Det enkle, r\u00e5 design og de skarpe spotlys i det stadig relativt nye Skuespilhus st\u00e5r i st\u00e6rk kontrast til plyss\u00e6derne, prismelysekronerne og malerierne p\u00e5 Gl. Scene p\u00e5 Kongens Nytorv. Det g\u00f8r Det Kgl. Teaters nye ops\u00e6tning af Holberg ogs\u00e5 p\u00e5 n\u00e6rmest alle omr\u00e5der til en klassisk \u2013 eller bare en semi-klassisk version af komedien.<\/p>\n
Men hvad s\u00e5, kan man sp\u00f8rge? Skal Holberg ikke fornyes? Bestemt \u2013 men fornyelse kan ske p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der. Danmarksbloggen kom i hvert fald til at t\u00e6nke p\u00e5 viel geschrei und wenig wolle<\/em>, som man siger i en anden Holberg-komedie \u201dDen stundesl\u00f8se\u201d, der handler om indbildt travlhed og vigtighed.<\/p>\n I denne nye version af “Maskerade” har de ogs\u00e5 travlt \u2013 med at l\u00f8be rundt og rundt \u2013 og dreje rundt p\u00e5 en scene, der minder om en blanding af legoklodser og en udstilling p\u00e5 Louisiana. Der er heller ikke ret meget uld i forestillingen. Ja, p\u00e5kl\u00e6dningsm\u00e6ssigt slet ingen, da samtlige skuespillere er kl\u00e6dt i farvestr\u00e5lende plastic, der kunne f\u00e5 dronningens regnfrakke til at blegne af misundelse. For her er der knald p\u00e5 b\u00e5de farver og glimmer og glitter.<\/p>\n Udover farverne er der ogs\u00e5 skruet godt op for lydeffekter og r\u00e5ben \u2013 og for mimik og bev\u00e6gelser til musik fra Olivier Antunes, der spiller eminent, og som ogs\u00e5 har lavet den til tider stumfilmsagtige musik, der passede til de abrupte bev\u00e6gelser og den overdrevne mimik.<\/p>\n Alle grimasserne, bev\u00e6gelserne, billederne og musikken kan i \u00f8vrigt heller ikke undre, n\u00e5r man ved, at det er den prisvindende tysker Herbert Fritsch, der har iscenesat og instrueret.<\/p>\n Samme hr. Fritsch er nemlig kendt for ikke at l\u00e6se stykket eller interessere sig for handlingen. Fair nok, kan man mene, selvom bedsteborgeren i klassisk Holberg-stil m\u00e5ske ville p\u00e5pege, at s\u00e5 er man ikke forberedt til opgaven.<\/p>\n Danmarksbloggen vil indskr\u00e6nke sig til at sige, at hr. Fritsch \u2013 hvor prisvindende han end er – s\u00e5 m\u00e5ske ikke burde have opf\u00f8rt Holberg, hvor ikke kun handlingen og stykket, men ogs\u00e5 moralen er essentiel. Og for at f\u00e5 d\u00e9t med, s\u00e5 er en genneml\u00e6sning af komedien n\u00f8dvendig.<\/p>\n Det eneste, der ikke er pillet ved i denne ops\u00e6tning, er s\u00e5ledes ogs\u00e5 sproget, som er Holbergs eget \u2013 og som virker s\u00e6rt gammeldags – og ogs\u00e5 mere end ellers i denne total-teater-version, hvor alt andet larmer og fylder.<\/p>\n Man sidder som publikum og dr\u00f8mmer sig tilbage til de gamle dage p\u00e5 Holbergs tid \u2013 dengang hvor det var comme il faut,<\/em> at publikum r\u00e5bte op til skuespillerne p\u00e5 scenen. For havde vi m\u00e5ttet det, ja s\u00e5 kunne en forestilling som den her \u2013 hvis alts\u00e5 ogs\u00e5 de talte mere nutidigt \u2013 have v\u00e6ret en forn\u00f8jelse. Ja, tilmed en \u00e6gte nyskabelse.<\/p>\n Men desv\u00e6rre turde man ikke g\u00e5 hele det skridt. M\u00e5ske er publikum heller ikke klar til det. Nutidens teaterg\u00e6ngere er jo godt opdraget og tyssede s\u00e5ledes h\u00f8jlydt p\u00e5 hinanden, n\u00e5r t\u00e6ppet gik.<\/p>\n Skuespillerne derimod var sublime – og is\u00e6r Peter Plougborg, som var den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende Henrik og Jens J\u00f8rn Spottag, der spillede Jeronimus, ragede liges\u00e5 meget op, som hr. Plougborg er h\u00f8j.<\/p>\n De kan b\u00e5de spille drama og komik \u2013 de har timingen, og talentet lyser igennem plasticparykker, sminke og hvad der ellers var p\u00e5f\u00f8rt, s\u00e5 det eneste, der stod n\u00f8gent tilbage netop var sproget \u2013 ordene selv.<\/p>\n Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 meget passende i et reformations\u00e5r \u2013 selvom \u201dMaskerade\u201d har meget lidt med religion at g\u00f8re, men tradition ja, for de \u00e5rlige maskerader var en af de f\u00e5 sociale ventiler i en tid med stor statiskhed. Men i nogle f\u00e5 dage hver vinter kunne greven og bonden dele bord \u2013 og seng. Alts\u00e5 indtil Christian d. 6. forb\u00f8d det i pietismens \u00e5nd. Senere blev det dog tilladt igen.<\/p>\n S\u00e5 maskeraderne kom igen \u2013 og dermed tiden hvor mods\u00e6tninger kunne m\u00f8des \u2013 som de ogs\u00e5 g\u00f8r det her, hvor teatret g\u00f8res til b\u00e5de en stumfilm og en tegnefilm. Det kan ogs\u00e5 minde om den hedengangne popgruppe \u201dCartoons\u201d, allermest d\u00e9r hvor Jeronimus n\u00e6sten istemmer de ber\u00f8mte linier fra Carl Nielsens musik til netop \u201dMaskerade\u201d.<\/p>\n Men allermest ses mods\u00e6tningen mellem alt det farvestr\u00e5emde og larmende \u2013 og s\u00e5 den tavshed, der er omkring det talte, s\u00e5 man ikke rigtig kan h\u00f8re Holberg, og det er synd.<\/p>\n For Holberg har meget at sige os dag. Mennesket har ikke \u00e6ndret sig. Kampen for anseelse og for k\u00e6rlighed – og konflikterne mellem generationer \u2013 og mellem \u00e6gtefolk, hvor den ene vil danse, mens den anden hellere vil tidligt i seng, findes stadigv\u00e6k. Men det forsvandt i al vrimlen p\u00e5 scenen.<\/p>\n Holberg fik slet ikke lov til at tr\u00e6de fem \u2013 og han kan ellers sagtens endnu, b\u00e5de n\u00e5r der tales gammeldansk og nydansk. Han er nemlig meget mere end blot et ekko, som de ekkoer de to f\u00e6dre s\u00e5 fint lavede p\u00e5 scenen.<\/p>\n Ret skal ogs\u00e5 v\u00e6re ret \u2013 og \u00e6res den, som \u00e6res b\u00f8r. Skyggespillet i slutningen af f\u00f8rste akt var eminent fint lavet \u2013 og det samme var det lille teaterstykke i tre akter, som Henrik opf\u00f8rte til Leanders oplysning – og sit eget fors\u00f8g p\u00e5 at undg\u00e5 ballade og straf.<\/p>\n Danmarksbloggen giver derfor \u201dMaskerade\u201d p\u00e5 Det Kgl. Teater fire ud af seks h\u00e5rpiske, som den Henrik tabte fra tid til anden<\/strong>. For skuespillerne p\u00e5 den danske nationalscene kan deres kram, og d\u00e9t skal de bel\u00f8nnes for.<\/p>\n “Maskerade” spiller p\u00e5 Det Kgl. Teater indtil 28. februar 2018 \u2013 heraf en del af tiden p\u00e5 turn\u00e9.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det enkle, r\u00e5 design og de skarpe spotlys i det stadig relativt nye Skuespilhus st\u00e5r i st\u00e6rk kontrast til plyss\u00e6derne, prismelysekronerne og malerierne p\u00e5 Gl. Scene p\u00e5 Kongens Nytorv. Det g\u00f8r Det Kgl. Teaters nye ops\u00e6tning af Holberg ogs\u00e5 p\u00e5 … L\u00e6s resten