\u201dTivoli altid som aldrig f\u00f8r\u201d er Tivolis logo i disse \u00e5r, og det skal s\u00e5m\u00e6nd nok passe. \u00c6ndringer er s\u00e5 ikke altid til det bedre.<\/p>\n
Os, der kan huske nogle f\u00e5 \u00e5r tilbage, mindes med l\u00e6ngsel dengang der var levende musik nede ved Pantomimen i Tivoli. Nu er det b\u00e5ndmuzak.<\/p>\n
Orkesteret, som spillede, hed Promenadeorkestret, men de findes ikke l\u00e6ngere i Tivoli. Ja, selv orkesterets eget spillested, den smukke muslingeskal ovre p\u00e5 den anden side af stien, er v\u00e6k, og i stedet er der nu Tivoli Food Hall, der ogs\u00e5 d\u00e6kker det omr\u00e5de, hvor Valmueteatret engang opf\u00f8rte eventyr af H. C. Andersen. Det var sk\u00f8nne tider med unik \u00e5ndelig f\u00f8de i stedet for nutidens fysiske f\u00f8de leveret af fantasil\u00f8se k\u00e6debutikker. Og b\u00e5de musik og eventyr fra dengang var ganske gratis. Ja, det er ganske vist.<\/p>\n
Men Pantomimens kinesiske p\u00e5fuglebygning er heldigvis fredet, s\u00e5 den kunne Tivolidirekt\u00f8r Liebst og balletmester Bendixen ikke r\u00f8re, og derfor er det stadig muligt at sidde p\u00e5 de gr\u00f8nne b\u00e6nke og se de gamle komedier – og de holder max, som Danmarksbloggen kunne konstatere, da den kom forbi denne bl\u00e6sende aprilaften.<\/p>\n
Danmarksbloggen har set et utal af pantomimer \u2013 og ogs\u00e5 flere gange denne aftens sene forestilling \u201dHarlekin Skelet\u201d, der er den \u00e6ldste og mest uhyggelige af dem alle sammen. Men det var genkendelsens gl\u00e6de, for der er altid noget hyggeligt og rart ved at se Pjerrot fjolle rundt, mens Harlekin og Columbine driver deres l\u00f8jer med ham, s\u00e5 de til sidst kan f\u00e5 hinanden \u2013 trods Pjerrot og hendes ret vratne og uvillige far.<\/p>\n
Man kan sagtens snakke om, at pantomimeforestillingerne holder, fordi de har fat i de evigt gyldne temaer om generationskl\u00f8fter, k\u00e6rlighed og at holde facaden. Men der er nu ogs\u00e5 noget enkelt og befriende ved at se en kunstart, der IKKE kun er dans, IKKE kun er musik, IKKE kun er skuespil, og som IKKE bruger ord i en tid som vores, hvor alt s\u00e6ttes i kasser, og alt g\u00f8res op i ord \u2013 og derp\u00e5 i penge.<\/p>\n
Pantomimen gennembryder det hele \u2013 og g\u00f8r verden ny igen, og s\u00e5 bliver Tivoli endelig altid som aldrig f\u00f8r \u2013 og man t\u00f8r igen dr\u00f8mme om en fremtid, hvor musikken og kulturen fylder mere i Den Gamle Have end det g\u00f8r i \u00e5r, hvor Tivoli kan fejre 175 \u00e5r.<\/p>\n
For det er aldrig for sent. Ting kan \u00e6ndre sig, og magien og eventyret kan komme tilbage til Tivoli \u2013 til hele Tivoli. M\u00e5ske i en anden form, men tiden skriger p\u00e5 netop r\u00f8dder, auntencitet og historie, s\u00e5 h\u00e5bet om et Tivoli, der igen bliver en musikalsk og kulturel oplevelse af de sj\u00e6ldne, er liges\u00e5 lysegr\u00f8nt som de knopper, der svulmede p\u00e5 mange af Tivolis tr\u00e6er og buske denne aprilaften.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dTivoli altid som aldrig f\u00f8r\u201d er Tivolis logo i disse \u00e5r, og det skal s\u00e5m\u00e6nd nok passe. \u00c6ndringer er s\u00e5 ikke altid til det bedre. Os, der kan huske nogle f\u00e5 \u00e5r tilbage, mindes med l\u00e6ngsel dengang der var levende … L\u00e6s resten