I dag udkommer antologien \u201d1900. Et \u00e5rhundredes tusm\u00f8rke\u201d, som handler om de m\u00f8rke sider i menneskelivet og menneskesindet.<\/p>\n\n\n\n
Der er i alt 10 noveller.<\/p>\n\n\n\n
\u00c9n novelle for hvert \u00e5rti i 1900-tallet er en sk\u00e6v id\u00e9 og i teorien en god m\u00e5de at fort\u00e6lle om en tid p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
MEN: N\u00e5r man bruger 10 forskellige forfattere, f\u00e5r man ti meget forskellige bud, selvom alle noveller i denne bog handler om den ondskab, som de fleste bruger livet p\u00e5 at l\u00f8be v\u00e6k fra \u2013 men som er i os og i vores liv til alle tider.<\/p>\n\n\n\n
Antologien er derfor lidt som et sammenskudsgilde, hvor retterne stikker i alle mulige retninger, og der bliver mere fokus p\u00e5 horror end p\u00e5 1900-tallets ellers ret brogede historie. Ja, man kan sige, at den historiske virkelighed ofte blot optr\u00e6der som ramme.<\/p>\n\n\n\n
For man f\u00e5r serveret meget fra horror-fort\u00e6llingernes slimede \u00e5leruse. Men det er et problem, at den historiske ramme langtfra altid er n\u00f8dvendig for novellen. En god del af novellerne kunne lige s\u00e5 godt foreg\u00e5 p\u00e5 alle andre tidspunkter i \u00e5rhundredet \u2013 hvis nogle f\u00e5 og for fort\u00e6llingen uv\u00e6sentlige detaljer blev lavet om.<\/p>\n\n\n\n
Ja, nogle noveller kunne endda uden problemer flyttes til andre \u00e5rhundreder ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5rhundredet starter i 00\u00b4erne (1900\u00b4erne) p\u00e5 sygehuset. Vi skal ogs\u00e5 ud p\u00e5 en syg rejse i menneskesindet.<\/p>\n\n\n\n
I 1910\u00b4erne er vi s\u00e5 med l\u00e6gen p\u00e5 rundtur til de syge i \u201dDen spanske syge\u201d og i 1920\u00b4erne med pr\u00e6sten, der indsamler lokalhistorie. Begge finder mere end de \u00f8nsker. Det med mere end man dr\u00f8mmer om, g\u00e5r igen i 1930\u00b4ernes historie om at v\u00e6re p\u00e5 jagt og det gode i, at der ikke findes varulve p\u00e5 Fyn. Men p\u00e5 den anden side: B\u00e6stet \u00e6der os alle til sidst, som det konstateres i 1940\u00b4erne. <\/p>\n\n\n\n
Et b\u00e6st, der kommer b\u00e5de indefra \u2013 men ogs\u00e5 udefra. Af og til med musik som i 1950\u00b4erne. I 1960\u00b4erne er vi s\u00e5 ude p\u00e5 isen \u2013 p\u00e5 mere end en m\u00e5de og i en mere end en virkelighed. I 1970\u00e9rne ryger vi lige ind under en s\u00f8lvglitrende discokugle. Men vi er stadig langt ude i en euforiserende verden, inden det hele slutter i 1980\u00b4ernes t\u00e5ger og griseri \u2013 og med 1990\u00b4ernes ensomhed, menneskeforagt og selvforagt.<\/p>\n\n\n\n
Det er Thomas Str\u00f8msholt, Steen Langstrup, Teddy Vork, Martin Wangsggard J\u00fcrgensen, Martin Schj\u00f6nning, Carina Evytt, A. Silvestri, Sheila Eggenberger, Christian Reslow og Jonas Wilman, som har skrevet. Oprindelig redakt\u00f8r var Henrik Harksen.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen har talt med den nuv\u00e6rende udgiver Steen Langstrup fra 2FeetEntertainment om antologien \u201d1900. Et \u00e5rhundredes tusm\u00f8rke\u201d:<\/p>\n\n\n\n
Nu er bogen jo ikke din opfindelse og skabelse. Den er overtaget af dit forlag, som har s\u00f8rget for at f\u00e5 den ud i verden. S\u00e5 ville du selv have gjort det p\u00e5 samme m\u00e5de? Eller ville du have s\u00f8rget for mere styring? Netop sammenh\u00e6ng er jo et kendetegn for det, som du selv skriver \u2013 og dit bidrag til antologien er netop et eksempel p\u00e5 en fort\u00e6lling, som h\u00f8rer hjemme i den tid, som antologien handler om (Steen Langstrups novelle handler om Den Spanske Syge \u2013 og kan ikke overf\u00f8res til andre tider).<\/em><\/p>\n\n\n\n Steen Langstrup: N\u00e5r jeg har redakt\u00f8rhatten p\u00e5 og udgiver andres v\u00e6rker, som det er tilf\u00e6ldet med denne antologi, s\u00e5 sp\u00f8rger jeg aldrig mig selv, hvordan teksten ville have v\u00e6ret, hvis jeg havde lavet bogen selv. Jeg tager stilling til, om jeg synes v\u00e6rket kan noget, om det lykkes, om det g\u00f8r noget ved mig \u2014 og hvor det kan strammes op eller g\u00f8res skarpere.<\/p>\n\n\n\n Da jeg overtog \u20181900\u2019 var alle tekster skrevet og redigeret. Der manglede kun den sidste finpudsning. Jeg sad ikke og spekulerede over, om det ville have v\u00e6ret sjovere med andre forfattere, eller om en anden styring eller vinkling af sammenh\u00e6ngen ville have v\u00e6ret passet mig bedre. Det er uproduktive tanker.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6ste antologien, inden jeg antog den, og jeg elskede novellerne, og den m\u00e5de de i sammenh\u00e6ng portr\u00e6tterede \u00e5rhundredet, \u00e5rti for \u00e5rti, p\u00e5. Det forvr\u00e6ngede billede, som det bliver, n\u00e5r det er en s\u00e5 fantasifuld genre som horror, der tegner tiden. I min l\u00e6sning emmer hver en novelle af det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5rti, man kan m\u00e6rke tiden. Jeg genkender ikke din tanke om, at min novelle h\u00f8rer mere hjemme i sin tid end andre. Vi har hver valgt vores m\u00e5de at portr\u00e6ttere det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5rti p\u00e5, selvom \u00e5rtiet selvf\u00f8lgelig mest af alt bliver en kulisse for gyset, s\u00e5 er tiden til at f\u00f8le. Is\u00e6r som man bev\u00e6ger sig gennem \u00e5rhundredet.<\/em><\/p>\n\n\n\n Du sagde til mig, at bogen helst skal l\u00e6ses kontinuerligt. Hvorfor det? For som jeg l\u00e6ser bogen, s\u00e5 er det ikke fordi, at ondskaben flytter sig eller udvikles gennem \u00e5rhundredet. Den kommer i samtlige fort\u00e6llinger inde fra menneskesindet, hvor vi jo ogs\u00e5 har placeret ondskaben i vores moderne tid.<\/em><\/p>\n\n\n\n Steen Langstrup: Den skal l\u00e6ses fra en ende af, fordi man p\u00e5 den m\u00e5de oplever \u00e5rhundredet passere forbi. Jeg synes selv, at det er en ret enest\u00e5ende oplevelse, som f\u00e5r \u20181900\u2019 til at skille sig ud fra de mange horror-antologier, der er udgivet p\u00e5 dansk de sidste 10-15 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Igen genkender jeg ikke din udl\u00e6gning af bogen. Jeg kommer faktisk lidt i tvivl, om du har l\u00e6st den og ikke bare skimmet?<\/p>\n\n\n\n Ondskaben er IKKE placeret i menneskesindet i samtlige noveller. Det er sv\u00e6rt at argumentere her uden at spoile novellerne her. Men der er da b\u00e5de sygdomme, varulveagtige v\u00e6sner, vampyragtige v\u00e6sner, medicinske fors\u00f8g, trolddom og mere, men da det er noveller, og gysernovellens styrke, modsat gyserromanens, er, at den antyder og lader meget v\u00e6re op til fortolkning. Det uvisse er i spil i flere af novellerne, og det kan selvf\u00f8lgelig tolkes, hvorhen l\u00e6seren har lyst, men det er ikke i spil i alle noveller, og nogle er ret klare i deres overnaturlige konklusion.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 ved jeg ikke engang, om jeg synes, at horrors hensigt er at placere eller beskrive ondskaben, det tror jeg faktisk ikke. For mig har gys og horror et ganske klart og enkelt form\u00e5l: At skr\u00e6mme l\u00e6seren, at fremkalde g\u00e5sehud. Og det kan, som \u20181900\u2019 ogs\u00e5 viser, g\u00f8res p\u00e5 rigtig mange m\u00e5der.<\/em><\/p>\n\n\n\n Note fra undertegnede: Jeg HAR l\u00e6st samtlige noveller, men vi l\u00e6ser alle forskelligt. Og jeg l\u00e6ser det, som foreg\u00e5r i bogen, som fx medicinske fors\u00f8g og trolddom, som noget der tager udgangspunkt i menneskesindet. Det f\u00f8rste (de medicinske fors\u00f8g) som en bevidst handling \u2013 og det sidste (trolddom med mere) som en bekvem bortforklaring af egne short-comings. Overnaturlige v\u00e6sner som varulve og vampyrer kan man s\u00e5 diskutere. Men ser man historisk p\u00e5 de f\u00e6nomener har de typisk v\u00e6ret brugt som redskaber for menneskelig ondskab \u2013 og uvidenhed overfor en verden, som b\u00e5de er skr\u00e6mmende og uforst\u00e5elig.<\/em><\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dag udkommer antologien \u201d1900. Et \u00e5rhundredes tusm\u00f8rke\u201d, som handler om de m\u00f8rke sider i menneskelivet og menneskesindet. Der er i alt 10 noveller. \u00c9n novelle for hvert \u00e5rti i 1900-tallet er en sk\u00e6v id\u00e9 og i teorien en god … L\u00e6s resten