{"id":6814,"date":"2015-05-18T13:24:33","date_gmt":"2015-05-18T11:24:33","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6814"},"modified":"2015-05-18T13:35:18","modified_gmt":"2015-05-18T11:35:18","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-1970erne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6814","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1970\u00b4erne"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om 1970\u00b4erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rkede i netop d\u00e9t \u00e5rti.<\/p>\n

1970\u00b4erne: Dronninger<\/strong><\/p>\n

1970\u00b4erne er uden sammenligning d\u00e9t \u00e5rti, hvor kvinderne har opn\u00e5et mest. Alt det, som der var blevet arbejdet for i n\u00e6sten 100 \u00e5r, n\u00e6rmest eksploderede i dette \u00e5rti, der meget passende ogs\u00e5 indeholdt FN\u00b4s Internationale Kvinde\u00e5r i 1975. Kvinderne kom med andre ord nu til fadet.<\/p>\n

St\u00f8rst og vigtigst var loven om fri abort fra 1973, der \u2013 endelig \u2013 gav kvinden 100% ret til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Senere i 1976 kom s\u00e5 loven om lige l\u00f8n for lige arbejde. Det er s\u00e5 desv\u00e6rre endnu ikke (i 2015!) en realitet, s\u00e5 som altid er kampen ikke slut endnu. I 1978 kom loven om, at m\u00e6nd og kvinder skal behandles lige p\u00e5 det danske arbejdsmarked. Det er desv\u00e6rre heller ikke p\u00e5 plads endnu.<\/p>\n

Men vi er p\u00e5 vej \u2013 og det var kvinderne i sandhed ogs\u00e5 i 1970\u00b4erne, hvor de blev kaldt r\u00f8dst\u00f8mper, og der var demonstrationer, marcher og kvindelejre overalt i den vestlige verden. Og i Danmark blev det hele endda kronet med, at vi fik en regerende dronning p\u00e5 tronen, men ogs\u00e5 mange andre slags danske dronninger manifesterede sig i 1970\u00b4erne.<\/p>\n

Vi starter dog med Margrethe d. 2. af Danmark<\/strong>, der en iskold januar-dag i 1973 blev udr\u00e5bt som Danmarks dronning fra Christiansborg. Hun var ganske ung, kun 32 \u00e5r, men hun vidste, hvad der ventede \u2013 og lige siden – i mere end 40 \u00e5r – har hun v\u00e6ret danskernes dronning.<\/p>\n

Og vi er mange, der ikke har kendt til – eller kan huske – andre regenter end Margrethe d. 2., der is\u00e6r i sine nyt\u00e5rstaler f\u00e5r sagt noget, som mange danskere kan lide at h\u00f8re, nemlig de kongelige r\u00f8fler om, at vi skal opf\u00f8re os bedre overfor dem, der er kommet til Danmark fra andre lande \u2013 og som er lidt anderledes end vi har v\u00e6ret vant til. Is\u00e6r den fra 1984 om de sm\u00e5 dumsmarte bem\u00e6rkninger, som vi ikke kan v\u00e6re bekendt, vil for altid v\u00e6re knyttet til Margrethe d. 2\u00b4s navn sammen med diverse billeder af en farverig kvinde med stor gl\u00e6de for kultur og kunst, som hun ogs\u00e5 dyrker og viser frem offentligt.<\/p>\n

For Margrethe d. 2. er liges\u00e5 meget kunstner som hun er kvinde og dronning.<\/p>\n

En anden dronning fra 1970\u00b4erne, er Lise N\u00f8rgaard,<\/strong> f\u00f8dt 1917, forfatter og journalist, der i netop dette \u00e5rti skrev tv-serien over dem alle: Matador<\/strong>, tv-serien, der har status som b\u00e5de danmarkshistorie, kulturarv og dansk identitet. Ideen til serien og opl\u00e6gget til mange af personerne fik hun fra sin egen opv\u00e6kst i Roskilde, men Lise N\u00f8rgaard hentede inspiration mange steder fra til det, der skulle vise sig at blive dansk tv\u00b4s til dato st\u00f8rste succes.<\/p>\n

Men hun har ogs\u00e5 lavet andet, bla var hun med til at skrive manuskripterne til en anden popul\u00e6r tv-serie i 1970\u00b4erne, nemlig \u201dHuset p\u00e5 Christianshavn\u201d. Hun har ogs\u00e5 skrevet noveller, essays og s\u00e5 erindringsb\u00f8gerne \u201dKun en pige\u201d og \u201dDe sendte en dame.\u201d<\/p>\n

Men ogs\u00e5 sm\u00f8rrebr\u00f8dsdronningen Ida Davidsen<\/strong>, f\u00f8dt 1937, tr\u00e5dte ind p\u00e5 scenen i 1970\u00b4erne, da hun sammen med sin mand \u00e5bnede sm\u00f8rrebr\u00f8dsbutikken i St. Kongensgade.<\/p>\n

Der var tale om en videref\u00f8relse, da sl\u00e6gten siden 1888 havde leveret sm\u00f8rrebr\u00f8d til danskerne p\u00e5 forskellige adresser i K\u00f8benhavn. Men i 1974 flyttede man fra S\u00f8pavillonen til St. Kongensgade, da Ida Davidsen som nr. fire i lige linje overtog forretningen, der kan tilbyde ikke f\u00e6rre end 177 forskellige slags sm\u00f8rrebr\u00f8d.<\/p>\n

I dag er det dog hendes s\u00f8n Oscar Davidsen Siesbye, der st\u00e5r for driften – og butikken fik en stor skramme i lakken, da Politikens madanmelder var forbi i efter\u00e5ret 2014 og kun gav sm\u00f8rrebr\u00f8det \u00e9n enkelt stjerne – og det endda var den eneste 1-stjerne-anmeldelse, som Politiken uddelte sidste \u00e5r.<\/p>\n

Endelig er der ogs\u00e5 1970\u00b4ernes fjerde dronning, dansk politik\u00b4s f\u00f8rste dronning Ritt Bjerregaard<\/strong>, f\u00f8dt 1941, der havde sin f\u00f8rste storhedstid i 1970\u00b4erne, hvor hun var b\u00e5de social- og undervisningsminister i Anker J\u00f8rgensens regeringer \u2013 og en af de socialdemokratiske politikere, som havde mest indflydelse b\u00e5de i regeringen og i partiet. I 1979 oplevede hun dog den tort at blive fyret, da hun under et bes\u00f8g i Paris havde boet p\u00e5 det fashionable hotel Ritz. Noget, som faldt mange for brystet.<\/p>\n

Flere \u00e5r senere \u2013 i 1991 \u2013 m\u00e5tte Ritt Bjerregaard g\u00e5 af som gruppeformand, da et flertal i partiets folketingsgruppe ikke kunne acceptere, at hun boede i en stor og billig lejlighed p\u00e5 Vesterbro. Ritt Bjerregaard fik dog oprejsning, da hun i 1995 blev valgt som Danmarks EU-kommiss\u00e6r med ansvar for milj\u00f8et.<\/p>\n

Hjemme igen i 2000 blev Ritt Bjerregaard f\u00f8devareminister og indf\u00f8rte i 2001 den smiley-ordning, som nu er kendt og accepteret viden om \u2013 men som dengang gav anledning til stor diskussion. Selv var hun i 2004-09 overborgmester i K\u00f8benhavn, inden hun trak sig tilbage.<\/p>\n

Havde Ritt Bjerregaard v\u00e6ret en mand, var hun uden tvivl blevet statsminister – s\u00e5 der var alts\u00e5 stadig lang vej at g\u00e5 – ogs\u00e5 i 1970\u00b4erne.<\/strong><\/p>\n

Men litteraturen havde ogs\u00e5 et par markante kvinder at byde p\u00e5 i 1970\u00b4erne.<\/p>\n

Den ene af dem var Dea Trier M\u00f8rch<\/strong>, 1941-2001, der mest skrev om kvinder, kvinders tanker, f\u00f8lelser og vilk\u00e5r, men som ogs\u00e5 besk\u00e6ftigede sig med de svage og de stille eksistenser, dem der kommer i klemme. Nogle af hendes mest kendte b\u00f8ger er \u201dVinterb\u00f8rn\u201d, \u201dKastaniealleen\u201d og \u201dAftenstjernen\u201d.<\/p>\n

Dea Trier M\u00f8rchs b\u00f8ger var som regel illustreret af hendes egne grafiske arbejder, som hun for manges vedkommende skabte i det socialistiske kunstnerkollektiv \u201dR\u00f8de Mor\u201d, som hun selv var med til at oprette. Hele livet igennem var hun ogs\u00e5 overbevist om solidaritetens vigtighed.<\/p>\n

Den anden kvindelige forfatter Suzanne Br\u00f8gger<\/strong>, f\u00f8dt 1944, er derimod optaget af selvet og eksperimentet \u2013 og hun har livet igennem skrevet hudl\u00f8st og \u00e5bent. Fra den f\u00f8rste essay-samling i 1973 \u201dFri os for k\u00e6rligheden\u201d, hvor hun kritiserer kernefamilien og den vestlige livsstil over opg\u00f8ret med de sn\u00e6rende b\u00e5nd og konventioner i \u201dK\u00e6rlighedens veje og vildveje\u201d fra 1975 til den store selvbiografi \u201dCreme Fraiche\u201d fra 1978.<\/p>\n

Mange forbinder Suzanne Br\u00f8gger med seksuel frihed og seksuelle eksperimenter, men det er kun en del af en livslang s\u00f8gen og skribent-virksomhed, der ogs\u00e5 tager livtag med religion, spiritualitet, livets og menneskets grundvilk\u00e5r og meget andet, som det viser sig i et forfatterskab, der stadig er sprudlende og i fuld gang. S\u00e5 sent som sidste \u00e5r udkom \u201dSZ. Et livs billeder 1944-2014\u201d. N\u00e6vnes skal ogs\u00e5 \u201dJadekatten\u201d fra 1997, der er et hovedv\u00e6rk og handler om en families forlis, svigt og et moder-opg\u00f8r.<\/p>\n

Endelig er der ogs\u00e5 hende, som kun f\u00e5 danskere kender, men som ikke desto mindre betegnes som en af 10 mest betydningsfulde kvindelige videnskabsfolk i verden nogensinde. Hun hed Inge Lehmann <\/strong>og var seismolog \u2013 og i 1936 fandt hun ud af, at Jorden havde en fast, indre kerne, og skrev artiklen P med argumentation herfor.<\/p>\n

Og den dag i dag arbejder man stadig med begrebet \u201dInge Lehmann-diskontinuiteten\u201d, som refererer til en materialeovergang omkring 220 km nede i Jordens kappe.<\/p>\n

Inge Lehmann blev aldrig anerkendt i Danmark for sin opdagelse. Dertil var det naturvidenskabelige milj\u00f8 i Danmark for mandsdomineret langt op i 1900-tallet og er sine steder det stadig her i 2015 (!) \u2013 men i USA fik hun en karriere og blev i 1964 \u00e6resdoktor p\u00e5 Columbia University. Samt at hun i 1971 – som den f\u00f8rste kvinde nogensinde – modtog den store geofysiske pris \u201dBowie-medaljen\u201d \u2013 og derfor skal hun med her under 1970\u00b4erne.<\/p>\n

Alt var s\u00e5ledes p\u00e5 skinner \u2013 eller? Nej, der var stadig problemer, men ogs\u00e5 plads til de store skulderpuder og megen god musik lavet af kvinder i 1980\u00b4erne. Det skal vi h\u00f8re om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/strong><\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/b><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a>
\nThit Jensen og Agnes Henningsen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624<\/a>
\n1915: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638<\/a>
\n1920\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6656<\/a>
\n1930\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685<\/a>
\n1940\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6716<\/a>
\n1950\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6719<\/a>
\n1960\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6786<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,24,14,15,30,900,29],"tags":[2056,172,988,2608,2511,2611,2605,2603,2610,1594,563,2606,2604,767,2607,2609],"class_list":["post-6814","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-etik-filosofi","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-miljo-natur","category-politik","category-viden-teknologi","tag-1970erne","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-dea-trier-moerch","tag-dronning-margrethe-d-2","tag-dronninger","tag-fri-abort","tag-ida-davidsen","tag-inge-lehmann","tag-kvindelejr","tag-kvinder","tag-lige-loen","tag-lise-noergaard","tag-matador","tag-ritt-bjerregaard","tag-suzanne-broegger"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6814","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6814"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6814\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6816,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6814\/revisions\/6816"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6814"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6814"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6814"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}