Sig navnet Bjarne Reuter, og de fleste t\u00e6nker straks p\u00e5 humoristiske b\u00f8rneb\u00f8ger. Men manden \u2013 der uden sammenligning er ham, der tjener flest bibliotekspenge i Danmark \u2013 kan meget mere end at skrive om drenge fra Br\u00f8nsh\u00f8j. Han boltrer sig hjemmevant i flere genrer.<\/p>\n
Senest er det vist i voksenbogen \u201dEnglene i Avignon\u201d, som handler om en charlatan-eksorcist, der f\u00e5r til opgave at uddrive det onde, der har taget bo i paven, som p\u00e5 det tidspunkt, hvor bogen foreg\u00e5r (1313-14), har taget residens i byen Avignon i Sydfrankrig.<\/p>\n
Og ja, det gjorde paverne faktisk i den periode i h\u00f8jmiddelalderen, og de ville ikke godvilligt tilbage til det varme, fugtige, beskidte og urolige Rom versus det fredelige og behagelige Avignon med Rh\u00f4nefloden, vinmarkerne (hvoraf der ogs\u00e5 i vor tid findes nogle oppe ved paveslottet i Avignon) \u2013 og overfloden af dyr, gr\u00f8ntsager, frugter og b\u00e6r i det milde, sydfranske klima, hvor det aldrig bliver rigtigt koldt, men ogs\u00e5 kun sj\u00e6ldent stegende hedt – som sommerm\u00e5nederne i Rom per definition er det.<\/p>\n
Men alts\u00e5: Til dette paradis p\u00e5 jord kommer eksorcisten Pieter van Dreusen. Men som altid i gode romaner m\u00e5 paradiset forlades til fordel for en lang rejse, her endda en pilgrimsrejse til broen Ponte il Duce i Italien, hvor pavens sj\u00e6l skal renses for det onde.<\/p>\n
Med p\u00e5 rejsen er \u2013 udover den besatte pave Clemens V og eksorcisten van Dreusen \u2013 livl\u00e6gen Cobus, munken Enzo og fem messedrenge, som paven meget sigende kalder sine engle eller keruber. Nogle af dem har dog ret meget sort p\u00e5 vingerne.<\/p>\n
For som i alle gode sp\u00e6ndingsb\u00f8ger er alt og alle nemlig ikke, hvad det umiddelbart giver sig ud for at v\u00e6re. For denne bog er \u2013 trods sin religi\u00f8se titel – en fiktiv sp\u00e6ndingsbog, dog med en religi\u00f8s vinkling, der er funderet i b\u00e5de middelalder og katolicisme \u2013 og dermed i krydsfeltet af mystik, fakta og fantasi.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 en treenighed, som tiltaler vor tids mennesker, der p\u00e5 den ene side gerne vil designe deres virkelighed selv, men som p\u00e5 den anden \u00a0ogs\u00e5 higer efter at finde og holde fast p\u00e5 vores f\u00e6lles r\u00f8dder og f\u00e6lles arv, og her er der ikke meget, der kan hamle op med religion og historie.<\/p>\n
Det ved nutidens forfattere ogs\u00e5 godt. Tag bare Ken Folletts mastodont-succes \u201dJordens S\u00f8jler\u201d eller den lidt \u00e6ldre roman Umberto Eco\u00b4s \u201dRosens navn\u201d. Og alts\u00e5 ogs\u00e5 Bjarne Reuter, der allerede i \u201dL\u00f8gnhalsen fra Umbrien\u201d fra 2004 gjorde sig i denne genre – og nu igen tager livtag med en fortid, der er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at de fleste kun kender den lidt \u2013 men omvendt s\u00e5 langt fra at fantasien kan s\u00e6ttes fri.<\/p>\n
Og som altid hos Bjarne Reuter tager tingene hurtigt fart i romanen og er ledsaget af malende og lange beskrivelser af steder og personer, af stemninger og f\u00f8lelser. P\u00e5 alle bogens sider kan man derfor se og f\u00f8le handlingen, der skrider godt fremad, men som ogs\u00e5 kr\u00e6ver, at man som l\u00e6ser holder tungen lige i munden. For der er mange personer og mange plots at holde styr p\u00e5 i en handling, der bev\u00e6ger sig hid og did, og m\u00e5ske ogs\u00e5 en anelse for meget og i for store sving i forhold til bogens hovedplot.<\/p>\n
Men omvendt er der m\u00e5ske en pointe i, at vi skal have for meget og have det hulter til bulter. For s\u00e5dan er livet ogs\u00e5. Som en af englene fra Avignon beskriver menneskelivet til sidst i bogen:\u201d \u2026 det er et skruppell\u00f8st spil uden love og regler, det anerkender ingen gr\u00e6nser og adlyder ingen moral, men allierer sig med ild, orkan og oversv\u00f8mmelser og sk\u00e5ner ingen.\u201d<\/i><\/p>\n
De samme ord bruger de to, der er herrer over liv og d\u00f8d, i bogens start. For bogens overordnede tema er nemlig hverken paver eller middelalder, men et v\u00e6ddem\u00e5l mellem Gud og Dj\u00e6vlen om en mands sj\u00e6l. Et v\u00e6ddem\u00e5l, som de ofte har k\u00f8rende, if\u00f8lge Bjarne Reuter.<\/p>\n
Hvem der vinder, hvordan det foreg\u00e5r og eventuel til hvilken pris skal selvf\u00f8lgelig ikke r\u00f8bes her. L\u00e6s selv bogen, der er en velvoksen sag p\u00e5 431 sider, som er udgivet af Gyldendal.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dEnglene i Avignon\u201d fem ud af seks\u00a0krucifikser, som dem ogs\u00e5\u00a0nutidens dj\u00e6vleuddrivere anvender. <\/strong>For ja, der findes stadig mennesker, som mener, at de er besatte – og der findes stadig eksorcister. Ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sig navnet Bjarne Reuter, og de fleste t\u00e6nker straks p\u00e5 humoristiske b\u00f8rneb\u00f8ger. Men manden \u2013 der uden sammenligning er ham, der tjener flest bibliotekspenge i Danmark \u2013 kan meget mere end at skrive om drenge fra Br\u00f8nsh\u00f8j. Han boltrer sig … L\u00e6s resten