Vi danskere bliver aldrig tr\u00e6tte af svenskerne \u2013 eller af deres store sangskat, uanset om vi overs\u00e6tter den, eller synger den p\u00e5 originalsproget (hvilket jeg til enhver tid vil anbefale).<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Teatret Optimis, som med forestillingen \u201dSvenske Sk\u00f8nheder\u201d (og der refereres udelukkende til de svenske viser, h\u00e6vdes det) i sm\u00e5 to timer med sang og guitarspil hylder netop svenskernes enest\u00e5ende beholdning af gyldne viser af Bellman, Taube, Dan Andersson og en masse andre \u2013 og ja, det g\u00f8res b\u00e5de p\u00e5 svensk og p\u00e5 dansk.<\/p>\n\n\n\n
At remse alle sangene i forestillingen op giver ingen mening. For den ene vellyd end den anden kommer som perler p\u00e5 en snor sammen med det, som p\u00e5 nudansk hedder vigtig viden om netop sangen eller musikeren. <\/p>\n\n\n\n
Man bliver med andre ord ikke kun underholdt, men ogs\u00e5 klogere. Ja, og s\u00e5 er der f\u00e6llessang \u2013 b\u00e5de den organiserede og den, som man bare ikke kan lade v\u00e6re med at synge med p\u00e5 som fx for undertegnedes vedkommende \u201dIdas Sommarvisa\u201d (Fra Emil fra L\u00f8nneberg), der i nu mere end 50 \u00e5r har v\u00e6ret fast indslag ved alle svenske skolers afslutning inden sommerferien.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9n vise rummer hele barnets verden, og er samtidig i sin v\u00e6sen s\u00e5 sommerlig og s\u00e5 svensk som dansen om midsommerstangen ude p\u00e5 en sk\u00e6rg\u00e5rds\u00f8. Det er ogs\u00e5 Astrid Lindgren selv, der har skrevet ordene \u2013 og Georg Riedel, der har lavet musikken.<\/p>\n\n\n\n
Men ellers er vi i mange af viserne l\u00e6ngere tilbage \u2013 og her t\u00e5rner de to giganter sig op: Taube, som mente, at Bellman var fortidens Taube \u2013 og s\u00e5 Bellman, som med de to storv\u00e6rker \u201dFredmans Epistlar\u201d og \u201dFredmans S\u00e5nger\u201d grundlagde d\u00e9n visetradition i Norden, som Bellman stadig er den fornemste repr\u00e6sentant for \u2013 selvom Danmark i Kim Larsen har en spillemand, som ogs\u00e5 kan noget s\u00e6rdeles langtidsholdbart, n\u00e5r man begynder at se historisk p\u00e5 hr. Larsen som visekunstner.<\/p>\n\n\n\n
Ja, det samme g\u00e6lder ABBA, hvis to B\u00b4er Benny Andersson og Bj\u00f6rn Ulvaeus er m\u00e6ndene bag den guldkantede melodi til den gribende \u201dEn visa om arton svanar\u201d om l\u00e6ngsel og dr\u00f8mme, som jeg ikke kendte, f\u00f8r jeg h\u00f8rte den i forestillingen, men som jeg nu h\u00f8rer igen og igen (i dens svenske version), mens jeg skriver denne anmeldelse.<\/p>\n\n\n\n
For den har evighedens pulsslag i sig som al anden visemusik fra \u00f8verste hylde \u2013 og netop derfor vil dele af ABBA-drengenes musik sammen med dele af hr. Larsens musik i fremtiden blive betragtet som visekunst p\u00e5 niveau med Bellman og Taube. D\u00e9t er jeg helt overbevist om.<\/p>\n\n\n\n
Men nu er vi i 2023 \u2013 og her lurer t\u00e5ren i \u00f8jenkrogen, smilet er p\u00e5 l\u00e6berne, og der bliver rokket med overkroppen og sl\u00e5et takten med foden, mens de svenske viser fylder Metronomen. <\/p>\n\n\n\n
Fordi det lyder s\u00e5 himla bra \u2013 og det g\u00e6lder b\u00e5de sangene i sig selv og udf\u00f8relsen af de to m\u00e6nd p\u00e5 scenen: Allan H\u00f8ier og Allan Thorsgaard. Den ene med sang og indlevelse, og den anden med sang og et virtuost spil p\u00e5 guitar og lut.<\/p>\n\n\n\n
Samspillet er s\u00e5, man skulle tro, at de havde kendt hinanden altid. N\u00e5, ja \u2013 det har de vist ogs\u00e5, og det har sine fordele. For hver tone, der synges eller spilles, hver bev\u00e6gelse \u2013 alt er koordineret og i samklang, og de ved hele tiden, hvor den anden er. <\/p>\n\n\n\n
Det giver en helt unik oplevelse \u2013 som n\u00e5r nye h\u00f8jder, da de to herrer til sidst i forestillingen kaster sig ud i veritabel landskamp i sang \u2013 nemlig den danske og den svenske nationalsang sunget p\u00e5 samme tid \u2013 og f\u00f8rst mod, men s\u00e5 med hinanden.<\/p>\n\n\n\n
For hvem vinder? Ja, det g\u00f8r Norden. Hele Norden. For vi h\u00f8rer sammen her i Norden, som det ogs\u00e5 synges i \u201dDu gamla, du fria\u201d: Ja, jag vill leva, jag vill d\u00f6 i Norden.<\/em> Det g\u00e6lder os alle sammen,<\/p>\n\n\n\n Og gerne m\u00e5 det ske med en vise eller 18 undervejs, tak \u2013 og gerne formidlet af Teatret Optimis, som Danmarksbloggen giver fem ud af seks snapse for en str\u00e5lende forestilling.<\/p>\n\n\n\n Ja, jeg siger tak til, fordi I ogs\u00e5 gav Fredmans s\u00e5ng no. 64 \u201dFj\u00e4riln vingad syns p\u00e5 Haga\u201d i en oversat version, der var markant mere tro mod originalen end den ellers i Danmark s\u00e5 udbredte version \u201dNu er jord og himmel stille\u201d. <\/p>\n\n\n\n Men I holdt jer til sommerfuglen. D\u00e9t var dejligt \u2013 og d\u00e9r gik Carl Michael Bellmans genius gennem rummet. Og jo, Bellman-forskningen viser, at det er ham selv, som har lavet melodien til sommerfugle-visen, der af det svenske Bellman-selskab omtales som en gnistrende rokokojuvel i den svenske viseskat. Bedre kan det ikke siges.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vi danskere bliver aldrig tr\u00e6tte af svenskerne \u2013 eller af deres store sangskat, uanset om vi overs\u00e6tter den, eller synger den p\u00e5 originalsproget (hvilket jeg til enhver tid vil anbefale). Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Teatret Optimis, som med forestillingen \u201dSvenske Sk\u00f8nheder\u201d … L\u00e6s resten