Kan en l\u00e6ge n\u00f8jes med at v\u00e6re l\u00e6ge? Det mener Ruth, som Iben Hjejle gestalter, s\u00e5 det runger, i Folketeatrets forestilling \u201dL\u00e6gen\u201d om Ruth, den kompromisl\u00f8se og insisterende grundl\u00e6gger og leder af en klinik, der har sigtet godt sat mod et stort nyt bygningskompleks st\u00f8ttet af sundhedsministeriet, en kur mod demens og en Nobel-pris.<\/p>\n\n\n\n
Det bliver s\u00e5 ikke lige med det f\u00f8rste, at det sker. For en ung 14-\u00e5rig pige bliver bragt ind p\u00e5 klinikken. Pigen har pr\u00f8vet at lave en abort p\u00e5 sig selv, og det g\u00e5r s\u00e5 grueligt galt, at hun d\u00f8r af det. Det er dog ikke det meningsl\u00f8se d\u00f8dsfald, som er stykkets kardinalpunkt, selvom man m\u00e5ske nok kunne mene, at det vigtigste samtaleemne efter s\u00e5dan en tragedie ville v\u00e6re, hvad der driver en 14-\u00e5rig katolsk pige til at fors\u00f8ge en illegal abort.<\/p>\n\n\n\n
Nej, det, som p\u00e5virker f\u00f8rst hele klinikken, siden hele byen og hele landet, er det faktum, at l\u00e6ge Ruth ikke vil lade en katolsk pr\u00e6st komme ind p\u00e5 stuen og give pigen den sidste olie \u2013 og at Ruth r\u00f8rer\/skubber til pr\u00e6stens skulder, da han pr\u00f8ver at mase sig forbi Ruth og ind gennem d\u00f8ren til pigen, der ligger p\u00e5 sit d\u00f8dsleje.<\/p>\n\n\n\n
Men Ruth st\u00e5r fast. L\u00e6gevidenskaben har i hendes optik ikke vigepligt for religionen \u2013 og hun vil heller ikke p\u00e5 vilk\u00e5r sige undskyld, da pigen er d\u00f8d, og en nysgerrig offentlighed begynder at interessere sig mere og mere for sagen.<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 et synspunkt og en adf\u00e6rd, som Ruth kommer til at st\u00e5 mere og mere alene med \u2013 ogs\u00e5 fordi hun med sin st\u00e6dighed\/integritet er en glimrende syndebuk og m\u00e5lskive for alle de andre, som ikke har noget problem med at gruppere sig \u2013 og markere sig – efter k\u00f8n, hudfarve, klasse, religion og hvad der ellers findes af identitetsmark\u00f8rer, som kan bruges til at dele mennesker op i dem og os.<\/p>\n\n\n\n
Og det er her, at Folketeatret laver en lille geni-steg. For kvinder spiller m\u00e6nd, hvide spiller sorte og s\u00e5 fremdeles. Alt det, som vi plejer at orientere os \u2013 og d\u00f8mme \u2013 efter, er opl\u00f8st p\u00e5 scenen, s\u00e5 vi i publikum f\u00e5r en chance for at se mennesket. Ikke hudfarven, k\u00f8nnet, socialklassen eller religionen \u2013 men mennesket, som skuespillerne gestalter. D\u00e9t er godt lavet.<\/p>\n\n\n\n
Det er det ogs\u00e5, n\u00e5r vi i 2. akt er tilskuere til \u201dTa\u00b4 debatten\u201d, hvor en veloplagt Christopher L\u00e6ss\u00f8 som studiev\u00e6rt s\u00e6tter gang i den offentlige retssag \u2013 undskyld tv-debat om, hvad Ruth egentlig tror p\u00e5, og hvem hun er. Glemt er for l\u00e6ngst den 14-\u00e5rige nu d\u00f8de pige. Nu handler det om at pege fingre i et tv-program, der mere er som en skueproces med fem dommere, der p\u00e5 forh\u00e5nd har vedtaget, at Ruth er skyldig med de fatale konsekvenser, som det f\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Det er rystende i sig selv \u2013 og s\u00e5 forst\u00e6rkes det af, at vi ser Iben Hjejle p\u00e5 en stor sk\u00e6rm bagerst p\u00e5 scenen, da hun sidder med ryggen til os i publikum.<\/p>\n\n\n\n
Men forestillingen rummer mange st\u00e6rke \u00f8jeblikke \u2013 ogs\u00e5 da Caspar Phillipson kommer ind som faderen til den afd\u00f8de pige. Et menneske af k\u00f8d og blod og den diametrale mods\u00e6tning til l\u00e6ge-holdets lange opg\u00f8r om magt og \u00e6re, der udk\u00e6mpes med ligegyldige tirader af buzz-words – f\u00f8rt an af en sprudlende Sarah Boberg.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Han er ogs\u00e5 pr\u00e6sten \u2013 med b\u00e5de nerve og autencitet, i den sidste og dybt r\u00f8rende del af stykket \u2013 hvor vi ser Iben Hjejle spille sig s\u00e5 meget ud, at hun stadig var m\u00e6rkbart p\u00e5virket af det, da vi efter t\u00e6ppefald rejste os, og gav \u201dL\u00e6gen\u201d en velfortjent st\u00e5ende applaus.<\/p>\n\n\n\n
Camilla Lau, Laura Allen M\u00fcller, Henrik Lykkegaard, Jeanette Binderup-Schultz, Laura Kronborg Kj\u00e6r, Mette Kolding og Sofia Mileva Cukic spiller ogs\u00e5 med i dette tankev\u00e6kkende, nutidige og modige stykke om at g\u00e5 fra succes til shitstorm pga. integritet\/st\u00e6dighed. For det er to ord for det samme. Det ene er bare mere positivt ladet end det andet.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver \u201dL\u00e6gen\u201d fem ud af seks l\u00e6gel\u00f8fter.<\/strong> For hvem er du og jeg? T\u00f8r vi m\u00f8de vores medmennesker som mennesker? Eller grupperer vi dem efter en hjemmestrikket bias skabt i en tid, som p\u00e5 mange m\u00e5der er dement, fordi dens mennesker er ude af stand til at se ud over sig selv \u2013 og rumme dem, som har et anderledes forhold til liv, tro og d\u00f8d?<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 Folketeatret er der heldigvis ikke hverken demens eller brug for den sidste olie. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 sprudler \u201dL\u00e6gen\u201d og hele castet af talent, fort\u00e6llegl\u00e6de og mod, s\u00e5 denne vigtige forestilling kommer helt ud til os i de r\u00f8de plyss\u00e6der \u2013 ja, tr\u00e6kker os ind til sig, s\u00e5 vi bliver en fjerde v\u00e6g i \u201dTa\u00b4 Debatten\u201d.<\/p>\n\n\n\n Det er vel ogs\u00e5 det, vi skal: Tage debatten \u2013 eller m\u00e5ske snarere samtalen – om, hvordan vi skal l\u00f8se vores medmenneskelige ansvar overfor hinanden. For det haster med at f\u00e5 d\u00e9n samtale i gang. Ellers ender vi med \u2013 for alvor – at dele folk op i bunker. Som stykkets forfatter Robert Icke skriver det:<\/p>\n\n\n\n Man kan ikke bare sortere folk i bunker. Og ikke for noget, men der er faktisk ingen, ikke et eneste menneske her p\u00e5 jorden, der ikke trodser den slags overforenklet bullshit med deres multikul\u00f8rte, tusindfoldige kompleksitet. Sidste gang vi delte verden op i identitetsgrupper, lad os huske hvor den vej f\u00f8rte hen \u2013 med tatoveringer p\u00e5 folks h\u00e5ndled.<\/em><\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n PS. Hvis man er religionsn\u00f8rd, s\u00e5 kommer lige lidt bonusinfo: \u201dDen Sidste Olie\u201d er det sakramente i den katolske kirke, som i dag hedder \u201dDe Syges Salvelse\u201d \u2013 og som intet har med syndernes forladelse at g\u00f8re. Syndsforladelsen f\u00e5s udelukkende via skriftem\u00e5let eller \u201dForsoningens Sakramente\u201d, som det hedder nu. Kan en l\u00e6ge n\u00f8jes med at v\u00e6re l\u00e6ge? Det mener Ruth, som Iben Hjejle gestalter, s\u00e5 det runger, i Folketeatrets forestilling \u201dL\u00e6gen\u201d om Ruth, den kompromisl\u00f8se og insisterende grundl\u00e6gger og leder af en klinik, der har sigtet godt sat mod … L\u00e6s resten
Begge sakramenter er dog helbredende sakramenter, hvor \u201dDe Syges Salvelse\u201d skal styrke et menneske under sygdom, mens \u201dForsoningens Sakramente\u201d handler om at f\u00e5 Jesu tilgivelse og blive forsonet med Gud og mennesker.
Skulle man imidlertid d\u00f8 uden at v\u00e6re forsonet med Gud og mennesker (ved en ulykke fx), kommer der en chance mere i Himlen if\u00f8lge min kilde til denne info, som er Den Katolske Kirke i Danmark.
Godt at Icke ikke vidste det, for s\u00e5 havde hans gode skuespil manglet noget bid.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"