Her p\u00e5 Valdemarsdag er det passende at tale om nationalismen og dens v\u00e6sen, fordi vi immerv\u00e6k i en tid med globalisering og internationale aftaler og organisationer alligevel f\u00f8rst og fremmest identificerer os selv som danske.<\/p>\n
Stort set al moderne historiefort\u00e6lling er i bund og grund derfor ogs\u00e5 nationalliberal og handler om Danmark som nation.<\/p>\n
Men man kunne jo ogs\u00e5 fort\u00e6lle en anden Danmarkshistorie \u2013 en historie om kampen om produktionsmidlerne.\u00a0Den ville dog formentlig stadig blive national. Det samme ville kvindernes Danmarkshistorie, institutionernes Danmarkshistorie, b\u00f8rnenes Danmarkshistorie, kulturens Danmarkshistorie, magtens Danmarkshistorie osv.<\/p>\n
For det med det nationale er i virkeligheden noget, der har r\u00f8dder meget l\u00e6ngere tilbage end til 1800-tallets nationalliberalisme og den franske revolution sidst i 1700-tallet, der ellers ofte f\u00e5r \u00e6ren for at have skabt nationalf\u00f8lelsen.<\/p>\n
Men det passer ikke. Den var her langt tidligere \u2013 hvad man kan se i fx gamle danske klagesange fra dengang i 1300-tallet, hvor de holstenske grever huserede, men ogs\u00e5 i den tidlige middelalder er der vidnesbyrd om nationalisme som en identitetsskabende faktor.<\/p>\n
Men ja, nationalismens politiske betydning begynder f\u00f8rst at spille en stor rolle i 1800-tallets spirende demokrati. F\u00f8r der var kongen simpelthen staten\/nationen \u2013 i hvert fald i den enev\u00e6ldige tid, og tidligere var storm\u00e6nd, adel og gejstlige var med i spillet om magten.<\/p>\n
Men med demokratiets f\u00f8dsel fik alle \u2013 i hvert fald p\u00e5 papiret – indflydelse, og nationalismen og nationalstaten blev den ramme, som vi begyndte at forst\u00e5 os selv og vor verden i (ogs\u00e5 fordi religionen mistede magten som det, der gav os identitet).<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 derfor, at nationalismen stadig blomstrer, n\u00e5r vi f\u00f8ler os truet som nation, hvad enten fjenden kommer udefra som under 2. verdenskrig eller indefra, som mange f\u00f8ler, at fjenden g\u00f8r det i disse \u00e5r.<\/p>\n
De angste nationale har derfor en point\u00e9. For vi har i virkeligheden ingen garantier for Danmarks fortsatte eksistens, hverken som nation, velf\u00e6rdsstat eller som kristent land (hvad det s\u00e5 end er i et land, hvor vi i adf\u00e6rd aldrig helt har glemt vikingetidens druk- og bl\u00f3tgilder, selvom vi ogs\u00e5 lader os d\u00f8be og sidder i kirken, ihvertfald n\u00e5r det er midvinterfest, undskyld jul).<\/p>\n
S\u00e5 nej, nationalismen er ikke i sig selv noget hverken s\u00e6rligt godt eller s\u00e6rligt d\u00e5rligt. Den er et grundvilk\u00e5r ved det at v\u00e6re menneske. Fordi vi alle gerne vil tilh\u00f8re en stamme.<\/p>\n
Det afg\u00f8rende er derfor ogs\u00e5, hvad vi bruger nationalismen til \u2013 og hvordan vi bruger den. P\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de minder nationalismen om religionen. Begge kan tages til indt\u00e6gt for alleh\u00e5nde uhyrligheder og forbrydelser mod anderledes t\u00e6nkende, men begge kan ogs\u00e5 bruges til at l\u00f8fte mennesker og samfund, til at tale til det bedste i os – og skabe den bedste af alle verdener.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her p\u00e5 Valdemarsdag er det passende at tale om nationalismen og dens v\u00e6sen, fordi vi immerv\u00e6k i en tid med globalisering og internationale aftaler og organisationer alligevel f\u00f8rst og fremmest identificerer os selv som danske. Stort set al moderne historiefort\u00e6lling … L\u00e6s resten