solgt – og skibet igen fyldt med sukker, inden turen gik til Danmark.<\/p>\n Denne trekantshandel\u00a0blev ogs\u00e5 opfattet som mere og mere umoralsk op igennem 1700-tallet, hvor man i oplysningstidens \u00e5nd talte mere og mere om humanitet og menneskev\u00e6rd – og det udmundede ogs\u00e5 i et\u00a0forbud mod slavehandel i 1792. Men alts\u00e5 kun handel, ikke slaveri. D\u00e9t blev f\u00f8rst forbudt et halvt \u00e5rhundrede senere<\/p>\n Endelig fik vi ogs\u00e5 varer fra \u00d8st, fra Tranquebar og fra handlen med Kina. Det drejede sig om\u00a0krydderier, porcel\u00e6n, bomuld, silke og te.\u00a0Ostindiefarerne, som man kaldte dem, der sejlede til Asien – prim\u00e6rt via Asiatisk Kompagni, m\u00e5tte ikke komme ind i selve Kina, kun i et lille transit-omr\u00e5de, hvor de skulle betale varerne\u00a0med s\u00f8lv (kineserne ville nemlig ikke have vestlige produkter).<\/p>\n S\u00e5 selvom de n\u00e6sten intet havde m\u00f8dt af Kina,\u00a0blev\u00a0s\u00f8folkene fra skibsdreng til kaptajn\u00a0alligevel m\u00f8dt med stor respekt og nysgerrighed, n\u00e5r de kom hjem. Kina var nemlig et meget sp\u00e6ndende land, som fordi man vidste s\u00e5 lidt, talte til fantasien, hvad man jo ogs\u00e5 ser i Tivoli og H. C. Andersens eventyr 100 \u00e5r senere (det er nu s\u00e5 ganske kinesisk).<\/p>\n Danmark havde heller aldrig i landets historie\u00a0v\u00e6ret rigere, og et nyt borgerskab voksede frem i 1700-tallet. Det borgerskab, som man stadig ser i Holbergs komedier og p\u00e5 Pantomine-teatret i Tivoli.<\/p>\n Der var alts\u00e5 fred og ingen fare i Tvillingerigerne, Danmark og Norge, som nok var to selvst\u00e6ndige lande m\u00e5lt p\u00e5 selvopfattelse, men som i det praktiske havde det ganske godt med arbejdsdelingen. Landbruget l\u00e5 i Danmark, der praktisk talt var uden skov p\u00e5 det tidspunkt, mens Norge havde tr\u00e6 og vandkraft i massevis.<\/p>\n Og kongen hed som sagt Frederik d. 5., men dronningen hed ikke mere Louise. Danskerne og Frederik d. 5.\u00b4s elskede dronning d\u00f8de ung ifbm en maveoperation. Ny dronning blev Juliane Marie, hende der blev stedmor til Christian d. 7. Og hende kunne danskerne ikke lide, og kongen selv blev ogs\u00e5 hurtigt tr\u00e6t af hende.<\/p>\n Fx er der historien om dengang han var sammen med nogle venner ude p\u00e5 Eremitageslottet, og Juliane Marie kom k\u00f8rende med frokost, og han ikke end gad at se hende eller byde hende indenfor. Hun m\u00e5tte vende kareten og k\u00f8re hjem igen.<\/p>\n Frederik d. 5. derimod kunne danskerne fortsat godt lide, ogs\u00e5 selvom han drak rigeligt og ikke passede sine pligter som konge. Til geng\u00e6ld forstod han at v\u00e6lge gode m\u00e6nd til at tage sig af kongeriget, s\u00e5 Danmark blev styret udm\u00e6rket i Frederik d. 5.\u00b4s regeringstid, hvor ogs\u00e5 handlen blomstrede.<\/p>\n Pengene rullede alts\u00e5 ind i Danmark, men\u00a0samtidig rumlede det overalt i Europa. En ny tid, hvor det enkelte menneske – qua sin nye selvforst\u00e5else som et selvst\u00e6ndigt individ med egne \u00f8nsker og behov – ikke l\u00e6ngere var tilfreds med at v\u00e6re en del af en fastl\u00e5st samfundsorden, var p\u00e5 vej,\u00a0ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n Og netop stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse, reformerne og aff\u00e6ren med Struense, Caroline Mathilde og Christian d. 7. skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: OPLYSNINGSTID, DET FLORISSANTE EVENTYR OG STORE NORDISKE KRIG Ved 1700-tallets start var enev\u00e6lden endnu ung. Kun cirka 40 \u00e5r var der g\u00e5et siden Frederik d. … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a><\/p>\n