Danmarksbloggen skriver om Danmark, og anmelder derfor ogs\u00e5 i sagens natur dansk kunst og kultur – men ingen regler uden undtagelser.<\/p>\n
For et decideret stykke tv-kunst ramte sk\u00e6rmen i l\u00f8rdags – og blev genudsendt i g\u00e5r s\u00f8ndag, men kan heldigvis ogs\u00e5 ses p\u00e5 DR\u00b4s hjemmeside. Det handler om det svenske tv-drama, der p\u00e5 dansk hedder “Familien L\u00f6wander”, men som p\u00e5 svensk hedder “V\u00e5r tid \u00e4r nu”.<\/p>\n
Egentlig ogs\u00e5 en bedre titel, for det handler ikke kun om familien L\u00f6wander, selvom meget af handlingen udspiller sig i deres fine ejendom p\u00e5 en af Stockholms bedste adresser, hvor de har den dyre restaurant “Djurg\u00e5rdsk\u00e4llaren” i k\u00e6lderen og stuen, mens de selv bor ovenp\u00e5.<\/p>\n
Serien starter ved 2. verdenskrigs afslutning, hvor datteren Nina m\u00f8der k\u00f8kkendrengen Calle midt i det jublende menneskehav p\u00e5 Kungsgatan i den svenske hovedstad uden at vide, at han er p\u00e5 vej til f\u00f8rste arbejdsdag i hendes families restaurant. De to unge kysser hinanden – og ja, der kommer selvsagt en k\u00e6rlighed-p\u00e5-tv\u00e6rs-af-de-sociale-skel-historie ud af d\u00e9t m\u00f8de.<\/p>\n
En historie, der skildres fint og f\u00f8lsomt, men som heldigvis ikke st\u00e5r alene, for s\u00e5 ville det v\u00e6re banalt. Men det er serien ikke. Den er \u00e5ndel\u00f8s sp\u00e6ndende og oplysende – og nej, man beh\u00f8ver ikke at kende til hverken Stockholm eller svensk historie for at f\u00f8lge med.<\/p>\n
Man f\u00e5r det hele serveret p\u00e5 den mest underholdende m\u00e5de, og bare i de to f\u00f8rste afsnit kommer der udover oplagte emner som kampe og konflikter mellem generationerne og klasserne ogs\u00e5 temaer som svenskernes forhold til tyskerne under krigen, sortb\u00f8rshandel, kz-lejre, anbragte b\u00f8rn, ensomhed, omsorg, arbejdsmarked, fattigdom og meget andet. Alt sammen skildret realistisk og med en nerve, der t\u00f8r at g\u00e5 dybt.<\/p>\n
RIGTIG dybt som n\u00e5r den ene s\u00f8ns franske veninde, der har siddet i kz-lejr, beskriver, hvordan hun og de andre fanger vidste, hvem der snart skulle d\u00f8. For s\u00e5 lignede de en hare i ansigtet – t\u00e6nderne stak ud – og de lugtede af benzin.\u00a0<\/em><\/p>\n Det er Matador og Downton Abbey. Matador fordi personerne skildres skarpt og pr\u00e6cist – og med f\u00e5 virkemidler, og Downton Abbey fordi der er t\u00e6nkt over alt med t\u00f8j, m\u00f8bler og stil, s\u00e5 det holder ned i detaljen.<\/p>\n Men serien er ogs\u00e5 helt sin egen – og sine steder bedre end de to andre – fordi den netop t\u00f8r at g\u00e5 s\u00e5 dybt, at man kan m\u00e6rke det fysisk.<\/p>\n “Familien L\u00f6wander” er produceret i 20 afsnit, hvor 10 vises i \u00e5r – og 10 n\u00e6ste \u00e5r – alts\u00e5 i Sverige. I Danmark f\u00e5r vi to afsnit af gangen, s\u00e5ledes s\u00e5 det er to timers fjernsyn hver gang, hvor man kan f\u00f8lge sk\u00e6bnerne gennem de \u00e5rtier, hvor de sociale skel blev udvisket i Sverige, og folkhemmet blev bygget.<\/p>\n Det er en udvikling, som vi ogs\u00e5 til dels havde i Danmark, hvor mange af kampene og konflikterne var de samme, s\u00e5 ogs\u00e5 derfor giver det mening for en blog om Danmarksbloggen at anmelde dette fantastiske stykke svensk tv-drama.<\/p>\n Danmarksbloggen gl\u00e6der sig allerede til p\u00e5 l\u00f8rdag – og giver “V\u00e5r tid \u00e4r nu”\/”Familien L\u00f6wander” seks store svenske flag ud af seks mulige.<\/strong><\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmarksbloggen skriver om Danmark, og anmelder derfor ogs\u00e5 i sagens natur dansk kunst og kultur – men ingen regler uden undtagelser. For et decideret stykke tv-kunst ramte sk\u00e6rmen i l\u00f8rdags – og blev genudsendt i g\u00e5r s\u00f8ndag, men kan heldigvis … L\u00e6s resten