I en verden hvor klodens m\u00e6gtigste mand, USA\u00b4s pr\u00e6sident Trump, kan lyve efter behag, og hvor uligheden bare vokser, samtidig med at terrorangrebene bliver flere og flere, kan man synes, at det er sm\u00e5t at bekymre sig om et stj\u00e5let jordb\u00e6r. Men alting starter som bekendt i det sm\u00e5.<\/p>\n
Historien er denne: For et par timer siden var jeg nede i mit lokale supermarked. Her stod jeg og kiggede p\u00e5 de mange fristende bakker med jordb\u00e6r for at se hvilken, som jeg helst ville have. Mens jeg s\u00e5ledes stod der og pr\u00f8vede at spotte bakken med de mest r\u00f8de jordb\u00e6r, kom en dame sidst i 50\u00b4erne g\u00e5ende og stillede sig p\u00e5 den anden side af jordb\u00e6rbakkerne. Hun var i \u00f8vrigt det, som man kalder en fin dame med nederdel og skjortebluse og guldhalsk\u00e6de med ditto \u00f8reringe.<\/p>\n
S\u00e5 tro mod fordommene om s\u00e5dan nogle p\u00e6ne, \u00e6ldre damer blev jeg derfor ogs\u00e5 mere end overrasket, da hendes h\u00e5nd sk\u00f8d frem og nappede et jordb\u00e6r, som hun straks puttede i munden – uden i \u00f8vrigt at g\u00f8re mine til samtidig at tage bakken. Men hun skulle ikke slippe, syntes jeg.<\/p>\n
S\u00e5 jeg sagde: N\u00e5, s\u00e5 ved du da, hvilken bakke du skal have.<\/em><\/p>\n Men hun svarede: Njaaa, jeg skulle bare lige smage et enkelt jordb\u00e6r.\u00a0<\/em><\/p>\n Dertil sagde jeg: Det du\u00b4r jo ikke, s\u00e5 f\u00e5r den, der k\u00f8ber bakken jo mindre og ikke den m\u00e6ngde, som vedkommende betaler for.<\/em><\/p>\n S\u00e5 snerpede hun sammen og sagde med spids stemme: N\u00e5, men s\u00e5 tager jeg bakken<\/em> \u2013 hvorp\u00e5 hun tog bakken ved siden af.<\/p>\n Det skulle hun ikke slippe afsted med heller, mente jeg og pegede p\u00e5 den bakke, hvorfra hun havde taget det st\u00f8rste og saftigste jordb\u00e6r, mens jeg sagde: Nej, det var den bakke d\u00e9r.<\/em><\/p>\n Det vidste hun godt. For hun protesterede ikke, men tog et jordb\u00e6r fra hendes egen bakke og lagde over, hvorp\u00e5 hun gik, men jeg stod tilbage og t\u00e6nkte: S\u00e5dan et jordb\u00e6r er jo bare en lille ting \u2013 og s\u00e5 alligevel. For alting starter i det sm\u00e5, og hvis f\u00f8rst vi accepterer, at man godt kan tage et ekstra jordb\u00e6r i supermarkedet eller andre af den slags sm\u00e5ting, s\u00e5 er vi allerede inde p\u00e5 en moralsk glidebane.<\/p>\n For nej, man m\u00e5 ikke tage noget, som ikke er ens eget \u2013 ligesom at man ikke m\u00e5 k\u00f8re over for r\u00f8dt, smugle ulovlige varer over gr\u00e6nserne og alt muligt andet, som vi har det s\u00e5 let ved at g\u00f8re, for det betyder jo ikke noget, det er s\u00e5 lidt, lyder vores egen argumentation overfor os selv. Men hvis vi skal g\u00f8re os h\u00e5b om en bedre verden, m\u00e5 vi starte med den moralske oprustning i vores egen hverdag \u2013 her og nu, hver og \u00e9n.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I en verden hvor klodens m\u00e6gtigste mand, USA\u00b4s pr\u00e6sident Trump, kan lyve efter behag, og hvor uligheden bare vokser, samtidig med at terrorangrebene bliver flere og flere, kan man synes, at det er sm\u00e5t at bekymre sig om et stj\u00e5let … L\u00e6s resten