Folkem\u00f8det er forbi, og den politiske s\u00e6son n\u00e6rmer sig ogs\u00e5 afslutningen inden sommerferien, men m\u00e5ske afg\u00f8res Danmarks fremtid ikke hverken p\u00e5 Bornholm eller p\u00e5 Christiansborg. Ikke kun i hvert fald.<\/p>\n
Der er nemlig et Danmark uden for de store byers attraktive postnumre, og der findes masser af danskere, som ikke tilh\u00f8rer den ellers s\u00e5 magtfulde kreative klasse. Og nu har de danskere \u2013 som alts\u00e5 er flertallet m\u00e5lt i hoveder – f\u00e5et en stemme i medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Kaare Dybvad Bek, der har skrevet bogen \u201dDe l\u00e6rdes tyranni. Hvordan den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund.\u201d<\/p>\n
I bogen g\u00f8res der pr\u00e6cist og rammende rede for, hvordan den kreative klasse, som best\u00e5r af akademikere i centraladministrationen, i mediebranchen, p\u00e5 universiteterne og i konsulentbranchen, sidder tungt p\u00e5 ikke kun avisernes dagsordner, men ogs\u00e5 p\u00e5 hvad der s\u00e6ttes politisk fokus p\u00e5 \u2013 og g\u00f8res noget ved, fx indenfor uddannelse og fordelingspolitik. Til egen fordel selvf\u00f8lgelig. At det s\u00e5 sker p\u00e5 bekostning af mere svage befolkningsgrupper og produktionserhvervene er den kreative klasse tilsyneladende ligeglad med, da den ser sig selv som mennesker, der kun g\u00f8r det, som alle andre ville g\u00f8re, hvis de havde den samme viden (!).<\/p>\n
Den kreative klasse skiller sig dermed ud fra den klassiske \u00f8konomiske overklasse ved ikke at anerkende sit ansvar \u2013 og sin store magt, og deri ligger nok et af de allerst\u00f8rste problemer. For i et samfund, der er bygget p\u00e5 solidaritet, og p\u00e5 at de brede skuldre b\u00e6rer de store l\u00e6s, er en udvikling, hvor nogle f\u00e5 (l\u00e6s: den kreative klasse) hele tiden f\u00e5r mere og mere, mens resten marginaliseres og udelukkende ses som nogen, der skal tjene denne kreative klasse, den gale vej at g\u00e5.<\/p>\n
Den sociale blindhed er derfor et af den kreative klasses mest udtalte kendetegn, hvad Kaare Dybvad Bek ogs\u00e5 s\u00e5 glimrende g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, n\u00e5r han for eksempel n\u00e6vner, at SRSF-regeringen gik med til dagpenge-besparelser for i stedet at afs\u00e6tte flere penge til universiteter.<\/p>\n
Mange af den kreative klasses mest ivrige repr\u00e6sentanter har naturligvis forl\u00e6ngst v\u00e6ret ude og kritisere Kaare Dybvad Bek og sagt, at uddannelse er godt for hele samfundet, og det er da rigtigt, men det rykker ikke ved, at manden har en pointe, n\u00e5r han taler om den magtfulde klasses svigt af den danske under- og middelklasse. Tv\u00e6rtimod bestyrker is\u00e6r de radikales og Alternativets indvendinger, at de kreative ikke er istand til at se kritisk p\u00e5 dem selv, deres egen fremkomst og magt.<\/p>\n
Det er s\u00e5 en udvikling, der har lange historiske r\u00f8dder, hvilket man ogs\u00e5 kan l\u00e6se i bogen \u201dDe l\u00e6rdes tyranni\u201d, hvor der g\u00f8res fint rede for forskellen p\u00e5 Georg Brandes moderne gennembrud og Jeppe Aakj\u00e6rs folkelige gennembrud, og de linjer, som den kamp tr\u00e6kker op igennem 1900-tallet, inden det kulminerer med den kreative klasses fremkomst i slutningen af \u00e5rhundredet. En klasse, der d\u00e6kker cirka 10% af befolkningen, men som har meget mere magt end dens st\u00f8rrelse berettiger til.<\/p>\n
Der er dog en modreaktion i gang \u2013 selvf\u00f8lgelig i provinsen, hvad man s\u00e5 mest tydeligt ved Folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti gik voldsomt frem i netop Vestsj\u00e6lland og S\u00f8nderjylland, to landsdele hvor den kreative klasse stort set aldrig kommer, men hvor Kaare Dybvad Bek selv kommer fra \u2013 n\u00e6rmere bestemt Vipper\u00f8d ved Kalundborg.<\/p>\n
I bogen rejser han derfor ogs\u00e5 til Vipper\u00f8d, og man h\u00f8rer om flere konkrete sk\u00e6bner fra dem, som Kaare gik i skole med, og om byens historie. For engang var Vipper\u00f8d et sted, hvor der boede alle slags mennesker, m\u00e5ske ikke lige som naboer, men man kendte alligevel hinanden, og b\u00f8rnene gik i skole sammen, i byens folkeskole. Hvor ellers?!<\/p>\n
S\u00e5dan er det ikke l\u00e6ngere. I Danmark lever vi mere og mere opsplittet. Den kreative klasse inde i storbyerne, mens dem, der servicerer denne klasse, m\u00e5 pendle fra forst\u00e6derne eller endnu l\u00e6ngere ude \u2013 hvis man er s\u00e5 heldig at have et arbejde.<\/p>\n
Det er alts\u00e5 tydeligt, at det g\u00e5r den gale vej, hvis vi fortsat \u00f8nsker at leve i et samfund, hvor der er lighed og frihed.<\/p>\n
Derp\u00e5 forts\u00e6tter Kaare Dybvad Bek med at fort\u00e6lle om sporten som demokratisk faktor, og hvorfor et sammenv\u00e6vet og forpligtende lokalsamfund er bedre for den enkeltes muligheder end storbyens anonymitet og l\u00f8se forbindelser.<\/p>\n
Det er en interessant pointe, som dog savner at n\u00e6vne den mangel p\u00e5 tolerance, frihed og originalitet, som der ogs\u00e5 findes ude i de sm\u00e5 lokalsamfund, og som kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at udvikle sig og bare v\u00e6re sig selv, hvis man er anderledes end flertallet, hvad undertegnede var det i min opv\u00e6kst i 70\u00b4erne og 80\u00b4erne en by meget a la Vipper\u00f8d.<\/p>\n
For lillebyen kan godt have meget og ogs\u00e5 for sn\u00e6vre rammer, mens storbyen kan noget med netop frihed og udfoldelse \u2013 og storbyen var ogs\u00e5 engang b\u00e5de samlende og forpligtende, hvad man fx s\u00e5 p\u00e5 Vesterbro under bes\u00e6ttelsen, og stadig kan se indimellem i enkelte af den kreative klasses bastioner som fx Christianshavn, hvor undertegnede bor. Her er vi stadig en del, der tror p\u00e5 solidaritet og f\u00e6llesskab, ogs\u00e5 ude i det danske land og mellem storbyen og de sm\u00e5 byer. Men vi er i undertal, s\u00e5 ja, Kaare Dybvad Bek har en pointe og har helt ret, n\u00e5r han mener, at vi skal prioritere ligheden.<\/p>\n
Lighed i undervisning, i sygepleje og i alt andet, men ogs\u00e5 satsning p\u00e5 erhvervsskoler, p\u00e5 sundhedsplejersker, p\u00e5 blandede boligomr\u00e5der (afskaf for\u00e6ldrek\u00f8b og indf\u00f8r bop\u00e6lspligt, lyder Danmarksbloggens anbefaling) og ikke mindst h\u00f8je mindstel\u00f8nninger vil v\u00e6re redskaber, der vil g\u00f8re en stor forskel og modvirke overakademiseringen, altfor velbetalte kreative og altfor underbetalte service-arbejdere – samt centraliseringen uden ende som er den kreative klasses tre hovedm\u00e5l, som det s\u00e5 glimrende g\u00f8res rede for i bogen.<\/p>\n
Det handler derfor om at g\u00f8re opr\u00f8r mod de l\u00e6rdes tyranni, og her er der if\u00f8lge Kaare Dybvad Bek tale om tre opr\u00f8r. For det handler om kampen for det folkelige Danmark, som ikke n\u00f8dvendigvis kun er en socialdemokratisk kamp, men som kan hente gods fra store dele af det politiske spektrum.<\/p>\n
For det drejer sig om hele Danmark, om at alle skal have lige meget indflydelse, og om at der skal v\u00e6re respekt for alle professioner og h\u00e5ndv\u00e6rk, om at vi trods sociale skel skal kunne leve side om side, fordi forskellene s\u00e5 heller ikke er st\u00f8rre. Men is\u00e6r p\u00e5 det sidste omr\u00e5de g\u00e5r det st\u00e6rkt den gale retning i disse \u00e5r, hvor overklassens unge f\u00e5r lejligheder og biler, n\u00e5r de fylder 18 \u00e5r, mens underklassen ikke har r\u00e5d til den n\u00f8dvendige medicin.<\/p>\n
F\u00f8rste opr\u00f8r er derfor: Drop uligheden i uddannelserne, hvilket konkret vil betyde, at en fjerdedel af universiteternes studiepladser skal nedl\u00e6gges, mens der skal \u00f8ges p\u00e5 erhvervsskolerne. Det offentlige tilskud til privatskolerne skal ogs\u00e5 igen ned p\u00e5 71%.<\/p>\n
Andet opr\u00f8r er: Hellere industrijobs end skopudsere. Det siger n\u00e6sten sig selv, at vi tjener flere penge p\u00e5 at producere noget, der kan s\u00e6lges end p\u00e5 at nogle servicerer nogle andre, og helt slemt er det, n\u00e5r \u00f8starbejdere, flygtninge og andre g\u00f8r det til en l\u00f8n langt under en i forvejen altfor lav mindstel\u00f8n. Derfor anbefaler Kaare Dybvad Bek ogs\u00e5, at der indf\u00f8res k\u00e6deansvar, og at der ans\u00e6ttes 500 medarbejdere yderligere indenfor skattev\u00e6sen og arbejdstilsyn til at f\u00f8re kontrol med illegal og udenlandsk arbejdskraft.<\/p>\n
Tredje opr\u00f8r er: Sk\u00e6r de udemokratiske fedtlag ud af det offentlige, som is\u00e6r er det ledelses- og kommunikationslag, der i en stigende centraliseret kommunal og regional sektor sidder med suger\u00f8ret godt ned i kassen, mens samfundsfunktionerne og de lokale politiske beslutninger afdemokratiseres. L\u00f8sningen er selvf\u00f8lgelig blandt andet at udvide byr\u00e5dene og give tilskud til opretholdelse af lokale enheder indenfor omr\u00e5der som uddannelse, politi og daginstitutioner.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver Kaare Dybvad Beks bog \u201dDe l\u00e6rdes tyranni\u201d seks Dannebrogsflag ud af seks mulige.<\/strong> Det er et velskrevet og relevant indspark i debatten om, hvad der skal ske med Danmark i de kommende \u00e5rtier \u2013 hvis alts\u00e5 vi vil bevare\/genskabe det solidariske velf\u00e6rdssamfund, som resten af verden k\u00e6mper for at f\u00e5.<\/p>\n Det er People\u00b4s Press, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Folkem\u00f8det er forbi, og den politiske s\u00e6son n\u00e6rmer sig ogs\u00e5 afslutningen inden sommerferien, men m\u00e5ske afg\u00f8res Danmarks fremtid ikke hverken p\u00e5 Bornholm eller p\u00e5 Christiansborg. Ikke kun i hvert fald. Der er nemlig et Danmark uden for de store byers … L\u00e6s resten