Danmarksbloggen var et smut ude i vores hovedstad her tidligere i dag.<\/p>\n
Der er sket meget siden de f\u00f8rste ugers n\u00e6sten totalt tomme gader og pladser. Flere forretninger er nu \u00e5bnet, og der st\u00e5r mange af de s\u00e6dvanlige lokke-ind-skilte, t\u00f8jstativer, ja der er s\u00e5gar stillet mannequin-dukker med undert\u00f8j ud p\u00e5 Str\u00f8get nede ved Storkespringvandet – og figuren af F\u00e6tter BR st\u00e5r der ogs\u00e5 igen.<\/p>\n
Men lad os starte fra en ende af, nemlig med et bes\u00f8g hos \u00f8rel\u00e6gen, hvor tingene bestemt ikke lignede sig selv. Der var i ventev\u00e6relset lavet venteb\u00e5se med afsk\u00e6rmninger af plexiglas, og \u00f8rel\u00e6gen var i fuldt udstyr med visir, mundbind og s\u00e5 videre. For et par m\u00e5neder siden havde det alt sammen virket meget voldsomt, men i de sidste snart syv uger har vores gr\u00e6nser for normalitet rykket sig mange gange.<\/p>\n
S\u00e5 \u00f8rel\u00e6gen og jeg sludrede som s\u00e6dvanlig, mens jeg fik ordnet det, som skulle ordnes. Emnet var dog Corona \u2013 og de manglende v\u00e6rnemidler, som Sundhedsstyrelsen ikke mente, at der var grund til at forsyne \u00f8re-, n\u00e6se- og halsl\u00e6gerne med. Absurd og vanvittigt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at netop de l\u00e6ger sidder t\u00e6t foran de krops\u00e5bninger, hvorfra smitte kommer ud.<\/p>\n
Derfra ud p\u00e5 gaden og hen p\u00e5 Str\u00f8get, hvor der var en del flere mennesker end sidst, jeg var d\u00e9r for et par uger siden. Ja, der var faktisk s\u00e5 mange, at man med fordel kan installere en radar, hvis man er p\u00e5 Str\u00f8get, og gerne vil undg\u00e5 at komme helt t\u00e6t p\u00e5 vildt fremmede mennesker.<\/p>\n
For der findes desv\u00e6rre en del mennesker, som bare vader afsted uden omtanke og uden at s\u00f8rge for at holde afstand. S\u00e5 man udvikler en vis evne til at have et \u00f8je p\u00e5 hver finger, et ekstra \u00f8je i nakken, g\u00e5 i slalom, steppe ind til siden og om n\u00f8dvendigt g\u00f8re fuldt stop.<\/p>\n
For de ubet\u00e6nksomme og ligeglade f\u00e5s i alle aldre og af begge k\u00f8n. Omtanke og hensyn koster ellers ikke noget \u2013 men derfor kan det \u00e5benbart godt mangle alligevel.<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 dem, som er s\u00e5 optaget af deres egne planer, som moderen til en pige p\u00e5 6-7 \u00e5r, der, mens jeg passerede dem, sagde til datteren: Nu skal vi i butikker. Det bliver godt. For de har v\u00e6ret lukkede s\u00e5 l\u00e6nge, og nu vil vi alts\u00e5 ud og k\u00f8be noget. <\/em>Hvad dette noget var, blev ikke specificeret, men k\u00f8belysten var i hvert fald enorm.<\/p>\n Venligheden findes ogs\u00e5 stadigv\u00e6k, som hos hende jeg s\u00e5 samle en anden kvindes solbriller op p\u00e5 K\u00f8bmagergade, og r\u00e6kke dem over til ejerinden \u2013 og s\u00e5 bagefter fornuftigt nok fiske h\u00e5ndspritten frem.<\/p>\n Jeg skulle s\u00e5 i Matas og hente noget solcreme, for det er jo d\u00e9n tid p\u00e5 \u00e5ret, og ogs\u00e5 d\u00e9r var der en del mennesker. Jeg spurgte ekspedienten om, hvorvidt kunderne kunne finde ud af at holde afstand. Hun var et meget diplomatisk menneske, og svarede: Nogle gange \u2013 og nogle gange ikke. Det er, som man ser det i medierne. <\/em><\/p>\n Jeg oplevede s\u00e5 den sidste slags i den f\u00f8rste boghandel, som jeg var inde i for at erhverve mig min faste studiekalender. Af uransagelige \u00e5rsager er jeg nemlig blevet ved med at bruge studiekalendere, selvom jeg blev f\u00e6rdig p\u00e5 universitetet i sidste \u00e5rtusinde. N\u00e5, men den havde de ikke (m\u00e5ske fordi de senere p\u00e5 dagen gik konkurs, men det vidste jeg ikke p\u00e5 det tidspunkt).<\/p>\n Til geng\u00e6ld var der som sagt to kvindelige kunder, som notorisk gik i vejen for andre \u2013 og overhovedet ikke t\u00e6nkte sig om. En af dem fik ogs\u00e5 mig tr\u00e6ngt op i en krog s\u00e5 eftertrykkeligt, at jeg bad hende om at g\u00e5 lidt v\u00e6k, s\u00e5 jeg kunne komme ud. Det gjorde hun \u2013 med et meget forbavset udtryk i ansigtet, som om hun t\u00e6nkte: Skal jeg ogs\u00e5 tage hensyn? <\/em><\/p>\n Ja, det skal du \u2013 og det skal jeg og alle andre, som vi gjorde det i den anden boghandel, som jeg bes\u00f8gte, og hvor jeg fik min kalender. Her spurgte jeg s\u00e5, om de kunne m\u00e6rke, at der var flere mennesker i byen. Men svaret var negativt. Nej, de havde faktisk f\u00e6rre kunder. Nok fordi de havde haft \u00e5bent hele perioden igennem, og nu havde de fleste k\u00f8bt de b\u00f8ger, puslespil og notesb\u00f8ger, som de havde brug for \u2013 ihvertfald for nu.<\/p>\n Derfra gik turen over p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen, som slet ikke er tom mere, selvom der er langt til, at den rigtigt ligner sig selv. Den ene p\u00f8lsevogn er dog kommet tilbage \u2013 og den bliver flittigt bes\u00f8gt ligesom b\u00e5de sandwichbarer, burgerjoints og alle de andre steder, hvor folk kan k\u00f8be noget at spise \u2013 enten til kontoret eller sammen med venner p\u00e5 b\u00e6nke og andet.<\/p>\n Gen\u00e5bningen er alts\u00e5 i gang \u2013 men Danmarksbloggen vurderer, at vi ikke skal gl\u00e6de os for tidligt. For hvis folk ikke kan finde ud af at holde afstand \u2013 og hvis det hele g\u00e5r for st\u00e6rkt, s\u00e5 ryger vi direkte tilbage i isolationen, og d\u00e9t \u00f8nsker ingen.<\/p>\n S\u00e5 Coronaen kr\u00e6ver alts\u00e5 stadig en masse af os. D\u00e9t skal vi v\u00e6re helt bevidste om.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmarksbloggen var et smut ude i vores hovedstad her tidligere i dag. Der er sket meget siden de f\u00f8rste ugers n\u00e6sten totalt tomme gader og pladser. Flere forretninger er nu \u00e5bnet, og der st\u00e5r mange af de s\u00e6dvanlige lokke-ind-skilte, t\u00f8jstativer, … L\u00e6s resten