{"id":7478,"date":"2015-09-04T07:14:11","date_gmt":"2015-09-04T05:14:11","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=7478"},"modified":"2015-09-01T18:30:32","modified_gmt":"2015-09-01T16:30:32","slug":"ordet-musik-har-skiftet-betydning","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=7478","title":{"rendered":"Ordet musik har skiftet betydning"},"content":{"rendered":"

Indl\u00e6gget har oprindeligt v\u00e6ret publiceret andetsteds i marts 2015 under navnet “Nogle tanker om et ords skift af betydning” og er skrevet af Erik Axel Wessberg:<\/em>\u00a0<\/em><\/p>\n

Forleden l\u00e6rte jeg et nyt ord at kende. Det startede med \u00f8nsket om at finde ud af, hvorfor ordet bj\u00f8rnetjeneste, som jo oprindelig betyder en velment, men uheldig hj\u00e6lp, i dag bruges som betegnelse for det n\u00e6rmest stik modsatte – en ekstra stor og god tjeneste. Det fik jeg nu ikke opklaret, men til geng\u00e6ld l\u00e6rte jeg, hvad sprogforskerne kalder s\u00e5dan et ord, der skifter betydning: Pendulord.<\/p>\n

Straks kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 andre andre af slagsen, og n\u00e5ede dermed til \u201cmusik\u201d. Jo, det m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re et pendulord, det begreb der popper op i hovedet p\u00e5 os, n\u00e5r vi i dag h\u00f8rer eller selv udtaler det, er i hvert fald ikke det samme som det, man f\u00f8rhen forbandt med det.<\/p>\n

Nu h\u00f8rer musik i det hele taget til de begreber, der er vanskelige at definere. Vi kan alle sammen n\u00e6vne et eller andet, som vi mener er musik, men eksempler er jo ikke det samme som en definition. N\u00e5r vi trods alt alligevel kan tale sammen om emnet – og forholdsvis ubesv\u00e6ret endda – har det selvf\u00f8lgelig med milj\u00f8 og tids\u00e5nd at g\u00f8re.<\/p>\n

Det er netop pointen. Var vi pludselig havnet p\u00e5 vores oldefor\u00e6ldres tid, ville vi s\u00e5 ikke have v\u00e6ret stand til det. I hvert fald ikke uden problemer, og det er vel at m\u00e6rke ikke mods\u00e6tninger som rytmisk – klassisk eller elektrisk – akustisk, jeg her hentyder til. For de er blot udtryk for en udvikling. Oldefar ville godt have kunnet forst\u00e5, at musikken p\u00e5 hans oldeb\u00f8rns tid m\u00e5tte v\u00e6re anderledes end p\u00e5 hans egen. Nej, det er selve f\u00e6nomenet musik, jeg hentyder til. Samtalen ville v\u00e6re blevet en ren goddag mand – \u00f8kseskaft snak.<\/p>\n

N\u00e5r vi fx i dag med f\u00e5 stikord skal pr\u00e6sentere os selv i et nyt forum, g\u00f8r vi det typisk ved hj\u00e6lp af et sp\u00f8rgeskema, hvor \u201cMusik\u201d er en af de faste overskrifter. Og der er heller ingen tvivl om, at det kan sige lidt om om den person, det drejer sig om, om krydset er sat ud for jazz, klassisk, pop, rock, folk eller hvad det nu kan v\u00e6re.<\/p>\n

Et s\u00e5dant sp\u00f8rgeskema ville ikke have givet nogen som helst mening p\u00e5 oldefars tid, og ikke kun fordi de forskellige genrer ikke eksisterede endnu, men fordi musik ganske enkelt ikke var noget, man kunne have et s\u00e5dant forhold til den gang. For et par af mine egne oldefor\u00e6ldre har afkrydsningsmulighederne ikke omfattet andet end salmesangen i kirken om s\u00f8ndagen og den lokale spillemands toner til h\u00f8stfesten. Og det var netop ikke noget man valgte imellem, for de var to forskellige, men begge lige selvf\u00f8lgelige faste, tilbagevendende indslag i det milj\u00f8, de tilh\u00f8rte.<\/p>\n

Hvad oldefar heller ikke ville have forst\u00e5et var, hvordan musik kunne v\u00e6re en vare i kategori med slik, chips og ugeblade, som hvem som helst fra barn til gammel k\u00f8bte. Man kunne ganske vist godt k\u00f8be musik p\u00e5 hans tid ogs\u00e5, men s\u00e5 var det noder, der var tale om. Datidens musikforretning var en specialforretning, som henvendte sig til et begr\u00e6nset publikum, som fx forretningen med golfudstyr er det i dag.<\/p>\n

Fra enbetegnelse for en lidt eksklusiv aktivitet til navn p\u00e5 en dagligkonsumvare – det er da noget af en pendulering.<\/p>\n

Nye opfindelser m\u00e5 n\u00f8dvendigvis medf\u00f8re forandringer. Det er uundg\u00e5eligt, og det skal vi heller ikke beklage, men forandringerne kan blive meget voldsomme, og det vil jeg mene g\u00e6lder p\u00e5 musikkens omr\u00e5de. Hvor symaskinen og motorsaven fx ikke har gjort andet end at lette arbejdet for hhv. skr\u00e6dderen og skovarbejderen, har radioen og grammofonen direkte forandret musiklivet. Det er ikke for meget at sammenligne det med en politisk revolution som den franske eller russiske: Magthaverne er blevet skiftet ud, og hele systemet totalt forandret.<\/p>\n

Kulturhistorien igennem fra de tidligste j\u00e6ger-samler-samfunds dage og til nu (og bem\u00e6rk vi taler her om en periode p\u00e5 10.000 – 20.000 \u00e5r eller mere) har det v\u00e6ret de aktive – musikerne, sangerne og instrumentbyggerne – der tegnede musiklivet. Det \u00e6ndrer sig nu med et slag. For med opfindelsen af radioen og grammofonen f\u00e5r musikmilj\u00f8et en ny og hidtil ukendt deltager: Forbrugeren.<\/p>\n

Vi har generelt en id\u00e9 om, at situationen i dag ikke er s\u00e5 forskellig fra tidligere. \u201cIntet nyt under solen\u201d siger vi, og mener dermed bl.a., at andre tidsaldre ogs\u00e5 m\u00e5 have haft deres popmusik. Men hvad skulle eksistensgrundlaget for den egentlig have v\u00e6ret? Uden musikradioen og plademarkedet er det begr\u00e6nset, hvad der kan udvikle sig af den slags. Nej, popmusik-lytteren dukker f\u00f8rst op her, men til geng\u00e6ld melder han st\u00e6rkt ud allerede fra starten.<\/p>\n

I det biologiske system opererer man med et f\u00e6nomen, man kalder en invasiv art. Jeg er tilb\u00f8jelig til at betegne popmusik-lytteren\u00a0som s\u00e5dan i forhold til musikmilj\u00f8et. Hos ham m\u00f8der vi alle de tr\u00e6k, der karakteriserer en s\u00e5dan: Han breder sig uh\u00e6mmet, skubber alt andet til side, s\u00e6tter sig p\u00e5 ressourcerne, spolerer den \u00f8kologiske balance, forandrer milj\u00f8et til ukendelighed.<\/p>\n

I forbindelse med omtalen af sp\u00f8rgeskemaet ovenfor, har jeg brugt ordet \u201cgenrer\u201d. Det er i virkeligheden ogs\u00e5 et pendulord. For n\u00e5r vi i et \u00e6ldre musikleksikon om fx Mozart l\u00e6ser, at han har komponeret indenfor alle genrer, betyder det jo ikke, at han ogs\u00e5 har skrevet jazz, rock, pop, og hvad det nu heder alt sammen. Det skal forst\u00e5s p\u00e5 den m\u00e5de, at han har komponeret b\u00e5de orkesterv\u00e6rker, operaer, kammermusik, solosonater osv.<\/p>\n

Men om musikken er det ene eller andet – en ouverture, en symfoni, en dans, en septet eller en trio – hvad det nu m\u00e5tte v\u00e6re – er ikke noget, forbrugeren er interesseret i. Han er f\u00f8rst og fremmest optaget af, hvordan musikken lyder, hans opdeling af den i forskellige kategorier sker derfor ud fra andre principper end den aktives. Og det er forbrugeren, der for \u00f8jeblikket s\u00e6tter dagsordenen for omr\u00e5det. Det er i hvert en mulig forklaring p\u00e5 ordpenduleringen i dette tilf\u00e6lde.<\/p>\n

Radioen og grammofonen har gjort det muligt at bringe musikken ud til fjerne afkroge. Men det har ikke kun v\u00e6ret gevinst, der er ogs\u00e5 g\u00e5et kvaliteter tabt. Musikken har alle dage v\u00e6ret skabt til at fungere i bestemte sammenh\u00e6nge: Kirkelige, ceremonielle, selskabelige, sceniske, private, milit\u00e6re, civile osv. Ved at overf\u00f8re musikken til CD eller radio, tager man den ud af det milj\u00f8, den h\u00f8rer hjemme i for at anbringe den i et, der er den fremmed (med undtagelse naturligvis af musikradiomusikken). At lytte til et v\u00e6rk som Beethovens 9. symfoni i en lille stue – den kr\u00e6ver henved 200 medvirkende – er jo i grunden absurd.<\/p>\n

Fra min tid som musikmedarbejder ved Danmarks Radio husker jeg et m\u00f8de, hvor en musiktekniker klagede over, at hans arbejde var blevet \u00f8delagt. Det, der var sket, var, at man havde valgt at sende en optagelse, han havde lavet med det nu hedengangne underholdningsorkester, p\u00e5 musikradiokanalen og derfor fra udsendelsesredaktionens side komprimeret den.<\/p>\n

Det var en Mozart symfoni, og i virkeligheden var id\u00e9en med at sende den her at h\u00f8jne kvaliteten p\u00e5 kanalen (det kunne man finde p\u00e5 den gang), men en klassisk symfoni duer ikke til musikradio. Der er store dynamiske udsving i den, og det kan ikke nytte noget, at fx bilradiolytteren – der jo f\u00f8rst og fremmest skal kunne koncentrere sig om sin k\u00f8rsel p\u00e5 motorvejen – bliver n\u00f8dt til at sidde og skrue op og ned for radioen hele tiden, fordi musikken det ene \u00f8jeblik er s\u00e5 svag, at den ikke kan overd\u00f8ve motorlarmen og det n\u00e6ste til geng\u00e6ld s\u00e5 kraftig, at man bliver bl\u00e6st ud gennem forruden.<\/p>\n

Det problem kan man l\u00f8se med den omtalte teknik, men derved g\u00e5r nuancer tabt i musikken, og s\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvor god en id\u00e9 det i virkeligheden var at ville h\u00f8jne kvaliteten. N\u00e5r man var n\u00f8dt til at s\u00e6nke den for at kunne g\u00f8re det (slags initiativer h\u00f8rer ogs\u00e5 fortiden til nu).<\/p>\n

\u201cLyttemusik\u201d og \u201cspillemusik\u201d er nemlig ikke det samme. Det der \u201clyder godt\u201d er ikke n\u00f8dvendigvis ogs\u00e5 det, der er sjovt at spille. Og omvendt. Den lange cellosolo i 1800tals kammermusikstykket, som i musikradiolytterens \u00f8rer er en \u00f8rkenvandring, kan fx sagtens v\u00e6re stykkets h\u00f8jdepunktet for cellisten. Og her er det vigtigt at huske, at det er ham, det er skrevet til – ikke musikradiolytteren.<\/p>\n

Det faldt mig ind, at der efterh\u00e5nden er ved at v\u00e6re behov for erstatning for ordet musik. Det gamle har penduleret, s\u00e5 det skulle alts\u00e5 v\u00e6re et nyt der d\u00e6kkede begrebet musik i dets oprindelige betydning.<\/p>\n

Skrevet af: Erik Axel Wessberg, guitarist, akkompagnat\u00f8r\u00a0\u00a0og komponist m.m.<\/em>\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indl\u00e6gget har oprindeligt v\u00e6ret publiceret andetsteds i marts 2015 under navnet “Nogle tanker om et ords skift af betydning” og er skrevet af Erik Axel Wessberg:\u00a0 Forleden l\u00e6rte jeg et nyt ord at kende. Det startede med \u00f8nsket om at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[2887,539],"class_list":["post-7478","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-erik-axel-wessberg","tag-musik"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7478","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7478"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7478\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7479,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7478\/revisions\/7479"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7478"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7478"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7478"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}