{"id":3389,"date":"2014-02-03T07:09:12","date_gmt":"2014-02-03T06:09:12","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389"},"modified":"2014-02-09T21:29:57","modified_gmt":"2014-02-09T20:29:57","slug":"3389","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie &#8211; del 4: Vikingernes tro og de f\u00f8rste konger"},"content":{"rendered":"<p>Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n<p><strong>VIKINGERNES TRO OG DE F\u00d8RSTE DANSKE KONGER <\/strong><\/p>\n<p>Vikingetiden startede i 700-tallet og varede til ca. 1066.<\/p>\n<p>Som danskere er mange stolte over vikingetiden til trods for \u2013 eller netop p\u00e5 grund af \u2013 historierne om de drabelige vikinger, der drog p\u00e5 vikingetogter og hentede rigdomme hjem, som var skaffet b\u00e5de via handel og via plyndring. Nogle af vikingerne blev ogs\u00e5 derude i det fremmede, hvor de ofte fik eller tog magten i deres nye hjem-omr\u00e5der.<\/p>\n<p>For rigdomme og magt bet\u00f8d meget for vikingerne, der derfor ogs\u00e5 hyldede de guder, der var st\u00e6rke, og som kunne hj\u00e6lpe dem p\u00e5 deres f\u00e6rd.<\/p>\n<p>\u00d8verst blandt aserne, som de nordiske guder hed, var Odin, der var b\u00e5de en-\u00f8jet og vis, og som havde to ravne til at fort\u00e6lle ham alt, hvad der gik for sig i b\u00e5de gudernes verden Asg\u00e5rd, j\u00e6tternes verden Udg\u00e5rd og menneskenes verden Midg\u00e5rd. Andre kendte guder var den bomst\u00e6rke Thor, der lavede tordenvejr, og som kunne kaste pr\u00e6cist med sin hammer Mj\u00f8lner. Krigerguden Tyr, frugtbarhedsgudinen Freja, budbringeren og regnbuevogteren Heimdal, den smukke lysets gud Balder, d\u00f8dens og underverdenens grumme gudinde Hel &#8211; og sidst men ikke mindst Loke, der var halvt j\u00e6tte, og som derfor altid lavede ballade \u2013 og som til sidst skulle\u00a0udl\u00f8se\u00a0det ragnarok, der ville f\u00e5 verden til at g\u00e5 under. Men indtil da s\u00e5 sloges, elskede, drak, \u00e5d og sn\u00f8d guder og j\u00e6tter hinanden, hvad man stadig den dag i dag kan l\u00e6se i de overleverede \u2013 og herlige &#8211; historier fra den nordiske mytologi.<\/p>\n<p>Det var en alts\u00e5 en flok meget menneskelige guder, som vikingerne troede p\u00e5 \u2013 officielt indtil midt i 900-tallet, men i realiteten noget l\u00e6ngere. Guderne blev derfor hyldet ved store fester kaldet bl\u00f3ter \u2013 der is\u00e6r ved midvinter- og midsommertide markerede \u00e5rets gang, hvor man ofrede dyr og drak deres blod og i det hele taget spiste og drak godt. At v\u00e6re viking var ikke for sarte sj\u00e6le.<\/p>\n<p>Vikingelivet var ogs\u00e5 et h\u00e5rdt \u2013 og til tider brutalt \u2013 liv med kampe og overlevelse b\u00e5de ude blandt fjender og hjemme med h\u00e5rde vintre og regnfulde somre, hvor det derfor gav mening at have nogen guder, som kunne give styrke, b\u00e5de her og i det hinsides. Og som vikingerne\u00a0gjorde det, s\u00e5 holdt deres guder ogs\u00e5 af gaver og fine ting.<\/p>\n<p>S\u00e5 n\u00e5r en vikingeh\u00f8vding d\u00f8de, var det kutyme at give ham en masse guld og s\u00f8lv med i graven, b\u00e5de i form af figurer, smykker, sv\u00e6rd og skjolde, hvis man da ikke ligefrem lagde liget af den d\u00f8de viking ud p\u00e5 hans vikingeskib og satte skibet i brand, mens det fl\u00f8d ud p\u00e5 fjorden.<\/p>\n<p>I Danmark lagde vi ogs\u00e5 vikingeh\u00f8vdingen ind i en gravh\u00f8j, hvad man fx mener skete for vores f\u00f8rste navngivne konge Gorm den Gamle, der ogs\u00e5 opfattes som stamfader til det nuv\u00e6rende kongehus.<\/p>\n<p>Der er forlydender om konger for ham, fx Rolf Krake, som der er digtet Bjarkem\u00e5let om. Men der er ikke fundet sikre vidnesbyrd p\u00e5, at de har v\u00e6ret det, som vi forst\u00e5r ved konger, selvom der fx i Rolf Krakes hjemsted Lejre ved Roskilde har v\u00e6ret en stor bebyggelse i vikingetiden. Der findes ogs\u00e5 en beskrivelse af et vikingeritual i Lejre, hvor vikingerne angiveligt skal have m\u00f8dtes i januar m\u00e5ned hvert 9\u00b4ende \u00e5r for at ofre 99 mennesker og 99 heste samt en del hunde, haner og andet.<\/p>\n<p>Men det er og bliver gode historier pr\u00e6cis ligesom at Rolf Krake er en sagnfigur. Gorm den Gamle derimod ved man har eksisteret. B\u00e5de fordi man formentlig har fundet hans jordiske rster. Men mest fordi det har hans s\u00f8n, Harald Bl\u00e5tand, selv skrevet p\u00e5 den ene af de to Jellingstene, hvor der med runer st\u00e5r skrevet: <i>Harald lod g\u00f8re denne sten efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald der vandt sig al Danamrk og Norge og gjorde Danerne kristne.<\/i><\/p>\n<p>Stenen kaldes ogs\u00e5 Danmarks d\u00e5bsattest. Og p\u00e5 stenen ser man billedet af den sejrende Kristus med krone p\u00e5. Nok er han korsf\u00e6stet, men han er ikke lidende. Skulle Hvide Krist, som Jesus dengang blev kaldt heroppe nordp\u00e5, have en chance mod de nordiske guder, var man simpelthen ogs\u00e5 n\u00f8dt til at fremstille ham som en st\u00e6rk gud, der b\u00e5de kunne klare smerte og d\u00f8d \u2013 og stadig se godt ud. Og det lykkes. Danerne blev kristne og med tiden kun kristne. I starten fungerede det kristne kors og Torshammeren dog fint side om side, ogs\u00e5 som s\u00f8lvsmykker om halsen p\u00e5 vikingerne<\/p>\n<p>At kristne de vilde vikinger, der ellers var meget glade for deres aser, var noget af en bedrift, og det var Harald Bl\u00e5tand, der gjorde det.<\/p>\n<p>Ikke alene samlede han Danmark og Norge i det, som blev starten til et egentligt kongerige og ikke blot som indtil midt i 900-tallet regionale h\u00f8vdinges territoriale kampe mod hinanden, men han gjorde som sagt ogs\u00e5 danerne kristne.<\/p>\n<p>Legenden fort\u00e6ller, at munken Poppo pr\u00f8vede at overbevise Harald om det geniale i kristendommen, men at Harald holdt p\u00e5 sine nordiske guder, lige indtil Poppo bar jernbyrd, alts\u00e5 gl\u00f8dede jern i sine h\u00e6nder &#8211; og d\u00e9t uden s\u00e5 meget som at f\u00e5 et lille brandm\u00e6rke.<\/p>\n<p>Det er formentlig en skr\u00f8ne, men sandt var det, at Harald beordrede alle danskere d\u00f8bte omkring \u00e5r 965, at han gravede sine vikinge-for\u00e6ldre ud af deres gravh\u00f8je og gav dem en kristen begravelse i den dav\u00e6rende Jelling kirke, og at han selv flyttede landets centrum til Roskilde, hvor han byggede en kirke, der l\u00e5 der, hvor den nuv\u00e6rende Roskilde Domkirke ligger.<\/p>\n<p>Men s\u00e5 stoppede Harald Bl\u00e5tands held ogs\u00e5. Han kom mildest talt ikke godt ud af det med sin s\u00f8n Svend Tvesk\u00e6g, og til sidst d\u00f8de Harald Bl\u00e5tand vistnok af en pil affyret af en af Svend Tvesk\u00e6gs venner.<\/p>\n<p>Svend Tvesk\u00e6g var ikke ked af det. Tv\u00e6rtimod. Nu blev han konge, og kursen blev sat mod England, som han hurtigt erobrede i 1013.<\/p>\n<p>Svend Tvesk\u00e6g d\u00f8de ret pludseligt (m\u00e5ske myrdet), og s\u00e5 blev hans s\u00f8n Knud den Store konge. P\u00e5 det tidspunkt var Danmark endnu langt fra at v\u00e6re et arve-rige. Kongen blev derfor valgt, s\u00e5 der har v\u00e6ret tale om en r\u00e6kke af st\u00e6rke m\u00e6nd fra Gorm den Gamle til Knud den Store, selvom det selvf\u00f8lgelig har lagt til i v\u00e6gtsk\u00e5len, n\u00e5r ens far var konge.<\/p>\n<p>Knud den Store opholdte sig s\u00e5 meget i England, at han let kan opfattes som mere engelsk end dansk. Men alligevel regnedes han for dansk konge, og det var ogs\u00e5 under ham, at mission\u00e6rer og pr\u00e6ster for alvor blev sendt til Danmark for at kristne landet for alvor. Selv oplevede han i 1027 den sj\u00e6ldne \u00e6re for en dansk konge under en messe at kunne g\u00e5 op af kirkegulvet i Peterskirken i Rom side om side med selveste Paven.<\/p>\n<p>Efter Knud den Store var det store vikingeeventyr til geng\u00e6ld slut. Der kom ikke flere store danske vikingekonger i England. Vikingerne rejste enten hjem eller blev derovre \u2013 og blev engelske for alvor.<\/p>\n<p>Vikingetogterne ebbede ogs\u00e5 ud. Danmark var nu blevet kristent og var i de f\u00f8lgende \u00e5rtier reageret af svage konger, men var samtidig ogs\u00e5 via den almindelige landbrugs- og samfundsudvikling \u2013 det vil her sige hjulploven og de f\u00f8rste kirker &#8211; godt i gang med at g\u00f8re sig klar til den n\u00e6ste historiske periode: Middelalderen, som vi skal h\u00f8re om n\u00e6ste mandag.<\/p>\n<p><strong>L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><br \/>\nDanmark f\u00f8des: <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089\">http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a><br \/>\nSten-, bronze- og jernalder: <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190\">http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a><br \/>\nVikingerne kommer:<a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283\">http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a><\/p>\n<p><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: VIKINGERNES TRO OG DE F\u00d8RSTE DANSKE KONGER Vikingetiden startede i 700-tallet og varede til ca. 1066. Som danskere er mange stolte over vikingetiden til trods &hellip; <a href=\"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,25,29],"tags":[1113,1112,1108,1109,1106,1107,1111,812,678,1110,682,1105,555,556],"class_list":["post-3389","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-tro-hojtider","category-viden-teknologi","tag-aser","tag-freja","tag-gorm-den-gamle","tag-harald-blatand","tag-jelling","tag-jellingsten","tag-knud-den-store","tag-nordiske-guder","tag-odin","tag-svend-tveskaeg","tag-thor","tag-tro","tag-viking","tag-vikinger"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3389"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3541,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3389\/revisions\/3541"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3389"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3389"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}