N\u00e5r en bog starter med s\u00e6tningen \u201dJeg har lavet min egen kiste\u201d, bliver man som l\u00e6ser automatisk nysgerrig. Det skal dog snart vise sig, at den trods alt rolige indledning ikke er andet end netop en stille ouverture til en h\u00e6sbl\u00e6sende og meget blodig jagt gennem for det meste navnl\u00f8se danske provinsbyer med enkelte afstikkere ud til \u00f8de og meget uhyggelige steder.<\/p>\n
Men en ting er bogens gru, makabre detaljer og enorme m\u00e6ngder af blod. Der l\u00f8ber ogs\u00e5 hele tiden en understr\u00f8m af noget n\u00e6rmest skr\u00e6mmende normalitet. Illustreret med b\u00e5de hverdagsdetaljer som hvad vores navnl\u00f8se jeg-fort\u00e6ller spiser og drikker, og hvordan dynen f\u00f8les p\u00e5 diverse hoteller og moteller – og med de mere store ting som sp\u00f8rgsm\u00e5l om liv og d\u00f8d, k\u00e6rlighed samt de steder og is\u00e6r de mennesker p\u00e5 vores vej, som f\u00e5r en afg\u00f8rende betydning for os, selvom vi ikke selv v\u00e6lger dem.<\/p>\n
For vi kender det jo godt alle sammen. N\u00e5r vi m\u00f8der mennesker, som KUNNE g\u00f8re vores liv s\u00e5 meget lettere og bedre, men som i stedet g\u00f8r det modsatte. N\u00e5r det sker \u2013 og det sker for alle – s\u00e5 kan vi godt f\u00e5 lyst til at g\u00f8re noget, som g\u00f8r ondt p\u00e5 de mennesker, der stopper vores dr\u00f8mme eller gode hverdag. Men vi er civiliserede og holder os i skindet og n\u00f8jes med at sende onde \u00f8jne og vrede tanker \u2013 og m\u00e5ske en lille negativ ytring – i retning af chefen, der fyrede os, bankr\u00e5dgiveren, der ikke ville give os l\u00e5net til \u00f8nskehuset osv, osv.<\/p>\n
Det vil sige i bogen \u201dIn Absentia\u201d n\u00f8jes den navnl\u00f8se jeg-fort\u00e6ller ikke med blot at t\u00e6nke p\u00e5 at g\u00f8re det onde, det forkerte. Han myrder l\u00f8s \u2013 efter en n\u00f8je tilrettelagt plan (i hvert fald i starten) – og med k\u00e6resten Stine og hendes (i hvert fald p\u00e5 sigt) velbefindende for \u00f8je. For hun er det eneste menneske, som han rigtig kerer sig omkring.<\/p>\n
Men som vi alle m\u00e5 sande det \u2013 ogs\u00e5 selvom ens egen k\u00f8replan er knap s\u00e5 grusom, knap s\u00e5 blodig \u2013 m\u00e5 ogs\u00e5 bogens jeg-fort\u00e6ller erfare, at alt ikke g\u00e5r som planlagt. Der kommer tv\u00e6rtimod meget i vejen. Hvad og hvordan skal ikke r\u00f8bes ikke, men det bliver b\u00e5de grimt og voldsomt og t\u00e6ttere p\u00e5 splattergenren end krimigenren. Og det hele ender med at l\u00f8be l\u00f8bsk p\u00e5 s\u00e5 mange planer, at man som l\u00e6ser sidder med et stort ubehag og en liges\u00e5 stor kvalme til sidst i bogen.<\/p>\n
Faktisk har man som l\u00e6ser sympati for jeg-fort\u00e6lleren i starten, men det er en sympati, som bliver mindre og mindre undervejs i bogen i takt med, at han f\u00e5r lettere og lettere ved at myrde. Og det er jo ogs\u00e5 foruroligende \u2013 for os l\u00e6sere alts\u00e5. For et mord er et mord, og et drab er et drab, og s\u00e5 er det fuldst\u00e6ndig lige meget, om han dr\u00e6ber fordi en person har gjort ham uret eller bare springer over i k\u00f8en.<\/p>\n
Jeg-fort\u00e6llerens n\u00e6rmest venskabelige forhold med sp\u00f8gelserne af de mennesker, som han har sl\u00e5et ihjel, er ogs\u00e5 en sp\u00f8js detalje i bogen, hvor man som l\u00e6ser m\u00e5 v\u00e6lge imellem, om man ser det som reelle sp\u00f8gelser – eller som et udtryk for en d\u00e5rlig samvittighed, som hovedpersonen trods alt har et eller andet sted i et sind, der er b\u00e5de begr\u00e6nset og form\u00f8rket, men som alts\u00e5 ogs\u00e5 virker skr\u00e6mmende normalt.<\/p>\n
For m\u00e5ske er forskellen mellem at v\u00e6re morder og ikke-at-v\u00e6re morder ikke s\u00e6rlig stor? M\u00e5ske er det bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der skal f\u00e5 os over kanten? M\u00e5ske kan vi alle skubbes over kanten, hvis der bare trykkes p\u00e5 de rigtige knapper? Det mener b\u00e5de l\u00e6ger, psykologer og pr\u00e6ster \u2013 og Danmarksbloggen er tilb\u00f8jelig til at give dem ret.<\/p>\n
Is\u00e6r fordi mange mordere \u2013 ogs\u00e5 hovedpersonen i denne bog \u2013 ikke opfatter sig selv som hverken s\u00e6rlig onde eller bestialske. De var blot n\u00f8dt til at g\u00f8re, som de gjorde, mener de. S\u00e5 kan man tale om kontrol, overskud og andre psykologiske mekanismer \u2013 og det frie valg. Men nogle gange er det m\u00e5ske ogs\u00e5 bare held, der g\u00f8r, at man er p\u00e5 den rigtige side i stedet for at udslaget g\u00f8res af den der st\u00e5lsatte vilje af moral, som de fleste af os gerne vil tro, at vi har \u2013 men helst ikke vil testes p\u00e5. For den virker nok bedre i tanken end i virkeligheden.<\/p>\n
Under alle omst\u00e6ndigheder: \u201dIn Absentia\u201d af Daniel Henriksen er en velskrevet krimi i et flydende og godt nutidssprog p\u00e5 samtlige 184 sider. Danmarksbloggen giver den fire store dampende kopper kaffe ud af seks mulige – som dem morder-hovedpersonen ynder at drikke, uanset hvilket hum\u00f8r han er i.<\/p>\n
Bogen er udgivet af Valeta.\u00a0<\/em><\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r en bog starter med s\u00e6tningen \u201dJeg har lavet min egen kiste\u201d, bliver man som l\u00e6ser automatisk nysgerrig. Det skal dog snart vise sig, at den trods alt rolige indledning ikke er andet end netop en stille ouverture til en … L\u00e6s resten