Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
STEN-, BRONZE- OG JERNALDER<\/strong><\/p>\n M\u00e5lt i \u00e5r varer sten-, bronze- og jernalderen langt st\u00f8rstedelen af den tid,\u00a0hvor der har levet mennesker i Danmark. Men vi ved ikke ret meget konkret om disse mennesker, men m\u00e5 basere meget af vor viden p\u00e5 fund af skeletter, t\u00f8jrester og genstande, som de har brugt.<\/p>\n Stenalder: J\u00e6gerfolket<\/strong><\/p>\n Det hele startede omkring 11.000 f. Kr., hvor sm\u00e5 flokke af j\u00e6gere om sommeren strejfede\u00a0ind i det omr\u00e5de, der idag er S\u00f8nderjylland. Senere cirka 9.000 f. Kr. i Maglemosetiden har der – ihvertfald lejlighedsvis –\u00a0boet folk i Danmark. Det ved man fra fx en boplads ved Sor\u00f8, hvor de gik p\u00e5 elg-jagt. Men det var ikke en permanent boplads. Den tids mennesker var j\u00e6gere, der med\u00a0deres v\u00e5ben lavet af flint vandrede med dyreflokkene rundt i de store og \u00e5bne\u00a0skovomr\u00e5der,\u00a0der d\u00e6kkede\u00a0landet. De\u00a0fremstillede ogs\u00e5 sm\u00e5 rav-skulpturer, der forestillede de dyr, som de spiste: Bj\u00f8rn, elg,\u00a0urokse og en masse fisk.<\/p>\n Senere omkring 7.500 f. Kr. var klimaet blevet meget mildt og varmt – ogs\u00e5 mere end idag, og landet \u00e6ndrede sig.\u00a0B\u00e6lterne opstod sammen de mange \u00f8er, der f\u00f8r var\u00a0bakketoppe i fastlandet. Havet steg nemlig, og\u00a0de store dyr flyttede nordp\u00e5 sammen med den vegetation, som vi idag stadig kender fra de mere nordlige egne i Skandinavien, og ind kom i stedet tr\u00e6er som eg og lind, der skyggede ganske gevaldigt. Dyrene og dermed det “sorgl\u00f8se” j\u00e6gerliv, hvor en familie kunne leve l\u00e6nge af en enkelt\u00a0flere hundrede kilo tung\u00a0elg,\u00a0forsvandt.<\/p>\n Det var Erteb\u00f8lletid,\u00a0og menneskene klumpede sig sammen ved kysterne, hvor de levede af de fisk, muslinger, \u00f8sters og andre ting, som de kunne skaffe sig ved brug af den opfindsomhed, der altid har v\u00e6ret menneskeracens s\u00e6rkende. Man ved ogs\u00e5, at\u00a0den tids mennesker\u00a0har haft b\u00e5de ruser og simple t\u00e6llelamper\u00a0– og at de kunne lave lerkrukker. S\u00e5 overgangen fra j\u00e6ger- til bondestenalder var godt igang – midt i k\u00f8kkenm\u00f8ddingens stank.<\/p>\n Stenalder: B\u00f8nderne<\/strong><\/p>\n Ingen ved, hvordan overgangen pr\u00e6cist forl\u00f8b. Men omkring 4.000 f. Kr. begyndte man for alvor at rydde skov for at anl\u00e6gge marker. De var sm\u00e5 og udbyttet ringe. Men landbruget var i gang, og bopladsen blev permanent. Nu flyttede man kun,\u00a0n\u00e5r det var absolut n\u00f8dvendigt i forhold til at jorden var for udpint.\u00a0Og s\u00e5\u00a0flyttede man aldrig langt v\u00e6k, men holdt sig t\u00e6t p\u00e5 den j\u00e6ttestue eller stendysse, hvor\u00a0man\u00a0begravede sine d\u00f8de.<\/p>\n Flinten, som j\u00e6gerne havde lavet fx pilespidser af, blev nu centrum for en hel industri med flintminerne og flintsmeden i centrum. Flintdolke, flint\u00f8kser og s\u00e5 videre blev forarbejdet s\u00e5 fint, at de stadig imponerer.<\/p>\n Danmark var ret alene om at have flint i s\u00e5 anselige\u00a0m\u00e6ngder,\u00a0s\u00e5 der blev fabrikeret\u00a0i den store stil og solgt til de andre skandinaviske lande, men ogs\u00e5 til steder s\u00e5 langt v\u00e6k som de andre \u00d8sters\u00f8-lande var der bud efter de stadig mere forfinede flint-redskaber.\u00a0Ja, de allerbedste flint-produkter kom faktisk lige f\u00f8r, at tiderne igen \u00e6ndrede sig.<\/p>\n Bronzealder: Solvogn og lurbl\u00e6sere<\/strong><\/p>\n For det blev bronzealder. En tid med det mildeste klima, som vi har haft (endnu) p\u00e5 denne side af sidste istid. En tid, der varede fra cirka 1.800 f. Kr. til 500 f. Kr.<\/p>\n Bronzen kom til Danmark sydfra, men den fortr\u00e6ngte aldrig helt flinten. Det var den simpelthen for dyr til, ogs\u00e5 da vi selv begyndte at producere bronze. Derfor var\u00a0bronzesv\u00e6rd, bronzespyd, bronzedolke, bronzesmykker og s\u00e5 videre ogs\u00e5 status-symboler i en bronzealder, hvor samfundet forl\u00e6ngst var blevet klasseopdelt i en lille overklasse, der havde magten\u00a0og privilegierne, og en noget st\u00f8rre underklasse, der havde markant mindre, men til geng\u00e6ld m\u00e5tte arbejde s\u00e5 meget desto mere.<\/p>\n Det ses ogs\u00e5 i gravene, hvor nogle f\u00e5 gram bronze = en fattig mand eller kvinde, mens flere kilo bronze = en rig mand eller kvinde.\u00a0I bronzealderen begyndte man nemlig at gravl\u00e6gge de d\u00f8de hver for sig.<\/p>\n Men hvad\u00a0den tids mennesker\u00a0troede p\u00e5, og hvordan deres religi\u00f8se ceremonier var, vides ikke udover at\u00a0man\u00a0i f\u00f8rste del\u00a0af bronzealderen lagde de d\u00f8de\u00a0i udhulede tr\u00e6kister, mens man\u00a0i anden del br\u00e6ndte dem. Fundet af Solvognen og sol-tegn p\u00e5 flere genstande\u00a0indikerer dog,\u00a0at solen spillede en vigtig rolle. Det samme gjorde de hornbekl\u00e6dte hjelme og lurer, som nutiden ellers forsyner vikingerne med.<\/p>\n Men det var bronzealder-menneskene, som brugte hjelme med horn, og som bl\u00e6ste p\u00e5 de underligt snoede horn, der kun er fundet i Danmark.\u00a0At kultur, kunst og sk\u00f8nhed derfor spillede\u00a0en stor rolle for bronzealderens mennesker er der meget, der tyder p\u00e5, n\u00e5r man ser p\u00e5 de rige fund fra denne tidsalder.<\/p>\n Vi ved ogs\u00e5, hvordan de gik kl\u00e6dt.\u00a0Mest kendt er nok Egtved-pigen, der blev fundet ved Vejle i 1921. Hendes snoresk\u00f8rt med det brede sp\u00e6nde formet som skive er endda meget lig det\u00a0t\u00f8j, som nutidens unge piger bruger. Og hun var ogs\u00e5 kun en ung pige, da hun d\u00f8de. Det var s\u00e5 ikke noget s\u00e6rsyn dengang, snarere tv\u00e6rtimod. Folk blev i reglen ikke gamle.\u00a0Blev man over 30, var man n\u00e6rmest en olding.<\/p>\n Jernalder: Keltiske periode<\/strong><\/p>\n Levealderen var ogs\u00e5 kort i den n\u00e6ste tid, jernalderen, der deles op i keltisk og romersk jernalder. Jernalderen varede fra 500 f. Kr til cirka 700 e. Kr.<\/p>\n Klimaet \u00e6ndrede sig til det v\u00e6rre. Det blev markant koldere og mere regnfuldt, s\u00e5 man var n\u00f8dt til at if\u00f8re sig mere og varmere\u00a0t\u00f8j og opholde sig mere indend\u00f8re. Husene blev ogs\u00e5 bygget mere t\u00e6tte og solide, og bopladsene blev til landsbyer, der omkring Kristi f\u00f8dsel fik navne. Det drejer sig typisk om\u00a0byer, der ender p\u00e5 -um og -inge, som fx Virum og Buddinge.<\/p>\n Heldigvis fandt jernaldermenneskene ogs\u00e5 ud af at udvinde jern af det myremalm, som man kunne grave frem i myrene – eller mosen, som den hedder p\u00e5 nutids-dansk. Det udvundne smedejern kunne s\u00e5 blive udhamret til sv\u00e6rd, knive og andre redskaber, og det var et metal s\u00e5 godt, at det hurtigt slog\u00a0b\u00e5de bronzen og flinten af banen. Jernet var simpelthen bare\u00a0bedre og samtidig til at skaffe sig alle steder. Det skabte s\u00e5 ogs\u00e5 en vis social uro, da de bronze-rige familier pludselig ikke var s\u00e5 rige l\u00e6ngere.<\/p>\n Mosen var i det hele taget i centrum i jernalderen. Det var nemlig\u00a0ogs\u00e5 i mosen, at man ofrede til guderne flere gange om \u00e5ret, men is\u00e6r ved midsommer og midvinter, hvor b\u00e5de afgr\u00f8der, dyr og s\u00e5gar mennesker – som regel tr\u00e6lle – m\u00e5tte lade livet for at sikre fortsat liv og v\u00e6kst for stammen. Det sure mosevand har bevaret b\u00e5de smykker og is\u00e6r mennesker s\u00e5 godt, at de stadig mange \u00e5rhundreder senere fort\u00e6ller historien om en tid, hvor troen p\u00e5 naturguderne var den herskende. Tollund-manden er s\u00e5ledes det m\u00e5ske bedst bevarede lig fra fortiden i hele verden.<\/p>\n Str\u00f8mningerne fra et Europa i vandringernes tegn n\u00e5ede ogs\u00e5 indirekte Danmark. Kelterne tr\u00e6ngte sig igennem Europa, og deres p\u00e5virkning var s\u00e5 st\u00e6rk, at f\u00f8rste del af jernalderen, som varede fra cirka\u00a0500 f. Kr. til omkring Kristi f\u00f8dsel\u00a0kaldes for keltisk jernalder. Kelternes gudebilleder og verdensopfattelse kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 nogle af de ting, som jernaldermenneskene har efterladt sig som fx den store s\u00f8lvkedel fra Gundestrup, der som s\u00e5 meget andet er fundet i mosen, hvor den m\u00e5 have v\u00e6ret en offergave. M\u00e5ske i forbindelse med de vandringerm der ogs\u00e5 var i Skandinavien, hvor forskellige folkeslag vandrede som Saxere og Anglere, der drog fra Jylland til England, mens Danerne kom fra Sverige til Danmark og s\u00e5 videre.<\/p>\n Jernalder: Romerske periode<\/strong><\/p>\n Mest kendte er imidlertid de to guldhorn, som blev fundet i Gallehus i S\u00f8nderjylland i henholdsvis1639 og 1734, og som kan daters til 400 e. Kr., hvor man p\u00e5 det ene kan l\u00e6se den f\u00f8rste tekst nogensinde skrevet p\u00e5 dansk: “Jeg L\u00e6g\u00e6st Holtes s\u00f8n gjorde hornet.” <\/em>Kopier af de ber\u00f8mte og ialt n\u00e6sten syv kilo tunge guldhorn kan ses p\u00e5 Nationalmuseet, hvor originalerne ogs\u00e5 var, indtil de i 1802 blev stj\u00e5let og smeltet om. Heldigvis var de aftegnet, s\u00e5 vi har billeder og tekst gengivet p\u00e5 kopierne. Og vi har en rest, nemlig de sm\u00e5 \u00f8renringe af det oprindelige guld. De kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 Nationalmuseet. <\/em><\/p>\n Anden del af jernalderen fra Kristi f\u00f8dsel til cirka 700 e. Kr. kaldes for den romerske jernalder, fordi nu kom inspirationen og p\u00e5virkningen\u00a0fra det store romerske rige, som\u00a0jernaldermenneskene ogs\u00e5 handlede ivrigt med\u00a0– og gerne ville sammenlignes med.<\/p>\n S\u00e5 overklassen k\u00f8bte glas, vin,\u00a0vinkander og andre varer, der indikerede, at man var liges\u00e5 fin og kulturel som en romer, selvom n\u00e6rmest alle danskere i det stadig meget primitive Danmark n\u00e6ppe har haft fantasi til at forestille sig livet i det civiliserede og udviklede Rom. Men man ville gerne v\u00e6re liges\u00e5 fin som en romer, s\u00e5 man lod sig begrave med b\u00e5de kander og drikkehorn af det fine glas, som man endnu ikke selv\u00a0kunne genskabe.<\/p>\n Man blev ogs\u00e5 inspireret af den romerske gudeverden og skabte grundfigurerne i den senere asetro: Den vise og en\u00f8jede Odin, den st\u00e6rke Thor, frugtbarhedsgudinden Freja og alle de andre, som ellers\u00a0h\u00f8rer sammen\u00a0med vikingetiden.<\/p>\n Det var i det hele taget en driftig tid, hvor der ogs\u00e5 blev f\u00e6ldet tr\u00e6er i den store stil, s\u00e5 byerne kunne vokse og velstanden \u00f8ges. Det var is\u00e6r nogle f\u00e5, der skummede fl\u00f8den og blev rige storm\u00e6nd, mens livet\u00a0for de fleste var en kort aff\u00e6re fuld af h\u00e5rdt arbejde med jord og dyr. Kun de f\u00e5 var som sagt krigere og jordbesiddere – og s\u00e5dan fortsatte det ogs\u00e5 i den n\u00e6ste tid, som vi skal h\u00f8re om n\u00e6ste mandag d. 27. januar: Nemlig vikingetiden.<\/p>\n L\u00e6s tidligere\u00a0afsnit her:<\/strong> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/em><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: STEN-, BRONZE- OG JERNALDER M\u00e5lt i \u00e5r varer sten-, bronze- og jernalderen langt st\u00f8rstedelen af den tid,\u00a0hvor der har levet mennesker i Danmark. Men vi … L\u00e6s resten
\nDanmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a><\/p>\n