Normalt n\u00e5r man g\u00e5r i teatret og ser et stykke, s\u00e5 f\u00f8lger handlingen et kendt dramaturgisk forl\u00f8b, og som gammel teaterg\u00e6nger ved man derfor, hvad man skal kigge efter \u2013 og man fanger mere eller mindre hurtigt pointer og moraler.<\/p>\n
S\u00e5dan plejer det at v\u00e6re, men heldigvis findes der stykker, der bryder med den norm, og et af dem er \u201dFor enden af regnbuen\u201d, der spiller p\u00e5 N\u00f8rrebro teater, og har Tobias Trier som eneste medvirkende. Han har ogs\u00e5 selv st\u00e5et for b\u00e5de manuskript og musik i forestillingen, der handler om sangeren Kaj Bino, der vil opbygge et nyt f\u00e6llesskab for enden af regnbuen.<\/p>\n
Nu skal der ikke r\u00f8bes for meget her, for der er selvf\u00f8lgelig en handling, og undervejs spindes vi tilh\u00f8rere langsomt, men sikkert ind i et net, som vi tror, at vi gennemskuer. Og det g\u00f8r vi ogs\u00e5, n\u00e5r det kommer til de \u00e5benbare sammenligninger med sekter og andre m\u00e6rkv\u00e6rdige grupperinger, som mennesker s\u00f8ger, fordi de \u00f8nsker et f\u00e6llesskab.<\/p>\n
Men der er alligevel noget, som man ikke fanger, og som sniger sig ind under radaren og bliver siddende i \u00e9n, n\u00e5r man forlader teatret. Danmarksbloggen var p\u00e5 bes\u00f8g i g\u00e5r p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste sommerdag, og gik bagefter i den gyldne aftensol p\u00e5 N\u00f8rrebrogade med en f\u00f8lelse af at have misset en vigtig pointe. Og det var f\u00f8rst, da undertegnede fortalte andre om stykket senere p\u00e5 aftenen, at det gik op for mig, at der netop ikke var nogen endelig morale, nogen pointe b\u00f8jet i neon.<\/p>\n
S\u00e5 nej, jeg havde ikke misset noget. For stykket – ligesom livet – handler om, hvad vi selv l\u00e6gger i det, og guldet findes lige for n\u00e6sen af os i den brune, frugtbare muld, som vi st\u00e5r og g\u00e5r p\u00e5. Mor Gaia simpelthen eller Gaya, som det hedder i forestillingen.<\/p>\n
S\u00e5 m\u00e5ske vi skal droppe at hige efter krukken for enden af regnbuen. For lige nu og lige her har vi alt det, som vi skal bruge, s\u00e5 vi kan v\u00e6re \u00e6gte og autentiske \u2026 med os selv og med hinanden, og med de blomster, som vi plukker og den musik, vi spiller.<\/p>\n
Hvad Tobias Trier s\u00e5 selv l\u00e6gger i det hele p\u00e5 det personlige og private plan, afsl\u00f8rer forestillingen selvf\u00f8lgelig ikke, men den afsl\u00f8rer en kunstner, der t\u00f8r v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 sit publikum, helt t\u00e6t i b\u00e5de de dialoger, de sange og de dilemmaer, som danner rammen om forestillingen.<\/p>\n
Og det er en Tobias Trier, der kan sit h\u00e5ndv\u00e6rk, og som er levende og intenst tilstede, ogs\u00e5 n\u00e5r publikum pr\u00f8ver at f\u00e5 ham p\u00e5 glatis, retter p\u00e5 ham eller i det hele taget opf\u00f8rer sig liges\u00e5 uberegneligt som selve livet g\u00f8r det. Alt det tager han \u00e5bent og professionelt ind, og det, mine damer og herrer, kr\u00e6ver p\u00e5 mange planer langt mere end at spille en stor karakterrolle.<\/p>\n
For han aner jo ikke, hvem vi er \u2013 os der sidder p\u00e5 de sorte stole p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater \u2013 men alligevel m\u00f8der han os helt t\u00e6t og med stor intensitet. Det er godt lavet.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver seks pruttepuder ud af seks mulige<\/strong> \u2013 som den undertegnede fik \u00e6ren af at modtage, da jeg helt uforvarende og ved at r\u00e6kke en finger i vejret kom til at st\u00e5 for den f\u00f8rste af de seks livsdyder, som spiller en central rolle i forestillingen.<\/p>\n Det skal til geng\u00e6ld ikke r\u00f8bes, hvad det er for seks livsdyder, men ja, vi er p\u00e5 religionens vej, og ja, vi er p\u00e6nt langt fra de syv dyder, som kristne stillede op i middelalderen \u2013 ja, man kunne uden at ryste p\u00e5 h\u00e5nden h\u00e6vde, at vi p\u00e5 mange m\u00e5der kommer noget t\u00e6ttere p\u00e5 de syv d\u00f8dssynder.<\/p>\n Men g\u00e5 nu selv ind og se forestillingen \u2013 eller rettere se, lyt, m\u00e6rk, tal, syng og lev med. Ja, du f\u00e5r slet ikke lov til at lade v\u00e6re, det s\u00f8rger entertainer Kaj Bino i Tobias Triers skikkelse for, og ham glemmer man sent i hans gr\u00f8nne jakkes\u00e6t med den lyser\u00f8de skjorte. For det er R\u00f8dovre Centrum, der m\u00f8der en blanding af en v\u00e6kkelses-pr\u00e6dikant og en fra de berygtede pyramidespil.<\/p>\n Forestillingen spiller p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater til og med 5. maj, og det er Johan Sarouw, der har instrueret. Statens Kunstfond har st\u00f8ttet.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Normalt n\u00e5r man g\u00e5r i teatret og ser et stykke, s\u00e5 f\u00f8lger handlingen et kendt dramaturgisk forl\u00f8b, og som gammel teaterg\u00e6nger ved man derfor, hvad man skal kigge efter \u2013 og man fanger mere eller mindre hurtigt pointer og moraler. … L\u00e6s resten