En epoke i dansk teaterliv \u2013 og dansk jul \u2013 slutter med denne s\u00e6son.<\/p>\n
Det er nemlig 35. \u2013 og sidste \u2013 gang, at Vivienne McKee og London Toast Theatre st\u00e5r i spidsen for Crazy Christmas Cabaret, som er et klassisk engelsk juleshow.<\/p>\n
Formen, der er en blanding af komik, revy, spidsfindige ordspil, spiddende satire til tidens gang og en on-going dialog mellem scene og publikum, er en fast og elsket del af den engelske jul, som Vivienne McKee alts\u00e5 bragte til Danmark for nu 35 \u00e5r siden, og som i \u00e5r spiller forestillingen: \u201dPlanet Rump, the Farce Awakens\u201d.<\/p>\n
I de mange \u00e5r er succesen bare vokset og vokset \u2013 og der er efterh\u00e5nden langt imellem, at man ser en vaske\u00e6gte Crazy-Christmas-Cabaret-jomfru, men de findes endnu. Og som altid m\u00e5 \u201djomfruerne\u201d m\/k r\u00e6kke h\u00e5nden op til beh\u00f8rige klapsalver fra publikum, for s\u00e5dan er det. Vi p\u00e5 stolene lever intenst med \u2013 og inddrages ogs\u00e5 hele vejen i det levende samspil, som aftenen er.<\/p>\n
Ja, en enkelt publikummer ender som regel p\u00e5 scenen \u2013 s\u00e5ledes ogs\u00e5 i g\u00e5r aftes, hvor den udvalgte i de r\u00f8de seler geb\u00e6rdede sig s\u00e5 godt i stykket, at det udl\u00f8ste bragende klapsalver og et fortjent \u201dOne can dream\u201d fra scenen.<\/p>\n
Undertegnede har v\u00e6ret inde og se det gakkede, herlige og sk\u00f8re show flere gange \u2013 men aldrig anmeldt det f\u00f8r her nu i denne sidste s\u00e6son, og hvordan anmelder man s\u00e5 noget, der er s\u00e5 godt, men som ogs\u00e5 er ved at forsvinde? Jo, man s\u00e6tter sig ikke ned og storgr\u00e6der, man keep calm and carry on<\/em>, som engl\u00e6nderne siger.<\/p>\n Det med at keep calm er s\u00e5 alligevel lidt sv\u00e6rt, n\u00e5r man for fuldt sving og i bankende rytmer i to akter svinges rundt i galaksen i en h\u00e6sbl\u00e6sende action-historie fuld af bomber, magtkampe og alleh\u00e5nde planeter. Planeter, hvoraf to endda er styret af m\u00e6nd, der per definition altid har s\u00e5 d\u00e5rlige h\u00e5r-dage, og er s\u00e5 barnlige, at London Toast Theatres versioner af den lille, gale asiat og den store, gale amerikaner virker mere fornuftige og mindre \u201dsilly\u201d end virkelighedens!<\/p>\n D\u00e9t er skr\u00e6mmende \u2013 og Vivienne McKee siger ogs\u00e5, at det er blevet meget lettere at skrive om de politiske ledere end det var, da hun startede for 35 \u00e5r siden. Danmarksbloggen er enig. Det m\u00e5 komme helt af sig selv nu \u2013 ligesom genkendelsens latter g\u00f8r det hos os, der sidder i Glassalen, n\u00e5r vi ikke ser ikke kun denne verdens ledere, men ogs\u00e5 en enkelt superheltinde. For verden tilh\u00f8rer (vistnok) kvinderne nu.<\/p>\n Der er det s\u00e6rlige ved Crazy Christmas Cabaret, at man ikke p\u00e5 forh\u00e5nd \u00f8nsker at vide, hvem der spiller hvem, hvordan de er kl\u00e6dt p\u00e5, eller hvad de siger og g\u00f8r. For at se det hele folde sig ud undervejs, er en stor del af oplevelsen.<\/p>\n Men da David Bateson allerede i sidste s\u00e6son var Trump, undskyld Rump, undskyld Sheriffen fra Nottingham, r\u00f8ber man ikke noget ved at fort\u00e6lle, at den rolle gentager han med bravour \u2013 og s\u00e5 orange i hovedet, at en vis mand i et hvidt hus i USA ville blive bleg som en slatten asparges, og straks tr\u00e6kke sin mobil og begynde at tweete, hvis han ellers s\u00e5 og anerkendte det \u2013 og ikke bare troede, at det var fake news.<\/p>\n Uforglemmelig er ogs\u00e5 prinsesse Leia \u2013 og m\u00e5ske allermest i sidste scene, hvor ordet \u00f8m ikke engang d\u00e6kker hendes udseende. Figuren er p\u00e5 alle m\u00e5der hostess with the mostess!!!<\/p>\n Men s\u00e5 skal der heller ikke siges mere: G\u00e5 selv ind \u2013 for sidste gang – og oplev den forrygende barpige Lady Lola, Han Zupp, Luke Skystalker og alle de andre eksistenser i en galakse – ikke s\u00e5 langt v\u00e6k. De dybt professionelle mennesker danser, synger, spiller og taler \u2013 ja selv tryller, s\u00e5 det er en leg – med lige pr\u00e6cis den rette m\u00e6ngde forstyrrelse i kraften!<\/p>\n May the Farce be with you<\/em><\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dPlanet Rump, the Farce Awakens\u201d seks ud af seks rumskibe<\/strong> \u2013 og vil p\u00e5 det kraftigste opfordre andre til at tage lyssv\u00e6rdet op. For den engelske \u201dCrazy Christmas Cabaret\u201d er en lifesaver, en del af vores danske jul, som vi ikke vil undv\u00e6re \u2013 selvom vi nok m\u00e5 sige farvel til en vis l\u00e6ge, der vel skal p\u00e5 pension i Helsing\u00f8r, n\u00e5r lyset slukker for sidste gang i januar.<\/p>\n Men gad vide om ikke denne elskelige og i alle s\u00e6sonerne gennemg\u00e5ende figur smutter en tur over til Kronborg og snakker Hamlet og andre gode historier med Holger Danske? De to herrer, Dr. Van Helsing\u00f8r og Holger Danske, er jo nu en integreret del af dansk kulturhistorie.<\/p>\n Pr\u00e6cis som Vivienne McKee er det, og hun skal ogs\u00e5 til at lave noget andet nu, rygtes det. Hvad vides ikke, men skal det foreg\u00e5 i Danmark, s\u00e5 kommer Danmarksbloggen gerne ilende. Endelig vil det ogs\u00e5 v\u00e6re en stor forn\u00f8jelse, hvis d\u00b4herrer David Bateson og Andrew Jeffers fortsat er at finde p\u00e5 de skr\u00e5 br\u00e6dder i Hamlets f\u00e6dreland.<\/p>\n For: Brexit beh\u00f8ver ikke at betyde exit!!! S\u00e5 bliv her \u2013 efterlad ikke os danskere til os selv i L\u00f8kkeland. <\/em><\/strong>Vi beh\u00f8ver the farce.<\/em><\/strong><\/p>\n \u201dPlanet Rump, the Farce Awakens\u201d kan ses i Glassalen i Tivoli indtil d. 6. januar \u2013 og s\u00e5 i Tivoli Friheden i Aarhus fra d. 10. \u2013 13. januar.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En epoke i dansk teaterliv \u2013 og dansk jul \u2013 slutter med denne s\u00e6son. Det er nemlig 35. \u2013 og sidste \u2013 gang, at Vivienne McKee og London Toast Theatre st\u00e5r i spidsen for Crazy Christmas Cabaret, som er et … L\u00e6s resten