Du kender dem sikkert godt, de der feel-good-film, som man ser siddende i sofaen, pakket ind i et t\u00e6ppe og med et varmt krus te i h\u00e5nden. De film ender altid godt, og er \u2013 uanset konflikten \u2013 i reglen ret ligegyldige og derfor ogs\u00e5 glemte to minutter efter.<\/p>\n
I mods\u00e6tning til dem st\u00e5r s\u00e5 et teaterstykke som \u201dTil (ingen verdens) nytte\u201d, der spiller p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn, og er hvad Danmarksbloggen vil kalde feel-bad-teater.<\/p>\n
For her ender det skidt, og konflikterne st\u00e5r opstillet p\u00e5 rad og r\u00e6kke, mens modgangen og nedturen bare forts\u00e6tter og forts\u00e6tter for vores hovedperson, den arbejdsl\u00f8se Berit. Og der foreg\u00e5r ikke p\u00e5 noget tidspunkt noget, som ikke betyder noget for b\u00e5de stykket \u2013 og for os, der kigger p\u00e5 \u2013 ja, for hele samfundet.<\/p>\n
\u201dTil (ingen verdens) nytte\u201d er et af de sj\u00e6ldne teaterstykker, der bliver siddende i sindet i lang tid, og ikke kun pga. skuespillet, selvom det er eminent ned til mindste betoning og mindste bev\u00e6gelse i et samspil, der emmer af gode dialoger og malende billeder.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 fordi der hos publikum var en reaktion, som Danmarksbloggen ellers kun har oplevet i b\u00f8rneteatrene, n\u00e5r det, der sker p\u00e5 scenen, er s\u00e5 sp\u00e6ndende, at de sm\u00e5 BARE M\u00c5 SIGE NOGET.<\/p>\n
S\u00e5dan var det ogs\u00e5 her, hvor mange blandt publikum og is\u00e6r de \u00e6ldre hviskede mere end ofte til hinanden i l\u00f8bet af forestillingens to akter. I pausen kunne man ogs\u00e5 h\u00f8re, hvordan det fl\u00f8j med parallelle historier fra publikums liv, som matchede det, der skete p\u00e5 scenen \u2013 b\u00e5de n\u00e5r det kom til nedsk\u00e6ringer, grimme m\u00e5der af f\u00e5 effektive virksomheder til at virke for\u00e6ldede p\u00e5, m\u00f8der med en umenneskelig a-kasse, ligegyldige aktiveringskurser, voksne b\u00f8rn der ikke gider deres for\u00e6ldre, men heller ikke under de gamle lidt l\u00e6kkerier til at fors\u00f8de livets aften.<\/p>\n
Men det, som is\u00e6r satte sig hos mig, skete, da stykket var slut, og de fleste havde pakket sammen og var g\u00e5et. Jeg var ogs\u00e5 p\u00e5 vej, da jeg opdagede to kvinder, som stadig sad p\u00e5 deres stole, mens t\u00e5rerne l\u00f8b ned af deres kinder, og de blev ved med at sige til hinanden: \u201dDet er lige s\u00e5dan, det er\u201d.<\/p>\n
Jeg m\u00e5tte synke en stor klump, og det var med v\u00e5de \u00f8jne og en knugen i maven, at jeg gik hjem, mens jeg t\u00e6nkte p\u00e5 H.C. Andersens eventyr \u201dNattergalen\u201d, hvor den lille fugl siger, at den har set t\u00e5rer i \u00f8jnene p\u00e5 en kejser, og at det er den slags juveler, der g\u00f8r et sangerhjerte godt.<\/p>\n
Hvis det ogs\u00e5 g\u00e6lder skuespillere, s\u00e5 vil Danmarksbloggen gerne oplyse d\u00b4damer Pia Rosenbaum og Lisbeth Wulff samt d\u00b4herrer Finn Nielsen og Jacob Lohmann om, at det fl\u00f8d med \u00e6delstene i s\u00f8ndags p\u00e5 Hippodromen \u2013 ogs\u00e5 efter t\u00e6ppefald.<\/p>\n
For \u201dTil (ingen verdens) nytte\u201der det m\u00e5ske mest relevante teaterstykke p\u00e5 den danske teaterscene i s\u00e6sonen 2017-18.<\/p>\n
Det viser, ja det udstiller uden n\u00e5de vor tid og vor samfunds umenneskelighed og fokus p\u00e5 pr\u00e6station. En uskik der betyder, at stress er en sygdom, og at mennesker beg\u00e5r selvmord, fordi de f\u00f8ler sig uduelige, og ikke f\u00e5r lov til at g\u00f8re nytte og v\u00e6re med i et samfund, hvor der kun er plads til de st\u00e6rke og de hurtige og de omstillingsparate \u2013 dem der kan altid p\u00e5 papirets syv sekunder, men ingenting n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n
Og netop fordi det er virkeligheden og dens grimme v\u00e6sen i en tid, hvor mennesket er reduceret til et produktions- og forbrugsdyr, der bare skal tage sig sammen, som det hedder, s\u00e5 beh\u00f8ver skuespillerne heller ikke hverken drejescener, larmende musik eller andet stort og dyrt.<\/p>\n
Alt der kr\u00e6ves for at fort\u00e6lle denne tragedie fra hverdagen er skuespillernes evne til at spille (og den er enorm), sm\u00e5 effekter som fx en buket blomster, en kaffekande og en st\u00f8vsuger \u2013 og s\u00e5 den bedste medspiller af dem alle sammen: Virkeligheden, der er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 i denne forestilling, at man m\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, om det er en dokumentar, der har forkl\u00e6dt sig som et teaterstykke. Eller et teaterstykke, der kunne \u2013 og burde – \u00a0bruges som en dokumentar, som alle med magt til at g\u00f8re noget anderledes ved de grundl\u00e6ggende samfundsforhold skulle se.<\/p>\n
For \u201dTil (ingen verdens) nytte\u201d er en perle og et lille mesterv\u00e6rk, som er skrevet af den Reumert-vindende Thomas Markmann, der har brugt sin egen historie som forl\u00e6g \u2013 og han sk\u00e5ner ikke sig selv.<\/p>\n
For han kaster et forklarende og forsonende sl\u00f8r over den frustrerede HR-chef Karina, der et eller andet sted gerne vil hj\u00e6lpe Berit, der uden selv at kunne g\u00f8re hverken fra eller til kastes ud i tragedien. Og han beskriver med stor \u00f8mhed pensionisten Svend, der er modelleret over hans far, mens ham selv \u2013 som i stykket er s\u00f8nnen og karrieremanden Lars \u2013 beskrives med stor h\u00e5rdhed og f\u00f8rst til sidst ser man en spr\u00e6kke ind i den stressede og fortravlede mand, der viser, at ogs\u00e5 s\u00f8nnen rummer smerte og menneskelighed.<\/p>\n
Det er s\u00e5 modigt skrevet \u2013 og s\u00e5 fint formidlet med b\u00e5de ord og kropssprog af de fire skuespillere, hvor det kun giver mening at fremh\u00e6ve dem alle fire lige meget: Pia Rosenbaum, Lisbeth Wulff, Finn Nielsen og Jacob Lohmann.<\/p>\n
For ligesom at Berit kan k\u00f8replanen udenad, s\u00e5 kan det n\u00e6vnte firkl\u00f8ver ogs\u00e5 spille teater til ug og kryds og slange \u2013 eller skulle man sige at \u201dden p\u00e5 scenen st\u00e5ende biomasse udlever deres spidskompetancer med rettidig omhu for optimeringen af b\u00e5de et nutidigt afkast og et fremtidig sikring af videreudvikling af deres potentialer \u201d eller noget i den stil, som det p\u00e5 bullshit-man\u00e9r m\u00e5ske kunne beskrives p\u00e5 moderne New Public Management-sprog og ideologi, hvor man forn\u00e6gter, at nogen har magt \u2013 og andre ikke har, og pr\u00f8ver at bilde folk ind, at man kan opn\u00e5 alt, bare man br\u00e6nder for det, br\u00e6nder igennem \u2026<\/p>\n
Men s\u00e5dan er det ikke \u2013 vi kan kun noget i f\u00e6llesskab, n\u00e5r vi t\u00f8r – og vi f\u00e5r lov til at v\u00e6re med og g\u00f8re nytte. Hvad der sker, n\u00e5r vi ikke t\u00f8r r\u00e6kke h\u00e5nden frem og give hinanden tillid og plads, bliver man smertelig bevidst om ved at se \u201dTil (ingen verdens) nytte\u201d.<\/p>\n
Danmarksbloggen vil derfor anbefale alle at g\u00e5 ind og se \u201dTil (ingen verdens) nytte\u201d, som skal have seks ud af seks stjerner.<\/strong> For her skal der gives klassiske stjerner. Det er nemlig teaterkunst i dens reneste og mest oph\u00f8jede form, som indtil d. 21. oktober vises p\u00e5 Hippodromen p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn, hvorefter forestillingen drager p\u00e5 turn\u00e9 indtil 5. december.<\/p>\n Der m\u00e5 ogs\u00e5 meget gerne v\u00e6re en Reumert i det her \u2013 eller flere. Det vil v\u00e6re s\u00e5 fortjent.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Du kender dem sikkert godt, de der feel-good-film, som man ser siddende i sofaen, pakket ind i et t\u00e6ppe og med et varmt krus te i h\u00e5nden. De film ender altid godt, og er \u2013 uanset konflikten \u2013 i reglen … L\u00e6s resten