Af alle ting i hele verden er det frygten i os selv, som vi skal frygte mest \u2013 frygten og s\u00e5 os selv og det m\u00f8rke, som bor dybt inde i os.<\/p>\n
Det st\u00e5r i hvert fald helt klart, n\u00e5r man forlader Mammutteatrets g\u00e6stespil p\u00e5 Betty Nansen Teatrets afdeling Edison-siloen p\u00e5 Frederiksberg efter at have set \u201dH\u00e5bet er lysegr\u00f8nt\u201d. For ja, det er h\u00e5bet vel. Og is\u00e6r i denne for\u00e5rstid kan h\u00e5bet, livet og verden virke lysegr\u00f8nne – og lyser\u00f8de, som de kirseb\u00e6rtr\u00e6er, vi som de flokdyr, de lemminger vi er, bare M\u00c5 ud og fotografere p\u00e5 Bispebjerg Kirkeg\u00e5rd eller\/og p\u00e5 Langelinie.<\/p>\n
For mennesket er et flokdyr \u2013 og tilmed af den grusomme slags. Et flokdyr, som b\u00e5de kan kradse \u00f8jne ud, dr\u00e6be og g\u00f8re alt muligt andet ellers ut\u00e6nkeligt og primitivt, hvis der er en leder at f\u00f8lge \u2013 og det skal der nok v\u00e6re. Der er altid en, der gerne vil beundres og f\u00f8re, og er der ikke nogen, s\u00e5 finder vi ofte selv en kandidat til piedestalen. Gerne en der r\u00e5ber h\u00f8jt og taler i absolutter og lette l\u00f8sninger p\u00e5 komplicerede sammenh\u00e6nge, ja selv l\u00f8gne \u00e6der vi glad og gerne, som det s\u00e5 fornemt vises i forestillingen.<\/p>\n
For det sv\u00e6reste er at \u00e5benbart at t\u00e6nke selv og v\u00e6re kritisk og reflekteret. S\u00e5 i det store samfundsspil vil natur altid sl\u00e5 civilisation. Drift altid vinde over etik. Det er i hvert fald den f\u00f8lelse, som man sidder med, n\u00e5r man ser dramaet og uhyrlighederne oprulle sig p\u00e5 scenen, der snart er en skov, snart et kontor, snart hele samfundet.<\/p>\n
Sceneskiftene sker let, og som tilskuer lever man sig nemt ind i det, for hele castet \u2013 der udelukkende best\u00e5r af kvinder, ogs\u00e5 i manderoller \u2013 spiller mere end formidabelt, og det til trods for at forestillingen har v\u00e6ret ramt af b\u00e5de uheld og sygdom.<\/p>\n
I centrum st\u00e5r Tina Gylling Mortensen, der er skr\u00e6mmende god i hovedrollen som digteren Bolettelund \u2013 ja ud i et, det er ikke en stavefejl. Hendes \u00f8jne og mimik br\u00e6nder sig ud i rummet til os, der sidder p\u00e5 stolene \u2013 og da scenen er lille, sidder alle helt t\u00e6t p\u00e5, og vi f\u00e5r alle detaljer med.<\/p>\n
Man kan h\u00f8re vandet blive drukket af ulvens vandsk\u00e5l, man kan n\u00e6sten lugte leverpostejmaden, som bliver spist, og man ser hver en detalje i det menneskelige forfald og de f\u00e5, men forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 hinanden, som menneskene indimellem pr\u00f8ver sig med. Det ender selvf\u00f8lgelig med nederlag og vold.<\/p>\n
S\u00e5dan er det, n\u00e5r forfatteren hedder Kaspar Colling Nielsen. Han var ogs\u00e5 manden bag \u201dDen danske borgerkrig 2018-24\u201d, og han er ikke blevet mere optimistisk siden sidst. Tv\u00e6rtimod. For hvor der i \u201dDen danske borgerkrig 2018-24\u201d var spor af k\u00e6rlighed mellem mennesker, er der i denne forestilling, som er iscenesat med sans for de skarpe pointer, ogs\u00e5 visuelt, af Claus Flygare og Henrik Grimb\u00e4ck, kun m\u00f8rke, angst og vold.<\/p>\n
Der er alts\u00e5 ikke meget at have det lysegr\u00f8nne h\u00e5b i. Heller ikke i den religion, som der af og til kredses om i teksten og som med sit budskab om tilgivelse til alle, selv dem der har indf\u00f8rt nem-id og \u00f8delagt milj\u00f8et, kan forst\u00e5s som endnu et t\u00e5beligt fors\u00f8g fra civilisationens side p\u00e5 at rydde m\u00f8rket ud. Eller er det i virkeligheden vores eneste redning ud af det junglesamfund, som vi har kreeret, og hvor ulvene hersker? Alts\u00e5 de farlige menneskelige af slagsen og ikke de i d\u00e9n sammenligning ret uskadelige ulve ovre p\u00e5 de jyske heder, som ellers l\u00f8ber med overskrifterne.<\/p>\n
Men der er s\u00e5 ogs\u00e5 den anden religion \u2013 den som med globaliseringens fart har spredt sig over jordkloden: Markedet og dets kr\u00e6fter og ub\u00f8nh\u00f8rlige krav om konstant konkurrence og profitoptimering. Det er en religion, som ingen \u2013 heller ikke politikerne \u2013 \u00e5benbart kan g\u00f8re noget ved, men hvis \u201dlove og regler\u201d vi alle blot m\u00e5 adlyde.<\/p>\n
Lyder det dystert? Ja, men det er det ogs\u00e5 \u2013 og kun virkeligheden er mere m\u00f8rk end forestillingen. Til geng\u00e6ld er der maser af humor ogs\u00e5, og det er godt, for vi forst\u00e5r bedre, n\u00e5r vi griner. Ogs\u00e5 selvom der ikke er noget at grine af i samfundet og verden i \u00f8jeblikket \u2026<\/p>\n
Danmarkshistorien giver fem ud af seks ulve<\/strong> og t\u00e6nker med p\u00e5 g\u00e5sehud p\u00e5 b\u00e5de ulvehylene og de ulve-eventyr, som vi ogs\u00e5 h\u00f8rer i forestillingen \u2013 endda l\u00e6st op af en rigtig ulv. P\u00e5 Frederiksberg vel at m\u00e6rke \u2013 og ikke i Jylland. Det er nok v\u00e6rd at t\u00e6nke over.<\/p>\n \u201dH\u00e5bet er lysegr\u00f8nt\u201d spiller til og med 5. maj.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af alle ting i hele verden er det frygten i os selv, som vi skal frygte mest \u2013 frygten og s\u00e5 os selv og det m\u00f8rke, som bor dybt inde i os. Det st\u00e5r i hvert fald helt klart, n\u00e5r … L\u00e6s resten