Det er mange \u00e5r siden nu.\u00a0Faktisk\u00a0helt bestemt 68 \u00e5r siden, at Danmark blev befriet. Det skete\u00a0en lys majaften, som aldrig blev glemt af dem, der oplevede den. Unge som gamle, b\u00f8rn som voksne.<\/p>\n
Alle, der levede den 4. maj 1945, huskede – og husker – for evigt d\u00e9n aften, hvor Danmarks befrielse blev annonceret i radioen – og en jubel br\u00f8d ud, som os, der er f\u00f8dt efter den 4. maj 1945, kun kan forestille os, hvordan m\u00e5 have v\u00e6ret.<\/p>\n
For vi har aldrig pr\u00f8vet at leve i et besat land. Aldrig pr\u00f8vet hvad det vil sige, n\u00e5r det m\u00f8rke, det sorte og det onde i mennesker f\u00e5r s\u00e5 meget magt, som det havde dengang.<\/p>\n
Men m\u00e5ske kommer vi til det. For\u00a0aldrig har vi v\u00e6ret t\u00e6ttere p\u00e5 gentagelsen af mareridtet, end vi er det\u00a0i disse \u00e5r.<\/p>\n
Og nej, det skyldes ikke de terrorister, der hader os og vores \u00e5bne, vestlige demokratier.\u00a0Det skyldes heller ikke vores politikere, hvor meget levebr\u00f8dspolitikere nogle af dem m\u00e5ske er, hvor meget de kan\u00a0virke v\u00e6k fra almindelige menensker og almindelige menneskers liv. Ejheller kan ansvaret placeres hos finanskrisen, der ellers har f\u00e5et skylden for s\u00e5 meget.<\/p>\n
\u00c5rsagen til at\u00a0menneskeforagt og had igen truer med at l\u00e6gge sin m\u00f8rke skygge over Europa skal s\u00f8ges hos os selv og i den egoisme og udelukkelses-kultur, der i disse \u00e5r vinder s\u00e5 st\u00e6rkt frem p\u00e5 bekostning af forst\u00e5elsen af, at\u00a0vi alle er hinandens skyldnere.<\/p>\n
Derfor skal vi i aften t\u00e6nde lys og s\u00e6tte i vinduerne. For at lyse os selv\u00a0og vores eget sind op, s\u00e5 vi igen kan se vore medmennesker, se at vi har en pligt til at rumme og hj\u00e6lpe hinanden – uanset hvem vi er og hvad vi kan. Se at vores samfund afh\u00e6nger af, hvad vi hver is\u00e6r g\u00f8r\u00a0for ikke os selv, men for alle de andre.<\/p>\n
For aldrig mere en 9. april. Og aldrig\u00a0mere en 4. maj. For nok var der\u00a0jubel d\u00e9n lyse majaften i 1945, men der var ogs\u00e5 sorg. For der var s\u00e5 mange d\u00f8de, ogs\u00e5 i Danmark. S\u00e5\u00a0heller\u00a0aldrig mere en dansk regent, der m\u00e5 sige som Christian d. 10\u00a0m\u00e5tte det ved Rigsdagens \u00e5bning med Grundtvigs ord: Guds fred med vore d\u00f8de i Danmarks roseng\u00e5rd! Guds fred med dem, som bl\u00f8de af dybe hjertes\u00e5r.<\/em><\/p>\n S\u00e5 t\u00e6nd lys, t\u00e6nd lys – og s\u00e6t dem i vinduerne i aften, b\u00e5de de fysiske og de digitale vinduer,\u00a0s\u00e5 de kan lyse p\u00e5 gader og str\u00e6der og m\u00e5ske ind i et menneskes sind.\u00a0Danmarksbloggen pr\u00f8ver p\u00e5 det.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mange \u00e5r siden nu.\u00a0Faktisk\u00a0helt bestemt 68 \u00e5r siden, at Danmark blev befriet. Det skete\u00a0en lys majaften, som aldrig blev glemt af dem, der oplevede den. Unge som gamle, b\u00f8rn som voksne. Alle, der levede den 4. maj 1945, … L\u00e6s resten