Michael Noers \u201dBirthday Girl\u201d er m\u00e5ske den uhyggeligste film, som jeg nogensinde har set.<\/p>\n\n\n\n
Ikke fordi der er monstre eller andet pjat, langtrukne natlige scener med listende fodtrin og blinkende el-p\u00e6rer, men fordi den lovl\u00f8shed og mangel p\u00e5 ansvar, som filmen handler om, sker i virkeligheden \u2013 og ogs\u00e5 meget mere end cruiseship-industrien vil v\u00e6re ved det.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt handler filmen om Cille, som fylder 18, og som derfor sammen med sin bedste veninde Lea er inviteret p\u00e5 krydstogt fra Miami til Bahamas af sin mor. Moderen spilles af Trine Dyrholm, der leverer en titanisk og monumental pr\u00e6station som moderen, der som den eneste k\u00e6mper datterens kamp, da denne bliver voldtaget ombord p\u00e5 den flydende by, der omtaler sig selv som en paradis-dr\u00f8m, men er et larmende og lovl\u00f8st mareridt midt ude p\u00e5 havet.<\/p>\n\n\n\n
For et krydstogtsskib er som en egen by, bare en by uden politi og andre love end dem, som kaptajnen laver. En kaptajn, som moderen trods gentagne fors\u00f8g ikke kan f\u00e5 lov til at tale med, og som vi slet ikke ser \u2013 selvom han som en anden Gud styrer skibet, og ogs\u00e5 kaldes Master af de ansatte. Men i stedet for lov, ret og psykolog-hj\u00e6lp, s\u00e5 spises den k\u00e6mpende mor, den voldtagne unge pige og hendes veninde af med en opgradering af kahytten, der i \u00f8vrigt kommer sammen med en konstant overv\u00e5gning og victim-blaming.<\/p>\n\n\n\n
Man tror m\u00e5ske, at det her er fiktion. Men den er d\u00e5rlig nok. N\u00e5r man er i internationalt farvand, s\u00e5 g\u00e6lder ingen love andre end kaptajnens \u2013 og s\u00e5 kan en voldt\u00e6gtsmand nemt g\u00e5 frit fra borde, med mindre alts\u00e5 krydstogts-virksomheden tager ansvar. D\u00e9t sker forbavsende sj\u00e6ldent, selvom der sker mange voldt\u00e6gter, overfald og r\u00f8verier ombord p\u00e5 krydstogtskibene. Ja, der forsvinder tilmed et betragteligt antal mennesker \u00e5rligt ombord p\u00e5 de store skibe. Men det snakker krydstogtsindustrien ikke om.<\/p>\n\n\n\n
For forsvunde passagerer, overgreb og voldt\u00e6gter er d\u00e5rlig reklame for milliard-forretningen \u2013 og det handler om at vride hver en m\u00f8nt ud af de cirka 6.000 passagerer, der er p\u00e5 skibet, hvor Dyrholm og de to unge piger pr\u00f8ver at klare den frem til skibet anl\u00f8ber havn. Security er der dog, men prim\u00e6rt for at passe p\u00e5 selskabets renomm\u00e9. For det handler om bundlinien \u2013 og det skal man g\u00f8re sig helt klart, inden man indl\u00f8ser billet til disse flydende lovl\u00f8sheder. At se denne film er s\u00e5 en ret effekt vaccine mod at stige ombord, som cirka 100.000 danskere ellers g\u00f8r det p\u00e5 en \u00e5rlig basis.<\/p>\n\n\n\n
Det interessante ved filmen er ogs\u00e5, at man fra starten af nogenlunde regner ud, hvad der kommer til at ske \u2013 men alligevel sidder man med tilbageholdt \u00e5ndedrag, og f\u00f8lger med i den intense skildring af moderens kamp for datteren. En kamp, som hun k\u00e6mper med og mod alt og alle, men ikke sig selv. For hun har v\u00e6ret nede i maskinrummet p\u00e5 skibet \u2013 og l\u00e6rt noget om reglerne. S\u00e5 moderen kan tage den kamp, som ingen tog for hende.<\/p>\n\n\n\n
Det er noget i hele set-uppet, der minder om gr\u00e6ske tragedier og heltinder: Stormen, udholdenheden, modet, stoltheden, styrken, h\u00e6vnen i egne h\u00e6nder p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de \u2013 og m\u00e5ske allermest den gamle id\u00e9 om hybris og nemesis.<\/p>\n\n\n\n
Det er som sagt Trine Dyrholm, der spiller moderen. En kvinde midt i livet, som elsker sin datter overalt p\u00e5 jorden, og som altid har pr\u00f8vet at g\u00f8re det bedste. Men det er ikke nemt, n\u00e5r datteren bor hos faderen, og bebrejder moderen skilsmissen. Hvad der er op og ned i d\u00e9n konflikt, ved vi ikke, men vi kan m\u00e6rke smerten og savnet efter den anden hos dem begge.<\/p>\n\n\n\n
Det er Flora Ofelia Hofmann Lindahl, der spiller den unge datter, og det g\u00f8r hun med stor nerve og n\u00e6rv\u00e6r, m\u00e5ske is\u00e6r i scenerne der viser hendes og moderens s\u00e5rbare og skr\u00f8belige relation. Datterens veninde, der er v\u00e6ldig forst\u00e5ende, men ogs\u00e5 bare en ung, usikker 18-\u00e5rig spiles fornemt af Maja Ida Thiele. Hun er filmens n\u00f8dvendige sidekick, som er med til at binde enderne og skubbe handlingen frem fra fest og farver til ulykke, overgreb, katastrofe og forl\u00f8sning. Fra s\u00e6dvanlig skandinavisk drukinspireret munterhed til en mere global forst\u00e5else af at livet prim\u00e6rt handler om overlevelse, og at vi p\u00e5 vores vej kun kan stole p\u00e5 meget f\u00e5 mennesker.<\/p>\n\n\n\n
\u201dBirthday Girl\u201d er en st\u00e6rk og uafrystelig film, som fortjener 6 ud af 6 halsk\u00e6der, som den Cille har f\u00e5et af sin kontrollerende k\u00e6reste og som hun er panisk omkring at skulle have om halsen, selvom den ogs\u00e5 er en l\u00e6nke, som hun m\u00e5ske\/m\u00e5ske ikke f\u00e5r slidt sig fri af. D\u00e9t m\u00e5 man se filmen for at finde ud af.<\/p>\n\n\n\n
Men filmen er en gr\u00e6sk odyss\u00e9 om at finde sin egen styrke \u2013 og tanken falder p\u00e5 gr\u00e6ske sagn- og tragediefigurer: Demeter som moderen, en blanding af Persefone og Kassandra som hende, der bliver voldtaget og Ismene som veninden. Sl\u00e5 dem selv op, men vent til du har set filmen. For ellers s\u00e5 afsl\u00f8rer det m\u00e5ske noget af handlingen.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Michael Noers \u201dBirthday Girl\u201d er m\u00e5ske den uhyggeligste film, som jeg nogensinde har set. Ikke fordi der er monstre eller andet pjat, langtrukne natlige scener med listende fodtrin og blinkende el-p\u00e6rer, men fordi den lovl\u00f8shed og mangel p\u00e5 ansvar, som … L\u00e6s resten