Som Knagsted siger det: Det er, hvad det er<\/i> \u2013 og det er forestillingen \u201dLivsens Ondskab\u201d ogs\u00e5 p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater.<\/p>\n
En forestilling i et forrygende tempo \u2013 og for en st\u00e6rkt spillende Thummelumsen (Peter Zandersen) ogs\u00e5 is\u00e6r i f\u00f8rste akt et meget fysisk kr\u00e6vende stykke, der med lige dele dramatik, komedie og tragedie spidder vores tid og dens mennesker liges\u00e5 meget som stykket gjorde det, dengang Gustav Wied skrev \u201dLivsens Ondskab\u201d tilbage i 1896.<\/p>\n
For mennesker sladrer stadig, snobber stadig, k\u00e6mper stadig for at se godt ud i andres \u00f8jne og alt det andet, som vi kan v\u00e6lge enten at le h\u00e5nligt af, k\u00e6mpe imod \u2013 eller m\u00e5ske som Knagsted acceptere med de vise ord: Det er, hvad det er.<\/i><\/p>\n
For nok er Knagsted, hvad man kan kalde et upassende menneske, der altid siger det, som der ellers er konsensus omkring, at ingen taler om, da det ellers vil ber\u00f8ve mennesket illusionen om sig selv. Men han er liges\u00e5 ub\u00f8nh\u00f8rlig, som han er dj\u00e6velsk i detaljen, n\u00e5r han igen og igen s\u00e6tter fingeren p\u00e5 det \u00f8mme punkt \u2013 eller p\u00e5 ringeklokken, som han selv siger det. Og p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater g\u00f8res det i Tom Jensens b\u00e5de fysiske og skuespils-tekniske store h\u00f8jde. For han rager un\u00e6gtelig op, s\u00e5 man \u2013 idealist eller realist \u2013 fascineres af denne Knagsted.<\/p>\n
I Knagsteds adf\u00e6rd er s\u00e5 ogs\u00e5 en accept af verdens kaos og af mennesket og menneskets fejl, mangler og evindelige svigt, som kan v\u00e6re ganske befriende. Is\u00e6r sammenlignet med Clausens insisteren p\u00e5 orden og tro p\u00e5 det gode. En Clausen, der spilles h\u00e6ndervridende godt at Ole Lemmeke.<\/p>\n
For nok lyder det jo dejligt med en, der tror p\u00e5 blomster og k\u00e6rlighed, p\u00e5 nytten i og af livet. Men livet best\u00e5r ogs\u00e5 af lort \u2013 endda s\u00e5 meget at man kan d\u00f8 af for meget, is\u00e6r hvis er medlem af \u00e6dedolkenes klub og ser nydelse som meningen med livet. Og hvem \u2013 ogs\u00e5 i 2017 – er ikke medlem af d\u00e9n klub? Det er n\u00e6sten alle, selvom nydelse nu mere m\u00e5les i antal timer i fitness-centret og likes p\u00e5 Facebook end i antal kilo p\u00e5 badev\u00e6gten.<\/p>\n
Og midt i det hele st\u00e5r s\u00e5 (som alle vi andre) Thummelumsen og hans mor – der spilles forrygende og med en fantastisk mimik af Ditte Gr\u00e5b\u00f8l – og k\u00e6mper for at f\u00e5 deres \u00f8nsker opfyldt, som om det skulle give lykken. Det g\u00f8r det selvf\u00f8lgelig ikke (heller ikke selvom Thummelumsen f\u00e5r mere end han dr\u00f8mmer om), hvad Knagsted ogs\u00e5 konstaterer i stykkets slutning, da den gamle tolder skal rejse fra byen.<\/p>\n
For nu er Knagsteds gamle ven\/fjende M\u00f8rch (Peder Holm Johansen) d\u00f8d og ligger nede hos de orme, som Knagsted har underholdt ham med gennem den d\u00f8ende mands sidste m\u00e5neder \u2013 til M\u00f8rchs store fortrydelse, om end han har m\u00e5ttet finde sig i b\u00e5de vandreture, samtaler om forr\u00e5dnelse, fugtig jord og en fejende rigor mortis-vals.<\/p>\n
For det er, hvad det er<\/i>. En l\u00e6re, som undertegnede havde opponeret voldsomt imod som purung, men som nu hvor jeg er midt i livet, finder ganske befriende. For er der i grunden noget v\u00e6rre end moralske mennesker? De s\u00e6tter med deres fordringer og regler andre mennesker i b\u00e5s i mods\u00e6tning til en Knagsted, der banker en hund, fordi han tr\u00e6nger til at r\u00f8re sig. Det er s\u00e5 lige st\u00e6rkt nok \u2013 trods alt. S\u00e5 livsforn\u00e6gtende og blasert er undertegnede dog ikke blevet endnu, at jeg synes at det er i orden. Lidt Clausen, lidt moral m\u00e5 der \u00e5benbart (gerne) v\u00e6re tilbage.<\/p>\n
Men det er, hvad det er<\/i> \u2013 og p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater form\u00e5r Wieds gamle stykke at bevare sit satiriske bid og vid, selvom jeg nu godt kunne have t\u00e6nkt mig at h\u00f8re en hund g\u00f8 til sidst i stykket. For som der st\u00e5r i Wieds mesterv\u00e6rk:<\/p>\n
Skumringen blev dybere og dybere. Stjernerne glimtede frem, og hist og her ude over de dunkle Marker t\u00e6ndtes et enligt Lys bag en Rude. Natten sank stor og stille ned over Jorden \u2026. Og i det fjerne g\u00f8ede den traditionelle Hund.<\/i><\/p>\n
For selvf\u00f8lgelig\u00a0m\u00e5 forfatteren som en anden Knagsted ruske i det romantiske billede, selv i sin egen bog, der p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater i en moderne og minimalistisk ops\u00e6tning stadig form\u00e5r at ruske i os og alle vores d\u00e5rskaber, hykleri og forstillelse.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fem ud af seks kommaer, som dem Knagsted samler p\u00e5 \u2013 og endda t\u00e6ller to gange.<\/strong><\/p>\n Eller m\u00e5ske er det seks gange kykkeliky \u2013 for s\u00e5dan udtrykker man sin gl\u00e6de iflg. Mor Karen \u2013 og Thummelumsens vistnok lykkelige kone. Men hun var ogs\u00e5 fra starten s\u00e5 enfoldig og s\u00e5 ingenting i mods\u00e6tning til Knagsted, der ser alt og sk\u00e5ner ingen \u2013 heller ikke sig selv.<\/p>\n \u201dLivsens Ondskab\u201d spiller p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater indtil 12. april.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Som Knagsted siger det: Det er, hvad det er \u2013 og det er forestillingen \u201dLivsens Ondskab\u201d ogs\u00e5 p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater. En forestilling i et forrygende tempo \u2013 og for en st\u00e6rkt spillende Thummelumsen (Peter Zandersen) ogs\u00e5 is\u00e6r i f\u00f8rste akt … L\u00e6s resten