Danmarksbloggen har modtaget f\u00f8lgende historie fra en af sine trofaste l\u00e6sere:<\/p>\n
Der var engang en mand. Han levede et sted, hvor der ikke var meget mad, og han var altid sulten. Alle var enige om, at det var meget synd for ham.<\/em> <\/strong><\/p>\n Men mange syntes ikke, at de havde mad nok til sig selv – og de ville derfor ikke dele med manden.<\/p>\n En dag kom manden s\u00e5 til et sted, hvor der var mad. Masser af mad! Faktisk s\u00e5 meget mad at han t\u00e6nkte, at nu skulle han aldrig mere sulte!\u00a0Og manden begyndte at spise. Og han spiste en masse.<\/p>\n Men hvis nogen spurgte, om de ogs\u00e5 m\u00e5tte f\u00e5 noget af maden, svarede manden nej. For han var bange for, at hans mad pludseligt skulle slippe op. Og han blev ved med at spise. Til sidst spiste han s\u00e5 meget, at hans krop slet ikke kunne finde ud af, at han var m\u00e6t<\/p>\n S\u00e5 nu var manden pludselig sulten hele tiden! Alverdens mad havde ikke gjort ham lykkelig!<\/p>\n Der var engang en mand. Han levede et sted, hvor der ikke var mange penge, og han var hele tiden fattig. Alle var enige om, at det var meget synd for ham ………<\/em><\/strong><\/p>\n Skrevet af: Ole Frederiksen, it-konsulent<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmarksbloggen har modtaget f\u00f8lgende historie fra en af sine trofaste l\u00e6sere: Der var engang en mand. Han levede et sted, hvor der ikke var meget mad, og han var altid sulten. Alle var enige om, at det var meget synd … L\u00e6s resten