Kan Benny Andersens roman \u201dSvantes Viser\u201d omskrives til en teaterforestilling med sang og musik? P\u00e5 N\u00f8rrebro Teater har Niclas Bendixen i hvert fald gjort fors\u00f8get med forestillingen \u201dSvantes Lykkelige Dag\u201d, og det er i d\u00e9n grad \u00f8jnene, der ser og \u00f8rerne, der h\u00f8rer, der afg\u00f8rer resultatet.<\/p>\n
Noget, der is\u00e6r g\u00e6lder, n\u00e5r man ser p\u00e5 anden del af forestillingen, som n\u00e6rmest er ren teaterkoncert med musikere her, effekter d\u00e9r og de to hovedrolleindehavere totalt i centrum p\u00e5 mange m\u00e5der. For det er som bekendt med teaterkoncerter, som det er med lakrids: Enten s\u00e5 elsker man det, eller ogs\u00e5 s\u00e5 hader man det. Men nu skal begivenhedernes gang ikke forgribes.<\/p>\n
For forestillingen starter med f\u00f8rste del, der veksler mellem komik og dramatik, mellem monologer og dialoger, men hele tiden med Folkekoret som i\u00f8jnefaldende musikalske og fysiske kulisser. Det er klassisk teater med et snert af det eksperimenterende, og det viser tydeligt forestillingens \u00e6rinde om at f\u00f8re handlingen og dens problemstillinger fra 1960\u00b4erne og op til vor tid.<\/p>\n
Vor tid er en tid, hvor teaterkoncerter i mange \u00e5r har v\u00e6ret det nye sorte, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 i anden del, som n\u00e6rmest er rendyrket teaterkoncert, hvor der sker en hel masse p\u00e5 kort tid, og hvor det hele eksploderer flere gange, s\u00e5 klimaks og antiklimaks f\u00f8lger hinanden igen og igen i kulisser, der skifter mellem at ligne et m\u00f8rkt og trykkende Dystopia og en gul og l\u00f8fterig P\u00e5skemorgen.<\/p>\n
Forestillingens pointe bliver her ogs\u00e5 liges\u00e5 klar, som den er gul \u2013 b\u00e5de i t\u00f8jet og i de balloner, som ligger i store glaskrukker, n\u00e5r man kommer ind p\u00e5 teatret, og som man er velkommen til at tage en af og puste op. Og det skal man bare g\u00f8re. For livet er ikke det v\u00e6rste vi har, som pointen er – og det g\u00e6lder om undervejs at samle p\u00e5 sange og k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Men det handler ogs\u00e5 om at gennemskue det narrespil, som vi hver is\u00e6r har om os selv og vores egen form\u00e5en \u2013 s\u00e5 vi kan l\u00f8fte os over hverdagen og s\u00e6tte os selv og vore dr\u00f8mme fri. For vejen til at blive gul og glad g\u00e5r som en gul tr\u00e5d i forestillingen fra at v\u00e6re gr\u00e5 og bl\u00e5 og trist og l\u00e5st fast i manglende selvv\u00e6rd og manglende mod og til at frig\u00f8re sig og turde g\u00e5 sin egen vej, ogs\u00e5 selvom andre stempler \u00e9n som gal, ja direkte sindssyg.<\/p>\n
Anders W. Berthelsen er overbevisende som den midaldrende mand, der har mistet tiltroen til sig selv, livet og verden \u2013 og Lise Baastrup g\u00e5r tilsvarende lige ind i publikum, uanset om hun gr\u00e6der, laver sjov eller er alvorlig. De to er et fantastisk makkerpar, som form\u00e5r at skabe et samspil p\u00e5 scenen, der h\u00e6ver sig over det k\u00f8nslige, og som derfor g\u00f8r dem til mennesker f\u00f8rst og fremmest, hvilket er en sj\u00e6lden kunst i vor k\u00f8ns- og seksual-orienterede tidsalder. Stort bifald for det.<\/p>\n
Det var der ogs\u00e5 til samtlige medvirkende efter t\u00e6ppefald \u2013 og s\u00e5 startede diskussionerne ellers blandt publikum p\u00e5 vej ud. Nogle fandt stykket nyskabende og godt, andre savnede Povl Dissing og hans m\u00e5de at synge Svantes viser p\u00e5.<\/p>\n
Danmarksbloggen er b\u00e5de-og. Dissing var en stor \u00e5rsag til, at de sange blev s\u00e5 popul\u00e6re. Men fornyelse skal til, hvis ikke vi skal stivne og blive til et museum. For ord og sange kan ogs\u00e5 ende som udstillingsgenstande, og m\u00e5ske is\u00e6r hvis de er nationale klenodier som Svantes viser. Men det er ikke alt nyt, der du\u00b4r \u2013 bare fordi det er nyt.<\/p>\n
Danmarksbloggen mener for eksempel ikke, at Svantes viser egner sig til rock. Deres spr\u00f8de sk\u00f8nhed og poetiske tone forsvinder i den tunge bas, som blev spillet flere gange p\u00e5 scenen. P\u00e5 den anden side indeholder viserne en smerte og et vemod, som fortolkes s\u00e5 hjertesk\u00e6rende fint i den jazz, som anden del ogs\u00e5 b\u00f8d p\u00e5. S\u00e5 ogs\u00e5 set musikalsk var \u201dSvantes Lykkelige Dag\u201d b\u00e5de-og.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fire fugle (som forestillingen ogs\u00e5 vrimlede med) ud af seks mulige.<\/strong> Fire fugle, der synger Svantes viser p\u00e5 b\u00e5de \u201dvise-sprog \u201dog \u201djazz-sprog\u201d. Pr\u00e6cis som at visse af forestillingerne tekstes p\u00e5 b\u00e5de engelsk og klassisk arabisk. Et fint initiativ.<\/p>\n “Svantes Lykkelige Dag” spiller p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater indtil d. 23. december. <\/i><\/p>\n P\u00e5 scenen er Anders W. Berthelsen, Lise Baastrup og N\u00f8rrebro Teaters Folkekor \u2013 samt musikerne S\u00f8ren Graversen, Anders Birk og Thomas Hamilton. Benny Andersen har skrevet roman, visetekster og originalmusik. Niclas Bendixen st\u00e5r for instruktion og dramatisering. Julian Toldam Juhlin st\u00e5r for scenografi og kostumer, mens S\u00f8ren Graversen er kapelmester og har arrangeret musikken.<\/i><\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kan Benny Andersens roman \u201dSvantes Viser\u201d omskrives til en teaterforestilling med sang og musik? P\u00e5 N\u00f8rrebro Teater har Niclas Bendixen i hvert fald gjort fors\u00f8get med forestillingen \u201dSvantes Lykkelige Dag\u201d, og det er i d\u00e9n grad \u00f8jnene, der ser og … L\u00e6s resten