Jeg har desv\u00e6rre ikke set den f\u00f8rste film \u201dTestamentet\u201d om de to jyske br\u00f8dre Henrik og Christian, som det endte s\u00e5 grueligt galt for, dengang deres rige morfar d\u00f8de \u2013 og arven skulle deles. Dvs. pengene gik til en helt tredje, og de fik ikke andet end uvenskab ud af det.<\/p>\n\n\n\n
Men de er venner igen her 14 \u00e5r efter, hvor vi m\u00f8der dem i \u201dFaderen, S\u00f8nnerne og Hellig\u00e5nden\u201d, der har premiere i dag. De er stadig sikre p\u00e5 to ting: 1) Testamentet er forfalsket, og 2) Deres liv havde v\u00e6ret markant anderledes, hvis de havde f\u00e5et i omegnen af de 10-11 millioner kroner hver, som de stod til at arve.<\/p>\n\n\n\n
Det havde livet sikkert. Men det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som man sidder tilbage med, er: Havde det s\u00e5 i stedet blot v\u00e6ret en nedtur p\u00e5 1. klasse i stedet for som nu med hashplanter i et hjemmelavet drivhus, d\u00e5sebajere, masser af sm\u00f8ger i overfyldte askeb\u00e6gre i boliger, som skriger p\u00e5 en k\u00e6rlig h\u00e5nd – og andre mark\u00f8rer, som signalerer dansk underklasse anno 2025?<\/em><\/p>\n\n\n\n For nok arvede Henrik og Christian ingen penge dengang, s\u00e5 i stedet for luksus startede en rejse, der indebar f\u00e6ngsel, hjeml\u00f8shed og misbrug. Men den sociale arv fik de – som alle g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n Og deres opv\u00e6kst \u2013 som man ser i tilbageblik \u2013 var fuld af druk, mistrivsel og bare en generel mangel p\u00e5 medmenneskelig respekt, m\u00e5ske med undtagelse af moderen, som d\u00f8de, mens de endnu var drenge. Hende savner de hver eneste dag, og kalder den smukkeste engel ved himlens port.<\/p>\n\n\n\n Den tunge sociale arv findes s\u00e5 ikke kun i de sm\u00e5 byer udenfor Viborg, hvor Henrik og Christian bor, og som, selvom mange ville opfatte dem som ressourcesvage, udm\u00e6rket er klar over, at deres liv fra starten af har v\u00e6ret fucked up, og at der skal noget til at bryde d\u00e9n tunge arv.<\/p>\n\n\n\n Der er heller intet, de hellere vil \u2013 og de pr\u00f8ver trods en ukonstruktiv kombination af selvforagt og en urealistisk forventning b\u00e5de at etablere kontakt til deres far, som har sl\u00e5et h\u00e5nden af dem, og f\u00e5 et n\u00e6rt og godt forhold til deres egne s\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n Hvordan det s\u00e5 sp\u00e6nder af, skal man unde sig selv at g\u00e5 ind og se. Drama-dokumentaren er skruet s\u00e5dan sammen, at vi alle kan spejle os i deres tanker og f\u00f8lelser og i de fort\u00e6llinger og l\u00f8gne, som vi alle siger \u2013 b\u00e5de til os selv og hinanden. For kun s\u00e5dan kan vi v\u00e6re i livet. \u00d8nsket om at blive set og anerkendt, at h\u00f8re til og v\u00e6re elsket er universelt.<\/p>\n\n\n\n Det er kun m\u00e5den, som vi udtrykker det p\u00e5, som er forskellig \u2013 og det er hos br\u00f8drene ligetil og bramfrit. Ikke noget med \u201djeg-h\u00f8rer-hvad-du-siger\u201d og lignende fra den kreative klasse, som tror, at den har definitions- og pege-fingre-ad-retten. Men de samme psykologiske lig i lasten findes ogs\u00e5 her. <\/p>\n\n\n\n \u201dFaderen, S\u00f8nnerne og Hellig\u00e5nden\u201d er derfor en totalt hudl\u00f8s dokumentarfilm om h\u00e5b og tro \u2013 og st\u00f8rst af alt er k\u00e6rligheden. For der er k\u00e6rlighed imellem de to br\u00f8dre og til deres familier. Der er s\u00e5 ogs\u00e5 svigt \u2013 og tilgivelse, og hos is\u00e6r Henrik hele tiden et h\u00e5b om, at det nok skal blive bedre, hvor styrken til dette overskud end kommer fra.<\/p>\n\n\n\n Men begge br\u00f8dre er kristne \u2013 og ikke bange for at vise det. Scenen, hvor de beder Fadervor, er meget st\u00e6rk – og mere afsl\u00f8rende, end nogen n\u00f8gen-og-pornoscene nogensinde har v\u00e6ret. For her ser vi direkte ind i de to br\u00f8dres sj\u00e6le.<\/p>\n\n\n\n Det er n\u00e6rhed. Blod og sved og krop modsat de smukke naturbilleder, som filmen ogs\u00e5 byder p\u00e5 – som regel med masser af bl\u00e6st i. Det giver mening, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 filmens titel.<\/p>\n\n\n\n For Hellig\u00e5nden kommer som en susning, en bl\u00e6st \u2013 eller ligefrem en storm, og bringer med sig forvandling – og d\u00e9t b\u00e5de i ild og vand.<\/p>\n\n\n\n Her i \u201dFaderen, S\u00f8nnerne og Hellig\u00e5nden\u201d f\u00f8rer Hellig\u00e5nden den ene bror til fest og gl\u00e6de, da s\u00f8nnen bliver student, og der skal drikkes champagne af huen, mens den anden bror konverterer til den ortodokse kirke i Serbien via en milit\u00e6r undergrundsgruppe, som opfatter sig selv som en slags kristne krigere, der seri\u00f8st mener, at Europa er p\u00e5 vej mod en racekrig.<\/p>\n\n\n\n At sige er den ene bror v\u00e6lger den sekul\u00e6re vej og den anden den fundamentalist-religi\u00f8se er for letk\u00f8bt. For begge br\u00f8dre er f\u00f8rst og fremmest forankret i hinanden og deres familier – og i f\u00f8lelsen af at v\u00e6re Guds b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dFaderen, S\u00f8nnerne og Hellig\u00e5nden\u201d fem ud af de seks kors<\/strong>, som alle kristne har tilf\u00e6lles, uanset om man er ortodoks, og kysser et ikon i en ortodoks kirke i Serbien, eller man er evangelisk-luthersk, og skal konfirmeres i Viborg Domkirke.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n Lidt til teologi-n\u00f8rderne:<\/em><\/strong> Jeg undrede mig meget over d\u00e5bsscenen i Serbien, hvor Christian bliver d\u00f8bt i s\u00f8en. For som kristen bliver man kun d\u00f8bt \u00e9n gang \u2013 ogs\u00e5 selvom man skifter kristen kirke. Medmindre alts\u00e5 at den kirke, som man konverterer til, ikke anerkender Folkekirkens d\u00e5b. Jeg har desv\u00e6rre ikke set den f\u00f8rste film \u201dTestamentet\u201d om de to jyske br\u00f8dre Henrik og Christian, som det endte s\u00e5 grueligt galt for, dengang deres rige morfar d\u00f8de \u2013 og arven skulle deles. Dvs. pengene gik til en helt … L\u00e6s resten
Det russisk-ortodokse kirke og nogle pinsekirker anerkender fx ikke Folkekirkens d\u00e5b. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad den serbisk-ortodokse kirke anerkender. Men umiddelbart kunne man formode, at den ligesom den russisk-ortodokse, som den deler meget tankegods med, ikke anerkender en evangelisk-luthersk d\u00e5b som Folkekirkens. Det har noget med sakramenterne og traditionen i ortodoks forst\u00e5else at g\u00f8re, kan jeg fort\u00e6lle til dem, som har lyst til at google mere p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"