Det er er normalt, at serie-b\u00f8ger ligner hinanden, b\u00e5de n\u00e5r det handler om, hvem hovedpersonerne er, og hvordan handlingen typisk forl\u00f8ber – samt n\u00e5r man ser p\u00e5 bogens indpakning, alts\u00e5 coveret. Tag fx barndommens De 5-b\u00f8ger med deres klassiske r\u00f8de rygge og farvestr\u00e5lende forsider – eller de tall\u00f8se variationer, der er lavet med b\u00e5de Agathas Christies b\u00f8ger om Hercule Poirot og Miss Marple samt Arthur Conan Doyles b\u00f8ger om Sherlock Holmes.<\/p>\n
Men s\u00e5dan er det ikke med Christian J.D. Dirksens serie om Bj\u00f8rnebanden, hvis indtil videre fem bind p\u00e5 ingen m\u00e5de ligner hinanden, hverken i skriftst\u00f8rrelse, skriftfont eller illustrationsm\u00e5de.<\/p>\n
Det stikker is\u00e6r i \u00f8jnene, n\u00e5r man ser alle fem bind stablet ovenp\u00e5 hinanden. Men man finder ud af, at der er en god mening med forskelligheden, n\u00e5r man kommer i gang med de fem meget forskellige b\u00f8ger.<\/p>\n
For nok har b\u00f8gerne tilf\u00e6lles, at samtlige repr\u00e6senterer et solidt skriveh\u00e5ndv\u00e6rk \u2013 og is\u00e6r de f\u00f8rste tre og den femte har en stor sans for at opbygge lige dele sp\u00e6nding og nysgerrighed p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man som l\u00e6ser hele tiden lige m\u00e5 l\u00e6se lidt mere, ogs\u00e5 selvom klokken forl\u00e6ngst har passeret sovetid, og \u00f8jenl\u00e5gene er ved at dratte i.<\/p>\n
For der er tale om gode b\u00f8ger med stramme og pr\u00e6cise kompositioner, trov\u00e6rdige dialoger og handlingsforl\u00f8b, der er tidstypiske for 2010\u00b4erne \u2013 og m\u00e5ske vigtigst: Man kommer lige meget og lige godt ind i hovederne p\u00e5 og tanker\u00e6kkerne hos de mange forskellige personer, som man f\u00f8lger igennem serien.<\/p>\n
Men ellers er der ikke meget, som ligner hinanden i de fem b\u00f8ger, bortset fra at Bj\u00f8rnebanden, som udg\u00f8r en stadig voksende skare politifolk omkring chefen Bj\u00f8rn (deraf navnet) og hans assistent Vera, er med i dem alle \u2013 men absolut ikke p\u00e5 den samme m\u00e5de hver gang. Nogle gange er Bj\u00f8rnebanden eller dele af den n\u00e6rmest bipersoner, som man kun l\u00e6rer lidt at kende \u2013 men de i andre b\u00f8ger er hovedpersoner eller meget vigtige bipersoner uden at mere skal r\u00f8bes her.<\/p>\n
Den f\u00f8rste bog \u201dID. L\u00c5NT IDENTITET\u201d handler om penge \u2013 mange penge – og om l\u00e5nt eller m\u00e5ske rettere overtaget identitet, samt n\u00e5r magten beskytter sig selv \u2013 ogs\u00e5 ved at bruge ulovlige metoder. V\u00e6ldig realistisk. For som bekendt er det kun p\u00e5 overfladen og i middelklassen, at man tror p\u00e5 fort\u00e6llingen om, at lovene skal holdes. Og som l\u00e6ser sidder man bagefter med f\u00f8lelsen at have l\u00e6st en krimi, hvor sammenh\u00e6ngen kun langsomt gik op for en, og\u00a0man har en voksende utryg f\u00f8lelse indeni af at man ikke kan g\u00f8re alt, der skal til for at beskytte ens identitet. For kriminaliteten er som bekendt gr\u00e6nseoverskridende \u2013 og derfor foreg\u00e5r en del af denne bog ogs\u00e5 i Paris.<\/p>\n
I den anden bog \u201dFAREN\u201d er vi et helt andet sted \u2013 langt v\u00e6k fra magtens korridorer og ude i Danmark og en dansk middelklasse-virkelighed, hvor m\u00f8rke hemmeligheder, der g\u00e5r langt tilbage, kan f\u00f8re b\u00e5de d\u00f8d og k\u00e6rlighed med sig \u2013 og ogs\u00e5 g\u00f8r det. Her sidder man ikke tilbage og er bange for noget i sit eget liv, men derfor er man som l\u00e6ser nu alligevel mere end almindelig ubehagelig tilmode, n\u00e5r bogens sidste side er l\u00e6st. Det er godt lavet.<\/p>\n
I den tredje bog \u201dHOVEDL\u00d8ST\u201d kommer udlandet igen p\u00e5 banen \u2013 endda med tr\u00e5de til b\u00e5de de baltiske lande, Holland og Iran \u2013 og til begivenheder fra de to tidligere b\u00f8ger. Som l\u00e6ser sidder man og t\u00e6nker om mon ikke de tr\u00e5de p\u00e5 et tidspunkt \u2013 i en senere bog \u2013 samles. Men intet skal r\u00f8bes her. Det skal det til geng\u00e6ld, at denne tredje bog er den hidtil mest uhyggelige bog i serien. Normalt skal der meget til at g\u00f8re mig bange, men jeg var simpelthen n\u00f8dt til at t\u00e6nde lyset hele vejen ud p\u00e5 badev\u00e6relset, da jeg skulle derud kl. 3 om natten efter endt l\u00e6sning. For traditionen tro kunne jeg simpelthen ikke slippe bogen, men m\u00e5tte have det hele med \u2013 ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om politifolkenes hverdag og indbyrdes relationer, som kun bliver mere sp\u00e6ndende af at Mikkel Hedeby kommer p\u00e5 banen \u2013 og at Cecilie, som vi m\u00f8dte i FAREN, f\u00e5r en st\u00f8rre rolle.<\/p>\n
Den fjerde bog \u201dTROL\u00d8S\u201d handler mere om relationer \u2013 is\u00e6r amour\u00f8se \u2013 og religion end om kriminalitet, selvom der skam sker mord. Og undertegnede m\u00e5 ogs\u00e5 \u00e6rligt indr\u00f8mme, at jeg er mere til krimier og plots end udspekulerede og psykologiske menage a trois-konflikter, der l\u00f8ber l\u00f8bsk p\u00e5 mere end en m\u00e5de, ogs\u00e5 fordi der er mange spil k\u00f8rende mellem stort set alle involverede parter, hvoraf de fleste er b\u00e5de politifolk og private mennesker med f\u00f8lelser.<\/p>\n
I den femte bog \u201dKVIT\u201d er vi tilbage i krimi-sporet \u2013 og her endda i en version af snigende uhygge og afstumpethed, der minder om mange kvinders og unge pigers v\u00e6rste mareridt i disse \u00e5r. Mere skal ikke siges, f\u00f8r s\u00e5 r\u00f8bes handlingen i en p\u00e5 alle m\u00e5der rigtig god bog, hvor der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 stadig sker ting og sager for vores venner i politiet p\u00e5 b\u00e5de det private og det jobm\u00e6ssige omr\u00e5de. For som bekendt er ingenting her i verden statisk. Heller ikke i Christian J. D. Dirksens serie om Bj\u00f8rnebanden.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fem ud af seks stjerner for de f\u00f8rste tre b\u00f8ger og for den femte bog i serien om Bj\u00f8rnebanden \u2013 og tre for nummer fire. Og h\u00e5ber, at der kommer en sjette bog.<\/span><\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er er normalt, at serie-b\u00f8ger ligner hinanden, b\u00e5de n\u00e5r det handler om, hvem hovedpersonerne er, og hvordan handlingen typisk forl\u00f8ber – samt n\u00e5r man ser p\u00e5 bogens indpakning, alts\u00e5 coveret. Tag fx barndommens De 5-b\u00f8ger med deres klassiske r\u00f8de … L\u00e6s resten