P\u00e5 gaden ligger en mand og sover. Vi er j\u00e6vnaldrende. Han har v\u00e6ret en flot mand. Men nu mangler han flere t\u00e6nder, har store s\u00e5r p\u00e5 sine h\u00e6vede ben, og reagerer vredt p\u00e5 fors\u00f8g p\u00e5 kontakt. Han er sk\u00e6v p\u00e5 metadon og den guld\u00f8l, der st\u00e5r ved hans taske. Hans vejrtr\u00e6kningen er normal, fort\u00e6ller jeg i telefonen.<\/p>\n
Falck-redderen er ung og ser p\u00e5 manden, der hedder Henning, med en vis \u00f8mhed. Han fort\u00e6ller mig, at de har ledt efter Henning, og at han er mere syg end han ser ud til. Falck-redderen fort\u00e6ller mig, at Henning desv\u00e6rre er igang med “… at bruge den frihed, vi alle har til at \u00f8del\u00e6gge sig selv” \u2013 og han kan godt forst\u00e5, at jeg synes, det er trist.<\/p>\n
Han fort\u00e6ller mig ogs\u00e5, at p\u00e5 en god dag kan de f\u00e5 Henning lempet ind i bilen og tilse hans s\u00e5r. I dag er det ikke en god dag, og vi m\u00e5 n\u00f8jes med at f\u00e5 skubbet Henning i l\u00e6 med et t\u00e6ppe. Henning sover stadig, men vi holder \u00f8je med ham \u2013 Falck-redderen og jeg.<\/p>\n
Historien her har ingen slutning. Jeg bliver trist af at t\u00e6nke p\u00e5 den… og s\u00e5 uendelig taknemmelig. For alt.<\/p>\n
Skrevet af: Katrine Louise Paludan Kristensen, skolel\u00e6rer<\/i>\u00a0<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
P\u00e5 gaden ligger en mand og sover. Vi er j\u00e6vnaldrende. Han har v\u00e6ret en flot mand. Men nu mangler han flere t\u00e6nder, har store s\u00e5r p\u00e5 sine h\u00e6vede ben, og reagerer vredt p\u00e5 fors\u00f8g p\u00e5 kontakt. Han er sk\u00e6v p\u00e5 … L\u00e6s resten