Historien om de varme hveder handler om bagernes eneste \u00e5rlige fridag – og om at et folkeligt pres reddede helligdagen …<\/p>\n
St. Bededag er en dansk helligdag, der blev indf\u00f8rt i 1686 med det form\u00e5l at samle \u00e5rets mange bods- og bededage i een eneste stor bededag – deraf navnet. Det er alts\u00e5 ikke en hverken s\u00e6rlig\u00a0katolsk eller speciel protestantisk dag, men en praktisk m\u00e5de at klare en masse bededage p\u00e5, s\u00e5 der var mere tid i l\u00f8bet af \u00e5ret til nyttigt arbejde.<\/p>\n
At St. Bededag s\u00e5 ogs\u00e5 overlevede Struenses helligdagsmassakre sm\u00e5 100 \u00e5r senere, hvor livl\u00e6gen skar antallet af helligdage ned fra 22 til de nuv\u00e6rende 11 om \u00e5ret, skyldtes k\u00f8benhavnerne.<\/p>\n
Folk i K\u00f8benhavn, som dengang var en lille by indenfor voldene, holdt meget af St. Bededag, hvor de om aftenen netop gik p\u00e5 de volde, der dengang var rundt om hele byen. I dag er der kun Kastellet, Christianshavns Volde og Tivoli-s\u00f8en tilbage af de herligheder.<\/p>\n
Men alts\u00e5: Der gik k\u00f8benhavnerne\u00a0i den lyse for\u00e5rsaften og hilste p\u00e5 hinanden, inden de gik hjem til teen og de varme hveder. Hveder, som bagerne lavede s\u00e6rlig store netop denne dag, da de ogs\u00e5 ligesom alle andre skulle bruge dagen efter p\u00e5 at bede. Bagerne kunne derfor ikke arbejde St. Bededag,\u00a0s\u00e5 folk\u00a0kunne dagen f\u00f8r (alts\u00e5 St. Bededags aften) k\u00f8be\u00a0ekstra store hvedeboller eller hveder, som det hed dengang.<\/p>\n
Meningen var, at hvederne kunne gemmes til selve St. Bededag, s\u00e5 man ogs\u00e5 havde frisk br\u00f8d d\u00e9r – men det var folk ligeglade med. De ville g\u00e5 p\u00e5 volden i den lune for\u00e5rsaften, se p\u00e5 blomster og lysegr\u00f8nne blade, h\u00f8re kirkeklokkerne, hilse p\u00e5 deres venner og s\u00e5 komme hjem til de varme hveder og teen.<\/p>\n
Og det bet\u00f8d s\u00e5 meget for k\u00f8benhavnerne, at Struense simpelthen ikke turde r\u00f8re St. Bededag, da han omkring 1770 skulle finde en masse\u00a0helligdage, der kunne afskaffes, s\u00e5 der var mere tid til arbejde og at g\u00f8re nytte. Man var simpelthen bange for opr\u00f8r fra k\u00f8benhavnernes side. Et opr\u00f8r, som var det sidste livl\u00e6gen havde brug for i\u00a0sit arbejde med at styre K\u00f8benhavn – og dermed ogs\u00e5 Danmark – p\u00e5 vegne af Christian d. 7.<\/p>\n
S\u00e5 derfor\u00a0holder vi stadig St. Bededag – og spiser stadig varme hveder, uanset om man g\u00e5r p\u00e5 voldene eller ej, bor i K\u00f8benhavn eller ej, g\u00f8r opr\u00f8r mod vores tids Struenser eller ej.<\/p>\n
L\u00e6s\u00a0mere her: http:\/\/www.kristendom.dk\/artikel\/267173:Store-bededag–Store-bededag-er-de-varme-hveders-hoejtid<\/a><\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historien om de varme hveder handler om bagernes eneste \u00e5rlige fridag – og om at et folkeligt pres reddede helligdagen … St. Bededag er en dansk helligdag, der blev indf\u00f8rt i 1686 med det form\u00e5l at samle \u00e5rets mange bods- … L\u00e6s resten