Teater til tiden \u2013 og s\u00e5 endda s\u00e5 forrygende godt spillet.<\/i> S\u00e5 kort kunne man faktisk anmelde \u201dDen politiske kandest\u00f8ber\u201d, der havde premiere i l\u00f8rdags p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn. For Ludvig Holbergs stykke fra 1722 er mere aktuelt denne vinter end det har v\u00e6ret i mange \u00e5rtier.<\/p>\n
For nok har danskerne \u2013 og alle andre folkeslag med for den sags skyld \u2013 altid v\u00e6ret tr\u00e6tte af og sk\u00e6ldt ud p\u00e5 deres politikere. Politikerleden og folkets bedreviden er nemlig kunstarter, der er liges\u00e5 gamle som det politiske h\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n
Men en ting er at sidde p\u00e5 kroen eller m\u00e5ske \u00f8verst oppe i en sort skyskraber i New York og tro, at man er klogere end The Establishment. Noget andet er at f\u00e5 de gyldne k\u00e6der p\u00e5, hvad enten det sker i Gramborg eller i Washington D.C.<\/p>\n
S\u00e5 skal magten eksekveres \u2013 s\u00e5 skal skibet f\u00f8res, og det kan v\u00e6re farligt i h\u00e6nderne p\u00e5 en populist. Som dr. phil. Bent Holm skriver i programmet: Pointen er, at n\u00e5r magten ikke hviler p\u00e5 overblik, ansvarlighed og kompetence, men tv\u00e6rtimod p\u00e5 indbildskhed, usikkerhed og selvh\u00e6vdelse, s\u00e5 bliver magthaveren hurtigt \u00f8mskindet, mistroisk og aggressiv, kortluntet og kolerisk – og s\u00e5 har man balladen.<\/i><\/p>\n
Om manden med h\u00e5ret, der har samme orange farve som Gramborgs flag, s\u00e5 ligesom Herman von Bremen som en anden p\u00f8lse ender med at kn\u00e6kke sammen under ansvars- og arbejdsbyrden af sager og retslige tvister, mens d\u00f8re og vinduer i Det Ovale V\u00e6relse st\u00e5r og klaprer, er nok tvivlsomt. Den amerikanske reality-rigmand er vist gjort af et andet og h\u00e5rdere stof end Holbergs danske kandest\u00f8ber.<\/p>\n
Men lige d\u00e9n psykologiske sammenligning er en overvejelse, der intet har med forestillingen at g\u00f8re. En forestilling, der is\u00e6r i f\u00f8rste akt sprudler af tempo, humor og snart det ene og snart det andet hip til nutidig dansk politik med en 1725-plan, som m\u00e5 droppes, en hammer, der bankes med i tide og utide, en Joachim Kuglest\u00f8der, der ikke har tid til at komme til dagens politiske m\u00f8de \u2013 og en insisteren p\u00e5 kun at skulle besk\u00e6ftige sig med det, der foreg\u00e5r i en radius af max 500 meter omkring Gramborg. Alt andet er nemlig udlandet, og det er ikke relevant. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 afvises udlandet, ogs\u00e5 n\u00e5r det st\u00e5r og banker p\u00e5.<\/p>\n
Ja, s\u00e5gar de nymodens juletr\u00e6er vil man ikke have ind i stuerne. De er nemlig ikke stuerene, og s\u00e5 udvander de ogs\u00e5 vores kristne tro. Og nok kommer de gr\u00f8nne tr\u00e6er fra Tyskland, men selv i Tyskland er de en utysk skik, lyder den luftige (bort)forklaring.<\/p>\n
\u00d8l og p\u00f8lser vil man derimod gerne have i Gramborg \u2013 de sidste endda i en grad, s\u00e5 det ligefrem risikerer at udvikle sig til en decideret P\u00f8lse-gate med b\u00e5de bilag og b\u00f8vl med dateringer.<\/p>\n
Lyder det som noget, vi kender fra vor tid? \u00c5h, ja. For ogs\u00e5 i 2017 vrimler det med politiske kandest\u00f8bere i Danmark. Nogle af dem sidder allerede i Folketinget \u2013 og andre er p\u00e5 vej. S\u00e5 nej, vi kan ikke bare pege fingre af USA, selvom det er meget nemt. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re selvkritiske og se indad, s\u00e5 vi bedre kan skelne populisten fra den kompetente.<\/p>\n
Mere skal ikke siges her. G\u00e5 selv ind og se forestillingen.<\/p>\n
For den er s\u00e5re god. Alle p\u00e5 scenen leverer fantastisk skuespil, dog skal kandest\u00f8beren i skikkelse af Henrik Koefoed fremh\u00e6ves, fordi han s\u00e5 klart form\u00e5r at spille, s\u00e5 man ender med at f\u00e5 sympati for og have oprigtigt ondt af denne i starten s\u00e5 latterlige og opstyltede mandsperson. Omvendt er det med Heinrich, som man f\u00e5r mere og mere antipati imod \u2013 men som liges\u00e5 excellent spilles af Kristian Holm Joensen.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 kandest\u00f8berens kone Geske \u2013 i skikkelse af Mette Horn, der har et udpr\u00e6get talent for komik \u2013 s\u00e6tter sig fast, og forestillingen g\u00e5r simpelthen et gear op, da hun stormer ind p\u00e5 scenen som Mutter. For slet ikke at tale om scenen med grisen, undskyld hunden i anden akt, hvor publikum bogstaveligt talt vred sig af grin.<\/p>\n
Det gjorde salen ogs\u00e5 under inds\u00e6ttelsen af borgmesteren\/kandest\u00f8beren, hvor lejlighedssangen med b\u00e5de manglende rytme og flere tilf\u00e6lde af rod i versef\u00f8dderne viser, hvad der sker, n\u00e5r amat\u00f8rer skal st\u00e5 for v\u00e6rket. Lejlighedssang er i \u00f8vrigt et udpr\u00e6get dansk f\u00e6nomen, s\u00e5 det var mesterligt at bruge netop det til at vise, hvad der sker, n\u00e5r skidt kommer til \u00e6re \u2013 og ikke ved, hvordan det skal v\u00e6re.<\/p>\n
Det havde ellers v\u00e6ret let at falde for fristelsen til under inds\u00e6ttelsen af kandest\u00f8beren at lade ham have fingersprog og attituder, som vi kender det fra anden populist, der for nylig er blevet indsat. Man kunne ogs\u00e5 nemt have talt om antallet af borgere tilstede p\u00e5 Gramborgs torv, og det havde Danmarksbloggen n\u00e6sten ogs\u00e5 forventet, at man gjorde. Men det skete ikke, og det er herligt ikke altid at f\u00e5 det oplagte.<\/p>\n
Det Eder f\u00e5r, hvis Eder gakker til Folketeatret, er derimod en farverig, festlig og forrygende ops\u00e6tning af “Den politiske kandest\u00f8ber”, hvor teatret traditionen tro og med stor dygtighed har f\u00f8rt Holbergs gamle komedie ind i vor tid – og bevaret det Holbergske drilleri og den s\u00e6rlige Holbergske tone.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fem ud af seks gyldne borgmesterk\u00e6der. <\/strong><\/p>\n \u201dDen politiske kandest\u00f8ber\u201d spiller p\u00e5 Folketeatret til og med d. 11. marts, og er derefter p\u00e5 turn\u00e9 landet rundt i perioden 18. marts til 17. maj. Det er S\u00f8ren Iversen, der har instrueret. Thor Bj\u00f8rn Krebs har bearbejdet Ludvig Holbergs tekst. Scenografien st\u00e5r Stine Martinsen for. Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Teater til tiden \u2013 og s\u00e5 endda s\u00e5 forrygende godt spillet. S\u00e5 kort kunne man faktisk anmelde \u201dDen politiske kandest\u00f8ber\u201d, der havde premiere i l\u00f8rdags p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn. For Ludvig Holbergs stykke fra 1722 er mere aktuelt denne vinter … L\u00e6s resten
\nMedvirkende er: Henrik Koefoed, Mette Horn, Sonja Oppenhagen, S\u00f8ren Hauch-Fausb\u00f8ll, Lisbeth Gajhede, Torben Zeller, Kristian Holm Joensen, Matthias Sprog\u00f8e Fletting, Sofie Alh\u00f8j og Jesper Riefensthal.<\/i><\/p>\n