I morgen l\u00f8rdag d. 10. marts er det 115 \u00e5r siden, at en af Danmarks st\u00f8rste visedigtere blev f\u00f8dt, nemlig Sigfred Pedersen.<\/p>\n
I dag er der mange, der ikke genkender navnet, selvom vi stadig synger Sigfred Pedersens viser.<\/p>\n
Hvem kender fx ikke \u201dNu g\u00e5r v\u00e5ren gennem Nyhavn\u201d (som ret beset hedder \u201dS\u00f8ren Bramfris L\u00e6rkesang\u201d), \u201dKatinka, Katinka\u201d, \u201dT\u00f8rresnoren\u201d – og \u201dS\u00f8lvst\u00e6nk i dit gyldne h\u00e5r\u201d, som Kim Larsen gjorde til folkeeje igen for nogle \u00e5r siden, og hvis melodi ofte bruges til lejlighedssange, b\u00e5de i virkelighedens og i kunstens verden som fx til Varn\u00e6s-parrets s\u00f8lvbryllup i \u201dMatador\u201d.\u00a0Her er der lidt snak om \u00e5rstal. For er den danske overs\u00e6ttelse og gendigtning af den engelske version skrevet efter det fiktive s\u00f8lvbryllup eller ej? Det er desv\u00e6rre ikke lykkedes Danmarksbloggen at finde svaret p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n
Sigfred Pedersen bliver ofte sammenlignet med den svenske visedigter Evert Taube, og det holder, n\u00e5r man ser p\u00e5 de muntre melodier, og fordi meget af hans digtning handler om hverdagens sm\u00e5 begivenheder \u2013 og om at se det store i det sm\u00e5.<\/p>\n
Men indimellem kan Sigfred Pedersen m\u00e5le sig med mesteren selv, visekunstens fader svenskeren Carl Michael Bellman, der som ingen andre har skrevet usentimentalt og alligevel s\u00e5 r\u00f8rende om de store ting, om livet, d\u00f8den, k\u00e6rligheden og beruselsen. Og ikke n\u00f8dvendigvis i d\u00e9n r\u00e6kkef\u00f8lge \u2013 men ofte med et godt blik for samtidig at skildre de klasseskel og den dobbeltmoral og det hykleri, som ikke kun er et problem i vor tid, men som ogs\u00e5 var udbredt p\u00e5 Bellmans tid i 1700-tallet.<\/p>\n
Bellmans hovedfigur var urmageren Fredman, hvis store k\u00e6rlighed Ulla Wiinblad ern\u00e6rede sig som en gl\u00e6despige, der indimellem blev id\u00f8mt ophold p\u00e5 L\u00e5ngholmen (et kvindef\u00e6ngsel i Stockholm) af de samme dommere, der ogs\u00e5 bes\u00f8gte hende og hendes veninder i Gamla Stans sm\u00e5 lejligheder, som i dag koster spidsen af en jetjager, men som dengang var boliger for samfundets bund.<\/p>\n
S\u00e5dan en figur som Fredman har Sigfred Pedersen s\u00e5 ikke, men hos hans sk\u00e6rslipper, som man m\u00f8der i \u201dDen gamle sk\u00e6rslippers for\u00e5rssang\u201d, ser man en livsfilosofi, som kan m\u00e5le sig med Bellmans Fredman og dennes fokus p\u00e5 favntaget og beruselsen, som med Sigfred Pedersens ord beskrives s\u00e5ledes i den smukke vise om sk\u00e6rslipperen – her i et tilbageblik p\u00e5 ungdommen: Jeg sov hos landsbyens bedste t\u00f8s. Med hende var det en fryd at bakse, thi v\u00e5rens duft var i hendes sk\u00f8d.<\/em><\/p>\n Og senere lyder det med en klar adresse til samfundet og hykleriet \u2013 og til digtekunsten: Den, der har pligter, kan sagtens d\u00f8mme en pjalt, som ikke betaler skat. Men jeg er digter og jeg m\u00e5 dr\u00f8mme, thi jeg er eet med den lyse nat.<\/em><\/p>\n Men i jantelovens f\u00e6dreland bliver sk\u00e6rslipperen ikke udn\u00e6vnt til en helgen som Bellman gjorde Sankte Fredman, for verset forts\u00e6tter: De digtere er s\u00e5 mange slagse, og selv blandt dem er jeg kun en fant, der sliber knive og sliber sakse, og takker r\u00f8rt for en kobberslant.<\/em><\/p>\n Og s\u00e5 er det alligevel hos den gamle sk\u00e6rslipper, denne \u00e6dle landevejens ridder, at alt det der i virkeligheden betyder noget skal findes, for som Sigfred Pedersen flere steder i visen lader sk\u00e6rslipperen synge: Jeg sliber knive, jeg sliber sakse. Jeg sliber solskin og dagligt br\u00f8d.<\/em><\/p>\n For solskin og dagligt br\u00f8d er alt, hvad vi beh\u00f8ver. Det vidste og skrev Sigfred Pedersen, Evert Taube og Bellman om p\u00e5 m\u00e5der, s\u00e5 det stadig skal synges, s\u00e5 det gjalder.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n PS. En fant er en s\u00f8lle, fattig fyr.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I morgen l\u00f8rdag d. 10. marts er det 115 \u00e5r siden, at en af Danmarks st\u00f8rste visedigtere blev f\u00f8dt, nemlig Sigfred Pedersen. I dag er der mange, der ikke genkender navnet, selvom vi stadig synger Sigfred Pedersens viser. Hvem kender … L\u00e6s resten