M\u00f8rkets mester har gjort det igen. Steen Langstrup har med domestic noir-bogen \u201dSkadedyr og tulipaner\u201d skrevet endnu en bog om d\u00e9t altfort\u00e6rende, alt\u00f8del\u00e6ggende m\u00f8rke i menneskesindet. Det m\u00f8rke, der skaber en ondskab, der f\u00e5r m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn til beg\u00e5 den ene ugerning efter den anden i voldens blodr\u00f8de billede.<\/p>\n
Og i \u201dSkadedyr og tulipaner\u201d taler vi ikke kun om et enkelt menneske \u2013 eller m\u00e5ske en lille gruppe syge-i-hovedet-individer. Nej, her er det en hel flok p\u00e5 en \u00f8, der nok best\u00e5r af gr\u00f8nne marker og liges\u00e5gr\u00f8nne skove, og som er omgivet af bl\u00e5t hav og en stor, \u00e5ben himmel, hvor stjernerne lyser om natten. Men alligevel er \u00f8ens beboere helt og aldeles s\u00e5 opslugt i og af deres eget m\u00f8rke, at lovene \u00e5benbart ikke g\u00e6lder.<\/p>\n
\u201dDu er p\u00e5 landet nu,\u201d som en af de voksne p\u00e5 \u00f8en siger til drengen Archibald fra K\u00f8benhavn, da han er med ude og fiske og protesterer over, at den fredede s\u00e6l skal skydes. Men den spiser jo de fisk, som \u00f8ens beboere vil have til sig selv. S\u00e5 derfor m\u00e5 den d\u00f8.<\/p>\n
For s\u00e5dan er det ude p\u00e5 \u00f8en, hvor der er kontant afregning p\u00e5 mere end en m\u00e5de, og hvor kultur er at drikke sig fuld til den lokale byfest og derp\u00e5 k\u00f8re hjem, selvom man ikke kan st\u00e5 p\u00e5 sine ben.<\/p>\n
Der er derfor heller ikke noget eller nogen, der er fredet p\u00e5 \u00f8en \u2013 og slet ikke en k\u00f8benhavnerhvalp som Archibald, der flytter til \u00f8en sammen med sin kunstnerfar efter moderens tragiske d\u00f8d i et trafikuheld i det K\u00f8benhavn, hvor familien ellers boede og havde det godt. Men idyllen sluttede brat \u2013 og nu er virkeligheden \u00f8en langt v\u00e6k fra byens lys og mennesker.<\/p>\n
Og her er den usikre, f\u00f8lsomme og n\u00e6sten konstant blomster-tegnende 13-\u00e5rige Archibald et oplagt m\u00e5l og en liges\u00e5 naturlig syndebuk for de selvtilfredse \u00f8-boere, der mener sig i deres gode ret til at herske over liv og d\u00f8d, og som i virkeligheden ikke \u00f8nsker, at nogen andre end dem selv skal v\u00e6re p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n
Det vil sige undtagen \u00e9n, pigen Fie, som er liges\u00e5 dr\u00f8mmende og sensibel som Archibald \u2013 men som fordi hun er opvokset p\u00e5 \u00f8en, ogs\u00e5 ved, hvad det er for et sted. Et f\u00e6ngsel, hvor alle kender alle, og hvor alle vogter p\u00e5 hinanden, s\u00e5 ingen forlader den meget smalle sti af, hvad der er acceptabel adf\u00e6rd \u2013 eller udfordrer hierarkiet.<\/p>\n
For s\u00e5dan er hverdagen i det lille samfund \u2013 og n\u00e5r man har l\u00e6st Steen Langstrups novelle-samling \u201dAmerikansk Olie\u201d, er det n\u00e6rliggende at sp\u00f8rge sig selv, om drengen Archibald m\u00e5ske ikke liges\u00e5 godt kunne komme fra fx Syrien og have mistet sin mor i et bombeangreb? Og om den lille, selvtilfredse \u00f8, hvis beboere har s\u00e5 sn\u00e6ver en mental horisont ikke kunne v\u00e6re Danmark? Det er i hvert fald ligefor at tolke det derhen.<\/p>\n
MEN m\u00e5ske det er en overfortolkning. M\u00e5ske bogen bare handler om det, som den giver sig ud for at handle om: En dansk dreng, der mister sin mor i en trafikulykke, og som efterf\u00f8lgende m\u00e5 klare sig igennem sorgen og smerten stort set p\u00e5 egen h\u00e5nd \u2013 og p\u00e5 et fremmed sted, hvor han ikke er velkommen, mens faderen maler og g\u00e5r til i druk. Farbroderen hj\u00e6lper lidt, n\u00e5r han er p\u00e5 bes\u00f8g. Og pigen Fie er der ogs\u00e5 \u2013 n\u00e5r hun alts\u00e5 kan. Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig hundehvalpen Mette Tulipan, der p\u00e5 mere end en m\u00e5de er det centrale omdrejningspunkt i bogen og i Archibalds liv.<\/p>\n
Men det er i grunden ikke afg\u00f8rende, om bogen skal tolkes p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de. For \u201dSkadedyr og tulipaner\u201d er som Steen Langstrups andre b\u00f8ger velskrevet p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man l\u00e6ser den i \u00e9t eneste \u00f8ksehug og efterlades med den s\u00e6dvanlige knugen i maven. Steen Langstrup fl\u00e5r nemlig ogs\u00e5 her sl\u00f8rene og selvbedragene v\u00e6k, s\u00e5 man endnu engang ser menneskene og verden pr\u00e6cis s\u00e5 sorte, som de OGS\u00c5 er \u2013 men som vi er s\u00e5 gode til at glemme. Fordi vi gerne vil glemme, at virkeligheden er s\u00e5 grum og grim.<\/p>\n
Men vi m\u00e5 ikke glemme. Vi skal huske p\u00e5 m\u00f8rket og ondskaben \u2013 og m\u00e5ske is\u00e6r vores egen ondskab. For som der st\u00e5r i bogen \u201dM\u00f8rket trives bedst i sm\u00e5, sorte rum\u201d.<\/p>\n
Og livet er ikke for b\u00f8rn, som bogen ogs\u00e5 sl\u00e5r fast. Og skadedyrene? Ja, de findes alle vegne \u2013 ogs\u00e5 inde i vores eget sinds m\u00f8rkeste afkroge. Det kan selv tusinde tegnede tulipaner ikke \u00e6ndre p\u00e5. Men m\u00e5ske, bare m\u00e5ske kan vi g\u00f8re noget, hvis vi l\u00f8fter en flig og lader lyset og k\u00e6rligheden komme ind i m\u00f8rket.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fem blodr\u00f8de tulipaner ud af seks mulige.<\/p>\n
Bogen udgives i morgen d. 20. januar.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
M\u00f8rkets mester har gjort det igen. Steen Langstrup har med domestic noir-bogen \u201dSkadedyr og tulipaner\u201d skrevet endnu en bog om d\u00e9t altfort\u00e6rende, alt\u00f8del\u00e6ggende m\u00f8rke i menneskesindet. Det m\u00f8rke, der skaber en ondskab, der f\u00e5r m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn til beg\u00e5 … L\u00e6s resten