Der er en voldsom storm p\u00e5 vej over Europa, hvilke bekr\u00e6ftes af tre oplevelser denne sommer \u2013 f\u00f8lg med i Danmarksbloggens sommer-erindrings-serie. Vi slutter i dag med Tyskland.<\/p>\n
Danmarksbloggen sluttede sin sommerferie med nogle dages bes\u00f8g i et hedevarmt Berlin \u2013 altid en sp\u00e6ndende by, ogs\u00e5 fordi den vokser og \u00e6ndrer sig s\u00e5 meget i disse \u00e5r. Dog ikke altid til det bedre.<\/p>\n
Der skete nemlig f\u00f8lgende: En af aftnerne stod jeg og min rejsef\u00e6lle p\u00e5 en perron inde i Mitte og ventede p\u00e5 sporvognen ud til et af Prenzlauer Bergs hjerter, knudepunktet ved Eberswalder Strasse. Det var vi mange, som gjorde, da en st\u00f8rre gruppe best\u00e5ende af indvandrerdrenge ankom. De begyndte snart at spille s\u00e6rdeles h\u00f8jt p\u00e5 deres medbragte mobile h\u00f8jttaler, mens de tjekkede os andre \u2013 alle hvide – passagerer ud.<\/p>\n
Min rejsef\u00e6lle og jeg gjorde, hvad vi kunne for at se lokale ud, men det virkede vist ikke. For drengene \u2013 eller rettere de unge m\u00e6nd – begyndte at n\u00e6rme sig os fra flere sider. Umiddelbart tilf\u00e6ldigt men ud fra deres mimik og indbyrdes fagter (de talte nemlig et sprog, som vi ikke kunne forst\u00e5) virkede det mere som om, at det i h\u00f8j grad var planlagt, at de n\u00e6rmede sig os fra flere sider p\u00e5 samme tid.<\/p>\n
Vi fandt aldrig ud af, hvad de evt. ville os \u2013 men de havde os p\u00e5 sigtekornet. Og m\u00e5ske var det grund nok, at vi blev siddende og ikke lod dem fylde hele perronen, som de hvide tyskere gjorde, da de unge m\u00e6nd larmende ankom og begyndte at sprede sig og indtage hele den ret lange perron. For i selvsamme \u00f8jeblik var de hvide tyskere simpelthen g\u00e5et v\u00e6k fra perronen og havde stillet sig ovre p\u00e5 et slags fortov. Man skal nemlig v\u00e6lge sine kampe med omhu.<\/p>\n
Det endte vi ogs\u00e5 med, for man beh\u00f8ver ikke at sidde som en lam and \u2013 klar til at blive plukket, s\u00e5 vi rejste os fra b\u00e6nken og gik v\u00e6k fra perronen og over til d\u00e9r, hvor de andre hvide stod. De unge indvandrere kom heller ikke efter os, men tog den n\u00e6ste sporvogn. Det samme gjorde de hvide tyskere, som vi stod sammen med – selvom de m\u00e5tte l\u00f8be lidt for at n\u00e5 d\u00e9n \u2013 vi stod jo som sagt lidt v\u00e6k fra perronen.<\/p>\n
Men min rejsef\u00e6lle og jeg n\u00e5ede ikke sporvognen \u2013 og vi pr\u00f8vede heller ikke. I stedet gik vi langsomt tilbage til den nu tomme perron og satte os ned \u2013 lidt chokerede. For aldrig havde vi i d\u00e9n grad f\u00f8lt os truede og udsatte. Men nu var det jo endt godt, og det v\u00e6rste var alligevel ogs\u00e5 den stiltiende accept, som der \u00e5benbart var blandt de lokale berlinere om, at dem, som er flest og i gruppe \u2013 de vinder retten til territoriet, som alts\u00e5 her var en sporvogns-perron.<\/p>\n
Andre steder i Berlin handler det om andre ting \u2013 og vi s\u00e5 ogs\u00e5 andre eksempler, som bestyrkede teorien om, at livet i Berlin anno 2018 ikke kun er genopbygningen af en kultur- og verdensby, men at det OGS\u00c5 er en territorial kamp om byen mellem forskellige etniske grupper – og med forskellige vindere.<\/p>\n
Men det er jo netop d\u00e9n mentalitet, der skaber krige \u2026 uanset hvem vinderen er i f\u00f8rste omgang.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er en voldsom storm p\u00e5 vej over Europa, hvilke bekr\u00e6ftes af tre oplevelser denne sommer \u2013 f\u00f8lg med i Danmarksbloggens sommer-erindrings-serie. Vi slutter i dag med Tyskland. Danmarksbloggen sluttede sin sommerferie med nogle dages bes\u00f8g i et hedevarmt Berlin … L\u00e6s resten