{"id":9658,"date":"2017-12-02T00:08:56","date_gmt":"2017-12-01T23:08:56","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=9658"},"modified":"2017-12-02T00:29:13","modified_gmt":"2017-12-01T23:29:13","slug":"anmeldelse-liva","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=9658","title":{"rendered":"Anmeldelse: LIVA"},"content":{"rendered":"

Det haster med det kys, den kommer f\u00f8r du tror, den dr\u00f8mmel\u00f8se s\u00f8vn,<\/em> synger Ellen Hillings\u00f8, der gestalter Liva Weel i Folketeatrets forestilling \u201dLiva\u201d.<\/p>\n

En forestilling, der starter dramatisk med Liva Weels d\u00f8d \u2013 og s\u00e5 spoler tilbage i et r\u00f8rende, morsomt, dramatisk, levende og intenst forl\u00f8b, hvor vi f\u00e5r hele fru Weels liv vist \u2013 pr\u00e6cis s\u00e5 godt, skidt, triumferende og nedsl\u00e5ende, som det var med alt \u2013 ogs\u00e5 misbruget – inkluderet.<\/p>\n

For inden det blev politisk alvor under bes\u00e6ttelsen, var der mange \u00e5r med fest, farver, musik, erotik \u2013 og et moderskab, som Liva nok ville have, men ikke bruge mere tid p\u00e5 end m\u00e6ndene gjorde p\u00e5 faderskabet.<\/p>\n

Fru Weel ville nemlig f\u00f8rst og mest sit arbejde \u2013 for deroppe p\u00e5 scenen d\u00e9r levede og \u00e5ndede hun. Og det samme g\u00f8r Ellen Hillings\u00f8 med b\u00e5de stemme, mimik og vidt spredte ben i et set-up, der emmer af mellemkrigstiden \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 grund af det virtuose klaverspil fra Jens Kr\u00f8yer, der fra sin plads som klaverbokser forestillingen igennem er vores allesammens trofaste f\u00f8lgesvend.<\/p>\n

Det var musikken ogs\u00e5 for hele Danmarks Liva, som hun vitterligen var, n\u00e5r hun sang viser som \u201dTag og kys det hele fra mig\u201d<\/em>, \u201dJeg gi\u00b4r mit hum\u00f8r en gang lak\u201d<\/em>, \u201dEt lille kys eller to\u201d<\/em> og alle de andre sange om k\u00e6rligheden og livet. Men som alle superstjerner oplevede Liva ogs\u00e5 tomheden, n\u00e5r lysene blev slukket, og hun var alt for god til at skubbe dem, der elskede hende, fra sig i en evig jagt p\u00e5 anerkendelsen, k\u00e6rligheden \u2013 og den frihed, som hun s\u00e5 gerne ville eje, men m\u00e5ske aldrig forstod er s\u00e5re flygtig.<\/p>\n

For frihed og frig\u00f8relse er ikke en konstant bev\u00e6gelse, der kun g\u00e5r opad. Det er m\u00e5ske mere en stille str\u00f8m, som den varme og medlevenhed, der ogs\u00e5 l\u00f8b gennem hele forestillingen, og som fik sit smukkeste udtryk, da Birgitte Raaberg, som blandt andet spiller Ella Heiberg, men ogs\u00e5 andre roller, sang \u201dSig de ord, du ved\u201d. <\/em><\/p>\n

D\u00e9r trillede de st\u00f8rste t\u00e5rer hos mig, og de ord tog ikke kun mig, men ogs\u00e5 min ledsager, en 16-\u00e5rig gymnasieelev, om hjertet.<\/p>\n

Et ungt menneske, som kun sporadisk kendte til PH og Liva Weel i forvejen, men som alligevel konkluderede efter t\u00e6ppefald – og med et alvorligt udtryk i ansigtet: De viser d\u00e9r, de er gode \u2013 dem mangler vi i vor tid og i min generation. <\/em><\/p>\n

P\u00e5 vejen hjem var hun ogs\u00e5 meget stille \u2013 og hun fiskede endda ikke engang mobilen frem. Der er vist s\u00e5et et fr\u00f8, som passer godt sammen med hendes dr\u00f8m om at blive dramaturg eller\/og manuskriptforfatter.<\/p>\n

Vi andre glemmer heller ikke forestillingen, hvor vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fik \u201dGlemmer du\u201d<\/em> \u2013 sunget af Karsten Jansfort, der ogs\u00e5 spillede flere roller, blandt andet den som Livas anden mand, der som en anden svinedreng kommer ind med en r\u00f8d rose og k\u00e6rligheden. Men som sendes v\u00e6k igen af en revydronning, der forstod sig mere p\u00e5 skyggespil end p\u00e5 hengivenhed, men som ogs\u00e5 s\u00e5 skarpt, som da hun til sin f\u00f8rste mand siger: Vi giver ikke hinanden plads, vi tager al den plads, som vi kan. <\/em><\/p>\n

Selv gav Liva Weel aldrig op, men forblev livet igennem tro mod sin f\u00f8lsomme natur og st\u00e6rke dr\u00f8mme, hvad Ellen Hillings\u00f8 ogs\u00e5 s\u00e5 fint formidler. For man kan hos en af dansk teaters nuv\u00e6rende femme fataler m\u00e6rke Liva Weels v\u00e6senskerne og behov for et menneske, som hun kunne spille bold med.<\/p>\n

Ham fandt fru Weel i PH, som hun f\u00f8ler en vis attraktion mod i forestillingen. Om det holder historisk er ret usikkert, men det er sagen underordnet. Samarbejdet mellem de to \u2013 og mellem en som altid bl\u00e6ndende god Henrik Koefoed (han kan det hele p\u00e5 en scene, b\u00e5de teknisk, dramatisk, musikalsk og humoristisk) og den tidligere roste Ellen Hillings\u00f8 – er det essentielle.<\/p>\n

Det, der gjorde, at Liva Weels f\u00f8rste mand tog fejl, da han sagde, at han ville blive husket langt l\u00e6ngere end hende. Men hvem kender Arne Weel i dag?<\/p>\n

Det er Liva Weel, vi kender og elsker \u2013 og s\u00e5 PH, der skrev den ikoniske vise \u201dMan binder os p\u00e5 mund og h\u00e5nd\u201d<\/em>, og sagde til Liva: G\u00e5 ud og giv dem den lige i smasken<\/em>. Og det gjorde hun \u2013 og den blev sunget under stor bev\u00e6gelse, b\u00e5de dengang – og nu p\u00e5 scenen. Det er s\u00e5 ogs\u00e5 her, at vi finder forestillingens eneste deciderede fejl, for nej, hverken den oprindelige eller den reviderede version blev skrevet i f\u00e6llesskab. Visen er alene PH\u00b4s v\u00e6rk, men det var Liva Weel, der sang den.<\/p>\n

Men det er en lille ting, som ikke betyder noget for en forestilling, der er meget gribende, og ikke kun p\u00e5 grund af de smukke viser, der som perler str\u00e5ler igennem hele forestillingen, fremf\u00f8rt p\u00e5 fire meget forskellige m\u00e5der af fire meget forskellige skuespillere, men som alle ligger lige d\u00e9r i krydsfeltet mellem det st\u00e6rke og det sarte, og mellem fortid \u2013 og nutid.<\/p>\n

For der er et sted, hvor Henrik Koefoed l\u00e5ner krop og stemme til PH\u00b4s kloge ord om retssikkerheden som det f\u00f8rste skred i vejen mod diktatur og krig, om demokrati, nationalisme, angst, navlebeskuenhed – og hvorfor man ser sit land og dets s\u00e6rpr\u00e6g bedst, n\u00e5r man ser det udefra. Lige d\u00e9r gik der en engel gennem teaterrummet \u2013 for de ord kunne liges\u00e5 godt v\u00e6re skrevet i 2017. Og det vidste vi alle sammen, som sad d\u00e9r p\u00e5 de r\u00f8de stole p\u00e5 Hippodromen.<\/p>\n

S\u00e5 der var vi oppe i vores nutid \u2013 inden vi igen gled tilbage til fru Weels liv og en afslutning, der var fuld af b\u00e5de smerte, desillusion og ensomhed. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 to af de st\u00f8rste viser tilsidst. Viser som m\u00e5ske mere end nogen andre handler om, hvad livet drejer sig om, nemlig \u201dN\u00e5\u201d<\/em> og \u201dI dit korte liv\u201d.<\/em><\/p>\n

For PH\u00b4s ord om livet, dette korte liv, g\u00e6lder stadigv\u00e6k: Enkel er din sk\u00e6bnes smukke lov, hvert atom forlanger, du skal leve.<\/em> D\u00e9t gjorde Liva i sin tid \u2013 og det gjorde alle fem i Folketeatrets forestilling \u201dLiva\u201d. Der bliver levet og spillet og sunget og elsket \u2013 st\u00e6rkt og intenst og med en nerve, s\u00e5 selv fru Weel ville have h\u00e6vet glasset og sagt: Godt g\u00e5et<\/em>. Skal vi ikke nappe en lille \u00e9n mere?<\/em><\/p>\n

Danmarksbloggen giver seks store, r\u00f8de kys ud af seks mulige <\/b>til en forestilling, der er et lille mesterv\u00e6rk.<\/p>\n

Den spiller p\u00e5 Folketeatret i N\u00f8rregade indtil 22. december – og drager s\u00e5 p\u00e5 turn\u00e9 til for\u00e5ret.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det haster med det kys, den kommer f\u00f8r du tror, den dr\u00f8mmel\u00f8se s\u00f8vn, synger Ellen Hillings\u00f8, der gestalter Liva Weel i Folketeatrets forestilling \u201dLiva\u201d. En forestilling, der starter dramatisk med Liva Weels d\u00f8d \u2013 og s\u00e5 spoler tilbage i et … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[1001,676,4003,2525],"class_list":["post-9658","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-anmeldelse","tag-folketeatret","tag-liva","tag-liva-weel"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/9658","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=9658"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/9658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9663,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/9658\/revisions\/9663"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=9658"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=9658"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=9658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}