Man siger, at man aldrig skal bed\u00f8mme en bog p\u00e5 dens omslag. Men Kristoffer Dahls \u201dSelvmorderen\u201d, der udkom i g\u00e5r mandag d. 6. februar, er undtagelsen, der bekr\u00e6fter reglen.<\/p>\n
Bogens omslag er decideret l\u00e6kkert og indbydende, selvom det viser en druknet kvinde, der i hvide, flagrende gevandter flyder i en hel masse vand. Men hun ligger s\u00e5 h\u00f8jt oppe i vandet, at solens str\u00e5ler kan n\u00e5 ned til hende og lyse hende op \u2013 i hvert fald foran. For bagp\u00e5 er b\u00e5de vandet og kvinden m\u00f8rke.<\/p>\n
D\u00e9t er et godt billede, der ogs\u00e5 passer eminent p\u00e5 romanens hovedperson, den ateistiske Andr\u00e9 Camus (bem\u00e6rk efternavnet \u2013 og googl navnet Albert Camus, hvis ikke der automatisk ringer en klokke), der i starten af bogen er god til at narre sine omgivelser p\u00e5 den psykiatriske afdeling til at tro, at han er rask, s\u00e5 han kan slippes ud.<\/p>\n
For ligesom kvinden p\u00e5 forsiden s\u00e5 har Camus ogs\u00e5 to sider \u2013 og den ene, den m\u00f8rke, viser han helst ikke frem. Deri adskiller han sig i \u00f8vrigt ikke spor fra dig og mig og alle andre mennesker.<\/p>\n
Det samme g\u00e6lder hans meget specifikke krav til den f\u00f8lgesvend, som han skal have, HVIS han skal lukkes ud. Denne f\u00f8lgesvend skal v\u00e6re kristen \u2013 og endda betonkristen. For en s\u00e5dan m\u00e5 v\u00e6re b\u00e5de konsekvent og optimist, mener Camus, der selv ikke tror p\u00e5 noget som helst.<\/p>\n
Han finder ogs\u00e5 \u2013 efter talrige fors\u00f8g \u2013 en s\u00e5dan. Den af indisk afstemning Ravi Chesterton (igen bem\u00e6rk efternavnet og googl evt navnet G.K. Chesterton), og sammen drager de ud i vor tid med alle dens for tidens s\u00e5 typiske dilemmaer og evigtgyldige temaer for at finde ud af HVEM OG HVAD, der drev Andr\u00e9 Camus kone til selvmord.<\/p>\n
For ja, man kan godt lede efter en selvmorders morder \u2013 i hvert fald hvis man sp\u00f8rger Andr\u00e9 Camus, der er verdens eneste selvmordsefterforsker.<\/p>\n
Hvad der sker, hvordan det g\u00e5r \u2013 og hvilke svar de to umage f\u00f8lgesvende eventuelt finder eller ikke finder, skal ikke r\u00f8bes her. Det skal l\u00e6ses.<\/p>\n
Og der er noget at g\u00e5 i gang med. Bogen er p\u00e5 n\u00e6sten 500 sider, s\u00e5 man beh\u00f8ver ikke at kede sig, hvis man er en af de danskere, der har vinteferie i de kommende uger, men som skal blive hjemme.<\/p>\n
Bogen er ogs\u00e5 godt skrevet \u2013 om end lidt langtrukken nogle gange. En smule opstramning hist og pist havde kun gjort bogen bedre og skarpere.<\/p>\n
Danmarksbloggen vil ogs\u00e5 anbefale, at man ikke forventer at l\u00e6se hele romanen p\u00e5 \u00e9n gang. Undervejs bliver man nemlig flere steder nysgerrig efter at s\u00f8ge mere information om f\u00f8rst det ene og s\u00e5 det andet emne, s\u00e5 det anbefales at have noget digitalt ved siden af sig, s\u00e5 man har mulighed for at google.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 let at f\u00e5 lyst til at l\u00e6se b\u00e5de eksistentialisten Albert Camus og den kristne forfatter G.K. Chesterton, s\u00e5 nu er I advaret. For Chesterton skrev cirka 100 b\u00f8ger, og var i 1935 nomineret til Nobelprisen i litteratur. Camus skrev mange b\u00f8ger, men ikke 100 dog. Til geng\u00e6ld fik han Nobelprisen i 1957.<\/p>\n
Men summa summarum: \u201dSelvmorderen\u201d er en eksistentialistisk sp\u00e6ndings-bog, der i sig har flere gode takter, og hvis road-movie-karakter og etiske problemstillinger g\u00f8r den oplagt til diskussioner og debatter \u2013 ogs\u00e5 med sig selv. For hvad mener jeg egentlig? Hvordan skal jeg forst\u00e5 skabelsen? K\u00e6rligheden? Livets mening? D\u00f8den?<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fire ud af seks sm\u00e5kager for \u201dSelvmorderen\u201d, som dem b\u00e5de Andr\u00e9 Camus og vi andre indimellem m\u00e5 klemme ned af h\u00f8flighed.<\/strong><\/p>\n Det er Valeta, der udgiver romanen.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man siger, at man aldrig skal bed\u00f8mme en bog p\u00e5 dens omslag. Men Kristoffer Dahls \u201dSelvmorderen\u201d, der udkom i g\u00e5r mandag d. 6. februar, er undtagelsen, der bekr\u00e6fter reglen. Bogens omslag er decideret l\u00e6kkert og indbydende, selvom det viser en … L\u00e6s resten