Hvis man er til lange historiske romaner, hvor der er fyret godt op for b\u00e5de familiehistorien, de mellemmenneskelige relationer, konflikterne og ikke mindst actionen i ordets bedste betydning, s\u00e5 skal man l\u00e6se den 477 siders lange bog \u201dStormkragen\u201d, som er skrevet af John Toft.<\/p>\n
For her f\u00e5r man det hele i stride str\u00f8mme \u2013 og mere til. Den historiske roman er velskreven, billedsproget er levende, og det er let at forestille sig Hagen \u2013 b\u00e5de som lille hittebarn og som gammel mand med rigdom, \u00e6re og styrke \u2013 og p\u00e5 f\u00e6rden derimellem, som f\u00f8rer ham og hans fosterbror til Danmark for at tage kampen om Danmarks trone op med tronraneren.<\/p>\n
En trone, som Haralds far Gorm ser som hans klare ret \u2013 og som han derfor er klar til at k\u00e6mpe for \u2013 hele vejen.<\/p>\n
Men inden kommer vi p\u00e5 en lang og begivenhedsrig rejse rundt i et Nordeuropa, der p\u00e5 d\u00e9t tidspunkt i historien befinder sig i en brydningstid, hvor en ny religion \u2013 kristendommen – g\u00e5r sin sejrsgang, mens den gamle asatro er p\u00e5 vej ud. Det her er dog ikke en roman om religion, selvom en munk spiller en afg\u00f8rende rolle for Hagen og hans liv \u2013 og p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de.<\/p>\n
For Hagen er ved at d\u00f8 p\u00e5 kamppladsen, og kun en urtekyndig munk er \u00e5rsag til, at han kan \u201dn\u00f8jes\u201d med at miste den ene arm. Dette \u201dlille k\u00f8ds\u00e5r\u201d, som Monty Python nok ville sige det, er heller ikke nok til at sl\u00e5 vikingekrigeren Hagen ud. Han forts\u00e6tter kampen om \u00e6re og rigdomme \u2013 heldigvis for b\u00e5de hans egen og bogens skyld.<\/p>\n
For det her er en sp\u00e6ndende historie om magt og kongerige, om dengang hvor styrke var lig b\u00e5de fysisk kraft, mentalt overskud og \u00f8konomisk rigdom.<\/p>\n
En historie, som forfatteren skriver, er baseret p\u00e5 historiske fakta.<\/p>\n
Forfatteren John Toft h\u00e6vder nemlig, at bogen bygger p\u00e5 en tredjedel af nogle historiske optegnelser af den tyske biskop Thietmar af Merseburg, som skal have m\u00f8dt Hagen, da denne er blevet gammel, men stadig har sin fulde styrke i behold \u2013 og gavmildt overr\u00e6kker klosteret, hvor han og hans f\u00f8lge skal bo, en tyk guldring som betaling.<\/p>\n
Disse optegnelser skal s\u00e5ledes befinde sig i privateje i en af de gamle byer i \u00d8steuropa hos en unavngiven ven af forfatteren, som efter eget udsagn kun har f\u00e5et lov til at l\u00e6se netop en tredjedel \u2013 indtil videre. Der er derfor ogs\u00e5 lagt i kakkelovnen til to b\u00f8ger mere, hvis man skal f\u00f8lge logikken.<\/p>\n
Danmarksbloggen kan ikke helt gennemskue, om det med det gamle manuskript bare er en del af historien \u2013 eller om forfatteren mener det alvorligt. Men skal noget valideres historisk, s\u00e5 m\u00e5 man have fagfolk til at se p\u00e5 manuskriptet. For papir er taknemmeligt \u2013 og det samme er rygter.<\/p>\n
Men sikkert er i hvert fald, at historien er god – uanset hvad. S\u00e5 l\u00e6s den endelig.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dStormkragen\u201d fire sv\u00e6rd ud af seks mulige som dem den tids mennesker kunne svinge, som var det en fiskestang. <\/strong><\/p>\n Det er Valeta, der udgiver.<\/p>\n Som bonusinfo kan Danmarksbloggen s\u00e5 ogs\u00e5 oplyse, at Thietmar af Merseburg vitterlig har eksisteret. Han var en tysk biskop og historieskriver, der i sine sidste leve\u00e5r skrev en kr\u00f8nike om 900-tallets saksiske fyrster, hvori han blandt andet omtaler den tyske kristne mission blandt de asatro danere.<\/p>\n Det er s\u00e5ledes Thietmar, der har skrevet om vikingebl\u00f3tet i Lejre, hvor man hvert niende \u00e5r i januar ofrede 99 mennesker og liges\u00e5 mange heste samt hunde, haner og h\u00f8ge for at beskytte sig mod underverdenens magter og sone sine forbrydelser. Selvom historien om bl\u00f3tet i Lejre kun er genfortalt af den tyske biskop, er der store paralleller til de oplysninger, som en anden kr\u00f8nikeskriver Adam af Bremen giver om vikingebl\u00f3tet i Uppsala i Sverige.<\/p>\n Men bare fordi den del med bl\u00f3tet holder, s\u00e5 kan man ikke slutte noget om Hagens eksistens eller andre begivenheder, der ikke er n\u00e6vnt i andre kilder end denne hemmelige. Man kan derfor med sikkerhed kun sl\u00e5 fast, at Thietmar \u2013 som kristen biskop \u2013 havde en absolut interesse i at udbrede kristendommen og dermed ogs\u00e5 den kristne kirkes magt til Danmark.<\/p>\n En kristendom som Harald Bl\u00e5tand har f\u00e5et \u00e6ren for at indf\u00f8re i Danmark, selvom alt tyder p\u00e5, at den har v\u00e6ret her \u2013 i hvert fald delvis og sporadisk – siden engang i 700-tallet. Det skal man s\u00e5 ikke l\u00e6gge s\u00e5 meget i, for de asatroende vikinger havde ikke problemer med andre religioner. Der var altid plads til en gud mere, b\u00e5de rundt om langbordet og n\u00e5r man bl\u00f3tede, og det gjaldt ogs\u00e5 Hvide Krist.<\/p>\n Vikinger kunne s\u00e5ledes sagtens b\u00e6re b\u00e5de Thorshammer og det kristne kors p\u00e5 samme tid – ligesom at der ogs\u00e5 stod Allah p\u00e5 svenske vikingers t\u00f8j. Formentlig fordi de har syntes, at det s\u00e5 godt ud. Ogs\u00e5 j\u00f8diske skikke blev m\u00f8dt med stor \u00e5benhed.<\/p>\n S\u00e5 rummelig var kristendommen ikke – og den danske kongesl\u00e6gt blev kristen med Harald Bl\u00e5tand, der lod sine ellers for l\u00e6ngst d\u00f8de og vikingebegravede for\u00e6ldre genbegrave i den kristne kirke, som han fik opf\u00f8rt i Jelling.<\/p>\n For herfra skulle det iflg. Harald handle om Gud, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd, hvad ogs\u00e5 biskop Thietmar har ment.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis man er til lange historiske romaner, hvor der er fyret godt op for b\u00e5de familiehistorien, de mellemmenneskelige relationer, konflikterne og ikke mindst actionen i ordets bedste betydning, s\u00e5 skal man l\u00e6se den 477 siders lange bog \u201dStormkragen\u201d, som er … L\u00e6s resten